Vinterdage

[Louis Howe]

Troldmanden bemærkede den yngre heks nervøsitet, men tog sig ikke særlig meget af det. Når hun stoppede på Hogwarts og kom ud i den virkelige verden, ville hun gå en rå og krævende tilværelse i møde. Og det kunne man ikke undgå.

"Har du nogensinde overvejet at undervise på Hogwarts? Eller en anden magikerskole for den sags skyld," tilføjede han med det ene øjenbryn let hævet i en spørgende mine. Det var ikke umuligt at se hende i den stilling, mente han.

[Louisa Maddox]

Louisa grinede lidt over hans spørgsmål og rystede på hovedet. "Det ville jeg være utrolig dårlig til.. og jeg er jo alt for ung" Svarede hun og vendte så blikket mod ham og blottede tænderne i et smil. "I virkeligheden vil jeg gerne skrive bøger.. eller måske spille teater.. " Hun så undskyldende på ham og rystede på hovedet. "Men det er alt sammen fjollet" Mumlede hun mens hendes smil falmede lidt ved sine egne ord, det fandt dog hurtigt vej til hendes læber igen. "Hvis jeg havde din hjerne ville jeg nok ikke være så forvirret" Sagde hun og så ham i øjnene med et genert smil.

[Louis Howe]

Louis åbnede munden for at sige hende imod, men hun kom ham i forkøbet, og hans ansigt lagde sig i forbløffede folder. Han tøvede kortvarigt, mens han ubevidst rettede på sin skjorteærme.

"Min hjerne er til gengæld ikke særlig kreativ," sagde han med et seriøst ansigtsudtryk og så på hende. "Jeg forstår mig egentlig ikke meget på eventyr og operaer, men selv en drøm indenfor den verden er værd at forfølge. Jeg kan ikke se det fjollede i at gøre det, du brænder for - også hvis det er at vifte teatralsk med armene," tilføjede han i spøg, selvom hans ansigt knap nok foretrak en smilende mine. Det var egentlig ikke hans stil at være vittig på den måde, men et eller andet sagde ham, at den yngre heks havde mere brug for et lille grin end en alvorlig tale.

[Louisa Maddox]

Louisa så ham i øjnene og smilede lidt over hans ord, han var virkelig rar at tale med og hun nikkede stilfærdigt som svar, inden hun rakte ud efter sin te og gav sig til at drikke af den. Efter et øjeblik vendte hun sig mod ham og lagde hovedet let på skrå, mens hendes blå øjne flakkede hen over hans ansigt og hun blottede tænderne i et smil.
"Vi har vel alle vores styrker og svagheder" Sagde hun og så ham i øjnene, mens hun lænede sig op af stolen.
"Det er ærgeligt jeg skal tilbage i skole nu jeg lige har mødt dig" Hun smilede en anelse mere, uden at flytte blikket fra ham.

[Louis Howe]

En stilhed lagde sig over de to magikere, men det gjorde ikke Louis noget. I stedet tog han en tår af sin ingefærøl, mens han diskret betragtede den yngre heks. Hans blik faldt derefter ned i kruset, da hendes stemme lød.

"Ja, der kan jeg kun være enig," svarede han og så op igen. Det næste, der blev sagt, kom bag på ham, og han lo lavmælt, en anelse nervøst. "I det længere løb er jeg nok mere kedelig end skole," sagde han og tog endnu en tår øl, mens han af høflighed gengældte øjenkontakten.

[Louisa Maddox]

Louisa så ham i øjnene med et mildt smil og brød ikke øjenkontakten, selvom han lo en anelse nervøst. Da han svarede så hun først forbløffet ud, men blottede så tænderne i et optimistisk smil. "Nej overhovedet ikke" Sagde hun og pressede så læberne mod hinanden, inden hun smilede igen. "Selvom jeg ikke har kendt dig så længe selvfølgelig.." Tilføjede hun og så derfor skeptisk på ham. "Men jeg kan da ikke forestille mig at du kan være mere kedelig end skole" Sagde hun og sendte ham et skævt smil, inden hun rakte ud efter sin tekop for at derefter at drikke af den.

[Louis Howe]

Louis nikkede til Louisas ord, selvom han følte sig en smule utilpas, når det handlede om ham på den måde. "Det tager jeg som et kompliment. Tak," sagde han roligt og smilede til den anden.

Louis tog den sidste tår af øllen og fugtede derefter læberne. Han så hen på den yngre heks. "Er der andet, du ønsker?" spurgte han med et svagt smil og foldede hænderne på bordet foran sig. En behagelig varme havde spredt sig i kroppen, og han havde egentlig ikke lyst til at gå udenfor i sneen. Men de kunne jo heller ikke sidde her hele dagen.

