|
Post by Terrance Tweedy on Jan 19, 2015 2:19:27 GMT 1
Terrance fulgte Agnes' mimik med et intenst blik, før hans skuldre faldt lidt. "Bare rolig," svarede han dæmpet, som han strøg en krølle om bag hendes ene øre og modstod trangen til at kysse hende eller knuge hende hårdt ind til sig. "Det er slet ikke så svært."
Han smilede svagt. "Du starter med at sige, at du er forelsket. Så drikker vi vores glas med whiskey, du siddende på mit skød, fordi vi ikke kan holde fingrene fra hinanden." Blikket spillede, som han hævede et øjenbryn. "Vi taler om vores forventninger til hinanden og til sidst spørger jeg dig, om du vil overnatte. Lyder det rimeligt?"
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 19, 2015 2:26:21 GMT 1
Agnes' skuldre faldt og et smil trak op på hendes læber, som hendes mellemgulv trak sig behageligt sammen. Hun spidsede læberne underfundigt og så lettere forgabt på Terrance i et øjeblik, før hun nikkede. "Ganske rimeligt," svarede hun, uforstående over at hun havde tøvet med at tale med ham om det hele. Det var slet ikke farligt. Tværtimod.
"Jeg har kun en enkelt anmodning før alt det," tilføjede hun med en afslørende trækning i den ene mundvig. Hendes blik var dog ganske alvorligt, omend ikke på samme måde som for et øjeblik siden. "Kys mig først?"
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Jan 19, 2015 2:35:45 GMT 1
Terrance blottede et øjeblik tænderne i et smørret smil og så ned på Agnes med et enkelt øjenbryn let hævet. "Det var planen," bemærkede han, en anelse drævende. "Både før, under og efter."
Han ventede ikke på et modsvar, men bøjede sig for at trykke sine læber insisterende imod hendes. En brusende fornemmelse gik igennem ham og hans mellemgulv trak sig lidt sammen med sommerfugle blafrende rundt over endelig at have hende hos sig igen. Da han trak sig væk igen, var det kun for blidt, men bestemt, at trække hende med sig ned at sidde på stolen og genoptage forehavendet få øjeblikke efter. Han var absolut ikke færdig med at gøre sig godt og grundigt bekendt med Agnes' læber. Heller ikke selvom han faktisk mente, at de havde mere de skulle tale om.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 19, 2015 2:48:39 GMT 1
Agnes var mere end tilfreds, da Terrance accepterede og hun gengældte kysset helhjertet. Et eller andet havde ændret sig, men på en udelukkende god måde og så snart hun gled ned på stolen sammen med ham, tog hun sig ligeledes god tid til at understrege, at hun skam havde savnet ham de sidste seks dage, selvom hun ikke var dukket op.
Hendes fingre krummede sig let sammen om hans nakke og da hun brød væk, var det kun ganske få millimeter. En ordentlig indånding var dog en nødvendighed, men til gengæld kunne hun heller ikke helt lade ved med at smile. Hun strøg fingrene over hans kind, før hun kyssede ham én gang til for god ordens skyld. Efter det trak hun sig en smule mere tilbage og rømmede sig en enkelt gang. Hendes selvkontrol ville kun holde så længe, hvis de fortsatte på den måde. At smile kunne hun dog stadig ikke lade være med, men hun formåede alligevel et alvorligt blik. "Der var mere, vi skulle tale om?"
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Jan 19, 2015 21:32:42 GMT 1
Terrance var lettere stakåndet, da Agnes blev den fornuftige af de to. Han smilede dog overmåde tilfreds og strøg fingrene gennem de tynde hår i hendes nakke, før han lod hånden glide ned på hendes ryg.
"Bestemt," mindede han sig selv om, før han rømmede sig lidt og strakte den frie hånd ud efter sit glas med whiskey. Imens tegnede hans pegefinger et mønster imod hendes ryg.
Han lænede sig tilbage og slap et dæmpet suk, uden at smilet helt var forsvundet. "Forventninger." Et enkelt bryn blev hævet og han så drillende på hende. "Jeg er vist begyndt. Jævnlig kontakt, jævnlige kys... Monogami." Blikket var blevet alvorligt og han tog en tår whiskey, imens han betragtede hende.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 19, 2015 23:07:38 GMT 1
Agnes lænede sig lidt ind mod Terrance, da hun havde tvunget sig selv væk og betragtede ham med alvor i blikket. Forventningerne fik hendes mellemgulv til at trække sig sammen og hun så tavst på ham i nogle sekunder, før hun skubbede sig lidt op på det ene ben og fangede sit eget glas på den anden side af bordet.
Hun ventede dog med at drikke og satte sig blot til rette hos ham igen. Et lille smil trak hendes læber op og selvom Agnes aldrig rigtigt havde været i et monogamt forhold før, så var hun ikke rigtigt i tvivl om svaret. "Det lyder rimeligt," erklærede hun og tog en tiltrængt tår af whiskeyen. Hendes fingerspidser kærtegnede hans nakke svagt og hun betragtede ham i et øjeblik. "Hvad ellers?"
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Jan 19, 2015 23:31:58 GMT 1
Terrance smilede og lukkede øjnene kortvarigt over de blide kærtegn i nakken. Et tilfredst suk senere slog han dem op igen og betragtede Agnes med et hengivent blik. "Hm," svarede han tænksomt, før han rynkede panden lidt.
"Ærlighed," svarede han langsomt. "Vi fortæller hinanden hvordan vi har det. Om det så er skræmte over det her eller pressede på arbejdet. Mærkedage..." Han strejfede hendes hals med læberne. "Vi er ikke teenagere, men nogen dage er vigtige." Et skævt smil trak op i hans mundvige. "Har du nogen til mig?"
