|
Post by Aileen Averill on Feb 9, 2015 22:35:05 GMT 1
Aileens fortrukne metode til at finde informationer på var at gå ud i byen og lytte til folks samtaler. Det var umådelig interessant til tider, men ikke altid noget hun kunne handle på. Hun havde trods alt ikke midlerne til at smide alle i Azkaban der talte bare lidt dårligt om ministeriet. Hun forsøgte dog altid at få trukket lidt mere god viden ud af dem hun mødte, måske de kunne føre hende til en reel oprører. Det hun virkelig ønskede var at finde de personer, der rent faktisk var en trussel til det magiske samfund. Hun var ligeglad med hvad deres motiver var, så længe de var imod ministeriets dagsorden, var det hendes job at lære alt om dem og give informationen videre til sin arbejdsgiver. Hun elskede virkelig dette job over alt på jorden. Derfor stod hun nu en lørdag aften og skimmede Tarantallegra for potentielle ofre, udadtil så det ud som om hun var en alene kvinde der ledte efter noget at hygge sig med resten af aftenen, men hun var ligeglad, hun var ikke bange for at tage alle midler i brug.
|
|
|
Post by Ezekiel Winterheart on Feb 10, 2015 19:38:35 GMT 1
Hvilket bedre sted end Tarantallegra til at fejre, at endnu en kedsommelig tid i Azkaban var overstået? Det var i hvert fald et glimrende sted at drikke sig i hegnet og tage nogen andre med i faldet. Efter at være trådt ind af døren og ind i varmen, stod han kort og gned håndfladerne imod hinanden, imens han tog stedet og dets gæster i betragtning. Derefter satte han retningen imod baren. På sin vej passerede han en rødhåret kvinde og i det han gik forbi hende, drejede han kort hovedet og tog forsiden af hende mere i betragtning over den ene skulder. Knap så diskret, men det var der jo alligevel ingen, der nogensinde var kommet nogen steder med. - " En ildwhiskey " . Han hvilede armene på bardisken og lænede sig ind over den, imens han bestilte. Han havde haft et par dage til at gøre op for manglen på guldmønter og når han nu alligevel nægtede at bidrage til det magiske samfund, kunne han lige så godt drikke det hele op.
|
|
|
Post by Aileen Averill on Feb 10, 2015 20:07:07 GMT 1
Aileen bemærkede ikke manden der gik forbi hende, men strøg sit røde hår om på ryggen, mens hun opgav sin søgen for en kort stund. I stedet valgte hun at gå op til baren og se om der skulle være noget af interesse der. Det viste sig også at der var, hun genkendte Winterheart med det samme, hun havde set hans billede i mængden af billeder af Azkaban fanger og hendes hjerte sprang et slag over mens hun overvejede hvad hun nu skulle gøre. Hun valgte at lade som om hun ikke kendte ham og bestilte nonchalant en ildwhiskey med lemonade, mens hun pillede kedsommeligt ved sit hår og løftede hagen en smule.
|
|
|
Post by Ezekiel Winterheart on Feb 10, 2015 20:27:56 GMT 1
Netop som han tog fat omkring sit glas, dukkede den rødhårede kvinde op ved siden af ham. Han ventede til hun fik sin drink, før han løftede sit glas over imod hende. - " Skål " . At hun var fra ministeriet, havde han ingen mistanke om. Havde han vidst det, havde han nok udnyttet det til sin fordel og fået noget sjovt ud af det. Whiskyen brændte hele vejen ned igennem halsen, og han rømmede sig kort efter at have tømt sit glas. - " Hvad man ikke udsætter sig selv for " mumlede han kort, inden han strøg en hånd igennem det mørke hår. Der var ærligtalt ikke ret mange ting, han ikke havde udsat sig selv for og ildwhiskey hørte helt klart til den pæne ende af skalaen.
|
|
|
Post by Aileen Averill on Feb 10, 2015 20:38:05 GMT 1
Aileen løftede glasset i en skålende gestus og blottede tænderne i et klædeligt smil. Derefter trak hun på skuldrene og vippede hovedet lidt til den ene side, så hendes hår gled ned foran hendes skulder. "Ja, men det er det hele værd" Påpegede hun og tog en tår af sin drink, uden at slippe ham med blikket. Hun ville måske have fundet ham tiltrækkende, hvis ikke hun vidste hvilken person der gemte sig bag det kønne ansigt. "Jeg har ikke set dig her før.. Kommer du her ofte?" Spurgte hun og så nysgerrigt på ham og hvilede sine arme på baren.
