Alt skal prøves mindst én gang

[Daniel Owens]

Oliver Morecambe Young
23:00

Efter mødet med en mystisk, rødhåret kvinde, der sluttede under trappen med et tilfredsstillende endeligt, havde Daniel besøgt Tarantallegras badeværelser og taget sig lidt af sit eget udseende. Det heldige ved at være metamorphagus var, at hans hår lystrede relativt nemt. Han stod og stirrede på sig selv indtil det antog en lidt mørkere, blond kulør. Øjnene missede han lidt med, indtil de var nærmere grå end brune. Han knækkede lidt med nakken og rettede på masken, før han trådte ud blandt de mange mennesker.

Vippende let til musikken, bevægede han sig langsomt imod baren. Da først han var udstyret med en drink, vendte han blikket og så direkte ind i et par kæmpe brune glugger. Hans instinktive reaktion var at smile og i stedet for at smutte videre ud i menneskehavet, lænede han sig imod baren og så nysgerrigt på øjnenes indehaver. "Halløjsa," hilste han. "Har jeg set dig før?" Han smilede drillende under masken, der efterlod ham selv mere eller mindre uigenkendelig.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie tog imod en øl fra barterenden øjeblikket efter en lyshåret mand, som Quidditchspilleren naturligvis ikke genkendte. Han tog i virkeligheden heller ikke rigtig notits af ham før han talte. Ollie drejede hovedet, smilede skævt og trak lidt på skuldrene. "Aner det ikke," svarede han, selvom den anden efter al sandsynlighed havde. Han blev et mere og mere genkendeligt ansigt som tiden gik.

Han tog en tår af sin øl og blinkede med det ene øje bag masken. "Og er det ikke pointen, at man ikke skal genkende hinanden?" spurgte han muntert og hævede et par øjenbryn, der alligevel ikke kunne ses.

[Daniel Owens]

Daniel nikkede let og lagde hovedet en anelse på skrå. "Fuldstændig rigtigt. Jeg tror idéen er, at alle skal være frie til et maskebal. Ubundet af forpligtelser og i stand til at gøre præcis hvad de lyster." Han tog en tår af sin drink og lod blikket glide ned over manden, temmelig utilsløret. Han skulle være den første til at indrømme, at han ikke var helt appelsinfri. Faktisk var han i temmelig muntert humør efterhånden.

Han smilede skævt og trak på skuldrene. "Jeg har hørt, at det i mugglernes verden kan forvandle sig til rene orgier, hvor alle hæmninger er sluppet... Men så galt går det nok ikke i aften."

[Oliver Morecambe Young]

Ollie lo lidt over den andens bramfri tale, tydeligvis ikke generet af det. Ollie var da heller ikke ædru selv og ærligt talt i temmelig godt humør. Det var de fleste vist. "Man skal aldrig sige aldrig," pointerede han med et skævt, knapt så uskyldigt smil, skønt han ikke havde en dybere plan med aftenen.

Han var der for at more sig. Han slog lidt ud med armene og lænede sig en anelse frem. "I øvrigt tror jeg, at det er en god ting. Magikere kan sgu være så stivnakkede til tider." Det bemærkede man ligesom, når ens mor var muggler. Og mindst ligeså bramfri som manden overfor, virkede det til.

[Daniel Owens]

Dans reaktion var mere eller mindre skjult under masken, men hans lyse øjne gled ikke uinteresseret over mandens ansigt - det af det han kunne se. Et skævt, selvtilfredst smil hvilede på hans læber, måske mest fordi han for mindre end tyve minutter siden havde stået med en ganske ukendt kvinde under trappen og haft det ganske sjovt. "Synes du det? Min erfaring er, at man bare skal finde ud af hvad der får dem til at miste hæmningerne og bekymre sig lidt mindre om rigtigt og forkert og bare kaste sig ud i det. Alkohol hjælper."

Han holdt sit glas frem i en skål og blinkede. "Jeg vil bare gerne have det sjovt i nat. Hvad med dig?" Han betragtede den brunøjede mand nysgerrigt og med et drillende glimt i øjnene.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie morede sig ganske glimrende over den fremmede mand. Hvis der var noget svagt bekendt ved de få af hans ansigtstræk han kunne se, så kunne han bestemt ikke sætte fingeren på det. Han var egentlig også temmelig ligeglad, men lo blot afslappet.

"Vil vi ikke alle det," svarede han retorisk og gengældte skålen, tagene en solid tår af sin egen øl. Det skæve smil var ikke forsvundet da han sænkede flasken igen. "Men nogen er vist heldigere end andre. Jeg leder i hvert fald stadig," lo han, uden at virke særligt oprørt over det faktum, at der ikke var nogen der havde været interessant nok til at finde et hjørne med. Ollie var åbenbart kræsen.

