Farverig underholdning

[Riley Buchanan]

Erica Owens

Det var hverken første eller sidste gang Riley satte sine ben på Tarantallegra. Faktisk var han kommet der nok over de sidste år, til at kende stedet, og dets ansatte, ganske godt. Han vekslede nogle få ord med bartenderen og forlod baren med et glas øl. Mens han manøvrerede sig hen imod et bord der stadig havde ledige pladser, løftede han glasset til læberne ogtog toppen af indholdet.

Han nåede næsten derhen før andre kom ham i forkøbet. Han skar en irriteret grimasse og gik i stedet tilbage til baren, hvor han satte sig op på en af de høje stole og vendte ansigtet og opmærksomheden mod den lille scene. Livemusikken var en af grundene til han kom tilbage til klubben og gruppen der stod for aftenens underholdning, var ikke ukendte. Lige med undtagelse af den iøjnefaldende unge kvinde, der i høj grad skilte sig ud - ikke kun på grund af sit farvestrålende hår.

[Erica Owens]

Erica strålede. Hun havde været vant til at være på en scene det meste af sit liv og hun var skabt til at underholde. Det var tydeligt at hende og broderen ved siden af havde vænnet sig til hinandens selskab over mange år og de klingede godt sammen. Nok til at adskillige par hvirvlede rundt på gulvet foran dem og kun styrkede Ericas entusiasme.

Inden længe var nummeret dog slut og musikerne kunne tage sig en velfortjent pause, mens et andet hold gik på scenen. Hun udvekslede et par enkelte ord med Dan, der havde folk han skulle se og selv satte Erica uden tøven op mod baren. Hun var genkendelig nok og fik serveret en cider (en del af den minimale betaling for at spille) uden at behøve at bede om den. Med det kolde glas i den ene hånd så hun sig lidt rundt, før hendes blik fæstnede sig ved en mand umiddelbart ved siden af hende.

Øjenbrynene gled let op, men hendes læber formede et muntert smil. "Jeg vidste ikke, at Quidditchstjerner holdt til på Tarantallegra."

[Riley Buchanan]

Rileys glas stadig halvfyldt da musikken tog en pause og han fulgte diskret kvinden han allerede havde lagt mærke til, mens hun bevægede sig gennem rummet og endte ved siden af ham ved baren. Han løftede glasset mens hun fik serveret sit og smilede skævt over hendes konstatering hen over kanten på glasset, drak så og satte glasset med en afslappet skuldertrækning "Nogen gør åbenbart." han vendte ansigtet mod hende med et undersøgende blik og hævede brynene lidt uden at kunne lade være at føle sig ganske tilfreds med at blive genkendt, selvom det skete ret tit "Kender du andre steder de hellere skulle komme da?"

[Erica Owens]

Erica hævede et enkelt øjenbryn, før hun fnøs muntert og vendte sig helt. Ryggen hvilede hun mod baren, som hun tog en enkelt tår af sin cider og trak let på skuldrene. "God pointe" svarede hun muntert. Personligt havde hun altid ment, at der var for få steder at gå ud. Det hjalp selvfølgelig ikke at en af mulighederne var hæmmet af, at det var hendes far og bror der stod bag disken normalt.

"Du ved, de taler stadig om dig på Slytherin," kommenterede hun afslappet, tilsyneladende upåvirket af at hun snakkede til både en fremmed og en temmelig kendt personlighed. Hun arbejdede trods alt selv for en af magikerverdens store navne. Hun blottede tænderne i et skævt smil. "På Quidditchholdet."

[Riley Buchanan]

Riley trak nonchelant på skuldrene og tog endnu en mundfuld af sin øl før han svarede med et skævt smil "Selvfølgelig." om han bare var selvsikker eller om han spøgte var ikke til at sige, men måske en blanding af begge. Han lod blikket glide over rummet, men opmærksomheden vendte hurtigt tilbage til kvinden med det lyserøde hår. Et enkelt øjenbryn hævede sig lidt og han fnøs muntert mens et tilfreds udtryk viste sig på hans ansigt "Er omtalen så god eller dårlig?" han så spørgende på hende med et glimt i øjnene og vendte sig så med siden til baren, stadig lænende sig op mod den, så han fik front mod hende "Selvom jeg har fået at vide, at selv dårlig omtale også er brugbart."

