Forsinket besøg

[Agnes Tweedy]

Et temmelig godt stykke tid senere var Agnes blevet velintroduceret til Terrances sovegemakker og slængede sig en anelse velbehageligt. På trods af det havde en eftertænksom rynke dog alligevel trukket hendes øjenbryn sammen og hun lå i nogle øjeblikke tavst og så op i sengeloftet, som bekymringer der havde været stangen, var begyndt at boble frem.

Hun drejede sig langsomt om på maven og så på Terrance ved sin side med overraskende alvor i blikket. "Der er noget, jeg gerne vil tale med dig om," sagde hun lavmælt og tydeligvis en anelse splittet. "Men det betyder, at jeg temmelig hurtigt må holde dig op på løftet om fortrolighed."

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede for sig selv og var behageligt søvnig efter at have fordybet sig i mysteriet Agnes et godt stykke tid. Han vendte hovedet ved hendes konstatering og så lettere forbløffet ud i et øjeblik. "Ja?"

Han rakte ud med den ene hånd og strøg hende over skulderen med to fingre. "Du har den," lovede han. "Hvad drejer det sig om?"

[Agnes Tweedy]

Agnes fugtede læberne en enkelt gang og rynkede lidt på brynene. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle starte og om hun i det hele taget var sikker nok på Terrance til at hun burde dele det med ham. Det pressede sig dog på og hun vidste, at Kenna bestemt ikke var noget alternativ og han var vitterlig den eneste, hun følte hun kunne sige det til.

"Jeg hørte noget i går, som bekymrer mig..." begyndte hun og fugtede læberne igen. Hun følte sig svagt tør i halsen. "Jeg kan ikke fortælle dig, hvem jeg talte med, men derimod at jeg er bange for, at der er et åbent oprør mod ministeriet på vej." Hendes blik flakkede, men hun så alvorligt på Terrance. "Og ikke et fredeligt et."

[Terrance Tweedy]

Terrance hævede begge øjenbryn og så intenst på Agnes. Trætheden var forsvundet på et splitsekund. "Oprør?" Han lød hæs og rømmede sig. "Hvad får dig til at tro det?"

For et øjeblik siden havde han været behageligt dvask. Nu kørte hans hjerne på højtryk. Hvem kende Agnes, der ville sige den slags? Ja, hvor mange af hendes venner kendte han overhovedet til, ud over Kenna Froggenhall.

[Agnes Tweedy]

Agnes' alvor voksede kun og følelsen i hendes mellemgulv var ikke længere behagelig. "Fordi jeg fik det at vide," svarede hun ærligt og var tavs i nogle øjeblikke, som hun overvejede sine næste ord med omhu. Hun havde skubbet sig op på albuerne. "Jeg prøvede at tale ham fra det," fortsatte hun, uden at se det farlige i at afsløre kønnet på vedkommende. Mere havde hun nemlig ikke tænkt sig at sige.

"Og jeg tror også, at han så fornuften i det, men jeg er ikke sikker på, at det kommer til at vare ved..." Ikke hvis først, han blev sendt til Azkaban. Hendes blik var fjernt og bekymret, som hun begravede ansigtet i hænderne. "Jeg er ikke enig i, hvordan Ministeriet for Magi fungerer, men jeg ønsker ikke at nogen kommer til skade, Terrance. Der må være noget jeg kan gøre."

[Terrance Tweedy]

Terrance var ikke den mindste smule døsig, som han vendte sig om på siden og betragtede Agnes. En dyb rynke havde rodfæstet sig i hans pande. "Hvem..." Han stoppede sig selv. Agnes havde ikke tænkt sig at give ham navnet. Hvis hun havde, ville hun ikke have talt om selv at gøre noget på den måde. En gruende, ubehagelig fornemmelse spredte sig i hans maveregion.

"Det er ministeriets opgave at løse den slags," svarede han dæmpet, alvorligt. "Ikke din, Agnes. Hvis nogen påtænker at bruge vold, frem for ord, hører de så ikke netop til i Azkaban? For en periode, i det mindste. Til de har lært bedre... Vold fører ingen vegne."

[Agnes Tweedy]

Agnes rettede sig op igen og så eftertænksomt ind i hovedgærdet, uden egentlig at se noget. Så sukkede hun lavmælt og rystede på hovedet. "Jeg er bange for at det ikke er tilfældet her," svarede hun dæmpet, men alvorligt og drejede hovedet for at se på Terrance. Noget ved hans ansigtsudtryk fik hende til at række frem og stryge fingerspidserne let over hans håndryg.

Hun sukkede for anden gang og lod sig glide ned på siden at ligge. "Det er muligt, at det bare er mig, der er paranoid og for nu er det, for så vidt jeg ved, kun en enkelt mand." Hun rynkede brynene lidt og forsvandt i eftertænksomhed igen.

