En stjålen stund

[Terrance Tweedy]

Agnes Tweedy

Terrance lå behageligt døsig og tegnede et tilfældigt mønster på Agnes' nøgne skulder, imens han så op i loftet. Han smilede lidt for sig selv og overvejede hvad han havde gjort for at være så heldig. Hvis ret skulle være ret, havde han gjort en hel del, men han var stadig umådelig tilfreds med situationen.

Stilheden var ikke ukomfortabel eller akavet. Han kunne såmænd falde i søvn nu og være tilfreds med det. At det grundlæggende var en dårlig idé, hvis han ville være på Hogwarts i tide, var en mindre detalje. Alligevel løsrev han sig lidt fra sine flygtige tanker og strøg fingrene ned over hendes arm, indtil han kunne flette dem ind imellem hendes. "Jeg har ikke lyst til at gå," mumlede han dæmpet.

[Agnes Tweedy]

Agnes trak vejret tungt og afslappet, temmelig godt tilpas. Tidspunkterne hvor hun så Terrance var efterhånden begyndt at blive hendes yndlings og i virkeligheden var hun aldrig helt klar til at sige farvel. Afstand var sikkert godt, men hele konceptet forhold var nyt og spændende og Agnes kunne ikke ærligt sige, at hun ikke nød det.

Af samme grund brummede hun lavmælt, svagt protesterende og drejede hovedet for at se på professoren. Hun blottede tænderne i et skælmsk smil. "Så lad være," foreslog hun dovent og ganske alvorligt, selvom hun godt var klar over, at det ikke var særligt sandsynligt. Terrance var så pligtopfyldende altid. Agnes drejede sig, så hun endte halvt ind over ham og stjal et enkelt kys. "Bliv her."

[Terrance Tweedy]

Terrance fnøs dæmpet, men muntert. Han klagede dog ikke ligefrem over nærkontakten, da hun vippede til siden, men snoede fingrene ud af hendes igen og strøg dem ned over hendes nøgne ryg. Blikket, som hun trak sig nok væk til at fortsætte sin opfordring, var skælmsk og med en smule udvidede pupiller.

"Du er en fristelse," konstaterede han roligt, før han hævede et enkelt øjenbryn. "Forfærdelig, egentlig." Han smilede så hans tænder blev synlige for en kort bemærkning. "Har du mere overtalelse at byde på?"

[Agnes Tweedy]

Agnes blottede tænderne i et nærmest ulveagtigt smil og lod pegefingeren vandre langs Terrances kæbe, før hun drejede hovedet lidt og trykkede et enkelt kys mod siden af hans hals. "Mere end du aner," mumlede hun skælmsk, før hun løftede hovedet igen - med et lidt mere sobert ansigtsudtryk og et grin på læberne. "Men du må nok give det nogle minutter."

Hun flyttede lidt på sig, men kun for at kunne komme til at ligge på albuerne. "Udover det kan jeg tilbyde dig muligheden for at lade mig lave morgenmad til dig. Det er ikke sket siden juleferien," bemærkede hun, skruppelløs i sine overtalelser.

[Terrance Tweedy]

Terrance gav sig en smule og tog en dyb indånding, som han samlede sig lidt. Ikke med det store held, hvis ret skulle være ret. "Hmm," brummede han, som fingrene gik på vandring over hendes ryg og den ene endte med at lande på hendes velformede bagdel under tæpperne, som han gav et kærligt klem. Han smilede skævt og farligt tilfreds. "Måske skulle jeg blive," drævede han tænksomt.

"Jeg har tydeligvis stadig meget at vise dig, hvis du tror at der er nogen egentlig grund til at give det nogen minutter. Ud over muligheden for at have dig på tomandshånd, selvfølgelig." Han hævede øjenbrynene en anelse.

[Agnes Tweedy]

Agnes gav sig lidt, men smilede ellers blot temmelig selvtilfreds. Et enkelt øjenbryn hævede sig og hun så spørgende ned på Terrance, tydeligvis underholdt. "Ja?" bad hun relativt uskyldigt og bøjede nakken for at plante endnu et kys mod hans hals, efterfulgt af et til.

"Uanset kan du jo nok se, at det er langt det bedste at blive," mumlede hun umiddelbart efter ind mellem kærtegn, uden at rette sig op igen. Hun var nemlig travlt optaget.

[Terrance Tweedy]

Terrance lukkede øjnene med et tungt suk og tog en dyb indånding. "Mmh," brummede han bekræftende, før han atter slog øjnene op og blidt vippede Agnes af sig, kun for at følge med og selv læne sig ind over hende. "Jeg skyder skylden på min..." Han bremsede sig selv og fandt hendes blik med en svag tøven. "Hjertenskær?" En munter lyd forlod ham og han hævede begge øjenbryn lidt.

"Jeg blev nødt til at fordybe mig i livets glæder." Han bøjede sig og kyssede Agnes, imens hans fingre fandt hendes side og kærtegnede den nøgne hud.