[Erica Owens]

Erica fnøs lavmælt over Quidditchspillerens temmelig selvfede svar og hendes blik var ikke videre imponeret, omend underholdt. Hun lo lavmælt over spørgsmålet og løftede glasset lidt, uden at tage en tår endnu.

"Du ved, hvordan Slytherinelever er," svarede hun og trak let på skuldrene, før hun blottede tænderne i et skævt smil. "Der er mange af dem, der har svært ved at tale godt om de, der har overgået dem. Men jeg vil sige, at der var tale om en hvis... Respekt," fortsatte hun, uden at det var helt tydeligt om hun spøgte eller ej. Hun havde selv spillet Quidditch for holdet og de var alle sammen blevet trætte af det, når nogen var blevet ved med at trække eksempler fra fortiden frem. Det var hun dog for længst forbi nu.

[Riley Buchanan]

Riley fnøs muntert og nikkede mens et bredt, og ganske klædeligt smil, trak hans mundvige opefter "Nogen ting ændrer sig aldrig." erklærede han tørt og fnøs igen "Men det er da rart at vide man ikke er blevet glemt helt endnu." han satte glasset uden at slippe det og trommede med fingrene mod den mens han lod et undersøgende blik glide ned over hende "såå.. du kender mit navn. Hvad med at give mig dit til gengæld så oddsene er fair?"

[Erica Owens]

Erica blottede tænderne og nikkede bekræftende. Det var en følelse hun kendte og sandsynligvis delte med mange af sine tidligere kollegiekammerater. Behovet for at blive husket. Det var en af grundene til at hun i sin tid havde stilet efter en position på Quidditchholdet og senere også som anfører. Det sidste desværre uden held.

Hun skubbede den milde irritation over det fra sig og smilede i stedet til Quidditchstjernen. "Erica Owens," præsenterede hun sig og rakte en slank, veludsmykket hånd frem mod ham. Hendes blik spillede spøgefuldt. "Omend jeg ikke er sikker på, at det er retfærdigt at stille sådan et krav om lige odds, når hele landet dårligt kan åbne en avis eller et blad uden at få at vide, hvad du hedder."

[Riley Buchanan]

Rileys blik hvilede på den yngre kvinde mens han tålmodigt ventede på at få hendes navn. Han kunne ikke forestille sig han ikke ville få det og rynkede brynene lidt da hun gav det. Han løftede den frie hånd og lukkede fingrene om hendes, før han gav hendes hånd et fast klem og slap igen. Et spørgsmål var på vej ud, men blev i stedet overhalet af et muntert fnys før han trak på skuldrene med et spillende blik "Måske, men det er heller ikke altid sirupstærte og græskarjuice at have fotografer i hælene hele tiden." påstod han, selvom han det meste af tiden havde det ganske glimrende med at være i projektørlyset. Han tog en mundfuld mere "Owens.." han så undersøgende på hende "Nogen relation til Hatten?" han var ikke ligefrem stamkunde på kroen i Godricdalen og blev det nok aldrig, men nogle få besøg da han var yngre, var nok til at vide navnet på den (tilsyneladende) bund-musikalske familie der drev stedet.

[Erica Owens]

Erica fnøs muntert og trak lidt medgivende på skuldrene, uden at informere ham om, at hun havde ganske store ambitioner om selv at gøre sig godt bekendt med pressen en dag. På trods af hendes tid på skolen, var det dog ikke lige Quidditch, der var hendes fremtidsmål. Hun hævede et øjenbryn svagt og det trak positivt overrasket op i hendes ene mundvig.

"Det kan man godt sige," svarede hun med et lille nik og tog en tår af sin cider, ladende blikket glide en enkelt gang over Riley. "Min familie ejer stedet," forklarede hun, omend hun ikke kunne huske at have set Quidditchstjernen der. Hun måtte give sin far et slag på skulderen, for ikke at have fortalt det. Hun lod blikket glide rundt en enkelt gang, før hun hævede et enkelt, spørgende øjenbryn. "Ingen Beatrice Ivory?"