[Louisa Maddox]

Louisa rystede på hovedet og rejste sig op, mens hun tog fat i sin vinterkappe og begyndte at tage den over skuldrene. "Lad os bare smutte.. " Bemærkede hun og smilede mildt til ham, inden hun gav sig til at glatte sin kjole lidt ud.
"Jeg skal også tilbage til Godricdalen inden det bliver alt for sent.." Sagde hun og så ham i øjnene, mens hun stak en hånd i lommen og gav sig til at rode efter de antal knut teen havde kostet. Hun havde ikke meget tilbage efterhånden, men heldigvis ville hun få flere lommepenge når hun startede i skole igen.

[Louis Howe]

Louis nikkede, før han rejste sig op og kastede sin egen kappe over skuldrene. Han bemærkede, at Louisa rakte ned i sin lomme, og kom hende i forkøbet ved at lægge nogle mønter for begge drikkevarer på bordpladen.

"Det lykkedes jo ikke for mig første gang," sagde han med en trækning i den ene mundvig og lukkede sin kappe helt. Forhåbentlig ville hun ikke afslå ham igen - han forsøgte jo bare at være venlig.

[Louisa Maddox]

Louisa blottede tænderne i et smil over hans kommentar men det falmede hurtigt igen, da hun altid fik lidt dårlig samvittighed når hun kom til at bruge sine willie evner. Det var lidt noget andet at betale for en kop te og en øl end en hel bog og han virkede desuden heller ikke så påvirket af hendes magi længere. Til sidst satte hun sin stol lidt på plads, for derefter at forsætte hen mod døren og ventede et øjeblik på at han åbnede den inden hun gik udenfor. Instinktivt trak hun kappen tættere omkring sig på grund af kulden og trippede lidt da hun stod ude i sneen igen, hvor hun fangede hans blik med et genert smil.
"Det var hyggeligt.. Louis" Sagde hun og lagde armene om sig selv for ikke at fryse.

[Louis Howe]

"Det er jeg glad for," sagde han og stak hænderne i kappelommerne, og hans højre hånd ramte noget hårdt. En overrasket lyd forlod ham. "Inden du går, ville jeg høre, om du kunne være interesseret i at låne den her bog? Jeg købte den i sidste uge efter at have snakket med en heks, der mente, at den skulle være god."

Louis' fingre lagde sig om genstanden og trak en bog op med den skinnende titel Obliviate. Han rakte den forsigtigt frem for sig med et lille smil på læberne.

[Louisa Maddox]

Louisa så undersøgende på ham og lod derefter blikket falde ned på bogen, hun tøvede et øjeblik inden hun tog den i hænderne og lod sine fingre glide hen over den smukke udsmykning på forsiden. Hun kunne ikke få sig selv til at sige nej igen, hun ville jo rent faktisk gerne læse den, så derfor løftede hun blikket og smilede stort. Hun var så rørt at hun lod kontrollen over sine evner forsvinde komplet.
"Det vil jeg meget gerne" Sagde hun og så ham smilende i øjnene. "Det er virkelig.. sødt af dig.." Hviskede hun og lagde armene beskyttende om bogen.

[Louis Howe]

Louis så ind i den yngre heks' blå øjne og syntes pludselig ikke at kunne se væk. Ved hendes kommentar gled hans læber tilbage i et smil, der afslørede de hvide tænder. "Det er jeg glad for, at du siger," sagde han, selvom en lille stemme fortalte ham, at det var upassende, og at han skulle lade være.

"Jeg håber, at du kommer godt hjem," tilføjede han og greb ud efter den hånd, der ikke holdt fast i bogen, for at plante et let kys på hendes håndryg.

[Louisa Maddox]

Louisa nikkede smilende og forsatte sin forglemmelse, indtil han tog hendes hånd og placerede et kys på hendes håndryg. Hendes smil stivnede en anelse og hun gjorde alt hvad hun kunne for at lukke ned for den magi hun havde frembragt.
"Tak" Hviskede hun og trak forsigtig hånden til sig igen, hendes smil var væk og hun kiggede ned på bogen som hun pillede lidt ved. Hun overvejede om hun skulle fortælle ham det, men hvad ville han ikke tænke om hende? Måske hun kunne formulere det i et brev, det var måske en bedre ide. Alligevel blev hun rastløs stående, uden at turde se på ham.

[Louis Howe]

Louis bemærkede ikke, hvordan Louisa stivnede, men da hun så væk, blev han opmærksom på sig selv - ligesom i boghandleren - og han rømmede sig diskret. Hun smilede ikke mere, det kunne han nu se, og han frygtede, at han havde gjort noget galt igen. Var det for meget at kysse hendes hånd?

"Louisa?" sagde han prøvende og forsøgte at fange hendes blik. Han havde lyst til at undskylde, men samtidig kunne han heller ikke helt finde ud af, hvorfor han skulle det. Taget hendes opførsel i betragtning, virkede et kys på håndryggen bare ikke for meget. Men han kunne selvfølgelig også tage fejl.