Klæder og kulører [R]

[Daniel Owens]

Daniel lo og satte glasset fra sig, før han tog kvindens hånd og førte hende med sig. Hæmningerne var væk med både alkohol og maskeringens garanti for anonymitet. Han gik ikke til dans hver uge for ingenting, men førte let den unge kvinde med kattemasken rundt og lod sin hånd finde hendes lænd, hvor han trykkede let til.

Han kunne godt lide at danse og han var god til det.

[Aileen Averill]

Aileen som også kom til dans en gang imellem på Tarantallegra, var også en glimrende danser og selvom han var en del bedre end hun var, formåede hun at følge med uden problemer. Hun blottede sine tænder i et stort smil hvorefter hun lo af ren og skær glæde over at få lov til at danse med en der kunne lide det så godt som hun. Dansen tog fart og hun blev efterhånden en smule forpustet, men til sidst stoppede musikken pludselig og det samme gjorde hun, dog uden at trække sig tilbage med det samme, men blev stående med et svagt smil på sine læber og så ham i øjnene.

[Daniel Owens]

Dans øjne spillede og han blev optændt af dansen. Forpustet og opildnet, stoppede han op og betragtede kvinden under masken. Han smilede skævt og greb øjeblikket spontant, som han trykkede endnu et kys imod hendes læber, uden at tage sig af, at de befandt sig midt i et fyldt rum med andre mennesker.

Hans åndedræt var ikke helt stabilt, da han trak sig minimalt tilbage, kun for at læne sig frem for at hviske i hendes øre. "Hvis du ikke har noget imod at fortsætte vertikalt, kender jeg alle stedets gode hjørner."

[Aileen Averill]

Aileens øjne strålede efter dansen, hun kunne virkelig godt lide den her mand, hvem han end var. Normalt fjollede hun rundt med alle mulige, men lige præcis ham her havde hun ikke lyst til at slippe så hurtigt. Derfor gengældte hun uden tøven hans kys og blev stående tæt på ham, da han lænede sig frem for at hviske i hendes øre. Ordene fik hende til at blotte sine tænder og hun tog hans hånd og flettede sine fingre ind mellem hans. "Så vis mig hvor de er" Sagde hun og så ham i øjnene.

[Daniel Owens]

Daniel havde ikke helt forventet at få sin vilje så nemt og en del af ham ville ønske, at det var sværere. Så var der dog andre dele, der havde deres egen vilje og han lyttede mest til sidstnævnte, som han greb den maskerede kvindes hånd og diskret førte hende igennem menneskemængden.

Mørke hjørner var der nok af. Gardiner, gobeliner og små kroge, hvor man kunne være mere eller mindre i fred. Under trappen var der mørkt, men Dan fandt uden problemer sin partners læber igen, som han trykkede hende let ind imod væggen. Da han trak sig lidt væk igen, var hans fingre forvildet ind i hendes hår og han var svagt stakåndet. "Er du beskyttet?" Stemmen var dæmpet og en anelse hæs.

[Aileen Averill]

Aileen fulgte efter ham med et skævt smil på sine læber og forsvandt ind i mørket under trappen. Hun lænede sig op mod væggen og lukkede sine øjne halvt i, mens hun gengældte hans kys med et smil i mundvigen. Hun nikkede en anelse over hans spørgsmål og sukkede dybt.
"Jaeh" Hviskede hun og strøg fingrene gennem hans hår, inden hun mødte hans læber i et kys. Hun havde aldrig gjort det under en trappe før, men hun var beruset nok til at hun ikke følte sig for genert til at prøve det.

[Daniel Owens]

Dan åndede en anelse lettet ud og slap en munter lyd imod hendes læber, da hun krævede hans igen. Han slap hendes hår for med begge hænder at give sig til at hive hendes lange skørt op.

Nu var Daniel ingen quidditchspiller, men hvor der er en vilje, er der en vej og da han bøjede sig for at hive hende op i armene, lykkedes det. Han trykkede hende op imod væggen og kyssede hende insisterende. Utålmodigheden var åbenlys, men han tøjlede alligevel sig selv en anelse og gav sig til at lære den fremmede kvindes læber at kende, imens han vænnede sig til vægten.

[Aileen Averill]

Aileen smilede under kysset og pressede sig ind mod væggen, så han havde mindre at løfte på. Hendes fingre strøg gennem hans hår og videre langs hans nakke og ned på hans ryg. Hans utålmodighed var smittende og hendes kys blev efterhånden mere krævende, mens hendes hænder strammede deres greb på hans ryg. Festen havde hun glemt alt om, det eneste hun fokuserede på lige nu var den mystiske fremmede mand, som hun fandt utrolig tiltrækkende på trods af hun ikke havde set det meste af hans ansigt.

