Knasende kikset

[Agnes Tweedy]

Hun burde ikke være overrasket over, at Terrance havde planer. Alligevel havde hun i et splitsekund nået at håbe på det modsatte og da han satte ord på lige nøjagtig den følelse, kunne hun ikke lade være med at smile. Hun så overvejende op på ham og fugtede læberne en enkelt gang.

"... Det burde du ellers," svarede hun og så undersøgende på ham. Hun ville i virkeligheden ikke have så meget imod at tilbringe sin nytårsaften sammen med Terrance og det forundrede hende lidt. Normalt var hun alt for de store fester. Hun blottede tænderne en anelse, med en svagt ærgerlig følelse over, at det virkede til at de begge havde planer. "Det ville være en god måde at indlede det nye år."

[Terrance Tweedy]

Terrance hævede begge øjenbryn en anelse, før et varmt smil trak i hans mundvige. Han gav hendes hånd et klem. "Ja?" Tanken fik hans mellemgulv til at trække sig en anelse behageligt sammen. "Men jeg tror ikke selskabet er lige mig. Dine gamle klassekammerater på De Tre Koste."

Han rømmede sig en anelse. Atter engang var hans tanker på hendes alder. Og hans egen. Og klassekammeraterne. Men også på Agnes' kys på årets sidste og første dag.

[Agnes Tweedy]

Agnes rynkede den mindste smule på brynene over hans svar, mens hun tydeligt overvejede noget. I virkeligheden havde hun også meget svært ved at forestille sig Terrance blandt Kenna og de andre fra sin egen årgang og det mindede hende effektivt om den alderskløft, der nu engang var i mellem dem.

De var på to meget forskellige steder i deres liv, men betød det noget? Ikke i øjeblikket. Ikke sådan som hendes mellemgulv trak sig behageligt sammen, hver gang hun var i nærheden af den ældre professor. "Jeg kunne holde nytår hjemme," musede hun og kastede et enkelt, tilbydende blik op mod Terrance. "Hvis ikke din søster kommer til at savne dig."

[Terrance Tweedy]

Terrance så lettere overrasket på Agnes, før han rynkede panden lidt. "Det er sundt at komme ud," påpegede han, før det sitrede lidt i hans mundvige. "Jeg vil gerne se dig til nytår, men jeg tror det er sundt med lidt adskillelse. Vi er jo ikke teenagere, der har brug for at sidde fast på hinanden som blæksprutter eller sugemaller."

Han modsagde sig selv lidt ved at give hendes hånd endnu et klem og se lettere håbefuldt ned. "Måske kan vi mødes nytårsnat?"

[Agnes Tweedy]

Agnes skjulte sin svage skuffelse godt. "Der er intet i vejen med at have lyst til at bruge tid sammen," svarede hun ham. Det var personligt første gang, at hun havde haft lyst til at holde en af årets specielle begivenheder alene med en anden person og det forundrede hende svagt. Af samme grund føltes det en anelse underligt, at Terrance ikke havde samme mening.

Og så måske... Agnes så op på ham med et spørgende blik, men med et mildt smil spillende over læberne. "Jeg troede ikke, at dig og mine gamle klassekammerater fungerede. Det er mit alternativ. Har du et bedre forslag?"

[Terrance Tweedy]

Terrance trak på smilebåndet og rystede lidt på hovedet. Intet galt med tid sammen med Agnes, men hun var ung og de havde begge andre liv også. Hendes spørgsmål fik ham til at fnyse muntert og han sukkede dæmpet.

"Jeg håbede måske, at vi kunne mødes efter det og udveksle årets første kys," brummede han. "Men hvis det er valget mellem en fest med dine gamle klassekammerater, at stjæle dig fra omverdenen eller intet nytårskys overhovedet... Så er valget nemt."

[Agnes Tweedy]

Agnes slog kortvarigt blikket ned og smilede lidt. "Nej. Undskyld," svarede hun med et lille suk. Hun kunne godt høre sig selv. Det var ikke helt rimeligt. "Jeg vil ikke tvinge dig til nogen af delene," slog hun fast. I virkeligheden havde hun lyst til at tilbringe al tiden med Terrance som det var lige nu, men hun ville ikke komme til at tvinge ham til at opgive sine egne planer.

"Mødes efter det," gentog hun og så op på ham med et lille smil. "Hvor?"

[Terrance Tweedy]

Terrance kunne ikke rigtig beslutte sig. Han ville ikke tage Agnes væk fra en fest med hendes jævnaldrende, men han kunne alligevel uden problemer se skuffelsen i hendes blik og han ville morderligt gerne fejre nytåret alene med hende, en pejs med fut i og en whiskey med det samme. Da de nåede Tudselommen smilede han svagt for sig selv og slap en hørlig udånding.

