|
Post by Aileen Averill on Feb 15, 2015 3:32:19 GMT 1
Aileen var i godt humør i aften, hun havde allerede snakket med en del folk og som altid var hun i sit es i situationer med mange mennesker. Hun havde dog ikke valgt at blive ved nogle af de nye bekendtskaber og havde nu fundet sig en ledig plads ved baren, ved siden af en tilsyneladende flot ung mand. Hun henvendte sig til ham uden at tøve og strøg sit røde løse hår bag skulderen, mens hun smilede til ham med et glimt i sine øjne. "Flot maske" Kommenterede hun og pillede lidt ved de kunstige knurhår der var på den kattemaske hun selv bar. Hun var en smule beruset og i forhold ikke bange for at flirte og der var derfor ingen tvivl om den besked hendes øjne sendte ham.
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Feb 15, 2015 14:30:46 GMT 1
Dan var en af de mere afslappet klædte magikere til maskeballet. I løstsiddende bukser, skjorte og med en tynd frakke ud over, stod den relativt simple, sorte maske ikke ud som for enkel i forhold til resten, men passede derimod fint til. Han vendte blikket imod kvinden, som komplimenterede ham og smilet trak op på hans læber, imens hans blik gled ned over hendes egen maske.
"Tak for det, kattemis," svarede han afslappet, før han kneb øjnene lidt sammen og tog en tår af sin mørke drik med rom i. "Og i lige måde. Har du også kløerne til?"
|
|
|
Post by Aileen Averill on Feb 15, 2015 15:08:09 GMT 1
Aileen smilede klædeligt over hans ord, inden hun forsøgte at få fat på en bartender, det var dog nærmest umuligt og hun opgav for en kort stund og vendte sig i stedet mod manden ved siden af. Hun grinede lidt over hans spørgsmål og løftede sin hånd op som en klo, mens hun sagde en katte agtig lyd. "Ja.. Jeg har meget skarpe kløer.. Så pas på" Bemærkede hun med løftede øjenbryn og grinede inden hun endelig fik øjenkontakt med en bartender og fik bestilt en whiskey.
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Feb 15, 2015 16:10:39 GMT 1
Dan blev nødt til at grine og kunne ikke rigtig opretholde illusionen af, at han tog sig selv helt seriøst. Han rystede en anelse på hovedet og smilede skævt.
"Jeg er meget forsigtig," konstaterede han muntert. "Næsten helt nervøs." Tydeligvis, passede det overhovedet ikke.
|
|
|
Post by Aileen Averill on Feb 15, 2015 16:19:43 GMT 1
Aileen løftede smilende sine øjenbryn og så ham i øjnene. "Det burde du også være" Kommenterede hun afsluttende, inden hun rettede sin maske lidt på plads ved at skubbe på kattemaskens næse. "Det er sjældent der er så travlt her.. " Bemærkede hun og kiggede efter sin bartender der åbenbart var væk. "Hvem skal man kysse for at få et glas whiskey her omkring?" Spurgte hun og sukkede opgivende, mens hun skævede misundelig til hans fyldte glas.
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Feb 17, 2015 21:43:38 GMT 1
Daniel grinede og trak på skuldrene. "Du kan prøve med mig. Jeg ved ikke om det vil skaffe dig et glas lige nu, men man kan altid håbe."
Han blinkede bag masken, før han tog en tår af sit glas med blikket vandrende nysgerrigt over hendes ansigt og diskret lidt længere.
|
|
|
Post by Aileen Averill on Feb 17, 2015 22:04:17 GMT 1
Aileen så overvejende på ham og smilede mildt. "Så må jeg prøve med dig, for jeg tror han glemte mig" Sagde hun og var mere utålmodig end hun plejede på grund af den mængde alkohol hun allerede havde drukket. En antydning af et genert smil dukkede op på hendes læber, men det forsvandt lige så hurtigt som det var kommet. "Har du ellers en god aften?" Spurgte hun, da hun var blevet træt af de lettere useriøse kommentarer.
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Feb 17, 2015 22:13:17 GMT 1
Dan smilede skævt, men smilet forsvandt lidt, da den kønne - tilsyneladende - kvinde skiftede emne. "Hvad blev der af kysset?"
