|
|
Post by Fergus Froggenhall on Jan 11, 2015 19:15:51 GMT 1
Fergus trak kappen lidt tættere op om nakken, som han forlod Gringotts og hvad der for en kort periode havde været hans arbejdsplads. Bevares, han havde arbejdet for troldmandsbanken i mange år, men da først den flyttede til Hogsmeade, havde han fundet inkompetencen for stor til at blive. En mand skulle dog opbevare sine penge et sted og han vidste bedre end at lade dem alle være det samme, så en del af hans indtjening blev nu engang deponeret i en boks under gadeplan. Så meget havde han netop overstået, da januarkulden endnu engang omsluttede ham. Han strøg en hånd tilbage over det grånende hår og satte kursen med skridt der altid virkede målrettede, men ikke altid var det. Han havde nattevagten på slottet og af samme grund intet behov for at skynde sig tilbage. Så hellere nå et smut forbi Den Kogende Kedel til et enkelt glas, før han kunne se frem til en nat uden meget søvn. Det var hvad fyldte hans tanker, som han fortsatte ned ad hovedgaden. |
|
|
|
Post by Isla Kinnaird on Jan 11, 2015 20:32:59 GMT 1
Håret var sat så godt tilbage med diverse hårnåle at ingen vind ville kunne få håret til at hvirvle. Den røde hat der pyntede på toppen skærmede da også godt for vinden, og skjulte halvt ansigtet, i det hun med rank ryg og løftet hage bevægede sig ned ad hovedgaden. Det var offentligt kendt at Isla var en kvinde der skiftede sine assistenter ud som hun fik skræddersyet kjoler. Hun havde netop fyret en her til morges, og havde derfor været nødt til at bevæge sig ud, og klare sagerne selv. Den eneste der synes at klare sine opgaver godt var Erica Owens – indtil videre.
Et vindpust formåede alligevel at tage fat i hende, og det var da hun stoppede op, at hun så et meget velkendt ansigt passere hende. En person der fik smilet at kruse svagt opad. Hun kom hurtig op på siden af ham. ”Fergus Froggenhall”, hilste hun faren til sit barn, og så ligeud, mens hun gik i samme tempo som ham. ”Forfriskende at se at Hogwarts ikke har stjålet dit liv fuldstændig..”, forsatte hun.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Jan 12, 2015 13:08:16 GMT 1
Fergus' tanker blev snart afbrudt og det på den værst tænkelige måde. Han behøvede ikke engang at dreje hovedet for at vide, hvem der var nået op på siden af ham og en enkelt muskel i hans kæbe gav sig lidt, som han sukkede lydløst. "Isla," hilste han, mere eller mindre tonløst, uden med det samme at se på hende.
Han fnøs lavmælt over hendes ord og kløede sig let i arret på den ene kind, før hånden gled tilbage over håret. "Forfriskende eller forbistret," udfordrede han mumlende hendes ordvalg, havende en anelse svært ved at forestille sig, at ekskonen ønskede noget godt for ham. Han så stadig frem for sig. "Jeg er overrasket over, at du endnu ikke har set dig for fin til selv at gå på gaden blandt os andre, jordiske mennesker."
|
|
|
|
Post by Isla Kinnaird on Jan 12, 2015 21:04:38 GMT 1
”Det er en nødvendighed, Fergus. Hvis ikke jeg viser mig offentligt ender de bare med at opsøge mig i privaten. Desuden har det aldrig ligget til mig at gemme mig sådan væk. Det ved du da. ”, svarede hun ham tilbage, med et glimt i øjet, der ikke viste nogen tegn på at være fornærmet over hans skarpe ord.
Isla satte farten ned, og hev blidt men bestemt fat i hans arm, som tegn til at han skulle stoppe. ”Jeg er nu engang glad for at vi løb ind i hinanden. Jeg vil gerne veksle et par ord med dig vedrørende vores kære datter”, Isla skævede rundt. ”Hvis vi kan gøre det på Den Kogende Kedel. Det er højsæson for koncerter og kulden er ikke god mod min hals”, hun smilede afventende til ham.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Jan 12, 2015 21:19:13 GMT 1
Fergus fnøs som eneste svar. Nej, det var rigtigt, at Isla aldrig havde været beskeden, når det kom til andres opmærksomhed. Tværtimod. Han holdt stadig blikket frem for sig og først da hun greb fat i ham, var han tvunget til at dreje sig halvt - lettere brat - imod hende. Hans blik faldt på hendes hånd omkring sin arm og en musklen i kæben bevægede sig svagt igen, da han endelig så hende i øjnene.
