Bøger og atter bøger

[Louis Howe]

Louisa Maddox
Den 28. december, 2109

Den lille klokke ringede, da Louis rødkindet og tilsneet trådte indenfor Flourish & Blotts. Med et lille smil til ejeren børstede han det værste af sin hat og sine skuldre, hvorefter han fortsatte længere ind i butikken. Der var ikke mange til stede, men det passede kun den unge troldmand fint. Der havde været så meget julestress den seneste uge, at fred og ro var mere end velkommen.

Louis snøftede, da han bevægede sig ned langs boghylderne. Uden et egentligt mål stoppede han op og lod de grønlige øjne scanne de forskellige titler. Han stoppede hatten ind under armen og trak en bog ud, men et par øjne bag hylden, hvor bogen lige havde stået, fangede hans opmærksomhed, og han stoppede bevægelsen.

[Louisa Maddox]

Louisa stod og kiggede på de nyeste besværgelses bøger med et betaget blik. Hun havde lyst til at tage dem alle sammen med hjem, men det ville selvfølgelig være umuligt og hun havde allerede fået et par nye i julegave. Hendes blik blev dog fanget af en bevægelse på den anden side af bogreolen og hun smilede en anelse, da hun mødte en ældre drengs brune øjne. Derefter tog hun en af de bøger hun havde kigget på ned og åbnede den, men skævede dog stadig mod den mørkhårede troldmand. Så satte hun bogen på plads og gav sig til at bevæge sig hen forbi bogreolen og så undrende på ham. Han virkede svagt bekendt, men hun havde nok været for lille til at han genkende hende fra de få år de havde haft til fælles på Hogwarts.
"Værsgo" Hun rakte ham et lommetørklæde med et lille smil og så afventende på ham, inden hun vendte sig mod bogreolen og så på hvad han havde kigget på.

[Louis Howe]

Louis sagde en dyb lyd, da pigen smilede til ham, og slog blikket ned på bogen mellem hans hænder. Han slog op på første side og havde lyst til at se op igen, men lod være, da det nemt kunne blive mærkeligt, sådan som de stod på hver sin side af bogreolen, og skimmede i stedet videre i bogen.

Pludselig lød en stemme dog ved siden af ham, og han så op og blev mødt af de samme blå øjne, han havde set kort forinden. De mørke øjenbryn trak sig sammen i en let forundrende mine, og han så fra hende og ned på lommetørklædet. "Tak," sagde han tøvende og tog imod tørklædet med den ene hånd. "Vent. Hvorfor får jeg den her?" tilføjede han spørgende og så op på pigens ansigt igen.

[Louisa Maddox]

Louisa tænkte sjældent to gange over hvad hun gjorde og da hun havde hørt den unge mand snøfte, var hendes umiddelbare indskydelse at han måtte have brug for et lommetørklæde. At hun aldrig havde talt med ham før, var ikke en forhindring.
"Du snøftede." Svarede hun og var stadig optaget af de smukt indbundne bøger. "Historie bøger. Spændende valg. Jeg var selv på udkig efter Obliviate - konsekvenser af udviskede minder.. Den skulle være utrolig interessant." Hun kastede et sidste blik på bøgerne, inden hun vendte ansigtet mod ham og blottede sine tænder i et smil.

[Louis Howe]

Hvad der burde have været en selvfølge for den unge troldmand, kom alligevel som en overraskelse. Men det var korrekt - han havde jo snøftet. Louis trak på smilebåndet og tørrede overfladisk næsen, idet pigen fortsatte med at tale. Han fik straks et mere interesseret ansigtsudtryk.

"Den lyder også interessant. Hvordan fik du nys om den?" spurgte han og lukkede diskret bogen i sine hænder. Han fandt ikke Den Store Nissekrig lige så spændende som det, heksen talte om.

[Louisa Maddox]

Louisa tænkte sig om et øjeblik, hun kunne ikke huske på stående fod huske hvor hun havde det fra, men så lyste hun op i et smil og løftede sine øjenbryn. "En anmeldelse i Profettidende. De var ikke specielt glade for bogen, men jeg fandt emnet ret interessant" Svarede hun tænksomt og faldt lidt hen i sine tanker et øjeblik.
"Mit navn er forresten Louisa.. Dejlig at møde en der også bruger sin ferie på at gå i boghandlere" Hun smilede mildt og så sig omkring i butikken, inden hun begyndte at spadsere ned langs bogreolen og tænkte han måske ville følge med.

[Louis Howe]

Louis betragtede den anden afventende, og da hun tilsidst svarede nikkede han eftertænksomt. Han synes svagt at kunne huske, at han havde læst det, men nogle gange gik det lidt for hurtigt med at læse avisen, og tingene sad ikke rigtig fast.

Troldmanden åbnede munden for at svare, men lukkede den igen, da hun præsenterede sig selv. Han skulle til at give hende hånden, men hun var allerede på vej ned langs bogreolen. "Louis," præsenterede han sig selv og satte bogen på plads. "Jeg kan forstå, at det også falder i din smag? Selv finder jeg boghandlere afslappende. Og det er især tiltrængt efter julen," tilføjede han med et lille smil, mens han fulgte efter den unge heks.