|
|
|
Post by Ezekiel Winterheart on Feb 10, 2015 21:04:19 GMT 1
Uden tøven rakte Zeke en hånd frem og strøg kvindens røde hår tilbage bag skulderen. Et let smil havde i mellemtiden formet sig på hans læber. - " Ofte vil jeg ikke sige, men det kommer an på så meget " besvarede han hendes spørgsmål, inden han fik øjenkontakt med bartenderen og bestilte sig en ny drink. Det kom især an på, hvor meget ballade han var i og hvor stor lysten var for at blive fanget. - " Hvad med dig? Du er måske selv ivrig klubgænger? " . Ung kvinde, alene på en danseklub. Det var da lidt sært. Specielt fordi hun bestemt så godt ud. Hvem kunne ikke lide en fejstig rødhåret?
|
|
|
Post by Aileen Averill on Feb 10, 2015 21:21:05 GMT 1
Aileen trak på skuldrene og så ikke ud til at have noget imod at han strøg hendes hår om bag skulderen. Smilende løftede hun sine øjenbryn og nikkede overvejende over hans spørgsmål. "Ja, det må jeg vist erkende. Det er interessant at møde nye mennesker og dette sted er så godt til lige dette formål" Bemærkede hun og lagde hovedet let på skrå, mens hun så ham indsmigrende i øjnene. Hun vidste ikke hvad hun ville få ud af dette, men forhåbentlig et eller andet.
|
|
|
Post by Ezekiel Winterheart on Feb 13, 2015 8:47:41 GMT 1
Ja, havde man et hungrende behov for at møde nye mennesker, så var en klub da så afgjort et godt sted. - " Du har helt ret " medgav han. Hans behov for at møde nye mennesker var nok bare noget anderledes end hendes behov. Han havde et sygeligt behov for underholdning og hans slags underholdning krævede netop andre mennesker. Ofre, om man ville. Kvindens flirten blev da heller ikke overset og han sendte hende et drenget smil. - " Hvad laver du, når du ikke går på natklubber? Lad mig gætte - Du er fotomodel eller en berømt forfatter og jeg står og dummer mig ved i det hele taget at være nød til at spørge? " .
|
|
|
Post by Aileen Averill on Feb 14, 2015 15:05:40 GMT 1
Aileen skar en mindre grimasse og sukkede dybt. "Nej, det kan jeg ikke blære mig med" Sagde hun og lænede sig lidt ind over baren, mens hun så ham i øjnene. "Jeg sælger bare lidt mad på markedet i Godricdalen.. Det er ikke noget specielt." Sagde hun og smilede mildt til ham, inden hun så ned i sin drink med falsk beskedenhed som hun dog fik til at virke meget ægte. "Jeg dur ikke rigtig til så meget" Sagde hun og smilede undskyldende til ham, inden hun besluttede sig for at skifte emne "Hvad med dig? Hvad laver du?" Spurgte hun og så interesseret på ham mens hun blottede tænderne i et smil.
|
|
|
Post by Ezekiel Winterheart on Feb 14, 2015 23:00:11 GMT 1
Den overraskende beskedenhed passede ikke rigtig overens med hendes udseende. En så køn kvinde burde ikke være så beskeden. Han kneb derfor kort øjnene let sammen, før han blot rystede tvivlen af sig. - " Nu behøver ens job jo heldigvis ikke definere en " kommenterede han, da hun undskyldende påstod, at hun ikke duede til så meget. Han havde tit fået nøjagtigt det samme at vide om sig selv, men heldigvis var hans selvtillid noget svære at rokke ved. At hans far mente, at han var vederstyggelig og en skamplet på familietræet, var ikke nok til at slå Zeke ud. Efterhånden gik det også bare ind af det ene øre og ud af det andet. Til spørgsmålet om, hvad han selv lavede, gengældte han hendes smil og tog sig den frihed at række ud efter hendes hånd. - " Jeg danser ret godt " besvarede han mistolkende hendes spørgsmål og satte retningen imod dansegulvet med et frisk greb om hendes hånd. Det var faktisk ikke løgn. Han var en ret god danser. Det var ikke rigtigt et valg i Winterheart familien. Han drejede derfor Aileen en omkring rundt først, får han lagde den en hånd ved hendes hofte.
