En stjålen stund

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede, fuld af selvtillid over Terrances kærtegn og ord, som hun villigt tog imod ham og trak vejret hørligt ind. Fingrene krummede sig sammen i nakken og hun trak det nyligt frigjorte ben lidt til sig.

Man kunne kun sige så meget, som at hun var distraheret. Agnes havde fundet Terrances hals igen og plantede små kys mod den, jævnligt afbrudt af sine egne, lavmælte og temmelig tilfredse udbrud. Hans sidste sætning hang stadig ved og i sin lettere euforiske tåge røg et impulsivt og åndeløst "jeg elsker dig," over hendes læber mod hans hud, som hun ikke nåede at registrere, før det var ude. Agnes slog øjenene op og hjertet sprang et slag over.

[Terrance Tweedy]

Terrance standsede brat. Det ene øjeblik var han opslugt af Agnes og halvt på vej til at bøje sig for at fange hendes læber; det andet øjeblik stirrede han stivnet og overrumplet ned på hende. Hans mund faldt lidt åben og det tog ham adskillige sekunder at løsrive sig nok til at kunne tænke.

Et smil sitrede i hans mundvige og han endte med at læne sig frem og kysse hende forsigtigt. "Jeg elsker også dig," svarede han dæmpet og varmt, før han langsomt - og væsentligt mere blidt end for et øjeblik siden - trykkede sig ind til hende. Han bibeholdt øjenkontakten med hende imens og smilet forsvandt ikke, selvom en tung udåndig forlod ham.

[Agnes Tweedy]

I forhold til hvor distraheret hun havde været for et øjeblik siden, var det utroligt hvor hurtigt hun kunne blive ganske tilstedeværende. Omtrent femten forskellige følelser af panik nåede at melde sig i det lange stykke tid, hvor Terrance bare så ned på hende. Det fik hende ubevidst til at trykke sig lidt tilbage mod madrassen, desperat famlende efter ord at trække i land med.

Da han kyssede hende, konkluderede hun at han måtte have valgt at lade som om at hun slet ikke havde sagt noget i det hele taget og hendes mellemgulv trak hårdt sammen. Lige indtil han brød væk igen og gengældte hendes impulsive ord. Overraskelsen var lige så tydelig på Agnes' ansigt, som den havde været på Terrances lige før og hun så lettere himmelfaldent op på ham, før han effektivt bragte hende tilbage til virkeligheden. Med det fulgte et lettere overvældet smil og hendes næste udånding var nærmest lettet. Pludselig føltes alting meget mere intenst end det havde gjort for et øjeblik siden og Agnes' hjerte hamrede af helt andre grunde end det åbenlyse.

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede varmt, som han forsigtigt genoptog hvad han havde været i gang med inden Agnes' bragte ham helt ud af fatning. En behagelig, virrende følelse havde spredt sig i hans mellemgulv og en lille kuldegysning farede igennem ham, som han trykkede sig imod Agnes i langsomme, svagt selvpinende bevægelser.

"Se på mig," mumlede han, før han fangede hendes læber overfladisk og selv holdt en indånding tilbage. Det var en smule intenst, men han kunne ikke lade være. Hun havde lige sagt, at hun elskede ham.

[Agnes Tweedy]

Agnes' vejrtrækning blev støt tungere, men hun forsvandt ikke ind i sig selv. Tværtimod var hun pludselig hyperbevidst om Terrance og deres ordudveksling, der var komplet fremmed, men overvældende lidt skræmmende. Hun så ham i øjnene med overraskende sikkerhed og smilede mildt, før hun mødte hans læber.

Det var næsten helt sælsomt og Agnes' ben gled lidt tættere omkring Terrance, mens den ene hånds fingre vandrede ned langs hans rygrad. Hele hendes krop syntes at sitre og på trods af relativt stor erfaring, så havde hun aldrig helt oplevet noget som det her. Hun brød langsomt væk og så uudgrundeligt på ham gennem tunge udåndinger, der fulgte hendes musklers arbejde.

[Terrance Tweedy]

Terrance havde al tid i verden og fortsatte tålmodigt og i et tempo, der ikke efterlod ham stakåndet. Hans blik var fanget i Agnes' mørke, brune øjne, som han slap en enkelt, anstrengt lyd og krummede fingrene lidt om lagnet under dem.

Han var seksogtredive og aftenen var ikke lige begyndt. Velvidende at han havde haft en lang dag og havde endnu en i morgen, forsøgte han dog ikke at trække det længere ud end det allerede varede, før han nærmede sig. Han så dog intenst ned på hende og kyssede hende flygtigt, inden han støt øgede tempoet og endelig stivnede, uden at have sluppet hende med blikket. En tung, hørlig udånding forlod ham og han faldt sammen med omtanke for kvinden under sig og vægten på sine albuer.

