Modigt sind

[Louis Howe]

Louis sukkede dybt, da kysset blev brudt. Han fik kuldegysninger af hånden i hans nakke, og forsigtigt åbnede han øjnene for at se på den anden. Der ikke havde maske på. Overrasket trak han ansigtet lidt tilbage. Og endnu mere overrasket så han over Ollies skulder, da han hørte en stemme, og blev mødt af en velkendt skikkelse.

"Owens," udbrød han og trådte et skridt væk fra den anden. Han mærkede, hvordan varmen, der havde været mellem deres kroppe, blev erstattet med en ubehagelig kulde. Uden at vide hvad han ellers skulle gøre, nikkede han til den gamle klassekammerat og åbnede munden - "godaften."

[Oliver Morecambe Young]

Ollie sukkede tungt da han trak sig tilbage og var halvt på vej til at smile, da han indså at han havde misset midnat. Han ville have trådt hurtigt væk, ikke så meget af uvilje til at blive fanget i at kysse med en anden mand, men bare generel modvilje over at blive fanget i at kysse med nogen i det hele taget. Han havde ikke brug for omtale i sladderbladene. Han nåede dog ikke mere end halvt tænkte tanken, før en stemme lød bag ham og han stivnede let.

Han bandede mentalt, som han lettere modvilligt drejede sig. Det var tydeligt på hans ansigt, at han ikke først genkendte den anden, men Louis' hilsen klargjorde tingene lidt og det dæmrede svagt. Ollie rømmede sig og nikkede en enkelt gang, ganske uvidende om at han for kort tid siden havde været ganske intim med den anden mand. Han stak hænderne i lommerne, stående lidt akavet, før han skottede kortvarigt til Louis. "Måske skulle jeg smutte..."

[Daniel Owens]

Daniel morede sig lidt for meget over optrinnet. Han vidste ikke hvad der lå bag eller var kommet før den intime omfavnelse, men det havde set forbandet frækt ud og han kløede sig lidt i nakken. "Ikke for min skyld. Bare rolig, der opstår ikke et spontant orgie på min regning. Jeg ser, at eksperimenterne fortsætter?"

Han hævede begge øjenbryn og betragtede Oliver underholdt, før han vendte blikket mod Louis. "Tillykke min ven. Jeg skal ikke forstyrre mere." Han blinkede, før han drejede om på hælen og gik indenfor igen. Frisk luft, bevares. Luftfugtigheden derude var vist tæt på hundrede procent.

Forlader tråd

[Louis Howe]

Louis så fra Daniel til Ollie og tilbage igen. De mørke øjenbryn trak sig en smule sammen ved den nyankommendes ord. Han skævede kort ned til den anden ved hans side, før han fandt Dan med blikket igen. Uden at vide, hvad han skulle sige - han huskede tydeligt den samtale, de havde haft sammen på Den Tørstige Hat - nikkede han og så til, som den anden gik indenfor igen.

Louis forblev tavs med blikket fikseret på døren. Hans hænder fandt endnu en gang tilflugt i lommerne, og selvom han ikke havde ord for, hvad han syntes om, at Dan just havde set dem, var der noget andet, der dominerede hans tanker. "Hvad mente han med, at eksperimenterne fortsætter?" spurgte han tøvende og vendte sig mod Ollie.

[Oliver Morecambe Young]

Forståelsen dæmrede tydeligt for Ollie, der så decideret forbløffet ud i et øjeblik. Han kunne have svoret at manden indenfor havde været lyshåret, men der var absolut ingen tvivl om, at det havde været Daniel Owens. Det tog ham lige et øjeblik at vende, nok til at han slet ikke havde overvejet muligheden for, at Louis ville stille det spørgsmål han gjorde.

Ollie sank og smilede en anelse tøvende. "Ikke noget særligt," svarede han afvigende og viftede lidt affærdigende med en hånd, velvidende at det ikke var helt så troværdigt, som det egentlig gerne skulle være. Ollie fugtede læberne en enkelt gang. "Skal vi ikke skride? Jeg er ikke lige i humør til at være her, når journalisterne dukker op."

[Louis Howe]

Louis hævede øjenbrynene og var tydeligvis ikke tilfreds med det svar, han fik af Ollie. Men blandingen af den stadig brændende fornemmelse på læberne efter kysset og fortrydelsen over, at Daniel havde afbrudt dem, gjorde ham så forvirret, at han ikke sagde mere til det.

Ved det efterfølgende spørgsmål tøvede han og kastede et hurtigt blik på døren. Han havde i hvert fald ikke lyst til at gå tilbage til festen. Og han havde især ikke lyst til at støde på nogle journalister. "Ja, lad os," mumlede han og rettede på sin kappe. "Huset?" spurgte han og så på Ollie for at få en bekræftelse, og da den var modtaget, ventede han et øjeblik til den anden var klar, før han transferede sig selv væk fra maskeballet og ind i stuen i huset på Fønixengen.

Tråd lukket