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 19, 2015 23:40:42 GMT 1
Agnes lukkede kortvarigt øjnene over Terrances kærtegn mod hendes hals og smilede lidt for sig selv. Det var en god måde at tale på og hun fortrød bestemt ikke, at hun havde sagt ja til det. Hun slog langsomt øjenlågene op over hans spørgsmål og så overvejende ned på ham i et øjeblik.
Så nikkede hun og hvilede glasset mod sit lår. "Kun en enkelt ting," svarede hun uden at stoppe med at kærtegne hans nakke. "Tavshedspligt. Jeg vil gerne kunne fortælle dig ting, uden at de kommer videre." Hun smilede, men hendes blik var alvorligt. Det var ikke så meget uheldige kommentarer om venner eller bekendte, men langt mere seriøse ting. Men det behøvede hun ikke at sige endnu.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Jan 19, 2015 23:51:37 GMT 1
Terrance lod fingrene glide over Agnes' ryg, svagt hypnotiseret af hendes kærtegn og med tanker, der vandrede uforvarende. Han trak sig dog tilbage til samtalen med et halvt smil over kravet. "Fortrolighed," musede han, før han nikkede let.
"Selvfølgelig. Du har min fortrolighed. Så længe det ikke betyder, at jeg ikke må prale med dig." Han så lettere drillende på hende. Med sig selv vidste han, at der ville gå noget tid, før han fortalte hende alt. Men for ham var arbejde også en undtagelse.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 19, 2015 23:58:52 GMT 1
Fortrolighed. Det var det ord, hun ikke havde kunnet finde. Fingrene vandrede fra nakken og strøg let over hans kindben, som tænderne kom til syne i et smil og hun fnøs muntert. Hun tiltede hovedet lidt og så svagt drillende på ham. "Jeg vidste ikke, at jeg var noget at prale med," musede hun uskyldigt, men ikke videre alvorligt. Hendes selvtillid havde det fint og blev da kun styrket af Terrances kærtegn og blikke.
"Men til det, lover jeg at du har min fulde tilladelse." Hun smilede skælmsk - uvidende om hvem Terrance havde at prale til - og kunne ikke længere dy sig for at læne sig det minimale stykke frem og kræve hans læber igen. Det var jo også næsten fem fulde minutter siden hun havde gjort det sidst.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Jan 20, 2015 0:12:02 GMT 1
Terrance fnøs simpelt og sendte hende et blik, der tydeligt sagde, at det var noget pjat at sige. Måske var han forelsket, men det var ikke den eneste grund til, at han havde nemt ved at se hendes plusser. Smuk, intelligent, passioneret omkring sit arbejde...
Hans øjne gled i, da hun kyssede ham og den ene arm gled helt omkring hende, som han trak hende lidt ind til sig. Han havde selv pointeret vigtigheden af kys og ment det. Hun fik hans mellemgulv til at danse.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 20, 2015 0:17:00 GMT 1
Agnes himlede muntert med øjnene over Terrances manglende forståelse for hendes spøg, men tog sig ikke mere af det end at hun kyssede ham øjeblikket efter. Hun sukkede velbehageligt, da han trak hende tættere på og hun fortabte sig gladeligt med læberne mod hans nogle lange øjeblikke endnu.
Da hun trak sig tilbage, var det kun lige så hun kunne se ham i øjnene. Fingrene gled ned over hans hals og hun fugtede læberne en enkelt gang. "Jeg har savnet dig," indrømmede hun - ærligt, som hun lige havde indvilliget i - med alvor i blikket, der kortvarigt understregede hendes beklagelse. Kun i et ganske kort øjeblik, før hun kyssede ham blidt igen.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Jan 20, 2015 0:27:18 GMT 1
Terrances mave kildede mere over tilkendegivelsen end kysset, selvom sidstnævnte absolut var behageligt. Hun smagte af whiskey og hun var varm i hans arme, som hans fingre gled ned op over hendes ryg og endte begravet i hendes hår.
"Agnes," mumlede han dæmpet imod hendes læber. "Vi er på mit kontor..." Den sigende undertone var ikke videre skjult. Han smilede dog dumt, som han trak sig lidt væk. "Drik din whiskey op, så kan vi tage det her hen til et mere passende sted?"
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 20, 2015 0:38:47 GMT 1
Noget ved det tonefald han sagde hendes navn i, fik Agnes' mellemgulv til at trække sig hårdt, men behageligt sammen og hun trak sig kun modvilligt lidt tilbage. Inden længe trak det dog faretruende i hendes mundvige og hun fugtede læberne en enkelt gang. "Javel," svarede hun lavmælt, svagt drillende, før hun tømte glasset, elegant gled på benene og drejede sig mod Terrance i samme bevægelse.
Hun så bydende ned på ham med en kriblende følelse i hele kroppen, der kunne havde meget lidt at gøre med den relativt store mængde alkohol hun lige havde indtaget i en mundfuld. I virkeligheden glædede hun sig også til at komme ud fra kontoret, der mindede hende temmelig meget om de gange, hvor hun havde måttet stå skoleret overfor sit gamle overhoved. Det var ikke ligefrem en følelse hun yndede at have med Terry, på trods af det faktum at han kunne være temmelig kommanderende.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Jan 20, 2015 0:49:49 GMT 1
Terrance fnøs muntert og himlede med øjnene af Agnes. Han tømte sit glas i et enkelt drag og satte det fra sig på bordkanten, før han rejste sig op og indfangede hende igen, kun for at trykke et blidt kys imod hendes læber.
"Kom," mumlede han, så snart han havde trukket sig lidt væk. Han indfangede hendes hånd og førte hende med sig gennem kontorets bagdør, der førte ind til hans ydmyge sovegemakker.
|
|