[Daniel Owens]

For Daniel var mystikken i det hele det mest spændende i øjeblikket. Det, at han ikke vidste hvem kvinden var og aldrig ville finde ud af det, pirrede hans sanser og optændte ham. Hans fingre krummede sig om hendes lår og han trak sig kortvarigt lidt væk for at få løsnet sit bælte og siden bukserne.

Hendes underbenklæder var mere besværlige men han formåede at få skubbet til side, hvad der skulle skubbes til side og efter et øjeblik og et blik udvekslet gennem maskernes huller, pressede han sig helt tæt ind til hende og slap en dæmpet, småpunkteret lyd.

[Aileen Averill]

Aileen var ikke i en position hvor hun kunne bevæge sig særlig meget, men hun havde intet imod det. Hun formåede dog at læne sig lidt frem og plante små kys på hans kæbe og mund, mens han løsnede sit bælte op. Et tilfreds smil bredte sig på hendes læber, da han pressede sig tæt ind mod hende og hun udbrød et dybt suk, alt i mens hun lagde armene tættere om hans nakke. Hendes vejrtrækning blev endnu engang en smule uregelmæssig og hun lagde hovedet tilbage mod væggen, mens hun lukkede sine øjne med et antydningsvist smil på sine læber.

[Daniel Owens]

Daniel smilede skævt, da først han vænnede sig til følelsen. Det varede ikke mange øjeblikke, før han generobrede kvindens læber og i et stødt tempo trykkede hende ind imod væggen. Hans fingre var krummet omkring hendes lår, imens han tilfredsstillede sine egne flygtige lyster, velvidende at han aldrig ville behøve at stå til regnskab overfor hende - eller nogen andre.

Hendes maskerede ansigt var halvdelen af spændingen og da nogen grinede højlydt tæt på hvor de stod, blev den anden del af spændingen afsløret. Tanken om at blive afsløret fik hans mundvige til at sitre, som han betragtede kvinden i kattemasken og stønnede dæmpet.

[Aileen Averill]

Aileen betragtede den maskerede mand med et mørkt blik og et lille smil på sine læber, mens hun strøg sine fingre gennem det efterhånden pjuskede røde hår. Den højlydte latter tæt på gjorde hende flygtig opmærksom på andre folks tilstedeværelse og hun bed ned i sin underlæbe, for ikke at tiltrække uønsket opmærksomhed. Det var dog voldsomt svært for hende, hun var normalt ikke den stille type og det var tydeligt hun kæmpede en kamp for ikke at afsløre dem. På trods af dette gjorde de små lyde der slap over hendes læber og det tilfredse smil det klart at hun skam havde det mindst ligeså godt som han havde.

[Daniel Owens]

Daniel var blot en mand og selvom han ikke gav fortabt efter fem minutter, var det alligevel et spørgsmål om tid, før han trykkede sig en sidste gang ind imod den rødhårede kvinde og gemte ansigtet ved hendes hals. Han var stakåndet, men tilfreds, da han trak hovedet tilbage og sendte hende et drenget smil.

Han kyssede hende flygtigt, før han med svagt rystende ben lod hende synke ned at stå på gulvet. Det tog ham et øjeblik eller to at få sine bukser trukket på plads og bæltet spændet igen. Han sagde ikke noget, men smilede blot sigende til kvinden, som han blinkede, kneb hende let i siden rettede sit blonde hår til. "Ser jeg okay ud?"

[Aileen Averill]

Aileen fandt gulvet med sine fødder, selvom hun følte sig en smule ustabil, hendes vejrtrækning var stadig en smule uregelmæssig mens hun lænede sig op af væggen for at samle sig. Hun grinede afdæmpet over hans spørgsmål og rettede lidt på hans hår og trøje, inden hun nikkede en enkelt gang og så ham i øjnene.

"Du ser mere end okay ud efter min mening" Bemærkede hun og sendte ham et skævt smil, inden hun gav sig til at rette på sin kjole og maske, der havde rykket sig i løbet af akten. Hun havde egentlig lyst til at holde på ham lidt endnu, men vidste af erfaring at det ikke altid var den bedste ide, derfor lagde hun ikke op til at forsætte samtalen så han var fri til at gå hvis han ønskede det.

[Daniel Owens]

Dan blinkede konspiratorisk til hende. "Jamen i lige måde," sagde han, en anelse hæst, men også temmelig selvtilfredst. "Selvom dit hår nok fortjener en kærlig hånd. Jeg beklager." Han så ikke særlig beklagende ud, men besvarede hendes tjeneste ved at trække lidt ned i hendes skørt og rette på hendes jakke.

"Tak for dansen." Han smilede skævt, plantede et kys imod det nederste af hendes kind og forlod hende derpå stående, angiveligt med et behov for at besøge badeværelset.

Forlader tråd