Dommen

[Azalea Holmwood]

Azalea lyttede intenst til det, som Ethel fortalte hende. Og på en eller anden måde fattede hun sympati for den unge heks. Men så igen, hvis hendes mistanke var rigtig, så kunne hun ikke andet end at have medlidenhed med Ethel. "Begge mine forældre er halvblods, men min farmor er muggler. Og min morfar. Og de tog det bestemt heller ikke særlig pænt, da mine forældre viste deres magiske evner for første gang." Hun havde fået historien fortalt mange gange af sine forældre. "Jeg kan dog ikke forestille mig hvordan det er, når begge ens forældre er mugglere, og man selv fødes til en skæbne der er noget større end deres." Det var i hvert fald sådan Azalea så på mugglere. "Men jeg har dog hørt lignende historier fra min skoletid. Og sådan er der jo desværre nogle forældre der er."

[Ethel Thatcher]

Ethel smilede en smule anstrengt. Hun brød sig ikke om at andre havde ondt af hende, specielt ikke folk der var velsignet med magiske forældre som Azalea og derfor ikke vidste hvordan det var. Ikke fordi hun blev direkte irriteret over Azalea, hvilket hun også understregede med et opmuntrende smil. "Det var ikke altid lige let.. De er jo stadig dine forældre.. Men så igen, det er jo ikke fordi de er døde eller noget, de skal bare ikke længere leve med tanken om at deres datter ikke er.. Normal" Hun tog endnu en tår af teen og måtte lette en smule på halstørklædet, så en flig af det massive ar kom til syne. "Puh.. Den ingefærd giver godt nok varmen.."

[Azalea Holmwood]

Azalea havde ingen forudsætninger for, at kunne forstå hvordan Ethel havde det. Hun havde forældre, der begge havde gået på Hogwarts, og endda nogle bedsteforældre der også havde gjort det. "Forældre er forældre ja. Det kan man ikke lave om på. Uanset hvor meget man ønsker det." Sagde hun og sendte et smil til Ethel. "Normal er et definitionsspørgsmål. Men jeg kan gætte, at dine forældre ikke var synderlig vilde med at du var en heks?" Azalea så spørgende på Ethel, men rettede blikket med den andens hals, da denne rettede på sit tørklæde. Hendes øjenbryn skød med det samme i vejret af overraskelse, da hun kunne se noget af et ar på den andens hals. "Hvad i alverden er der sket, Ethel?"

[Ethel Thatcher]

Ethels forældre havde aldrig været særlig begejstrede for at deres datter var en heks, og hun kunne derfor kun nikke til Azaleas spørgsmål. "Nej.. Det var lidt som om det ikke harmonerede med deres ide om en kernefamilie.. Du ved, to børn og en stor doktorbolig i forstaderne.. Resten af min familie fik af vide at jeg skulle på en pigeskole i det Skotske Højland." For en etableret heks måtte historien lyde absurd, og Ethel kunne heller ikke selv lade være med at grine en smule, selvom smilet dog stivnede i et kort sekund da Azalea spurgte til hendes ar. Hun prøvede afslappet at dække det til igen, som om det virkelig ikke var noget, og dog blev øjeblikket oversløret med en lille smule panik. "Det var bare en besværgelsesulykke.. Det skal du ikke bekymre dig om. Det kan være ret farligt at være aurorlærling" Ethel grinede en smule nervøst og smilede til Azalea.