Når troldmænd fester

[Oliver Morecambe Young]

Olivers øjenbryn gled en anelse overrasket op og han så lettere forundret på Louis. Så blottede han dog tænderne i et halvt grin og tiltede hovedet lidt til den ene side.

"Ved du hvad, det synes jeg du skulle," svarede han, uden helt at være sikker på om han sagde det for at drille eller om han rent faktisk mente det. Nok mest det sidste. "Jeg kan skaffe dig en god plads," tilbød han og vippede let med øjenbrynene.

[Louis Howe]

"Virkelig?" udbrød han og trak på smilebåndene. Kort efter trak han dog øjenbrynene tænkende sammen igen. "Jeg ønsker dog ikke at tage pladsen fra en anden, der sætter meget mere pris på det end mig," tilføjede han, selvom han ikke helt mente det.

Hvorfor idéen om at tage til quidditchkamp pludselig lødt lidt spændende, vidste Louis ikke. Oliver var jo ikke særlig slemt selskab, så det havde måske noget med det at gøre.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver pustede lidt luft ud, før han lo lavmælt. "Jeg ville ikke have tilbudt det, hvis jeg ikke mente det," forsøgte han sig overbevisende, uden helt at vide, hvorfor han ikke bare trak på skuldrene af det. Måske fordi Louis' var godt selskab og så forskellig fra de typer han normalt var omkring.

"Tag imod tilbuddet," opfordrede han og blinkede en enkelt gang, før han tømte ølflasken og satte den fra sig på bordet.

[Louis Howe]

Louis slog overvejende pegefingerspidsen mod ølflaskens hals, selvom han egentlig godt vidste, hvad han ville svare. "Jeg glæder mig allerede," sagde han med et vip med hovedet og tog en tår øl, der viste sig, at være det sidste i flasken.

"Jeg tager næste omgang," sagde han uden at vente på indvendinger fra den anden, før han rejste sig op og gik op i baren. På den korte distance blev han meget opmærksom på den snurrende fornemmelse i kroppen, der var værst i hovedet, men tog sig ikke rigtig af det - hvorfor stoppe når de nu var så godt igang.

Med høj koncentration slentrede han tilbage til bordet. "Det var tæt løb tilsidst," sagde han med et skævt smil, da han satte sig igen, uden at uddybe nærmere.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie fulgte Louis med blikket og så lidt underfundigt frem for sig i nogle øjeblikke, før han rystede let på hovedet og strøg fingrene gennem håret. Han var godt selskab, så meget var sikkert og Ollie fandt - overraskende nok - at han ikke kedede sig det mindste.

Til gengæld tog han taknemmeligt imod den nye øl og lo lavmælt over Louis svar. "Beskeden, beskeden. Jeg havde ikke en chance," drillede han muntert. Han var begyndt at kunne mærke alkoholen. "Jeg håber at Quidditchkampen kan overbevise dig om, at jeg ikke er elendig til alting."

I virkeligheden var han heller ikke dårlig til skak, men overdrivelse fremmer forståelse.

[Louis Howe]

Louis trak på det ene smilebånd. Spillet havde trods alt ikke trukket så meget ud, hvis ikke Oliver havde lidt forståelse for det. Det undgik han dog at sige højt.

"Quidditch kan da ikke være det eneste, du er god til," sagde han og løftede ølflasken for at tage en tår. Han så på den anden. "Er der ikke andet, du også har ofret din interesse på?" tilføjede han og rettede ubevidst på sin skjortekrave.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver fnøs muntert og blottede tænderne i et smil, før han trak lidt på skuldrene. "Jeg er ret god med dyr," indrømmede han, uden at det var noget at skjule. "Min far ejer Eeylops og plejede at arbejde i Menageriet, da det stadig lå i London, så vi har altid haft mange selv. Min mor har vistnok også været i en dyrehandel i et stykke tid, men det varede vist ikke så længe."

Han så lidt på Louis og viftede afværgende med den ene hånd. Det var ikke meningen, at det skulle blive nogen længere fortælling. "Og så tegner jeg. For Søgeren. Det er et Quidditchblad." Som han af gode grunde ikke forventede at Louis havde læst, selvom han kendte både ham selv og Ajax.

[Louis Howe]

Louis lyttede interesseret. Selv, syntes han, at det løftede stemningen, at Oliver gerne ville fortælle mere om sig selv, så de kunne lære hinanden bedre at kende. Selvom den anden nok allerede kendte det meste til ham gennem Howl.

