Dommen

[Ethel Thatcher]

Ethel kom ikke særlig meget ud for tiden. Selvom hun prøvede at leve sit liv så normalt som muligt, havde hun i den sidste måned kun vist sig offentligt når hun havde brug for det. Hendes lange gåture op og ned af Hogsmeades gader havde måtte lade livet, og det var derfor også en sær fornemmelse for den unge heks at være ude blandt andre mennesker denne blæsende februardag. Selvom gåturen havde et formål, nød hun alligevel at lade vinden lege med hendes lange hår, og pakkede det tykke halstørklæde tættere om halsen, mens hun tog de sidste par skridt ned af Tudselommen, til Azaelas hoveddør. Hun var blevet en smule overrasket da den anden heks havde inviteret hende på the. Selvom de kendte hinanden fra deres profesionelle arbejde i ministeriet, var det ikke fordi hun ville kalde dem bedste veninder. Hun havde dog heller ikke turde afslå, af frygt for at rejse mistænksomhed, og på den anden side, kunne det egentlig være rart at komme lidt ud og få en kop afslappende the. Med en dyb indånding bankede hun på, og trådte et skridt tilbage fra dørtrinnet som det var protokol, mens hun skruede op for sit charmerende smil. Alle tegn på træthed var blevet udvisket med en diskret make up, hvor også den friske vind havde gjort sit for at give hendes udslidte ansigt glød.

[Azalea Holmwood]

Azalea befandt sig i en situation, hvor hun virkelig følte sig utilpas. Virkelig meget. Hun havde gjort noget, som hun slet ikke var stolt af. Og så var un gået med til noget, hun var endnu mindre stolt af. Den unge heks kiggede stjålent på uret i hendes stue, mens hun nervøst bed sig i læben. Hjertet bankede i hendes spinkle krop, mens hun bare sad og ventede. Og ventede. Teen havde været klar i nogle minutter, og spisebordet var dækket op til det helt store. Små sandwichs og småkager. Da det bankede døren, var det som om at Azalea fik et hjertestop. Hun havde aller mest bare lyst til at blive siddende i stolen. Men hun vidste, at Kenna ville stille spørgsmål. Og det ville Ethel også. Åh, hvad havde hun dog gjort? Hun sukkede, og håbede at finde en at varme sig ved om aftenen. Hvem som helst var velkommen. Hun ville drikke sig fuld, og så finde en. Men først skulle fælden klappe omkring Ethel. Derfor rejste hun sig til sidst og forsøgte at få kontrol over sig selv, da hun gik hen til døren. Med en rystende hånd, og et påtaget smil, åbnede hun døren. "Hej Ethel Kom indenfor!" Sagde hun og forsøgte at lyder munter og indbydende på den anden heks.

[Ethel Thatcher]

Ethel havde før været på den slags besøg hos sine veninder. At drikke en kop the en søndag eftermiddag var ikke noget der lå fjernt fra den unge heks, og dog var det noget der var blevet mere eller mindre sparet væk, efter.. Uheldet. Det hele virkede dog meget uskyldigt, nærmest uskadeligt, en kop the, en sludder for en sladder, og dog var der noget i Ethels indre alarmsystem der sagde at det her var en dårlig ide da hun stod foran Azaleas hoveddør. En bestemt mine og en mumlet kommentar henvendt til sig selv, fik dog tiet alarmerne igen. Azaleas var en venlig heks, hun længe havde ville lære bedre at kende, og hun havde brug for at få det hele lidt på afstand. Det lille theselvskab kunne ikke være andet end godt for hende. Det frostbidte ansigt lyste derfor også op i et endnu større smil da døren blev åbnet, hvor hun rakte en beskeden dørkrans der var blevet fortryllet således at den dryssede små glimtende snefnug frem. Hun havde været over værtindegaven flere gange, og dog havde hun fundet det på sin plads. "Jeg vidste ikke rigtig hvad du var til, men jeg kan se at du ikke har en i forvejen.. Tak for at jeg måtte komme." Hun smilede opmuntrende og kiggede på den anden heks.

[Azalea Holmwood]

Azalea så overrasket ud, da Ethel gav hende en dørkrans i værtindegave. Det var blot endnu en ting hun føjede til sin dårlige samvittighed, der nu var begyndt at gnave voldsomt i hendes mave. Hun havde en stor lyst til at advare Ethel og sige, at hun skulle holde sig væk. Lige som hun havde gjort med Hector. Men hun gjorde det ikke. I stedet tog hun imod gaven og flyttede sig, så den anden kunne komme ind ad døren. "Tak Ethel! Nej, jeg har ikke haft tænkt på at hænge en op. Men det gør jeg da lige." Sagde hun med et lille smil på læben, inden hun fik hængt kransen på døren, så den dryssede med fortryllede snefnug. "Hvor er den fin! Men kom nu indenfor i varmen. Det må være hundekoldt udenfor." Selv havde hun ikke været udenfor hele dagen, så det var et rent gæt. Men det ville ikke undre hende.

