|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 10, 2015 19:14:01 GMT 1
Efter endnu en af deres episke sneboldskampen i haven, var det en fantastisk fornemmelse at komme indenfor i varmen, gennemblødt og tænderklaprende. Alastair var blevet trumfet og det var han lidt ærgerlig over, men han var allerede begyndt at overveje måder han kunne få hævn på. Slaget var måske røget, men krigen var stadig i høj grad i gang.. Det lod han dog lige ligge for nu, fordi han havde egentligt noget han ville snakke med kusinen om. Han skiftede hurtigt til noget tørt tøj og fandt sig et håndklæde til at tørre sit hår. Med et ekstra under armen til Rys, bankede han på døren ind til det ene gæsteværelse. |
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Jan 10, 2015 19:55:11 GMT 1
Lige efter at vinde en sneboldkamp, var det bedste ved det hele at komme indenfor efterfølgende. Duften af te havde efterhånden blandet sig med duften fra det brændende træ i pejsen. Det våde tøj var hurtigt blevet sparket af og lå nu i en kold, våd bunke på gulvet i gæsteværelset, hvor hun skulle tilbringe natten med Casimir. En slidt, gul t-shirt var blevet hevet ud over hendes fugtige krop, før det bankede på døren. Hurtigt trak hun et par underbukser op om hofterne og gav et godkendende: "Jae?"
Smilende satte hun sig ned på sengen og trak et par efterhånden solfalmede, regnbuefarvede strisokker op om hendes fødder. De var flere størrelser for store og tilhørte sikkert storebroren. "Tak for det." Hun tog gladeligt imod håndklædet og viklede det om de viltre krøller som en turban. En undertrøje eller bh var heldigvis en af de ting, hun med en krop som en tolvårig dreng ikke behøvede at bekymre sig om.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 10, 2015 20:27:49 GMT 1
Alastair trådte ind af døren men tøvede så. Han og Rys havde altid været meget tætte og han kunne ikke lade være med at bekymre sig når han hørte hvad de andre elever fortalte om kusinen. Han stod der på gulvet, momentært fortabt, før han endte med at dumpe ned på den nærmeste seng. Det havde faldet ham ind at hun måske ikke ville have at han blandede sig, men han kunne alligevel ikke lade være.
"Hva så, Splint.." Sagde han mildt, "Jeg hører at du ikke havde en super fed julefest.."
|
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Jan 10, 2015 21:29:10 GMT 1
Rys var dybt koncentreret om at få rettet sokken, der åbenbart havde formået at sno sig fem gange rundt om hendes fod. Da den var rettet så hun op på Alastair, mens hun trak sin brors aflagte natbukser frem fra kufferten. Et smil fandt vej tilbage til hendes ansigt ved hans kælenavn til hende. Det var da utroligt, som man fik ondt i kæben af at være sammen med sin fætter. Så langt fra graciøst som man kunne komme, tumlede Rys bagover i sengen i et forsøg på at få moslet natbukserne op omkring bagdelen. At de var flere numre for store gjorde hende ikke noget. Det havde været en glædens dag for hende, da de var blevet for korte til Casimir, for det var simpelthen noget af det blødeste, hun vidste af. Så kunne livets størrelse ændres med en snor.
"Den var som sådan udemærket. Jeg hyggede med nogle venner og sådan." svarede hun, nærmest på autopilot. Så så grævlingen ned. Hun havde godt fortalt Casimir om sine følelser for den jævnaldrende grævling, Cathy Philips, men Alastair vidste intet. "Hvad har du hørt?" Rysse tvang blikket op til hans ansigt, mens hun trak sine ben op under hagen.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 10, 2015 21:43:18 GMT 1
Alastair rynkede brynet. Havde rygtet været usandt? Fordi det havde alligevel været underligt specifikt men hendes stemme lød ikke fuldkommen overbevisende. Han foldede benene op i en skrædderstilling og skævede så over til grævlingen.
