Nyt år, ny begyndelse

[Magdalene Abbey]

Brody Blance

Det var nu snart fem dage siden, at Maggie sidst havde set Brody. De var ikke ligefrem skiltes på god fod og hun havde haft lyst til at opsøge ham flere gange, men hun var godt klar over, at det ikke ville blive noget godt resultat, hvis hun havde gjort det mens Hector stadig boede i hendes hus. Nu var han flyttet ud og Maggie havde besluttet, at det var på tide at rede trådene ud.

Hun var klar over at der ville være mange mennesker i huset nytårsaften, men hun havde alligevel ikke helt regnet ud at det var så mange. Der var stadig tre timer til det nye år, da Maggie forsigtigt åbnede døren og efterlod sin kappe i bunken. På trods af deres skænderi, regnede hun med at invitationen til festen stadig var gældende og lettere nervøst styrede hun udenom et par fulde mænd der væltede ned ad trappen og fortsatte selv opad. 

Musikken var overdøvende, så hun kunne ikke gøre meget andet end at spejde rundt efter Brody, skiftevis glattende den midnatsblå kjole og strygende håret nervøst om bag øret.

[Brody Blance]

Brody var allerede godt bedugget, da klokken slog ni. Han sad med en flaske øl i den ene hånd og snakkede med en ung heks, hvis navn han havde glemt. Hun var vist en af Ajax eller Howls bekendtskaber og hun havde en ting for Quidditchspillere. Chokerende. Brody var ikke rigtig interesseret, men han havde det fint med at lade hende plapre og bekræfte sig selv i, at han var en satans fangst og at Maggie var et fjols.

Heksen rykkede nærmere og Brody gjorde intet for at forhindre det. I stedet tog han blot endnu en tår øl og udvekslede et sigende blik med en af sine bofæller.

[Magdalene Abbey]

Maggie havde altid været god til at falde i ét med væggen og det var ingen undtagelse, som hun bevægede sig igennem rummet, der var godt pakket med mennesker. Hun gnavede lidt på sin underlæbe som hun så sig rundt og da hendes blik faldt på Brody, spærrede hun øjnene en anelse op.

Det var ikke så meget ham, men mere heksen der sad afslørende tæt på ham, der fik en dyb, ubehagelig følelse til at trække hendes mellemgulv sammen. Hun var splittet mellem en overvældende trang til at gå med det samme og den næsten mere ubehagelige, sårede følelse der boblede op.

Det blev det sidste der vandt og hun tvang sig selv til at tage de få skridt hen til sofaen. Hendes øjenbryn havde trukket sig uforstående sammen og hun lignede mere eller mindre en, der lige havde fået en mavepuster, da han hun sagde: "Brody?"

[Brody Blance]

Brody så overrumplet op på Magggie og begge hans øjenbryn fløj lidt op. Kvinden fnes og betragtede Maggie nysgerrigt, uden at rykke sig ud af stedet. Det tog også Brody flere lange øjeblikke, før hans fulde hjerne var klar med en reel reaktion.

"Hvad laver du her?"

[Magdalene Abbey]

Det var tydeligt, at Brody ikke forventede at se hende der og det fik hende til at spænde lidt i kæben, som hendes blik flakkede til den fnisende heks. Det trykkede let bag hendes øjne, men hun gjorde sit bedste for ikke at bukke under for den irriterende impuls. Hun ville gerne tro på, at det var helt uskyldigt, men måden heksen sad på, talte for noget andet...

Hendes impuls var at spørge, hvem hun var, men hun kunne ikke få sig selv til at gøre det. I stedet flakkede hendes blik lidt mere og hun stod som frosset til stedet. Hun havde slet ikke lyst til at sige noget, mens den fnisende heks sad og kiggede skadefro på hende. Maggie forsøgte at fiksere blikket mod Brody. "Jeg kom for at tale med dig..."

[Brody Blance]

Brody var lidt for fuld til at tage sig af den grundlæggende uinteressante heks. Maggie, derimod, havde hans komplette fokus, selvom han ikke helt vidste hvad han skulle mene om, at hun var der. I sidste ende sansede han, at det ikke var en samtale han havde lyst til at have foran alle de mennesker.

Han kom lidt besværet på benene med sin øl og tog endnu en tår af den. "Værelse," svarede han kort for hovedet, før han satte kursen imod sit eget uden at tjekke, at Maggie fulgte med. Kvinden havde han allerede glemt alt om langt før døren lukkede bag dem.

[Magdalene Abbey]

Maggies mellemgulv krummede sig ubehageligt sammen og indtil videre kunne man ikke rigtigt sige, at det gik som hun ønskede. Hun havde håbet på, at Brody ville have været lige så lettet over at se hende, som hun havde været over at skulle se ham igen. Det var tydeligvis ikke tilfældet og det krævede en del, at have modet til at følge efter ham ind på værelset.

Hun var dog ikke tidligere løve for ingenting og fulgte efter ham. Da hun havde lukket døren, foldede hun armene løst omkring sin overkrop og havde meget afslørende mere travlt med at se alle andre steder hen end på Brody, da hun stille spurgte: "Hvem er hun?"

[Brody Blance]

Brody stod stadig med sin øl i hånden, da Maggie talte. Hans øjenbryn røg lidt op over spørgsmålet og i et øjeblik var han i tvivl om hvem hun mente. Det gik dog stille og roligt op for ham og en utilsigtet, munter lyd forlod ham. Maggie var jaloux.

"Pas," svarede han ærligt. "Hvad laver du her?" Han tog en tår af sin øl og betragtede hende med en skurrende følelse i maven. Hun var temmelig køn og hendes tilstedeværelse rystede ham en smule.