[Louisa Maddox]

"Ja, jeg elsker boghandlere. Her er så dejligt afslappende og roligt og selvfølgelig fyldt med viden" Bemærkede hun med et fortryllet smil og vendte derefter ansigtet mod ham. "Det er pudsigt vi næsten hedder det samme." Kommenterede hun med et underfundigt smil, mens hun så ham i øjnene og strøg håret bag om ørene. Hun kunne godt lide den ældre dreng og som altid når det var tilfældet holdt hun sig ikke tilbage med at bruge den rest evner hun havde.

[Louis Howe]

Louis gengældte øjenkontakten og tænkte flygtigt for sig selv, at hun faktisk var meget køn. Han havde vist ikke fået ser ordentligt på hende før.

Den unge troldmand granskede hendes ansigt uden at tage højde for diskretion - det var ellers noget, han altid gjorde. "Ja," sagde han med et smil, der afslørede de hvide tænder, og så fra hendes læber til de blå øjne. "Hvis jeg ikke tager helt fejl, kan du finde bogen, du leder efter, på den reol," tilføjede han og sled blikket fra hende for at nikke mod venstre. Det gik pludselig op for ham, hvor stort og dumt, han smilede, og han fik et mere seriøst udtryk igen.

[Louisa Maddox]

Louisa fandt den ældre dreng utrolig tiltalende på grund af hans venlige opførsel og det fik hende blot til at smile endnu mere. "Åh tak - det havde jeg slet ikke set.. " Bemærkede hun og så undersøgende på reolen efter bogen.
"Desværre er den alt for dyr for mig lige nu.. jeg brugte alle mine lommepenge på julegaver.. " Sagde hun med et suk og så bedrøvet på bogen, der stod lige for næsen af hende. Til sidst vendte hun ansigtet mod ham og sukkede opgivende. "Man kan vel ikke få alt man ønsker sig" Bemærkede hun og så ham i øjnene, mens hun smilede en anelse.

[Louis Howe]

"Det er sandt," sagde Louis med et lille nik og fandt Louisa med blikket igen. Han betragtede hende et øjeblik, før han åbnede munden igen for at sige noget, han senere ville fortryde.

"Kald det en forsinket julegave," og han tog bogen ned fra reolen. "Eller en gavmild fremmed," tilføjede han og så på hende igen med det dumme smil genfundet. Der var noget ved hende, der var mærkeligt tiltrækkende.

[Louisa Maddox]

Louisa så forbløffet på ham da han tog bogen ned og tilbød at købe den til hende. Det tog dog ikke lang tid for hende at regne ud hvad der var sket og hun fortrød hun overhovedet havde talt med ham. Hun havde syntes så godt om ham at hun havde ladet situationen slippe ud af kontrol.
"Det kan jeg umuligt tage imod" Sagde hun med et halvhjertet smil og så ned på sine sko, mens hun forsøgte at gøre det hendes mor og søster havde forsøgt at lære hende.
"Jeg må hellere gå.." Bemærkede hun og smilede undskyldende til ham, inden hun hankede lidt op i sin taske og vendte sig om. Hun havde virkelig ikke lyst til at gå sin vej, men det blev hun nødt til.

[Louis Howe]

Louis ansigt lagde sig i forvirrede folder, da hun vendte sig om for at gå. "Hey," sagde han lidt for højt i den ellers stille forretning, og han bed sig i læben. "Undskyld, det var ikke min mening at være så pågående," tilføjede han i et mere passende toneleje og håbede i sit stille sind, at hun ville stoppe op. Han ville nødigt gribe fat i hende og gøre situationen endnu værre.

[Louisa Maddox]

Louisa stoppede op og bed sig usikkert i underlæben, mens hun overvejede situationen. Hun vendte sig derefter om og så spørgende på ham med et lille smil på sine læber. "Du har ingen grund til at undskylde, men jeg.. " Hun så ned på sine sko og sukkede dybt. "Jeg kan ikke tage imod din gave" Sagde hun og rynkede sine øjenbryn mens hun så på ham med et beklagende smil. Det var sødt af ham at tilbyde det, men hun kunne ikke lade ham betale for den når hun nu vidste at han nok ikke ville have gjort det hvis det ikke havde været for hendes willie evner.

[Louis Howe]

Louis så afventende på hendes lyse hår og rettede ryggen en anelse, da hun vendte sig om igen. Han nikkede alvorligt til hendes ord. "Det respekterer jeg selvfølgelig," han lod hånden, hvori han holdt bogen, falde ned langs siden, og denne gang smilede han ikke dumt.

"Jeg håber ikke, at vi skilles på mærkelig vis nu," tilføjede han og så på hende. Hans øjne glimtede stadig undskyldende uvidende om, at det overhovedet ikke var hans skyld. Troldmanden kom pludselig i tanke om lommetørklædet, og han løftede det - så meget han nu kunne med hatten under armen - op mod heksen.