"Bare noget med at du forlod salen grædende.." Sagde han forsigtigt. Det var et potentielt følsomt emne og han ville ikke jokke rundt i det og det var også derfor han ikke nævnte den anden del af rygtet. At hun havde kysset Cathy Philips. Alastair vidste ikke helt hvad han skulle synes om tanken, men det måtte komme sekundært.
|
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Jan 10, 2015 21:52:41 GMT 1
Rys lagde hagen mod sine knæ, som hun betragtede Alastair. Hun vidste dybest set godt, at han havde hørt rygtet, men alligevel var der noget i hende, der stadig kæmpede. Kæmpede for, at der bare skulle være nogle tilbage i denne åndssvage verden, der ikke vidste, hun havde kysset en pige og var blevet afvist. Hun sukkede og lukkede kort øjnene.
"Du ved det." mumlede hun og åbnede så øjnene igen for at aflæse hans reaktion. Hun kendte sine forældres og Casimirs forhold til homoseksuelle, men de dybe emner var som sådan ikke noget, hende og Ala brugte så voldsomt meget tid eller plads på i deres relation.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 10, 2015 22:15:04 GMT 1
Alastair åbnede munden for at sige det rigtige.. Sige noget, men han vidste ikke helt hvordan han skulle forholde sig til det. Uanset hvordan lød det bare forkert. Han strøg hænderne over sine lår og så bekymret på Rys, hvor de fik øjenkontakt. Det var tydeligt at hun ventede på en eller anden reaktion fra ham, men Alastair vidste ikke hvad.
"Så.." begyndte han og kløede sig i nakken, "Ulykkelig forelskelse stinker, hva..?"
Han smilede forsøgende. Det var lidt en kujonisk udvej men det var bedre end 'såh.. du er til piger?'. Han håbede at hun forstod sentimentet.
|
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Jan 10, 2015 22:24:05 GMT 1
Rys bemærkede godt det bekymrede blik, Alastair sendte hende. Mentalt forberedte hun sig på en tale om, at det var svært at finde piger, der var lige som hende. Som om hun ikke vidste det. Så talte han igen og hun stirrede en anelse forvirret hen mod ham, mens luften langsomt sev ud af hende, som var hun en ballon.
Så greb hun den. Udvejen væk fra det akavede emne om hendes kærlighedsliv (eller mangel på samme). "Det ved du da ikke noget om, så vidt jeg har hørt." Et drillende smil foldedes ud på hendes læber, og hun blinkede drillende til ham. Rys havde godt halvt opfanget et eller andet om fætteren og en eller anden pige fra hans årgang.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 10, 2015 22:45:48 GMT 1
"Nårh.." Svarede Alastair og kørte hånden igennem sit hår. Hans ansigt føltes pludselig varmt og han vidste ikke hvordan samtalen havde endt på det emne. Han havde faktisk lidt undgået at tænke på Alana i løbet af samtalen fordi han stadig ikke var helt sikker på at hans tanker kunne besøge løven uden at et dumt grin tvang sig frem i hele bærret.
Det var allerede på vej og Alastair hev ned i sine mundvigen og sagde med en lidt overdreven alvor, "Men jeg er jo ældre og mere erfaren en dig.." Den bedrevidende stemme punkterede dog til fordel for noget mere autentisk, "Så hvis du vil snakke må du bare sige til.."
|
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Jan 10, 2015 23:00:56 GMT 1
Rysses smil blev langsomt mere sikkert. Hun havde ramt plet med den kommentar, det krævede det ikke mange hjerneceller for at indse. Nu var det bare om at trække den i land. Det var svært ikke at give efter for den boblende latter, der sad i brystet ved synet af den røde farve, der kæmpede sig vej frem i hans fjæs.
