Efter kampen

[Chrysanta Ó Catháin]

Endnu et nik. Hun følte sig efterhånden som en høne, som hun sad der og nikkede til alt, han sagde. Men Alastair virkede glad, og det var svært ikke at lade sig smitte. Hun kløede sig lidt i de lyse krøller. Det var ikke så tit, hun talte om sådan nogle ting, så Rys følte sig en anelse på udebane.

"Men hvad så nu?", spurgte hun nysgerrigt, "Er I så kærester?" Hvornår blev man egentlig det? Og var det noget, man blev enige om eller var man det bare lige pludseligt? Det gik langsomt op for grævlingen, hun aldrig rigtigt havde beskæftiget sig voldsomt meget med emnet.

[Alastair Ó Catháin]

"Øhh.."
Alastair så perplekst på Rys men havde ikke rigtig noget svar at give hende. For at være helt ærlig havde han været alt for optaget af bare at være sammen med Alana, holde i hånd med hende og lære hende bedre at kende til at begynde at sætte mærkater på deres forhold. Men han havde (indirekte) fortalt hende at han (vist) var forelsket i hende, hvilket i hans hoved lidt var skridtet før man kom sammen. At det så aldrig var blevet sagt eksplicit..
"Det ved jeg sgu ikke.." Måtte han endelig erklære og køre en hånd igennem håret. Det gik ham egentlig ikke decideret på at han ikke helt vidste hvor de stod på den front, men samtidig var han stadig lidt nysgerrig om hvad Alana tænkte.

[Chrysanta Ó Catháin]

Rys nikkede for tredivte gang i løbet af relativt kort tid. Jaja, hun skulle vel heller ikke sidde og kloge sig på, hvordan man kørte et forhold. Det var ikke fordi, hun havde prøvet det selv - eller havde venner eller veninder, der havde.

"Jaja, det også fair, eh?" Hun smilede skævt til fætteren og daskede lidt til ham. "I har jo sikkert også talt om det." En råben, der blev noget uforståelig gennem et par døre, men vidst nok gik ud på, at teen var klar nu, fangede Rysses opmærksom. Straks var alt om løven - Al.. Whatever - glemt. Hun tumlede ud af sengen og hævede brynene mod fætteren. "Kommer du?"

closed