Det var dog kun for at fnyse lavmælt igen og dreje hovedet bort, med et søgende blik der egentlig ikke forsøgte at finde noget. I stedet spyttede han en enkelt gang på jorden og rettede sig op igen. "Jeg går ikke ud fra, at det nytter noget at sige nej," bjæffede han retorisk og satte i gang igen, uden at vente på hverken hende eller en bekræftelse. Han havde dog sat kursen mod kroen, hvor han havde været på vej hen i det hele taget.
Det betød dog ikke, at han havde tænkt sig at forsøge sig med smalltalk hele vejen der hen. "Hvad er der med Kenna?"
|
|
|
|
Post by Isla Kinnaird on Jan 12, 2015 21:28:56 GMT 1
Isla smilede tilfreds. Selv med det svar havde hun fået sin vilje. Det var nok for hende. Hans tempo var lige lovlig hurtigt for en kvinde i høje hæle, men Isla var en øvet kvinde, og hun kom hurtig op på siden af ham, stadig med samme elegance som før.
”Som du forhåbentlig ved er Kenna og Eldridge ikke sammen længere”, svarede hun, og trods omstændighederne, kunne hun ikke undgå at lyde en smule ærgrelig over det. ”Jeg frygter dog, og det er selvom ordene ikke kommer fra pålidelige kilder, at Eldridge ikke er lige så over Kenna, som vores datter er over ham”, forsatte hun og sendte sin eksmand et sigende blik.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Jan 13, 2015 0:32:39 GMT 1
Emnet fik Fergus til at stivne midlertidigt og hænderne knugede sig hårdt sammen. Det sammenbidte udtryk var værre end nogensinde før og hvis ikke han havde været en mand, ville han sandsynligvis have knurret. Han var pokkers udmærket klar over, hvordan tingene stod til mellem datteren og Mr. Engleford. Det var ikke ofte at Kenna dukkede grædende op på hans dørtrin, men bruddet havde medbragt et af de øjeblikke.
Så det var ikke mærkeligt, at der ikke var gået kærlighed tabt mellem Fergus og Eldridge. "Han må hellere holde sig på afstand, hvis han ved, hvad der er godt for ham," svarede han i et faretruende toneleje, fuldkommen ligeglad med, hvad Isla havde af mening om sagen, medmindre hun var enig. Men det skete ikke så ofte.
|
|
|
|
Post by Isla Kinnaird on Jan 15, 2015 21:25:36 GMT 1
”Nu ikke så voldsom, Fergus. Pas på dit blodtryk”. Isla sukkede, og klappede hans skulder let som hun før havde gjort dengang de havde levet under samme tag, men langt fra med samme ømhed. Isla flettede sine fingre ind i hinanden.
”Men jeg giver dig ret. Eldridge er en veltalende mand. En af de farligste egenskaber en mand kan besidde overfor en kvinde. Kenna er en klog pige, men jeg frygter, at vi må holde øje med hende, så hun ikke falder i samme fælde igen”, de blå øjne fandt vej til Fergus egne uden at tøve.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Jan 15, 2015 22:03:44 GMT 1
Fergus fnøs allerede halvvejs inde i Islas sætning, på forhånd velvidende om, hvordan den ville ende. Eller det troede han i hvert fald. Da det ikke var tilfældet, hævede han øjenbrynene svagt og kom til at se mod Isla. Dog kun i et øjeblik, før han så frem for sig igen med et lettere brysk ansigtsudtryk.
"Kenna er voksen," brummede han. "Hun kan tage vare på sig selv. Hvis hun har brug for min hjælp, så siger hun til," svarede han definitivt. Han kunne måske nok ikke udstå den glatte rad, men han forsøgte heller ikke at kontrollere sin datter. Det havde han aldrig gjort og han havde ikke tænkt sig at gøre det nu. Hun lærte fra sine fejl.
|
|
|
|
Post by Isla Kinnaird on Jan 15, 2015 22:24:58 GMT 1
En mumlende lyd var alt der undslap Islas læber i første omgang. Selvfølgelig mente han at hun ville komme til ham, hvis hun havde problemer. Det var måske også rigtigt nok, selvom hun ikke forstod at Kenna ikke ville komme til hende i stedet. Ifølge Isla var det trods hende selv der havde stået for langt størstedelen af Kennas opvækst, men Fergus bare var kommet med gaver.
