Vil du være min valentin?

[Kevin Maddox]

Azalea Holmwood
Den 14. februar, 2110

Bang! Kevin dukkede ud af det blå op i sin stue. Hans ene arm lå om hoften på en kvindelig skikkelse, som han snart havde trukket tættere ind til sig. Velfornøjet plantede han et lille kys på dennes bløde læber, hvorefter han fandt hende med blikket.

"Hvad syntes du om forestillingen?" I dagens anledning havde Kevin samlet modet til sig og inviteret Azalea Holmwood i teateret. Han havde været meget nervøs, men som sædvanlig gik det ganske hurtigt over, når han så hende smile. I stedet begyndte det at pirre spændt i hans mave, når de fik øjenkontakt, eller når deres fingre flettede sig ind i hinanden, eller - bedst af alt - når han fik lov til at kysse hende. Det glimtede også i hans øjne, som han stod her og betragtede hende.

[Azalea Holmwood]

Azalea gik sjældent i teateret, men når hun endelig var der, så nød hun det i fulde drag. Atmosfæren, det visuelle og den mystik det omgav sig med. Hun elskede det simpelthen. Og så det faktum at Kevin havde inviteret hende ud. Hun havde næsten ikke kunne styre sin glæde, men havde formået det alligevel.

Og nu stod hun i Kevins lejlighed. Igen. Og kunne ikke tænke på andet end, at han satte hendes krop i brand. Hun gengældte hans lille kys, og sendte ham et kærligt smil bagefter. "Det var en dejlig forestilling. Jeg har altid holdt meget af Romeo og Julie-fortællingen." Hun tog hans hånd og flettede sine fingre ind i hans, inden hun kyssede ham intenst.

[Kevin Maddox]

Kevin nåede kun at smile bredt, før han mærkede Azalea mod sine læber igen. Han gav hende et blidt klem og bevarede kysset lidt endnu, før han modvilligt trak sig tilbage. "Du gør mig helt forpustet," sukkede han lavmælt. Hvis det stod til ham, kunne han gøre dette resten af aftenen, men de havde (desværre) andre planer.

"Har du alle de ting, du skal bruge, med?" Kevin løsnede grebet om Azalea en anelse, så der opstod et naturligt mellemrum imellem dem.

[Azalea Holmwood]

Azalea slap hans hænder og løftede den højre hånd, der gled ned over hans kæbeparti. "Det er også meningen." Kommenterede hun på det med, at han blev forpustet. Hun var ked af, at slippe ham, men det blev hun nød til, for at kunne svare på hans næste spørgsmål.

"Ja, det hele er her. Kjole og maske." Sagde hun, og rakte ud efter den taske, som hun havde hængende over skulderen. Med et fingerknips, fløj tøjet op i hænderne på hende, og skoene endte på gulvet. Hun var lidt nervøs for at skulle skifte hjemme hos ham. Dog håbede hun et eller andet sted i sin krop, at de skulle gøre det i samme rum. Lysten efter at udforske hans krop var næsten ubærlig.

[Kevin Maddox]

Kevins blik faldt på den røde kjole. Han kunne ikke se meget af den, men farven sagde nok - han kunne pludselig ikke vente med at se Azalea med den på.

En anelse forlegen over sine egne tanker førte troldmanden den ene hånd op i nakken for at klø sig i håret. "Du kan bare låne mit værelse til at skifte," sagde han og fandt den anden med blikket igen. Et skævt smil spillede på hans læber, men han forsøgte at styre sig, så det ikke var for åbenlyst, hvor vild han var med idéen om Azalea i den beklædning.

[Azalea Holmwood]

Azalea havde haft mange kvaler med at finde den rette kjole i det udvalg, som hun havde derhjemme. Og til sidst var hun simpelthen gået til Agnes, som havde lavet denne noget vovet kjole. Det var ikke noget, hun normalt ville have taget på. Men det var jo et maskebal.

"Øh ja. Hvor er det nu, det er?" Den unge heks så godt det skæve smil, og hendes øjne begyndte at spille med det samme. Alt i mens hendes kinder begyndte at rødme.

[Kevin Maddox]

Kevin tog et skridt til siden, da han havde spærret for Azaleas udsyn til soveværelset. Han lavede en lille gestus med hånden, der just havde været i nakken, mens hans blik hvilede på hendes ansigt. Han bemærkede godt de varme kinder.

"Du tager dig bare al den tid, du har brug for," sagde han og begravede derefter hænderne i sine bukselommer. Han vidste pludselig ikke, hvad han skulle gøre af sig selv.

[Azalea Holmwood]

Azalea løftede skoene op fra gulvet og begyndte at gå mod den dør, som Kevin havde spærret for til at starte med. Hun tøvede i starten, og åbnede munden for at sige noget. Men lukkede den hurtigt i igen. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle sige.

