Louis Howe
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Praktikant |
|
Post by Louis Howe on Jan 23, 2015 0:46:16 GMT 1
Louis fnøs et grin og så frem for sig. Han havde grinet meget denne aften, og det var ærlig talt behageligt. Nogle gange glemte han at butikken ikke altid var hans yndlingssted.
Der opstod en behagelig tavshed mellem de to troldmænd, og det tillod Louis at lægge sine tanker lidt på is. Ikke fordi han som sådan anstrengte sig meget i Olivers selskab, men der skulle alligevel lidt til taget deres forskellige personligheder i betragtning. Et hørligt, men tilfreds suk undslap hans læber.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Jan 23, 2015 0:54:35 GMT 1
Ollie stod lidt og drak af og til af sin øl. Han vidste selv ikke helt hvad han skulle gøre med stilheden, men stod blot og vippede lidt frem og tilbage på fødderne.
"Såh..." begyndte han, uden helt at have noget at afslutte sætningen med. Så i stedet trak han bare lidt på skuldrene og tog en tår mere af sin øl.
|
|
Louis Howe
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Praktikant |
|
Post by Louis Howe on Jan 23, 2015 0:59:42 GMT 1
Louis var faldet hen i sine tanker, da Oliver brød stilheden. "Hm?" sagde han og så hen på den anden med et hævet øjenbryn. "Åh, vil du indenfor igen? Vi behøver ikke at stå herude for min skyld," sagde han med et lille smil.
Måske havde den yngre troldmand en slags rutine for sådan en aften, tænkte Louis. Det kunne være, at han havde planer om at snakke med nogle hekse i løbet af aftenen. Det var ikke lige hans egen stærke side, men han ville selvfølgelig ikke forhindre den anden i at gøre det, hvis det var.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Jan 23, 2015 1:07:13 GMT 1
Ollie trak lidt på skuldrene. "Nah," svarede han, lettere ubeslutsomt. Han var ikke taget ud, fordi han gerne ville mængde sig med mange forskellige mennesker, men han plejede ikke at have et problem med det. Lige nu var hans humør dog ikke til det.
Han puffede let til Louis' ene arm, med den hånd der holdt flasken. "Du så bare så opslugt ud i et øjeblik, at jeg var helt bange for at afbryde."
|
|
Louis Howe
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Praktikant |
|
Post by Louis Howe on Jan 23, 2015 1:14:34 GMT 1
Louis vippede lidt til siden og det slog ham, at han stadig var temmelig beruset, og han rettede sig - nogenlunde sikker på fødderne - op igen med et grin. "Nå, ja. Det sker nogle gange," sagde han og betragtede den anden.
"Det sætter gang i tankerne det her," tilføjede han med et skævt smil og løftede sigende ølflasken, hvor han lod blikket hvile et øjeblik, før han så på den anden igen.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Jan 23, 2015 1:18:56 GMT 1
Ollie lo muntert og nikkede forstående, slyngende øllen en enkelt gang rundt. Han så lidt på Louis i nogle øjeblikke, før han tog en tår og kunne efterhånden mærke den svage, summende følelse af alkohol.
"Noget banebrydende, så?" spurgte han, halvt drillende, halvt alvorligt.
|
|
Louis Howe
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Praktikant |
|
Post by Louis Howe on Jan 23, 2015 1:24:52 GMT 1
Af en eller anden grund kom spørgsmålet bag på Louis, og han rømmede sig svagt. "Næ, altså. Jeg kom bare til at tænke på, at jeg måske skulle forsøge at side mindre i et hjørne for mig selv og måske . . . tja," sukkede han og så op mod himmelen.
"Måske er det bare netop dit selskab, jeg kan lide," sagde han med hovedet lidt på skrå, men trak snart øjenbrynene lidt sammen. Var det upassende sagt? Troldmanden tøvede med at se tilbage på den anden.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Jan 23, 2015 1:28:14 GMT 1
Oliver hævede øjenbrynene lidt over Louis' konstatering og var måske nok overrasket. Til gengæld var det positivt og han blødte op i et skævt smil.
"I lige måde, Louis," svarede han oprigtigt med et lille nik og et drenget grin. "Det har sgu været en god aften." Han mente det overraskende oprigtigt. Louis var nu en helt fin fyr...
|
|
Louis Howe
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Praktikant |
|
Post by Louis Howe on Jan 23, 2015 1:37:20 GMT 1
Louis så tilbage på Oliver, da han lo. Selv gled et lavmælt grin over hans læber - ordene fik ham kun i bedre humør. Det gjorde ham glad. "Skulle vi måske se at komme ind igen? Her er faktisk lidt koldt," kommenterede han smilende og gestikulerede ind mod kroen. Han lod Oliver gå først, så han lige kunne få styr på balancen igen, før han selv fulgte efter ind i varmen. Tråd afsluttet
|
|