Drømmesyner

[Siobhán O'Malley]

Daniel Owens

Siobhán lod blikket glide rundt, da hun trådte ind på Den Tørstige Hat. Hun befandt sig ikke ofte i Godricdalen, men lige denne fredag aften havde hun aftalt at mødes med nogle gamle venner.

De så dog ikke ud til at være kommet endnu, og hun satte sig derfor op i baren. Mens hun arbejdede på at binde sin kappe op, kiggede hun nysgerrigt efter bartenderen.

[Daniel Owens]

Daniel stod optaget i samtale med to stamkunder og lo, før han undskyldte sig og vendte opmærksomheden imod en ny gæst. Hun virkede vanvittig bekendt, men han kunne ikke sige hvorfra. Det kunne dog være så mange steder og han smilede imødekommende, som han standsede overfor hende.

"Hvad kan jeg hjælpe med, frøken?" Blikket var lettere søgende. Det var som om han havde set hende for ganske kort tid siden... Men hvor?

[Siobhán O'Malley]

Siobhán smilede, da hun fik øjenkontakt med bartenderen. "En honningøl," svarede hun og trak kappen af sine skuldre og afslørede en mosegrøn kjole med glimtende perler.

Han var ikke helt grim, tænkte hun og placerede albuerne på disken og lænede sig frem. Udadvendt, som hun var, hvilede blikket på den anden.

[Daniel Owens]

Dan kunne ikke ryste tanken af sig. Han havde set hende før, men han kunne simpelthen ikke huske hvor og gav fortabt, for i stedet at koncentrere sig om sit arbejde. En umiddelbart klog beslutning. Med et smil på læberne, kneb han øjnene lidt sammen.

"Dem har vi kun på flaske," konstaterede han med en spørgende undertone. "Vi brygger ikke selv honningøl på Wychwood, det er for sødt til den gamle bryggers smag." Han nikkede let imod hanerne, hvor de forskellige mærkater på ølfadenes indhold var synlige. "Men vi har selvfølgelig et par ude bagved... Og ellers er der mjøden, den er dog stærkere."

[Siobhán O'Malley]

Siobhán lyttede interesseret og nikkede. "Ved du hvad, jeg tager sgu' mjøden," sagde hun og slog ud med hænderne. "Mine venner er alligevel så dårlige til at komme til tiden, så det er godt med noget stærkt at køre på," tilføjede hun og blinkede med det ene øje til den anden.

Hun havde ikke noget imod at starte festen selv - det ville i hvert fald ikke være første gang. Ifølge hende selv var der ikke tid til at sidde og kede sig.

[Daniel Owens]

Dan smilede skævt. "Sgu," gentog han, lettere drillende, men tydeligt godmodigt. "Sørens til venner du har dig der." Han blinkede til den unge kvinde, før han forsvandt halvt under disken og trak en mindre, kølig flaske frem fra dybet under baren via det sindrige system de havde. Det klirrede lidt dernedefra, inden han lukkede lemmen igen og rettede sig op.

"Jeg synes jeg har set dig før," sagde han afslappet, imens han snuppede et glas og fik flasken op. "Plejer du at komme her tit?"

[Siobhán O'Malley]

Siobhán tog sig ikke af, at han gentog bandeordet. Hun vidste godt, at hendes sprog var grimt, men det var svært at afvænne sig med dårlige vaner. Og selvom hun aldrig gav nemt op, havde hun gjort det i det tilfælde. Hun trak lidt på skuldrene ved hans kommentar. Ja, sørens til "venner".

De blå øjne fik pludselig et nysgerrigt skær og betragtede den anden undersøgende. "Næ. Jeg tror faktisk, at det er min første gang," svarede hun og lod hagen hvile i håndfladen. Et skævt smil spillede på hendes læber. "Ser du Quidditch?" spurgte hun lige så afslappet og lagde hovedet let på skrå.

[Daniel Owens]

Dan hældte op i glasset og trak let på skuldrene med et behageligt smil. "Hvorfor? Er du en af dem man skal kende?" Han skubbede glasset over bordet imod hende. "Jeg følger ikke så godt med. Men det kan da være jeg har set dig..."