Da hun nåede hen til døren, vendte hun sig halvt rundt, så hun kunne se på Kevin. Hun bed sig kort i underlæben, og følte sig pludselig som en ung skolepige. "Kevin?" Hendes blik blev lige pludselig intenst igen. "Vil du hjælpe mig?" Spørgsmålet kom som en hvisken, da hun ikke var sikker på, om hun overskred en grænse.

[Kevin Maddox]

"Hm?" Kevin så op og kunne på ingen måde undgå varmen, der blussede op i hans ansigt. Et eller andet sted i hans drengede fantasi, havde han håbet på spørgsmålet, men da han blev konfronteret med det, var det pludselig noget helt andet.

"Er du sikker?" spurgte han uden at flytte sig en tomme. Han ville ikke have, at hun skulle fortryde spørgsmålet, hvis han var for fremfusende. Også selvom det var hende, der havde stillet det meget direkte spørgsmål.

[Azalea Holmwood]

Azalea trak vejret lidt hurtigere end normalt, mens hendes blik var fikseret på Kevins. Derfor kunne hun ikke undgå et se den svage rødmen der steg op i hans kinder. Det fik blot hende til at rødme endnu mere, og hun slog genert blikket ned.

"Ja." Svarede hun med sikker stemme, mens hun bed sig i underlæben og nysgerrigt kiggede op igen. Uden yderlig venten, åbnede hun døren ind til troldmandens værelse, og hun snappede kort efter vejret. Duften af ham var slående, og fik hende helt til at tabe pusten et kort øjeblik.

[Kevin Maddox]

Kevin behøvede ikke mere end et enkelt 'ja', før han satte i bevægelse tværs over gulvet. Hans skridt var på ingen måde forhastede, selvom han mest af alt havde lyst til at sætte i løb. Da han nåede op ved Azaleas side, fandt et svagt smil frem til hans læber.

Inde på sengen lå hans eget tøj foldet i røde og blå nuancer med en matchende maske. Uden at sige noget lukkede han døren efter dem, så rummet henlagdes i en dæmpet belysning, og fandt igen heksen med blikket. Forsigtigt løftede han hænderne op for sig for at tage det tøj, hun havde i favnen, men lod hende foretage det næste træk - bare så han sikrede sig, at alt virkelig var i orden. For hvis hun virkelig ville lade ham hjælpe, var han ikke for genert til at gøre det.

[Azalea Holmwood]

Azalea kunne næsten ikke få vejret. Hjertet sad oppe i halsen på hende, og det føltes som om, at hendes krop brændte. Hun forsøgte at få sin vejrtrækning under kontrol, det blev sværere, da han lukkede døren efter dem og de nu var i hans soveværelse. Sammen.

Da han tog tøjet ud af favnen på hende, kiggede hun et øjeblik fortabt på det, men genvandt hurtigt kontrollen. Hun havde jo for pokker selv bedt om hjælp, fordi hun havde uartige tanker. Hun vendte ryggen til. "Vil du binde mig op?" Hendes kjoler var altid bundet i ryggen, og normalt gjorde hun det selv, men hun ville gerne mærke Kevin gøre det.

[Kevin Maddox]

Kevin så undersøgende på hende og lagde derefter tøjet fra sig på sengen. Ved hendes spørgsmål blev hans kinder endnu varmere, men det kunne ikke ses i belysningen. Tavs nikkede han og begyndte at binde kjolen op - det gav rimelig meget sig selv, hvordan det skulle gøres, men han kunne alligevel ikke lade være med at le lavmælt.

"Kan du overhovedet nå helt herhen selv?" spurgte han, og selvom han alligevel lidt fortrød at bryde den intense stemning, var det rart at løsne lidt op.

[Azalea Holmwood]

Følelsen af at få bundet kjolen op, fik Azalea til at slappe af. Hendes tanker blev flyvske, og hun tænkte ikke over, at når kjolen ramte gulvet, så var hun stort set nøgen, med undtagelse af underbukser og strømper. I den kjole hun havde haft på, havde der været en naturlig bh, hvilket betød, at sådan en havde hun ikke på nu.

"Nej, jeg bruger magi for at binde dem. De fingre er dog langt bedre end magi." Sukkede hun, og mærkede nu, hvordan kjolen var løs nok til at falde til gulvet. Hendes nøgne ryg kom til syne, og hun drejede hovedet til siden, så hun kunne se Kevins ansigt.

[Kevin Maddox]

Kevin lyttede kun halvt til Azaleas ord, da han var alt for optaget af den nøgne ryg, der pludselig var foran ham. Forsigtig lagde han sine fingre mod hendes højre hofte, som han derefter lod glide over hoftebenet og ind mod maven. Hendes hud var som silke, og troldmanden var ikke sikker på, at han nogensinde ville kunne give slip igen.

Blidt trak han heksen ind mod sig, så deres ansigter ikke var langt fra hinanden. "Det findes meget, der er bedre end magi," svarede han forsinket uden at tænke over det. Han var for opslugt af alt mulig andet.