[Ethel Thatcher]

Ethels smil blev en smule større da værtindegaven så ud til at falde i god jord. Varmen af at give en gave spredte sig kortvarigt i hendes krop, samt trumfen over at have valgt rigtigt, da hun var gået forbi kransen på gaden. "Ekspedienten lovede mig at den skifter drys til foråret, så jeg kunne simpelthen ikke stå for den." Denne slags gestusser havde altid været noget nær den unge heks speciale, og hun smilede derfor også tilfreds da den blev hængt op på døren med det samme, det var ikke alle der var til dørkranse. Elegant smøg hun sig forbi den anden heks og ind i entreen. "Tak, ja, jeg har kun lige gået turen herover, men man skulle tro at foråret snart var på vej." Den afslappede snak om vejret beroligede hende, og med sikre hænder fik hun taget den tykke vinterkappe af og hængt den op, mens tørklædet dog forblev på, mens hun sørgede for at hoste en smule for at retfærdiggøre dets tilstedeværelse. "Nej, hvor bor du hyggeligt." Udbruddet var efterfulgt af endnu et smil, mens øjnene gled rundt og sugede indtrykkene til sig.

[Azalea Holmwood]

Azaleas ansigts udtryk blev endnu en gang overrasket. "Gad vide, hvad den så drysser med?" Hun så undersøgende på kransen, inden hun løsrev sig og lukkede sin hoveddør i. Dog uden at låse den. Kenna skulle jo gerne komme ind, uden at hun havde behov for at åbne døren. Og hun havde ikke lyst til at få sprængt sin dør i stykker. Det forekom ikke Azalea mærkeligt at Ethel lod sin tørklæde blive, men hun skulle virkelig kæmpe for ikke at rynke panden i en eftertænksom mine. "Åh, du har måske været syg?" Spurgte hun uskyldigt, og gik ind i stuen, så Ethel kunne følge efter hende. "Ja, jeg har indrettet mig efter den franske landstil. Den er beroligende, og fyldt med pyntegenstande."

[Ethel Thatcher]

Ethel måtte trække på skuldrene. "Blomsterhandleren virkede temmelig hemmelighedsfuld, så det må tiden vel afsløre." Ethel bed ikke videre mærke i at døren ikke blev låst. I et trygt samfund som Hogsmeade, var det ofte at folk ikke låste deres døre. Til gengæld flakkede hendes blik en smule da der blev spurgt til hendes helbred. "Jeg har bare haft en smule hoste.. Intet som the ikke burde kunne klare." Hun smilede beroligende til den anden heks, hoste burde være meget normalt på denne her årstid. Hun havde altid hadet at lyve, og dog var de små hvide løgne efterhånden blevet en fast den af hendes hverdag. "Ja.. Det kan jeg se. Jeg må dog indrømme at jeg ikke har nogen sans for indretning selv. Det er vidst godt at vi ikke er hos mig." Hun grinede en smule henkastet og smilede til Azalea

[Azalea Holmwood]

Azalea kunne godt lide overraskelser, og hun glædede sig allerede til, at det blev forår, så hun kunne se, hvad der kom ud af kransen. "Hvor spændende. Du må komme forbi, når den skifter drys." Sagde hun smilende, og faldt det heldigvis nemt at lure Ethel ind i en falsk tryghed. Dog sad samvittigheden stadigvæk bag i hovedet. "Jamen, så er det godt at jeg har lavet te til os i dag. Jeg har mig ene urtete, som jeg håber du kan lide. Der er lidt ingefær og hvidløg i, måske kan de to ting få bugt med din hosten." Azalea hoppede bestemt ikke i med begge ben over Ethels undskyldning. Hun lod det ligge og skrev det bag øret. Hendes pejs var tændt op, og der var dejligt lunt i lejligheden. "Åh, jeg har haft en forbi og kigge på det, som så efterfølgende har købt møblerne og indrettet det. Jeg fortalte blot hvilken stil det skulle være i." Mange af hendes møbler var meget gamle, og nogle af dem arvestykker.

[Ethel Thatcher]

Ethel så sig nysgerrigt om i den hyggelige stue. Hendes egen var temmelig spartansk indrettet, først og fremmest fordi hun ikke havde nogen sans for indretning, men også fordi hun havde nægtet at tage imod penge fra hendes forældre efter hun var blevet færdig på Hogwarts, og det var ikke ligefrem en formue man lavede på at være aurorlærling. Hun blev dog revet ud af sine tanker fra Azalea begyndte at snakke om the. Hun prøvede ikke at rynke på næsen da hun snakkede om urtethe. Hun var virkelig ikke særlig god til urtethe, og dog smilede hun og nikkede da hun blev tilbudt det, for det var vel det man manglede når man havde ondt i halsen og hoste. "Ja det lyder godt. Det plejede.. Jeg mener, det fik jeg altid da jeg var lille." Ligesom hendes forældre ikke længere kunne huske hvem hun var, havde hun også de sidste par år dygtigt forsøgt at glemme dem. "De har i hvert fald gjort deres arbejde godt. Her er rigtig fint."