[Agnes Tweedy]

For en gangs skyld faldt Agnes' øjenlåg ikke i. Hendes blik var fanget af hans og det hele føltes langt mere intimt end det havde gjort før. Hun krummede fingrene svagt sammen mod hans lænd, med suk der støt blev mere hørlige, som Terrance intensiverede hele situationen. Det skete ikke så ofte på lige den måde, men denne gang trak Agnes' muskler sig hårdt sammen i nogle enkelte, ekstatiske øjeblikke og hun sank sammen nogenlunde samtidig med Terry.

Hun sukkede tungt og glippede en enkelt gang med øjnene, før hun forsigtigt løsnede sit greb om hans nakke en smule og i stedet strøg fingerspidserne over den. Hun var tør i halsen, men det var temmelig ligegyldigt lige nu. Da først hendes puls var begyndt at falde til ro, var hun nemlig travlt optaget af at se undersøgende på Terrance. Spørgende, som om hun havde stillet et spørgsmål.

[Terrance Tweedy]

Terrances puls faldt til ro, uden at han havde flyttet sig. Han så opslugt på kvinden under sig og løftede en hånd for at stryge den over hendes kind, imens han fulgte den med blikket. Dæmpet fik han rømmet sig og tog en dyb indånding. "Jeg elsker dig," gentog han dæmpet - og nu var det hans tur til at se spørgende på Agnes.

Den lille risiko for, at det kun var blevet sagt i affekt, gjorde ham svagt nervøs.

[Agnes Tweedy]

Agnes' blik flakkede. Dog kun ganske kort, før hun smilede forsigtigt. "Jeg elsker dig," gentog hun lavmælt. Ordene føltes ukendte på hendes tunge, men hun var ikke i tvivl. Hendes mellemgulv summede af sommerfugle og hun kunne ikke lade være med at smile, selvom det hele virkede lidt prøvende.

Hun tog en dyb indånding, mens hun strøg tommelfingeren let over hans kæbe. Hendes blik var undersøgende, men fyldt med varme. Terrance havde nemlig sagt det igen, uden at det var fordi han var tvunget til det. Hendes stemme var en anelse hæs. "Selvom jeg ikke planlagde at få det sagt på den måde."

[Terrance Tweedy]

Terrance lo dæmpet og fornemmelsen af latteren fik ham til at give sig lidt. Han kyssede hendes næsetip. "Det var en overraskende måde," konstaterede han lavmælt og varmt, før han trak hovedet et lille stykke tilbage og så uudgrundeligt på hende.

"Hvordan havde du planlagt at få det sagt?"

[Agnes Tweedy]

Agnes sukkede afslappet, men smilede næsten genert. Det var ellers ikke noget hun gjorde så meget i. "Indrømmet, jeg havde ikke planlagt det i det hele taget," svarede hun og lod fingerspidserne vandre videre ned over hans hals.

"Men jeg mener det," tilføjede hun og kunne ikke lade være med at smile, i sikker forvisning om at Terrance ikke ville have sagt sit, blot for at føje hende. "Og jeg fortryder det ikke."

[Terrance Tweedy]

Terrances smil blev en anelse fjoget og han bøjede sig for at kysse hende forsvarligt. Forelsket og temmelig opslugt af Agnes, varede det lidt, før han kunne løsrive sig og da det skete, trak han sig beslutsomt helt væk og dumpede ned på ryggen med en punkteret lyd.

"Jeg mener det skam også," forsikrede han hende. "Jeg ville bare have valgt efterspillet eller en dag, hvor du lå og vred dig med whiskey i navlen i stedet." Smilet forsøgte at være uskyldigt. Terrance var tydeligvis ikke.

[Agnes Tweedy]

Agnes slap en lavmælt lyd, da Terrance brat trak sig væk. Hun var dog ganske uvillig til selv at flytte på sig, men strakte sig i stedet dovent, før hun hævede et øjenbryn over hans indrømmelse og alligevel skubbede sig om på maven at ligge.

"Der er altid muligheden for gentagelse," pointerede hun og gjorde, modsat ham, intet forsøg på at få det til at lyde uskyldigt. Det var det bestemt ikke. Til gengæld smilede hun smørret. "Men personligt mener jeg, at det viste sig at være et temmelig godt øjeblik. Næsten lige så godt som whiskey." Hun så sigende og svagt drillende på ham, mens hun gav sig til at løsne nålene fra håret. Det var efterhånden ukomfortabelt.

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede bredt og strakte sig med en svagt klemt lyd, før han slappede af igen og slap et tungt suk. "Du er væsentligt bedre end whiskey," konstaterede han tilfredst, drejende hovedet imod hende. "Var det første gang?"

Blikket var undersøgende og han var usikker på, om hans fornemmelse var rigtig. Hun havde dog flere gange pointeret, at hun ikke var vandt til noget forpligtende.

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede med stor tilfredshed og slængede sig lidt, generelt følende sig temmelig meget i overensstemmelse med hele tilværelsen. Hun lukkede øjnene i et øjeblik og åbnede dem først igen, da Terrance stillede et spørgsmål.

"Hvilket?" bad hun spørgende og rynkede lidt på brynene, uden smilet forsvandt. Hun gjorde sig i øjeblikket ikke de samme overvejelser og forstod ikke helt spørgsmålets kontekst.