[Agnes Tweedy]

Agnes lo muntert da Terrance vippede hende rundt, uden at tage sig af at hun blev mere end urimeligt viklet ind i lagnet af det. Til gengæld hævede hun øjenbrynene lidt over hans tøven, med et muntert og bydende udtryk i de mørke øjne. Ordvalget fik hende dog til at grine igen og hun nåede lige at tilføje et: "nogle gange er du mindst firs år gammel," før hun besvarede kysset med betaget og temmelig opslugt iver. Det var en behagelig boble.

Hun trak sig kun en minimal smule væk for at trække vejret ind og se drillende på ham gennem sine øjenvipper. "Men jeg pådrager mig gerne skylden, hvis det betyder at jeg får lov til at beholde dig til i morgen," konstaterede hun og vristede sit ene ben fri fra lagnet, kun for at vikle det om Terry i stedet.

[Terrance Tweedy]

Terrance fnøs dæmpet, fornærmet og temmelig muntert, inden han trykkede læberne imod Agnes' og droppede diskussionen. Han kyssede hende eftertrykkeligt og lod fingrene stryge ned over hendes lår i et blidt kærtegn, inden han åbnede øjnene igen og så på hende.

"Hm," brummede han tænksomt. "Jeg har for længst opgivet kampen." Et smil spillede i hans øjne. "På et eller andet tidspunkt er jeg sikker på, at det bliver nemmere at gå fra dig." Hans hånd lukkede sig igen bestemt om hendes bagdel, som han hvilede sin vægt imod den anden arm. "Men den dag er ikke i dag."

[Agnes Tweedy]

Agnes' læber trak sig tilbage over tænderne. "Det har jeg heldigvis ikke travlt med at opnå," svarede hun drillende og lod hænderne glæde op over hans ryg. Hun hævede øjenbrynene sigende. "Jeg er ganske egoistisk, ser du. Slet ikke villig til at dele," fortsatte hun med påtaget alvor, spoleret af det insisterende smil, som til gengæld blev kvalt i endnu et krævende kys.

Hun flyttede lidt på den ene arm, for i stedet at kunne vikle fingrene om Terrances nakke, mens den anden hånd forblev hvilende mod hans skulderblad. Da hun trak sig tilbage var det med et svagt mørkere blik end før og med et langt mere skælmsk smil. "Og det gør det væsentlig nemmere, når du er til at... Overtale."

[Terrance Tweedy]

Terrance var ikke en knægt på seksten længere, men smilede blot muntert, som han trak sig lidt væk, lod sine fingre finde hendes inderlår og tegnede et langsommeligt mønster op langs det. "Jeg har ingen planer om at dele dig med andre heller," mumlede han dæmpet, før han rykkede sig lidt til siden og plantede et kys på hendes skulder.

"Eller om at forhaste noget." Han hævede et enkelt øjenbryn og smilede skævt. "Jeg har god tid..."

[Agnes Tweedy]

Agnes formåede ikke at være helt lige så rolig som Terrance. Hun gav sig svagt under fingrene mod inderlåret, i et øjeblik farligt tæt på at fnise. Det bed hun dog i sig, ganske enkelt ved kortvarigt at fange sin underlæbe mellem fortænderne, mens hun så underholdt og ærligt talt en anelse opslugt op på ham.

"Og du er meget tålmodig," fortsatte hun hans sætning foreslående, en anelse urolig selv. På en udelukkende god måde. Et lavmælt suk undslap hende, men hun kunne dårligt lade være med at smile.

[Terrance Tweedy]

Terrance fnøs dæmpet og så lettere underholdt på Agnes, imens to fingerspidser tegnede cirkler på hendes inderlår. "Til tider," medgav han. "Du er det hele værd."

Det kriblede lidt under huden på ham, som han strakte sig nok til at kysse hende igen, imens han gik på opdagelse i det støt mere velkendte territorium, der var Agnes.

[Agnes Tweedy]

Agnes så på Terrance med et svagt uudgrundeligt, men varmt blik, før hun strakte halsen og villigt besvarede kysset. Hendes krop sitrede og hun måtte af og til bryde væk fra hans læber for at trække vejret tungt ind, men ellers var hun temmelig godt optaget af at kysse Terrance med en intensitet, der bestemt kun var passende når de var alene.

Sådan var det selvfølgelig med det meste der foregik i øjeblikket og Agnes var temmelig sikker på, at hun kunne tumle rundt der, indtil de begge kollapsede af udmattelse. Hun var opslugt. Næsten. Det faktum at det andet ben stadig var halvt viklet ind i lagnet var svagt distraherende og det endte med at hun måtte le opgivende og kortvarigt bryde væk for at vride sig fri af det.

[Terrance Tweedy]

Terrance var mindst lige så opslugt af Agnes' udbrud, tunge vejtrækning og bevægelser, som hun var af hans kys og kærtegn. Da hun tog en kamp med lagnet, trak han på smilebåndet, men var hurtigt ovre hende igen; temmelig insisterende og så småt mindre tålmodigt end hun havde beskrevet ham som. Han flyttede på sig og fandt plads hen over hende, løftende hendes ene ben en smule op, før han lænede sig lidt ind over hende.

"Du er et syn for guder," konstaterede han med følelse, før han rykkede sig en anelse og trykkede sig tæt ind til hende.