[Azalea Holmwood]

Azalea lavede som sådan ikke selv te, men der hvor hun handlede, kunne hun få teen, nøjagtig, som hun ville have den. "Den er sødet med jordbær og appelsin, så den ikke smager bittert eller stærkt af urter." Sagde hun beroligende. Hun vidste godt, at det ikke var alle, der var vilde med urtete. Hun kom også selv sukker i den, når hun drak den. "Bare sæt dig ned Ethel." Sagde hun, og tog selv plads ved spisebordet, hvor der var dækket fint op. "Det må man sige. Det var alle pengene værd."

[Ethel Thatcher]

Ethel måtte grine en smule da hun forklarede videre om hvad theen indeholdt. "Der afslørede du mig vidst. Jeg er ikke særlig god til urtethe, men det lyder til at det hjælper lidt på det." Hun satte sig som hun blev budt, ved spisebordet og kiggede sig endnu engang rundt. "Det lyder som en dyr fornøjelse?" Ikke fordi Ethel gik særlig meget op i penge, men hun var vokset op i et doktorhjem, og kunne godt mærke at hun ikke havde den samme finansielle understøttelse som andre børn i hendes situation ville have haft.

[Azalea Holmwood]

Azalea smilede ganske let af Ethel, og kunne mærke den trykkende fornemmelse i hendes mave forsvinde lidt efter lidt. "Det er de færreste, der kan lide urtete." Sagde hun beroligende, og løftede te kanden op, så hun kunne skænke op til Ethel og hende selv. Te stellet var en gave fra hendes mormor, og havde været i familien længe. Den unge heks trak let på skuldrene: " Det var det, men jeg boede hjemme hos mine forældre, mens jeg arbejdede for min mor. Så jeg nåede at spare en masse op, inden jeg flyttede hjemmefra." Hendes forældre havde ikke noget stærkt økonomisk grundlag, hvilket Azalea havde taget med sig.

[Ethel Thatcher]

Ethel smilede, og begyndte at slappe lidt mere af da luften i køkkenet blev fyldt med den krydrede duft af the. Hun kunne ikke lade være med tavst at beundre stellet, som barn havde hun været arving til et lignende stel, og dog var det blevet afskrevet sammen med resten af hendes forældres ting. Hun smilede, en smule anstrengt da Azalea fortalte om stuens tilblivelse og ikke mindst hendes forældres rolle i den. "Ah.. Jeg måtte nærmest starte fra scratch da jeg var færdig på Hogwarts.. Jeg har ikke snakket med mine forældre siden jeg gik ud." Selvom det ikke var noget hun skammede sig over, havde hun alligevel ikke lyst til at fortælle at hun som noget af det første efter hun var blevet myndig, havde udført en obliviatebesværgelse på sine forældre og hendes bror.

[Azalea Holmwood]

Azalea kiggede på Ethel med et overrasket blik. Det stod der ikke noget om i filerne på arbejdet. Hun rynkede let panden, men glattede den hurtigt ud igen, og smilede venligt. "Jeg kunne heller ikke have gjort det, hvis jeg ikke havde boet hjemme imens. Det var hårdt, også fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ville lave i fremtiden." Det var kun for små fire år siden, at Azalea var startet i praktik i den afdeling, hvor hun stadigvæk var. Og nu havde hun været sekretær i tre år. "Åh, det er jeg ked af. Må jeg spørge hvorfor"? Spurgte hun uskyldigt, og stillede te kanden fra sig, da hun havde skænket op til sig selv.

[Ethel Thatcher]

Den eneste Ethel rigtig havde snakket med om hendes forældre var Olly, og de havde begge været enige om at hun havde taget den rigtige beslutning. Det var ganske vidst ikke blevet bogført nogen steder, men det var ligeså meget for at hjælpe hendes forældre. Ethel trak på skuldrene ved Azaleas spørgsmål. Hun havde ikke lyst til at lyve overfor hende, men hvorfor skulle hun også det, hun havde jo ikke gjort noget der var direkte forbudt, selvom de fleste nok ville betragte det som en gråzone. "De er mugglere, og vi var aldrig enige om hvorvidt den magiske verden var et sted for mig. Havde jeg været ti år yngre var jeg nok blevet afhentet.. Det var ikke nogen let beslutning, men det var det bedste for os alle sammen, så vi kunne komme.. Du ved.. Videre." Hun tog en tår af teen, og forsøgte sig med et smil, for at understrege at hun var afklaret med det.