Farverig underholdning

[Erica Owens]

Erica så ganske tilfreds ud, da Riley bestilte dem mere at drikke. Det var ikke så lidt, sådan at blive budt på noget af en professionel Quidditchspiller og hun solede sig indvendigt i det. Udadtil smilede hun blot og tømte selv sit glas, for at sætte det på bardisken.

"Concertina," rettede hun ham, vanligt, og trak svagt på skuldrene. "Det er mit foretrukne instrument, men jeg har erfaring med de fleste, traditionelle irske instrumenter. Til husbehov," svarede hun og blottede tænderne. "Du har jo selv oplevet, at vi er musikalske på Hatten."

[Riley Buchanan]

Riley skar en lille grimasse over at blive rettet, men smilet, eller glimtet i hans øjne forsvandt aldrig helt "Concertina." gentog han hende og betragtede hende vurderende et langt øjeblik før han nikkede afslappet "Jeg overvejer om ikke jeg burde komme der lidt oftere." han gjorde en kort pause og blikket spillede igen "For musikken, selvfølgelig. Selvom øllen såvidt jeg husker også var ret godt." han blottede tænderne momentært og tog blikket fra hende da et nyt glas med skum på toppen blev sat foran ham.

Et lignende havnede foran Erica og han tøvede ikke før han løftede sit, og holdt det frem mod hende "Skål." han drak og så semi-diskret på hende hen over kanten "Såå.." han kastede et blik over skulderen igen, tilbage mod scenen "Er bandet så også et rent familieforetagende?"

[Erica Owens]

Erica smilede med tilfredshed og hun overvejede, om det ikke kunne være at hun skulle sætte sig i baren og løse sine arbejdsopgaver noget oftere. Man vidste jo ikke, hvem man kan potentielt kunne møde.

Hun smilede, men rystede på hovedet. "Det kan man ikke just påstå," indrømmede hun. "Drengene spiller sammen, men jeg er for nu kun med som en gæsteoptræder. Jeg prøver dog at overbevise dem om, at de praktisk talt ikke kan undvære mig," konstaterede hun og blinkede en enkelt gang, før hun løftede glasset og gengældte Rileys skål.

[Riley Buchanan]

Riley satte glasset til læberne igen og drejede sig samtidigt nok til igen at kunne se i den retning hvor bandet for ikke så længe siden havde stået "Hvordan kom du så med i ligningen ?" han vendte ansigtet mod hende igen med et interesseret blik. Det var måske nok small-talk i ordets bedste betydning, men han var stadig reelt nysgerrig. Det, og så gjorde hun bestemt ikke ondt at se på. Han forsøgte at bedømme hvor gammel hun var, men var ikke sikker. "Kan du leve af det, eller er det kun lidt ekstra for fornøjelsens skyld?" fortsatte han og tav så for at lade hende svare.

[Erica Owens]

Erica lo muntert og tog en tår af sin nye cider. "Som sagt kan jeg være meget overbevisende," svarede hun spøgende. Hun spillede ved få lejligheder sammen med bandet og som hun netop havde sagt, så havde hun en ambition om en dag at blive fuldbyrdet medlem.

Hun uddybede dog ikke nærmere, men trak lidt på skuldrene over hans spørgsmål. "Men man ved aldrig, hvad fremtiden bringer, men det er ikke mit mål at leve af det nu. Jeg har andre ambitioner," konstaterede hun. Det var godt nok også indenfor musikbranchen, men en karriere som musiker var bare ikke helt nok. Der skulle lidt mere til.

[Riley Buchanan]

Rileys ene øjenbryn løftede sig endnu en gang lidt og det trak lidt mere insisterende i hans mundvige ”Jeg tror dig.” smilet voksede lidt og matchede det udfordrende glimt i hans blik. Det holdt ved et langt øjeblik, og skiftede så til nysgerrig interesse igen ”Oh.. hvilke?” spurgte han ugenert og slyngede cideren i sit glas rundt med en doven bevægelse ”Får vi konkurrence på et af de andre hold?” spøgte han. Han var en smule ensporet men man vidste aldrig. Hun havde jo spillet i skoletiden lød det til. Det var ikke alle der forfulgte en karriere i professionel quidditch lige efter skolen. Eller var så heldige, at få tilbuddet allerede før de forlod skolen.

[Erica Owens]

Erica lo muntert over Rileys spørgsmål og så på ham med et spillende blik. "Det ville I ønske," konstaterede hun selvsikkert, upåvirket af at hun stod og talte med en nærmest verdenskendt Quidditchspiller. Hun havde jo ingen ambitioner om at fortsætte karrieren, så det betød ikke så meget.

"Men nej. Quidditch er meget sjovt, men det er ikke ligefrem en karriere," fortsatte hun med en skuldertrækning, før hun blottede tænderne og indskød: "For mig. Som sagt stræber jeg efter mere end bare et liv som gademusikant,-" det var ikke rigtigt det hun var, men det var ubetydeligt. "- men jeg sagde ikke, at det var udenfor det felt. I øjeblikket arbejder jeg for et agentbureau. Personlig assistent for Madam Isla Kinnaird."