Blikket gled kortvarigt over hendes ansigt, men han var ret sikker på, at det ikke var derfor. Han kunne dog ikke komme på hvor det ellers skulle være. "Fem knut," bad han.

[Siobhán O'Malley]

"Nu er det ikke for at blære mig," begyndte hun med et spillende blik og trak lidt på skuldrene, "men jeg er basker for Ballycastle Bats." Hun betragtede den anden og var ved at lade et lille grin undslippe, men formåede at holde masken.

Tydeligvis vant til processen stak hun hånden i kappelommen og trak det præcise beløb op og holdt det hen mod bartenderen, mens hun fandt ham med blikket igen.

[Daniel Owens]

Daniel hævede øjenbrynene og tog imod pengene fra kvinden med et skævt smil. "Basker?" Han nikkede imponeret. "Jeg troede alle baskere lignede bjergtrolde," indrømmede han med en drillende undertone og et spillende blik.

"Men tydeligvis ikke..." Han blinkede en enkelt gang. "Ballycastle... Er det ikke der ham... Oliver Young spiller?"

[Siobhán O'Malley]

Siobhán kunne ikke lade være med at le af den andens kommentar. Blikket faldt på ølglasset, da hun lagde sine fingre om det og løftede det op til læberne. Da hun sænkede det igen og fangede skummet på overlæben med tungespidsen, fandt hun bartenderen med blikket igen.

Et skævt smil spillede på hendes læber. Ved spørgsmålet satte hun den albue op på disken og hvilede hagen deri, så hendes hovede faldt på skrå. "Jo, Ollie er vores søger," svarede hun og tappede med fingeren på det kølige glas. "Kender du ham?"

[Daniel Owens]

Dan lænede sig lidt imod baren med en afslappet mine. Han havde ikke så travlt. Hvis han skulle skynde sig, måtte krofatter svinge pisken. Indtil da hyggede han om gæsterne og smilede skævt til baskeren med et mindre artigt glimt i øjnene, før han rømmede sig. "Jeg kan huske ham fra skoletiden," svarede han simpelt og kneb øjnene lidt sammen.

"I virkeligheden tror jeg også, at jeg kan huske dig... Du spillede da på Gryffindors hold. Jeg gik tre år under dig. Også en stolt løve her." Han blinkede.

[Siobhán O'Malley]

Siobhán fik et interresseret glimt i øjnene og tog en enkel tår af mjøden, før hun åbnede munden. "Tre år?" gentog hun og lagde ansigter i tænksomme folder. Ærligt talt havde hun ingen anelse om, hvem han var.

"Jeg troede, du var ældre," tænkte hun højt og lod blikket falde skamløst. "Hvad hedder du?" tilføjede hun og fandt hans ansigt med blikket igen. Til tider ønskede hun, at hendes hukommelse var bedre.

[Daniel Owens]

Daniel trak lidt på skuldrene og smilede skævt. Han løftede distraheret den ene hånd og kløede sig i skægget, selv velvidende, at han ofte så ældre ud end han var. Mængden af gange fjerne familiemedlemmer havde joket med, at han lignede den fjerde i sin fars søskendeflok var efterhånden en smule opslidende. Lige nu nøjedes han dog med at betragte kvinden med et lettere skælmsk blik.

"Alder er kun et tal." Han vippede let med tæerne. "Daniel Owens. Og du, basker?"

[Siobhán O'Malley]

Siobhán var kun enig i hans kommentar omkring alder. Hun var nok den sidste, der ville modsætte sig det, også selvom det til tider kunne være etisk ukorrekt så at sige.

"Siobhán O'Malley," svarede hun og rettede ryggen en anelse. Hun kunne stadig ikke placere ham og lod det derfor ligge. "Du må møde mange spændende mennesker med et job som dette," bemærkede hun og lod blikket hvile på hans ansigt, mens hun tog en tår af mjøden.