|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Jan 17, 2015 22:42:40 GMT 1
Alana lyttede imponeret til hans beretninger. Når Alastair virkelig gik igang med at tale om sit projekt, kunne man virkelig mærke grunden til, han var placeret på Slytherin. Hun smilede betaget.
"Virkelig?" spurgte hun og fortsatte uden at vente på svar, "Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke lægger noget af det arbejde ind i studierelateret arbejde, jeg mener.." Hun tøvede kort, men kunne så ikke holde det tilbage. "Du er jo virkelig klog." Det var ikke fordi hun planlagde den overraskede undertone i ordene, og så alligevel.. Han havde jo trods alt haft glæde af hendes evner inden for skolearbejde tidligere. Hun kastede et stjålent blik på ham ud af øjenkrogen.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 18, 2015 0:59:27 GMT 1
Klog. Den var ny og selvom Alastair havde lyst til at smile, var han mest af alt en smule forundret.
"Jeg har jo fået en masse hjælp.." Sagde han halvmumlende og skævede ned i afgrunden, "fra dig, f'ksempel."
Han havde aldrig set sig selv som 'hjernen' bag projektet så meget som personen der bare samlede alt - sprechstallmeister for alt det udefrakommende talent. Naturligvis havde han et vist ansvar og det ville derfor også være hans navn på kortet. Ham der distribuerede det.
"Og mange af timerne er bare så.. kedelige.. Kan ikke se hvad jeg skal bruge det alt sammen til."
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Jan 18, 2015 12:05:22 GMT 1
"Jae," Alana trak lidt på det, som hun vurderede sine næste ord, "Men du lægger jo virkelig meget tid og arbejde i det." Hun smilede forsigtigt til ham, som de fortsatte ned ad trappen. Kort overvejede hun, hvor den egentlig førte hen, men vidste at hun sikkert alligevel ikke ville få meget udbaf at spørge Alastair.
"Hvis du havde fokuseret på dit skolearbejde, havde du ikke haft behov til at fjerne møl." Alana stoppede pludseligt op, da det gik op for hende, hvad det ville have haft af betydning for hende. Så så hun på ham med store øjne. "Det er jeg glad for, du havde." Hendes stemme var spinkel.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 18, 2015 17:01:11 GMT 1
Sådan havde Alastair rigtig tænkt over det, han var en smule distraheret i øjeblikket men selv da bemærkede han at det lod til at gå Alana lidt på. Hendes lille stemme var nok til at få noget til at krølle sammen inden i ham og han havde mest af alt lyst til bare at slå armene om hende.
I stedet vendte han sig og fandt at trappen stort set havde udlignet højdeforskellen mellem dem. Halløj, perfekt til at kysse hende - så det gjorde han.
Et kys blev hurtigt til 3-4, eller et langt afhængig af hvordan man talte. "Det er jeg også.." Mumlede han ind imellem.
"Men tænk hvis jeg havde.." Sagde han med et smøret grin og kærtegnede hendes næsespids med sin, "..Vi kunne være blevet rivaler."
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Jan 18, 2015 20:44:23 GMT 1
Der var noget anderledes over måden Alastair så på hende, da han vendte sig om mod hende på trappen. Undrende betragtede Alana ham, som han kom tættere på. Så mødtes deres læber. Øjenlågene sitrede kortvarigt af velbehag ved kontakten.
"Rivaler?" Alana blottede tænderne i et drilsk smil. "Du tror ikke det er en kende ambitiøst?" Hun indtog atter hans læber, før hun trak sig tilbage igen. Løvinden var en anden i hans selskab, hun blomstrede og legede lidt mere. Alastair havde ikke samme fokus på former som hendes normale omgangskreds, og hun nød den frihed, han gav hende. Forsigtigt gav hun hans hånd et klem. Så kunne hun ikke holde nysgerrigheden tilbage længere. "Hvor fører det egentlig hen?"