"Jeg vil fecking snakke," afbrød hun ham og rykkede sig tilbage i sengen, så hun endte med at sidde med ryggen op ad væggen. "Om dig og din dame. Giv mig noget info!" Rys smilede drillende og blinkede over mod fætteren. "Med mindre selvfølgelig du har noget at skamme dig over." fiskede hun. En anelse provokation plejede altid at virke på ham.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 10, 2015 23:43:20 GMT 1
Alastair så indgående på Rys men måtte så himle med øjnene. Han havde tilbudt hende chancen for at skifte emne og for at tale hvis hun ville, at hun så valgte at forhøre ham om Alana måtte han vel finde sig i. Hendes latter var dog smittende og snart kunne han intet andet end at deltage. Han møvede sig tilbage for at læne sig op af væggen ved siden af Rys, tog en dyb indånding og sagde:
"Kender du Alana..? Maverick-Bones.." Sagde han endelig. Han havde overhovedet ikke snakket om sin begyndende.. Noget med Alana, men et eller andet sted var han lidt glad for at Rys var den første.
|
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Jan 10, 2015 23:59:50 GMT 1
Når man kendte folk så længe, som de to efterhånden havde kendt hinanden, begyndte man bare at kunne se, hvad der foregik i hovedet på den anden. Nu var det heller ikke fordi Alastair var voldsomt svær at tyde, og Rys kunne se, han var i en mindre krig med sig selv. Derfor glædede det hende kun desto mere, da han overgav sig og satte navn på.
Rysse rynkede brynene og gik ansigter igennem i sit hoved. "Er det ikke hende den mørkhårede, der altid render rundt sammen med hende, der skifter hårfarve hele tiden? Sidst havde hun vist pink." Det var ikke helt til at finde rundt i de ældre elever - der var nok at forsøge at holde styr på på hendes egen årgang.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 11, 2015 1:10:23 GMT 1
"Owens.." Sagde Alastair og rømmede sig. Han vidste godt at hun var venner med Alana, men at gå så vidt som til at sige at de altid rendte rundt sammen.. Det havde han i hvert fald ikke lagt mærke til, men det skyldtes måske at han først for alvor var begyndt at lægge mærke til løven for nyligt - og nu havde han svært ved at lade være.
"Og jo.." nikkede han, selvom at han slet ikke følte at det beskrev Alana ordentligt; hun var mere end bare den mørkhårede, hun havde smukke blå øjne, et dejligt smil og de blødeste læber. Okay nu sad han og grinede dumt i hele hovedet.
|
|
|
|
Post by Chrysanta Ó Catháin on Jan 11, 2015 1:23:50 GMT 1
Rysse nikkede lidt. Owens, ja, det ringede en klokke. Sikkert fordi hun var på Gryffindors Quidditchhold, eller sådan. Det syntes grævlingen i hvert fald at have hørt noget om. Hun nikkede igen og kvalte et grin over hans lalleglade ansigtsudtryk. Okay, han var virkelig hårdt ramt. Det gav hende kun lyst til at høre mere.
"Jamen hvad er der så med hende her?" spurgte hun nysgerrigt, fortsatte at riste ham for informationer. Når nu hun ikke selv havde noget kærlighedsliv, måtte hun jo leve gennem ham. Selv havde hun ikke syntes, den ældre løve var så interessant. Jo, hun var da meget køn, men på en meget ordinær måde. Catherina, derimod. Rys rystede tankerne af sig og fokuserede på sin fætter.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 11, 2015 1:52:28 GMT 1
"Alana?" Spurgte Alastair selvom at det var rimelig tydeligt at det var hende det handlede om.
"Vi spiste på den lille café der forleden.." Fortalte han og sukkede, bare ved at mindes deres samtale. Han tvivlede på at han nogensinde havde haft ubrudt øjenkontakt med et andet menneske så længe før.. Ved nærmere eftertanke indså han faktisk at han nok havde fornærmet tjeneren lidt da de for tredje gang ikke engang yndede hende et blik - eller havde det været en han, det demonstrerede det i hvert fald bare.
"Hun er bare virkelig dejlig.."
|
|