|
|
|
Post by Aileen Averill on Feb 17, 2015 17:15:38 GMT 1
Aileen grinede mildt da han tog hendes hånd og spurgte ikke videre ind til hans beskæftigelse. Hun vidste jo allerede hvad han lavede og alligevel lod hun trække sig væk med ham. Han viste sig dog at tale sandt, han dansede glimrende og hun drejede smilende rundt inden hun landede i hans favn igen. "Det gør du bestemt" Bemærkede hun og blottede tænderne i et skævt smil, mens hun mødte hans blik med et glimt i sine øjne. "Hvad er du ellers god til?" Spurgte hun og løftede sine øjenbryn i et spørgende blik. Han var virkelig alt for pæn, det var ærgeligt at han var sådan en ballademager.
|
|
|
Post by Ezekiel Winterheart on Feb 17, 2015 20:11:50 GMT 1
Smilet på hendes læber klædte hende og han førte hende uden problemer rundt på dansegulvet, imens hun fortsatte med at stille spørgsmål. - " Det er et ret svært spørgsmål at svære på uden at komme til at lyde meget glad for sig selv, er det ikke? " spurgte han med et drillende glimt i øjet. Han kunne da sagtens komme med en remse, men den ville nemt komme til at indeholde ord som; torturere, stjæle og ikke mindst lyve, hvilket nok ikke var helt, hvad hun forventede. Han var også ganske god til det med at udføre magi, hvilket ville have været mere smart at prale af, hvis han nu ikke var blevet smidt ud af auroruddannelsen før han knap var begyndt. - " Jeg er god til at værdsætte pæne ting " fortalte han ganske lavt, efter at have lænet sig tættere på hende og blikket i hans øjne lagde ikke skjul på, hvilken ting han i øjeblikke talte om.
|
|
|
Post by Aileen Averill on Feb 17, 2015 20:26:01 GMT 1
Aileen smilede skævt mens hendes blik skinnede drillende og trak på skuldrene, inden hun forsatte dansen med ham. Hun kneb øjnene lidt sammen over hans sidste ord, mens et flabet smil bredte sig på hendes læber. Hendes blik veg ikke fra hans, tværtimod så hun ham direkte i øjnene, uden at tage sig af sit hår der gled ned foran hendes ansigt. "Det er en glimrende kvalitet at have" Bemærkede hun og bed sig i underlæben mens hendes blik skinnede udfordrende. Hun var på vej ind i et farligt område med denne mand, men hun var ligeglad, hun kunne klare sig selv hvis tingene eskalerede i en ukomfortabel retning.
|
|
|
Post by Ezekiel Winterheart on Feb 17, 2015 20:40:28 GMT 1
Ezekiel var udmærket klar over, hvilket område de bevægede sig ind på og han blev næppe den, der stoppede dem. Aileen var attraktiv og det havde været en kedelig tid i Azkaban, så chancen for at få lidt sjov ud af denne rødtop havde han ikke tænkt sig bare at lade gå fra sig. - " Du bider dig i læben.. " bemærkede han, før han lod hende falde bagover som en del af dansen og trak hende op til sig igen. Han holdt hende lidt tættere denne gang. - " Hvordan kan der ikke være nogen, der har gjort krav på dig endnu? " spurgte han lavt nær hendes øre. Det vakte ham stadig undring, at hun var her helt alene. En kvinde med hendes udseende var sjældent alene.
|
|
|
Post by Aileen Averill on Feb 17, 2015 20:52:45 GMT 1
Aileen følte et sug i sit mave da hun pludselig faldt bagover, men var en god nok danser til at gøre det nogenlunde elegant. Hun trak vejret hurtigere da hun igen stod op og smilede en anelse over hans spørgsmål. "Det ved jeg ikke.. men måske er der nogen der har.." Hviskede hun med et antydningsvist smil, inden hun trak sig en anelse tilbage for at se ham i øjnene. "eller er du ikke interesseret i at gøre krav på mig?" Spurgte hun og løftede spørgende sine øjenbryn, mens et drillende smil hvilede på hendes læber. Hendes ansigt var lige foran hans, men hun viste ikke tegn på at have behov for at flytte sig.
|
|