[Magdalene Abbey]

Maggies øjenbryn trak sig lidt sammen og hun så på Brody i nogle lange øjeblikke, uden helt at finde noget at sige. Denne gang formåede hun da også at holde blikket på ham og hun lod armene falde fra den overkrydsede stilling - mere eller mindre tvungent.

Hun kunne godt se, at Brody var fuld. Hun fortrød allerede, at hun var kommet, men stædigheden i hende bød hende også at blive stående. Endnu mere det pludselige, ukendte behov for at mærke territorie af. "Så vidt jeg ved, er du stadig min kæreste," svarede hun, langt mere sikkert end hun følte sig. Det havde hun i hvert fald troet lige op til det øjeblik hun havde set Brody. Nu nagede tvivlen pludselig. "... Er du ikke?"

[Brody Blance]

Brodys øjenbryn skød kraftigt op og han stod og så dumt på Maggie et langt øjeblik. Det sitrede svagt i hans mundvige og han lænede sig træt op af skabet bagved. "Kæreste?" Den frie hånd, der ikke holdt på øllen, rakte op og kløede lidt i skægget, imens et dumt smil kæmpede for at komme frem.

"Det ved jeg ikke," indrømmede han ærligt. "Er jeg?"

[Magdalene Abbey]

Der var noget ved den måde Brody reagerede på, der fik Maggies anspændte skuldre til at falde den mindste smule. Anspændtheden forsvandt ikke helt, men det hjalp på det at det trak lidt i Brodys mundvige. Det troede hun i hvert fald nok.

Maggie rankede sig lidt, som hun følte sig en anelse mere sikker end hun havde gjort for et øjeblik siden. Hun lignede i hvert fald i større grad en kvinde der brugte sit liv på at arbejde med drager end en usikker, lille mus, der ikke vidste, hvad hun skulle gøre med sig selv. Hun tog en dyb indånding og hun så undersøgende og indtrængende på ham.

"... Hvis du vil have mig."

[Brody Blance]

Brody så lettere overvældet ud og tog en solid tår af sin øl, før han gled ned fra skabet og endte med at sidde på gulvet. Han klappede lidt ved siden af sig selv i en temmelig utvetydig gestus og skævede op på Maggie med et fjernt spøgelse af et smil.

"Kæreste?" Han gentog sig selv - og hende - og smagte lidt på ordet imens. Denne gang kom han til at grine, inden hans ansigt igen faldt i alvorlige folder. Han tog en dyb indånding og slap den ud i et tungt suk. "Okay. Kæreste."

[Magdalene Abbey]

Maggie så på Brody med en nervøs følelse i mellemgulvet. Hun betragtede ham neutralt, uden at sige noget, som han satte sig ned og tydeligt overvejede hele situationen. Hun fulgte ikke umiddelbart opfordringen, ikke før han havde svaret hende. Da det endelig kom, faldt hendes skuldre dog tydeligt og pludselig var det hamrende ligegyldigt, at han havde siddet lidt for tæt med en eller anden heks. Et lettet smil brød frem på Maggies læber og hun så kortvarigt ned mod gulvet for at skjule det, før hun gjorde som tidligere opfordret og satte sig hen ved siden af ham

Hendes mellemgulv summede stadig, men nu var det på en udelukkende god måde, som hun så op på ham. Smilet var stadig ikke helt fjernt på hendes læber, men hendes blik var igen alvorligt. "Brody, jeg er ked af det den anden nat," sagde hun stille i et beklagende tonefald. Det havde taget hende noget tid at komme frem til en smule forståelse for den måde han havde haft det med hele situationen på, men efter hvad Hector havde forklaret hende og efter hvad hun selv havde regnet sig frem til, så... "Jeg kan godt forstå, hvorfor du reagerede som du gjorde."

[Brody Blance]

Brody tog en solid slurk af sin øl. Den fortjente han. Præcis hvad der foregik var han ikke helt sikker på. Han havde ikke haft en kæreste siden skoletiden og selv dengang havde han kun brugt udtrykket fordi det var normen. Siden han forlod Hogwarts havde det ikke været nødvendigt at være kærester for at have det sjovt sammen med kvinder og han havde ikke følt behovet. Nogen havde spurgt om det var det de var, men de var aldrig rigtig blevet hængende efter de fik svaret.

Maggie var anderledes. Det havde han jo sagt tusind gange. Hun havde også sagt det. Hun var ikke bare en man tog med i seng for sjov - selvom det var ganske sjovt. Han skævede lidt til hende og mærkede et stik af vrede, da situationen fra julen blev bragt op igen og hans kæbe spændtes. Til gengæld drejede han hovedet med åbenlys overraskelse over hendes fortsættelse og hans øjenbryn røg lidt op, inden han fik rømmet sig og trak på skuldrene. "Nå, det er meget godt." Han var stille et øjeblik. "Hvorfor gjorde jeg så det?"

[Magdalene Abbey]

Maggie sukkede lydløst og så væk fra Brody. I stedet rettede hun blikket mod sine hænder, men ikke forskræmt. Snarere eftertænksomt. "Hector bor ikke længere hos os," svarede hun, selvom det ikke rigtigt besvarede Brodys spørgsmål. Det måtte dog være nok. "Og det kommer han heller ikke til igen, sådan som tingene ser ud nu."

Hun så op på Brody med svagt sammentrukne øjenbryn men med et alvorligt udtryk i de mørke øjne. Hun tog sig ikke af at Brody var beruset. "Jeg forstår også, hvorfor du ikke må sættes i forbindelse med ham. Jeg er ikke glad for det, men jeg forstår det." Hendes blik flakkede let, men hun rakte dog ud og lukkede hånden om hans håndled. Hun ville have taget hånden, hvis ikke han sad med ølflasken. Et prøvende smil sneg sig frem på hendes læber. "Det var hvad jeg kom for at sige."