Han hævede brynene lidt under masken og så næsten uskyldigt indigneret ud. Det sitrede dog afslørende i hans mundvige.
|
|
|
Post by Aileen Averill on Feb 17, 2015 22:24:09 GMT 1
Aileen havde fuldstændig glemt hvad hun havde lovet som gengældelse for et glas whiskey tidligere og måtte lægge skylden på alle de glas hun allerede havde drukket. Hans spørgsmål fik hende pludselig til at føle sig pinlig ædru og hun smilede overrasket, forbløffet over han rent faktisk insisterede. Hendes blik gled overvejende hen over hans ansigt, mens hun smilede skævt. Hun var dog i bund og grund ikke en sky kvinde og løftede sin hånd op på hans kind, inden hun strakte sig en anelse for at kysse hans læber.
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Feb 18, 2015 0:22:19 GMT 1
Daniel havde ikke regnet med at få hvad han, temmelig flabet, spurgte efter. Da kvindens hånd lagde sig imod hans kind, var han derfor en smule overrasket, selvom masken slørede det. Han mødte hendes læber, svagt besværet af maskerne, og overraskede også sig selv ved ikke blot at lade hende slippe med et lille tantekys. Tværtimod gled hans fingre om i hendes nakke og der gik et par øjeblikke, før han trak hovedet tilbage og grinede drenget.
"Vil du have en tår?" Han rakte sit eget glas frem og blinkede. "Det er ikke whiskey, men det tager tørsten bedre."
|
|
|
Post by Aileen Averill on Feb 18, 2015 7:57:22 GMT 1
Aileen smilede tilfreds da han viste sig ikke at være tilbageholdende og hun gengældte uden tøven hans kys, selvom hendes maske kom lidt i vejen. Hun sendte ham et flabet smil da hun trak sig tilbage, mens hendes blik gled hen over hans ansigt og ned til den drik han tilbød. Derefter placerede hun fingrene omkring glasset og tog en tår, der fik hende til at smile lettet. "Ikke dårligt" Kommenterede hun og rakte ham det i samme sekund som bartenderen kom med det glas hun selv havde bestilt, hun var dog mere interesseret i den maskerede unge mand lige nu. Hendes blik var undersøgende, mens hun forsøgte at gætte hvordan han mon så ud under sin maske.
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Feb 18, 2015 13:23:48 GMT 1
Daniel grinede og tog imod sit glas igen, uden at slippe den unge kvinde med blikket. Han havde selv gjort sig mindre genkendelig end ellers ved at skifte sin hår- og øjenfarve ud, men alle andre var næsten lige så svære at regne ud, på trods af deres manglende evner og han vidste ikke hvem hun var. I virkeligheden var han også ligeglad.
Han greb et af de papirsfly, der blafrede rundt og foldede det ud, efter at have sat glasset fra sig på bardisken. "Dans er blot et vertikalt udtryk for et horisontalt begær," læste han, før han så kvinden i øjnene med et skævt smil.
|
|
|
Post by Aileen Averill on Feb 18, 2015 17:04:28 GMT 1
Aileen fulgte papirflyet med blikket, inden han greb det og foldede det ud. Hun havde allerede stødt på en del af disse små beskeder og var derfor ikke overrasket over den sjofle bemærkning, men gengældte i stedet hans skæve smil og slyngede håret om bag skulderen med et kast med hovedet. "Hvis det er sandt, så burde vi danse lige nu, men man kunne jo også bare springe over dansen" Kommenterede hun og lagde armende over kors med et udfordrende blik i sine øjne. Whiskeyen havde hun efterhånden glemt alt om, hun havde andre ting der var mere interessante lige nu.
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Feb 18, 2015 17:43:33 GMT 1
Daniel fugtede sine læber og så tænksomt på kvinden foran sig. Han smilede skævt, men ikke helt overbevist. Tanken var udmærket, men det virkede lidt for... Nemt. "Måske," svarede han tøvende, før han tog en tår af sin drink.
"Men der er nu ikke noget galt med en dans."
|
|
|
Post by Aileen Averill on Feb 18, 2015 18:03:39 GMT 1
Aileen betragtede ham med et skævt smil og nikkede. "Nej bestemt ikke" Bemærkede hun og blottede sine tænder en anelse, mens hun rakte ud efter sit glas med whiskey. "Dansen gør alting lidt mere interessant" Kommenterede hun og tog en tår af den stærke drik, inden hun satte det ned og rakte sin hånd mod ham. "Skal vi?" Spurgte hun og strøg en lok af sit røde hår bag øret, mens hun så spørgende på ham og smilede mildt.
|
|