Alt skal prøves mindst én gang

[Oliver Morecambe Young]

Ollie trak på skuldrene. Havde de været umaskerede havde han nok haft det væsentlig anderledes, men han kendte ikke den anden og chancerne for at de mødtes igen var så minimale, at han tog det hele lidt afslappet.

På trods af det rankede han sig dog en anelse, da den andens fingre strejfede hans hånd og smilet gled lidt i baggrunden. Under masken fortrak brynene sig i svage, tænksomme rynker, mens den andens læber var presset let mod hans. Det var en svagt besynderlig følelse, men ikke afskrækkende.

Da der blev luft mellem dem fnøs Ollie muntert, uden at han helt vidste hvorfor. Det mørke blik var dog stadig undersøgende og selvom det ikke kunne ses, hævede han et øjenbryn under masken. "Interessant."

[Daniel Owens]

Daniel fnøs - primært af den anden mands fnys, imens han forsøgte at finde ud af hvordan det havde været. Han trak på smilebåndet og løftede hånden for at klø sig lidt i skægget. "Hmm," brummede han eftertænksomt.

"Hvorfor føler jeg mig som en del af et eksperiment her?" Han drejede glasset lidt mellem fingrene og så spørgende på den brunøjede.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie blottede tænderne og formåede kun lige ikke at gentage det muntre fnys. I stedet trak han på skuldrene for Guderne måtte vide hvilken gang og så den anden i øjnene.

"Jeg indrømmer det," begyndte han. "Jeg var nysgerrig." Han så dog ikke særlig fortrydende ud over at have testet badevandstemperaturen i et temmelig ukendt hav. Der var et svagt, godmodigt drillende glimt i de mørke øjne. "Er det et problem?"

[Daniel Owens]

Dan smilede underfundigt og rystede langsomt på hovedet, før han tog en tår af glasset, uden at slippe den anden mand med blikket. "Det er sundt at være nysgerrig," konstaterede han, før han slog en anelse ud med den ene hånd, lidt mere afslappet.

"Jeg skal gerne indrømme, at jeg også selv er lidt... Hrm. Uvidende." Hans smil blev en anelse skævt, nærmest beklagende. "Men vi er jo unge endnu..."

[Oliver Morecambe Young]

Ollie smilede skævt, men nåede nu selv det stadie, hvor han følte sig en anelse akavet. Det var sjovt nok og det hele, men han vidste ikke helt, hvad han skulle sige til det.

Så i stedet kløede han sig lidt i nakken, forsigtig med lukningen på masken. "Helt sikkert," svarede han, med et svagt forlegent grin og tog en tår af sin øl.

[Daniel Owens]

Dan så lettere beklagende ud og kom også til at grine. Han tog en tår mere af sin drink og skævede til siden. Han fugtede læberne lidt og tænkte sig om i et øjeblik, før han sparkede sig selv sammen.

"Hvis du kunne tænke dig at gentage det, såeh. Kan du jo finde mig her resten af aftenen. Inden..." Han rakte ned efter sit lommeur, og rømmede sig da han så hvad klokken var. "Eller måske ikke," konstaterede han muntert, men en smule forlegent.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie var nysgerrig, men ikke så nysgerrig, at han havde tænkt sig at forfølge noget som helst efter maskefald. Det var nyt og spændende nok som det var og han blottede tænderne til den anden i et oprigtigt smil.

"Vi løber tør for tid," gættede han, skubbende sin egen forlegenhed på afstand. Han så overvejende på den anden i et øjeblik, før han stillede øllen fra sig, tog et halvt skridt frem og prøvende kyssede den anden mand igen. Det var jo nu eller aldrig.

[Daniel Owens]

Daniel havde ikke lige forudset dén udvikling og blev taget lidt på sengen. Han protesterede dog ikke. Tværtimod. Et splitsekund gav hans hoved sig til at sammenligne de to fremmedes kys, men han fik hurtigt skubbet den proces væk igen og nåede at stryge fingrene igennem rødlige nakkehår, før han landede igen, lettere stakåndet og en anelse forlegen, men mest af alt djævelsk nysgerrig.

"Hm," brummede han tænksomt, før hans mundvige trak op i et skævt smil. "Interessant." Hans øjne spillede, som han trådte et halvt skridt bagud. "Det skulle du tage at gøre meget mere ud af. Du er et uopdaget talent." Han blinkede og hævede glasset i en skål.

[Oliver Morecambe Young]

Ollies handling var temmelig impulsiv, men det ville være løgn at sige at han fortrød det. Det var ikke lige sådan noget man havde mulighed for at undersøge til hverdag, især ikke med den stigende interesse fra pressefolk. Det gjaldt egentlig meget generelt, uanset hvilket køn der var tale om.

Ollie blottede tænderne i et temmelig smørret smil, før han lo muntert og selv trådte lidt tilbage igen og greb sin egen øl. "Det vil jeg notere mig," konstaterede han og gengældte skålen, tagende en solid tår.

[Daniel Owens]

Dan grinede og strøg sig over nakken. "Godt maskefald. Og god jagt," sagde han muntert, før han blinkede og forlod manden, selv med en underlig sitren i kroppen og energi løbende rundt i nerveenderne over de to episoder, lige i træk af hinanden.

Han så sig lidt om efter noget velkendt, selvom der var en halv time til, at alle blev væsentligt mere genkendelige. Inden da måtte han hellere få klædt om og gjort noget ved sit hår. Ellers forsvandt hele idéen for hans vedkommende.

Tråd afsluttet