[Riley Buchanan]

Riley var pænt tilfreds med at have husket rigtigt, taget i betragtning, at han kun havde været på Den Tørstige Hat en enkelt gang eller to. Han lod blikket glide vurderende over Erica. Måske skulle man overveje at tage tilbage engang snart? ”Jeg synes nok navnet var bekendt.” bekræftede han og så sig over skulderen, tilbage mod den lille scene ”Jeg tror jeg har set din..” han så spørgende på hende ”..bror? og far spille sammen.” tonen var stadig spørgende. Bare fordi nogle af de ansatte på værtshuset også var hendes familie, betød trods alt ikke han havde formodet korrekt.

Han løftede sit glas igen, kun for at opdage det var tomt på nær en bundskjuler. Han skar en grimasse der forhåbentligt blev taget for at være rettet mod det tomme glas og rystede så på hovedet ”Nope.. ingen Ivory i aften. Hun havde.. travlt.” han smilede uudgrundeligt og så indgående på Erica igen. Hagen ved et arrangement som hans og Beas, var at det ind i mellem spændte ben for andre interessante bekendtskaber.

[Erica Owens]

Erica fnøs lavmælt, men hævede et enkelt øjenbryn. "Uden mig? Det må jeg have en alvorssnak med dem om," svarede hun lettere tørt, omend det trak i hendes mundvige. Hun slyngede cideren rundt en enkelt gang. "Men det lyder ikke usandsynligt."

Smilet blev en anelse tydeligere. "Og sikke en skam," tilføjede hun, uden at virke overvældende oprigtigt. Erica kom oftest ikke så godt ud af det med det samme køn. Der var ganske få undtagelser. Hun havde en fornemmelse af at en Quidditchstjerne ikke ville være en af dem.

[Riley Buchanan]

Riley blottede halvvejs tænderne i et underholdt smil over den tørre kommentar og løftede et øjeblik begge hænder afværgende i spøg "Hey.. jeg ved intet. Jeg drak bare øllet og skrålede med på sangene." smilet sad der stadig da emnet strejfede Beatrice, hvilket faktisk var en af de emner han ikke havde behov for at tale om, men det kunne han ikke rigtigt sige højt.

"Ja.. en skam." gentog han hende og så intenst på hende, før hans mundvige endnu engang trak op i et skævt, charmerende smil "Jeg skal have et glas til.." han nikkede mod hendes glas "Skal du have et med, eller er du helt på vandvognen?"

[Erica Owens]

Erica lo muntert og stoppede med at spørge mere ind til Rileys offentlig kendte kvindebekendtskab. Det var en skam. Men hun var ikke så respektfuld, at det hindrede hende i at sende ham sit bedste, afslappede smil. Erica så ned på sit halvtomme glas med cider og tiltede hovedet lidt. "Vandvognen har aldrig været noget for mig. Jeg siger ikke nej," svarede hun og drejede sig lidt.

"Hvad synes du om musikken?" spurgte hun henkastet, men ikke med et særligt hemmelighedsfuldt smil. Hun var så genkendelig, at hun tvivlede på at han ikke ville genkende hende fra et par øjeblikke siden. Men man kunne aldrig være sikker.

[Riley Buchanan]

Det var vel altid et sats når man bød en tiltrækkende kvinde på en drink, men det havde aldrig været en chance Riley var bange for at tage. Heller ikke selvom han skulle forestille at være i et lykkeligt, nærved perfekt, forhold. Han nikkede med et anerkendende blik og fangede bartenderens opmærksomhed med en halvt løftet hånd ”En mere til mig, og en til Miss Owens.” han drejede hovedet mod hende igen, smilede skævt og tømte sig glas for den sidste, lille slurk før han skubbede det ind midt på baren, mod bartenderen.

Han blev siddende med ansigtet vendt mod hende og det skæve smil blev bredere ”Lige min stil.” erklærede han uden at tøve og lagde hovedet lidt på skrå ”Især harmonikaen. Det gav lige et ekstra pift.” hans blik spillede spøgende, men hun havde hans opmærksomhed "Spiller du andet end den?"