Trolmanden nikkede, og en tanke strejfede ham, at han havde set det blad ligge og flyde hjemme hos drengene. "Det lyder spændende," sagde han oprigtigt og tog en tår af sin øl. "At tegne er noget af en kontrast til sport," tilføjede han med en trækning i mundvigen og stillede flasken ned på bordet igen. "Hvornår fandt du ud af, at du var god til det?"

[Oliver Morecambe Young]

Oliver trak lidt på skuldrene igen og tog en tår af den friske øl. "Det ved jeg ikke. Jeg har altid tegnet," svarede han med et skævt smil. "Min mor illustrerer børnebøger nu," forklarede han. "Hun plejede altid at lave små tegninger, som jeg kunne lære at tegne efter. Jeg tror Brody var for gammel til at gide det på det tidspunkt, men hun gør det også med vores lillesøster, Willow, nu..."

Han smilede muntert og rystede lidt på hovedet. "Nå. Nu fik du en længere, kedelig forklaring. Hvad med dig? Har du andre evner end skak?"

[Louis Howe]

Louis skulle til at sige, at han overhovedet ikke fandt det kedeligt, men nåede at blive afbrudt af den anden. Han fnøs et grin.

"Selvfølgelig," startede han ud og rettede ryggen en anelse, ubevidst. "Jeg er god til mathemathik-" Louis afbrød sig selv. Hvad var nu det? Han rømmede sig kort og hurtigt. "Matematik. Da jeg begyndte som praktikant for min far, gik der ikke lang tid, før jeg blev sat til at holde styr på regnthskaberne-" Louis afbrød sig selv endnu en gang med en hovedrysten, og han mærkede pludselig, hvordan hans hoved holdt en kæmpe fest bag panden. "Er der blevet puttet noget i øllene?" spurgte han en anelse irriteret og gned sin kind. Hvorfor havde han så svært ved at udtale ord lige pludselig?

[Oliver Morecambe Young]

Ollies øjenbryn gled lidt op og han betragtede Louis diskret, mere eller mindre opmærksom på, hvad han sagde. Da det gik galt anden gang kunne han ikke lade være med at le og ryste underholdt på hovedet.

"Jeg tror ikke det er øllen, makker," svarede han muntert og skubbede sig op at stå. "Men snarere mængden." Han så underholdt på den ældre troldmand og tog sin egen flaske fra bordet. "Kom, lad os få lidt frisk luft."

[Louis Howe]

Louis trak øjenbrynene sammen over Olivers kommentar. Det kunne han vel egentlig have sagt sig selv. Tavs skubbede han sig op fra stolen og greb flasken i den ene hånd - ikke fordi, han havde tænkt sig at drikke af den, men fordi den næsten var helt fuld.

Troldmanden fandt omgående den friske luft en fremragende idé. Med et mere tilfreds ansigtsudtryk end før tog han en dyb indånding og fandt den anden med blikket. "Jeg . . ." begyndte han, men trak på skuldrene. Han så frem for sig ud i den mørke nat. "Du må tro, at jeg er et fjols," sagde han uden at tænke over det, men mente det oprigtigt. Skyggen af et smil hvilede i hans mundvige.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie lo lavmælt over Louis, men rystede blot på hovedet. Han rakte en hånd ud og lod den falde forsikrende mod den andens skulder. "Ikke det mindste," forsikrede han troldmanden og blottede tænderne i et godmodigt smil.

"Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg også selv jeg har fået en tår over tørsten," lo han muntert og blev først nu bevidst om at han stadig stod med hånden mod Louis' skulder. Han rømmede sig lidt, smilede og trak den til sig.

[Louis Howe]

Louis skævede ned til Olivers hånd, der lagde sig på hans skulder. "Du er også yngre end mig," begyndte han, fulgte kort den andens hånd, der fjernede sig, og rystede derefter på hovedet. "Den undskyldning kan jeg vist ikke bruge," tilføjede han med et lavmælt grin og så op.

"Men jeg er da glad for, at jeg ikke har kedet dig til døde endnu," sagde han med et smil og løftede ubevidst ølflasken op til læberne og tog en tår. Bevægelsen lå ligesom i armen. Han så på den anden.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie lo og rystede lidt på hovedet. "Så stor en forskel er der vist heller ikke," kommenterede han muntert og tog en solid tår af sin egen øl, før han stak hånden dybt i bukselommen.

"Og bare rolig," tilføjede han med et muntert sideblik mod Louis. "Jeg er ikke sådan til at slå ud."