[Daniel Owens]

Daniel trak en anelse på skuldrene og tog en tår af sin drink, før han fnøs muntert. "Hvis det forvandler sig til et orgie, er det vel bare at kaste sig ud i det," konstaterede han afslappet, imens han for sig selv konkluderede en ting eller to. Han kastede et enkelt blik ud over menneskemængden og smilede skævt, så hans tænder kortvarigt var synlige.

"Personligt foretrækker jeg lidt mere private rammer, men man er vel heller ikke helt tabt, bare fordi man ikke scorer i dag. Hvad har du forsøgt dig med indtil videre?"

[Oliver Morecambe Young]

Ollie blottede tænderne i et afslappet, svagt beruset smil og trak lidt på skuldrene. Han kneb øjnene sammen og så lettere konspiratorisk på den anden mand. "Jeg er i virkeligheden ikke så aggressiv," indrømmede han. "Målrettet og alt det der."

Han rettede sig lidt op igen, stadig smilende. "Jeg siger bare, at jeg er åben for muligheder. Men det er sgu fedest hvis man bare griber øjeblikket, ikke?" Han hævede øjenbrynene, selvom det ikke kunne ses.

[Daniel Owens]

Dans pupiller udvidede sig en anelse, da manden kom med en indrømmelse, som ikke ligefrem gjorde Dans smil bredere, men til gengæld fik ham til at se overvejende på ham. "Hm," brummede han tænksomt, før han trak på skuldrene igen.

"Så du ville foretrække at en af de maskerede herinde bare... Tog sagen i egen hånd og handlede, hvis det virkede som om, der var noget, der skulle prøves af?" Han fugtede læberne og så afventende på den anden mand med et mildt, spøgefuldt glimt i øjnene. "Også selvom du ikke var blevet forberedt?"

[Oliver Morecambe Young]

Ollies opmærksomhed havde været lidt flydende, men nu forblev den for første gang rigtigt ved manden overfor. Han så lettere vurderende på ham, uden at det skæve smil forsvandt og overvejede ordene nøje.

Nok var han fuld, men han var ikke dum. Desuden var han i øjeblikket heller ikke så optaget af, hvad der potentielt kunne støde nogen. Han var temmelig frisindet selv og tog sig ikke så meget af, at andre ikke nødvendigvis havde det på samme måde. Af samme grund så han blot på den anden med et overraskende sobert og temmelig nysgerrigt blik. "Er det et tilbud?"

[Daniel Owens]

Daniel flirtede ikke nær så tit med mænd som med kvinder. Der var lidt en større usikkerhedsfaktor på det sidste. Af samme grund var han ikke helt vandt til responsen og tøvede et øjeblik med et blik, der flakkede en anelse. Hans mundvige sitrede dog afslørende, endnu før han med atter et skuldertræk trykkede læberne lidt sammen.

"Det er... En overvejelse." Han grinede dæmpet og kløede sig i nakken. "Men jeg spurgte dig om noget først."

[Oliver Morecambe Young]

Ollie smilede muntert over svaret og lænede sig lidt mod bardisken med et overvejende blik fremfor sig, uden at føle sig akavet eller utilpas. Han slap en overvejende lyd og tog en slurk af sin øl.

"Alt med måde," begyndte han prøvende. "Hvis det virkede som om der var noget, ja," endte han dog med et konstatere, i en gentagelse af hvad den anden havde sagt lige før. Han blottede tænderne i et skævt smil og trak på skuldrene. "Det afhænger af situationen."

[Daniel Owens]

Dan rømmede sig dæmpet, før han selv tog en tår af sin drink og målte den brunøjede med blikket. Han var så langt fra tyk bag ørerne, som man kunne komme, men det gjorde det ikke ulovligt eller forfærdeligt at være tiltrukket af manden overfor sig. Han nikkede langsomt og tog en dyb indånding, før han smilede skævt.

"Så hvis det var et tilbud?" Han vippede glasset lidt i hånden og virkede nogenlunde afslappet. Det var han da egentlig også. Det lå ikke til ham at gå alt for meget op i eventuelle afvisninger eller spildte chancer.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie så på den anden i nogle øjeblikke, overvejende, mens han svingede øllen lidt rundt i den ene hånd. Til sidst endte han dog med at smile svagt og trække let på skuldrene.

"Så ville jeg sige, at det er et forsøg værd," konstaterede han, lige så afslappet som han hele tiden havde været.

[Daniel Owens]

Det var nemmere med kvinder. Han ville ikke engang have tøvet i det tilfælde. Til gengæld gjorde det det også - på nogen måder - mere interessant. Daniel nikkede let og tog en slurk mere af sin drink, før han smilede antydningsvist. En munter lyd forlod ham.

"Spontanitet efter den samtale," brummede han, lettere underholdt, før han rakte sin frie hånd frem og strøg fingerspidserne over den andens håndryg. Kærtegnet blev næppe set af nogen andre, men alligevel var det for intimt til at være overfladisk kammeratligt.

Han kneb øjnene den mindste smule sammen og betragtede manden, før han langsomt lænede sig frem og plantede et blidt kys på hans læber.