”Du pakker aldrig kvinder ind i vat, gør du vel?”, spurgte hun med et glimt i øjet, øjne der øjeblikket efter i et split sekund fik et seriøst udtryk, før hun stoppede op foran Den Kogende Kedel. Hun så skiftevis på døren og Fergus i et smil, og forventede tydeligvis at han havde manererne til at åbne for hende.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Jan 15, 2015 23:50:13 GMT 1
Fergus himlede med øjnene over Islas ord og bandede for sig selv på klingende gælisk. Han var sammenbidt i nogle lange øjeblikke, før han endelig svarede. "Nej, det gør jeg ikke. Hvis jeg nogensinde møder et kvindfolk, hvor det er nødvendigt, så skal jeg overveje det," svarede han utålmodigt. Han havde rigelig erfaring med bestemte kvinder, der bestemt ikke havde brug for at blive beskyttet.
Han skubbede døren op, men lod ikke Isla gå ind først. Han kom jævnligt på Den Kogende Kedel og han behøvede ikke at udveksle mere end et enkelt blik med kroværten - der bemærkede Fergus' selskab - før manden allerede var i gang med at hælde et glas whiskey op. Han tog imod den og så modvilligt på Isla. "Mere er der ikke at sige til det."
|
|
|
|
Post by Isla Kinnaird on Jan 17, 2015 18:30:58 GMT 1
Læberne blev spidset utilfredst da han gik ind lige foran hende. Mage til manerer! Isla gik lige efter ham, stadig med sin stolthed i behold, selvom hendes humør faldt et niveau. Inde i varmen løsnede Isla sin kappe op, og afslørede dermed en kjole, hvis kavalergang var noget vovende – selvfølgelig i den sofistikerede afdeling.
Det gik hende ikke forbi at kroværten stirrede på hende. ”Et glas whiskey til mig også, tak”, bad hun. Kroværten glippede et gange et par gange med øjnene, men nikkede så, og var på lynrekord tilbage med et glas. ”Kunne det tænkes.. At Frøken Kinnaird vil skrive sin autograf her? .. til min kone”, Isla smilede tilfreds. ”Selvfølgelig”, og med et var hendes gode humør tilbage.
Først da kroværten forlod dem vendte hun igen de blå øjne mod Fergus. Hun sagde ikke noget, men smilede bare triumferende til ham, inden hun løftede glasset og tog en tår – uden at flytte blikket fra ham en eneste gang. |
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Jan 17, 2015 23:02:20 GMT 1
Fergus drejede langsomt hovedet mod kroværten, svagt lignende en der lige var blevet forrådt og han var ikke for god til at himle med øjnene for sig selv, som ekshustruen uddelte underskrift til kroværten (som han ellers havde troet var mere loyal). Han så sig rundt med et utålmodigt, sammenbidt blik.
Da hun var færdig med den lille optræden og stadig ikke fortsatte, kunne han ikke andet end at formode, at hun havde fået sagt sit. "Hvis det var det hele," sagde han afsluttende og tog sit glas, med alle intentioner om at finde en plads i den komplet modsatte ende af krostuen. Nu havde han jo bestilt.
|
|
|
|
Post by Isla Kinnaird on Jan 17, 2015 23:13:48 GMT 1
I det Fergus tog sit glas, tog hun blidt (men bestemt) fat om hans håndled, og begyndte uden noget optrin at trække hans hånd og glas ned mod disken igen. ”Nu ikke fjollet, Fergus. Du overlevede at være gift med mig, mon ikke du også overlever at vi drikker et glas whiskey sammen”, sagde hun, og smilede let, selvom blikket var skarpt. Det blev over hendes liv hvis han troede at han kunne slippe af med at forlade hende nu.
”Hvordan går det, Fergus?”, spurgte hun. Ikke at hun var vildt interesseret i svaret, for hun kunne næsten forestille sig hvad han ville sige, men det var vel et fint alternativ til hvad hun ellers kunne have spurgt ham om.
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Jan 18, 2015 0:30:06 GMT 1
Fergus stivnede, da Islas fingre lukkede sig om hans håndled og i et øjeblik så han instinktivt advarende på hende. Det forsvandt dog på et splitsekund og fandt tilbage til den samme, lettere mavesure grimasse, som hans kæbe spændtes i irritation.
Alligevel lænede han sig på albuerne ind over disken, uden i øvrigt at sætte sig, og skævede over mod Isla. Han fnøs muntert, uden at det virkede helt oprigtigt. "Skal jeg tage det som om, at du er bekymret for mig, Isla?"
|
|