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 18, 2015 21:42:44 GMT 1
"Slytherin.." Svarede Alastair drillende igen, som om det undskyldte det. Selv mente slangen at han ikke var specielt slytherin-agtig, der var en selvhøjtidelighed han ikke følte han havde.
"Det får du at se" var det kryptiske svar Alana måtte nøjes med, før Alastair tog hende i hånden og fortsatte ned af trapperne.
"Der sker noget vildt lige om lidt.." Sagde han smørret, han nød lidt at holde det hemmeligt for hende, men han var ærlig talt en smule distraheret lige nu. Det gjaldt nemlig om at holde øjnene åbne, være fokuseret, og måske ville han bemærke det sket denne gang.
Men intet. Trappen fortsatte bare op og op og op.
"Lige om lidt.." forsikrede Alastair og blinkede så..
Vent lidt, op?
Han blinkede igen, men den var god nok. Uden at have skiftet retning og endnu en gang uden at de havde bemærket det, havde de gået fra at gå nedad til at gå opad. Det måtte være en eller anden magi der.. Vippede alting på hovedet eller noget, men hvad der før havde været et dybt hul i jorden, var nu pludselig et tårn.
"Alana." Sagde han blidt, "hvilken vej gik vi, op eller ned?"
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Jan 18, 2015 21:53:45 GMT 1
Alana rystede på hovedet af Alastairs drillende svar. Episoden med edderkoppen tidligere havde heller ikke tegnet hende som den modigste blandt løverne, så de var måske begge lidt fritsvævende for deres kollegier. Betaget kiggede hun på ham, før hun blot fortsatte ned ad trappen ved hans side. Ned og ned det gik. Eller..
Alana stoppede op og blinkede forvirret. Spørgsmålet forvirrede hende. Der var en smule tungt i hendes hoved pludseligt. Hun så sig omkring, men det så ud som om det hele tiden havde været et tårn. Men gik de ikke ned før? "Vi.. Hvad sker der her, Alastair?" Forvirringen lyste klart ud af hendes blå øjne.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 18, 2015 22:12:44 GMT 1
Alastair pillede ved sin slipseknude mens hans ledte efter den bedste måde at forklare det på.
"Jeg.. Tror at det her er et tårn." Sagde han lidt tøvende og kunne ikke lade være med at grine over hvor meget det lød som om han bare dumt konstaterede det åbenlyse, ".. Men det.. Vender på hovedet."
Han kendte ravenclaws der ELSKEDE at diskutere præcis hvordan det kunne lade sig gøre og det var som sådan også fint nok, så længe de ikke gjorde det med Alastair. Han fik ærlig talt lidt ondt hovedet af at skulle vende og dreje og koncepterne. Så han lod være.
I stedet gav han bare Alanas hånd et opmuntrende klem, "er du okay? Det kan godt være en ret.. Ja vild oplevelse første gang man prøver. Mindfuck, du ved."
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Jan 18, 2015 22:39:02 GMT 1
Under normale omstændigheder ville Alana nok have trukket på smilebåndet eller måske endda givet en let latter til det, der virkelig bare kunne lyde som en meget åbenlys konstatering. Lige nu var det dog langt fra tilfældet. Det snurrede ubehageligt i hendes hoved og før hun selv vidste af det, lod hun sig dumpe ned på trappen. Et sted, der virkede som om det var meget langt væk fra hendes bevidsthed lige nu, mærkede hun Alastairs klem om hendes hånd.
Noget besværet trak hun vejret skarpt ind gennem næsen, før hun tømte lungerne for luft i et dybt suk. "Mind.. Hvad?" Alana stirrede forvirret op på slangen uden egentlig at have hørt, hvad han sagde.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 18, 2015 23:09:01 GMT 1
Alastair satte sig sympatisk ned ved siden af Alana og lagde armen om hende. Igen overvejede han at gå tilbage, men hvis der var noget hun ikke havde brug for så var det at ned af trappen pludselig blev til op af trappen.