[Terrance Tweedy]

Terrance forblev alvorlig, som han betragtede Agnes. Han rynkede panden dybt over hendes fortsatte spekulationer. "Lad være med at blive involveret," bad han dæmpet. "Bare... Vær sød at lade være."

Han rakte sin ene hånd frem og fangede hendes, før han lukkede fingrene lidt fastere sammen end nødvendigt. "Jeg ved ikke hvordan det ender, men du var selv til juleballet. Ministeriet lader sig ikke tryne af et par oprørere fra Camden. Jeg vil ikke have, at du kommer til skade."

[Agnes Tweedy]

Agnes blev effektivt trukket fra sine tanker og tilbage til virkeligheden over Terrances ord. Hun rynkede svagt på brynene og så på ham med et lettere undersøgende blik, før hun nikkede svagt og gav hans hånd et fast klem tilbage, uden at kommentere på at hans greb var en smule for hårdt.

"Jeg ville aldrig gøre noget, der kunne bringe nogen i fare," lovede hun ham med et alvorligt blik og løftede hans hånd for at plante et blidt kys mod en kno. Hun ville ikke love, at hun ville forholde sig passivt, men hun troede oprigtigt ikke på at vold ville løse nogen problemer. "Det lover jeg."

[Terrance Tweedy]

Terrance sukkede og betragtede Agnes bekymret, men han måtte tage hendes ord for gode varer. Han rykkede sig lidt tættere på hende og strakte sig for at kysse hendes pande, som han slap hendes hånd og i stedet lagde armen omkring hende for blidt at trække hende til sig. "Vi er enige om, at ministeriets metoder er forkerte, men vold løser ingenting," mumlede han, imens han lænede panden imod hendes.

Han følte en underlig, ukendt beskyttertrang overfor Agnes. Måske var det intet under. Han havde lige indrømmet, at han var forelsket i hende.

[Agnes Tweedy]

Bekymringerne lettede svagt, som Terrance holdt om hende. Det var en forunderlig ting, den begyndende tryghedsfølelse, men Agnes tog i øjeblikket imod den med åbne arme. "Nej," gav hun ham ret og trykkede et blidt kys mod hans kraveben.

Noget ved Terrances reaktion på det hele fik hende til at hvile sig tavst ind mod ham, mens fingrene vandrede beroligende langs hans rygrad. Et sidste, lavmælt suk undslap hende, før hun flyttede nok på sig til at kunne se ham i øjnene. Det trak svagt i hendes ene mundvig. "Verden bliver et mere og mere kompliceret sted, gør det ikke?"

[Terrance Tweedy]

Terrance strøg fingrene ned langs Agnes' rygrad og sukkede tungt, før han så hende i øjnene. "Verden har altid været kompliceret," mumlede han mildt. "Men det er ikke altid man får øje på det med det samme."

Det var ikke hele tiden, at aldersforskellen stod så klart imellem dem. Lige nu gjorde den dog. Terrance var i midlertidig ikke interesseret i at belære hende. Han trykkede et blidt kys imod hendes pande og strammede grebet en anelse om hende. "Jeg vil forhøre mig og se om jeg kan finde ud af, om ministeriet har en anelse om hvad der foregår. Eller kunne komme til at foregå."

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede mildt, velvidende om at Terrance havde ret. Hun var dog stadig ung og havde meget mere at lære om livets mørkere sider endnu, men det kunne meget vel vente til en anden dag. I stedet rynkede hun lettere eftertænksomt på brynene over Terrances konstatering, før hun - overraskende sig selv en anelse - nikkede.

"Det er nok for det bedste," gav hun ham ret. Det havde altid været hendes holdning, at alting ville fungere bedre, hvis bare man kunne samarbejde. Hun strakte halsen for at kysse ham en enkelt gang. "Fortæl mig hvad du hører."

[Terrance Tweedy]

Terrance brummede bekræftende og tog en dyb indånding. "Jeg bekymrer mig," mumlede han, imens hans fingre strøg op over hendes ryg igen. "Fordi jeg er forelsket i dig."

Ordene lød herlige i hans ører. Det var alligevel nogen år siden han sidst havde sagt dem, men han var tilfreds med, at kunne gøre det nu. En aften, der var startet dårligt, havde gjort adskillige krumspring og var endt her. På trods af alt, var han tilfreds med slutningen.

[Agnes Tweedy]

På trods af det hele trak Agnes' læber sig tilbage over tænderne i et varmt smil. "Og jeg i dig, Terrance," svarede hun oprigtigt og fandt ingen forbehold ved det. Liggende der, indfanget af varme arme og kærlige ord, forstod hun ikke helt, hvad problemet nogensinde havde været.

Problemer var der ellers nok at tage af, men Agnes forviste dem. I stedet besluttede hun sig for at der måtte være flere kys og kærtegn at dele ud af og modtage denne aften. Bekymringer kunne vente til morgendagen. De blev alligevel ikke løst nu.

Tråd afsluttet