"Ja, et mindfuck.." Forklarede han venligt, da Alana endnu en gang overraskede ham lidt med hvor uskyldig hun kunne være. Og det her var ikke engang et specielt sjofelt ord, "Du ved, fucker med dit sind.."
Endnu engang måtte han le, da han indså at han igen bare lidt have sagt det åbenlyse. "Det er.. Hvad hedder det.. Eksi..sterende? Eksistiel?"
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Jan 18, 2015 23:28:43 GMT 1
Stadig en anelse rundt på gulvet rykkede Alana sit hoved over på Alastairs skulder. Hun sukkede dybt og trak fingrene igennem spidserne på det lilla hår. Sløvt nikkede hun til hans ord, mens hun langsomt kom mere til sig selv. Farven begyndte så småt at komme tilbage i kinderne på hende, der kort forinden havde været ligblege. Langsomt fugtede hun læberne med tungespidsen.
"Eksistentiel?" Alana var ikke helt sikker på, hvad i alverden det var, Alastair plaprede løs om, men det var det eneste ord, hun lige kunne komme i tanke om, han kunne lede efter. Prøvende hævede hun hovedet fra hans skulder og flyttede sig lidt på trinnet.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 21, 2015 11:19:05 GMT 1
"Jah du ved.." Sagde Alastair der generelt ikke havde det store koncept om filosofi, "..Det er lissom at det du troede var sandt viste sig ikke at være sandt på en overraskende måde."
Han strøg en hånd igennem håret, han havde sgu aldrig rigtig behøvet tage stilling til det her sted på den måde, han havde snarere bevidst undgået det - det var langt nemmere.
"Så man føler at man ikke kan stole på sine sanser og på sin hjerne.. Det er en skør oplevelse."
Det forstod han i hvert fald at nogle mennesker oplevede, Alastair stolede rimelig meget på sig selv.
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Jan 24, 2015 11:10:43 GMT 1
Alana virrede sløvt med hovedet uden egentlig at have det store overskud til at lytte til Alastairs underlige forklaring. Hun vidste stadig ikke helt, hvad han snakkede om og nøjedes endeligt med at trække en smule på skuldrene, før hun gav sig i kast med at komme op at stå. En anelse usikkert på benene klarede hun det dog alligevel.
Løvinden tog sig til hovedet, før hun smilede til ham i et forsigtigt smil. "Hvor fører det her tårn egentlig hen?" spurgte hun, havde fået sin nysgerrighed tilbage.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 24, 2015 22:18:10 GMT 1
"Fortiden." Svarede Alastair kryptisk og kom ligeledes på benene og fortsatte op af trapperne. Det var skønt at se at Alana ikke var blevet slået ud af den vilde, perceptionsforvirrende oplevelse og Alastair gik og smilede bredt i hele hovedet over det.
Op og op og op og..
Hov. Efter de havde taget et par yderligere rotationer hele vejen rundt igennem tårnet jævnede trapperne ud til en platform og der, en dør af et mystisk udseende metal. Der var ikke noget håndtag, men til gengæld var døren dækket af en lang række runer, fra top til bund med kun et enkelt område i midten efterladt åbent.
Alastair skævede til sin lilla løve.
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Jan 24, 2015 23:34:09 GMT 1
Alana vendte langsomt tilbage til sit normale sindelag og hævede skeptisk et bryn af det kryptiske svar, men før hun fik lagt ord på sine overvejelser fulgte hun efter slangen op ad trappen. Forsigtigt rakte hun ud efter hans hånd, som hun fik plantet sin i. Den lette berøring var uskyldig, men gav hende en ro i sindet til at fortsætte uden at stille for mange spørgsmål. Indtil de nåede døren.
Tænderne lukkedes sammen om hendes underlæbe. "Alastair, jeg.." Hun tav og gnavede lidt mere sammen om sin underlæbe, før hun fortsatte. "Er du sikker på, det er en god ide?"
|
|