"Vi kunne mødes på toppen af bakken når de skyder fyrværkeri af," foreslog han dæmpet, imens hans tanker fortsatte lidt løsrevet. "Jeg ved det ikke. Mine planer er ikke vigtige. Hvis du gerne vil fejre et kedeligt nytår med mig, så siger jeg ikke nej tak."

[Agnes Tweedy]

Agnes tog sig i at skære en grimasse. Det var slet ikke, sådan som hun havde ment det hele. Nu føltes det som om, at hun prøvede at pådutte Terrance sit selskab og selvom hun gerne ville tilbringe sit nytår sammen med ham, så var det bestemt ikke under den forudsætning. Hun havde en lidt underlig følelse i mellemgulvet, som hun sikkert udelukkende selv var skyld i. Det hjalp ikke at hun manglede søvn. Det fik hende til at gå lidt op i sømmene.

Hun så flygtigt beklagende på ham. "Nej, det..." Hun sukkede opgivende af sig selv og smilede svagt. "Terrance, det var ikke min intention at forsøge at påtvinge dig noget. Det var kun et tilbud." Hun så alvorligt på ham, før hun umiddelbart efter stillede et spørgsmål: "Men jeg vil gerne mødes med dig, hvis jeg kan. Toppen af bakken?"

[Terrance Tweedy]

Terrance slap en opgivende, munter lyd og standsede op, ikke langt fra Agnes' hus. Han hev blidt i hende, før han trådte ind foran hende. "Jeg er en forvirret gammel mand," startede han med et svagt spillende og halvt beklagende blik.

"Jeg vil bare ikke franarre dig en fest med dine jævnaldrende og indlægge dig til skak og whiskey, hvis du hellere vil ud og danse på bordene..." Han hævede et øjenbryn. "Men hvis du vil fejre nytåret med en ældre nisse, der synes du er helt vidunderlig..."

[Agnes Tweedy]

Agnes lod sig stoppe og så op på Terrance med et spørgende blik. Det trak faretruende op i hendes mundvige og hun lod hovedet falde lidt på skrå, som hun betragtede ham med svagt spidsede læber.

"Ikke skak," svarede hun påtaget bestemt og løftede hagen en anelse, som hun greb let fast i det forreste af hans kappe. "Det må vente til en anden dag. Men jeg kan leve med ikke at danse på bordene, hvis du lover at danse med mig." Hun hævede øjenbrynene lidt, uden helt at kunne lade være med at smile tilfreds over det faktum, at han lige havde kaldt hende vidunderlig.

"Så, Terrance, ja, jeg vil gerne holde nytår med dig. En aften hjemme med dig kan kun være en god afveksling fra veninder, der græder på badeværelset og misser det nye år." Hun smilede sigende, som hun mindedes sidste års nytårsfest.

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede varmt og lænede sig frem for kortvarigt at fange Agnes' læber. Han kyssede hende kun flygtigt, men det var nok til at få hans mellemgulv til at trække sig behageligt sammen. Han nikkede lidt. "Med eller uden musik, skal jeg nok tage en dans med dig," lovede han roligt.

"Her er lidt koldt," tilføjede han, som han slap hende halvt igen og med sine fingre flettet ind imellem hendes, gik videre mod huset.

[Agnes Tweedy]

Agnes så umiddelbart tilfreds ud, som hun nikkede bekræftende, da han konstaterede at det var koldt. "Så lad os komme hjem, gamle mand," svarede hun drillende - i tydelig imitation af Terrance selv. Hun fangede hans hånd og inden længe nåede de jernlågen, der ledte ind til Agnes' hoveddør.

Hun så på ham over skulderen, som hun låste døren op. "Bliver du i nat?"

[Terrance Tweedy]

Terrance grinede let og fulgte med Agnes hen til huset. En varm følelse havde bredt sig i ham og han så en anelse overrasket ud over spørgsmålet, før han et øjeblik efter følte sig helt skyldig. Han rømmede sig.

"Hvis du vil have mig til at blive," svarede han roligt. Hun var træt. Der var en hvis mulighed for, at hun bare havde brug for at sove alene. Tanken gjorde ham helt fortrydelig, selvom han var glad for at have fået hende hjem og væk fra arbejdet.

[Agnes Tweedy]

Låsen klikkede og Agnes åbnede døren efter at have sendt Terrance et smil over skulderen. Så snart hun var inde vendte hun sig dog imod ham og strakte sig op på tåspidserne for at plante et flygtigt kys mod hans kind. "Meget gerne," svarede hun oprigtigt. Det kunne godt være at hun var træt, men hun var også temmelig nyforelsket. Det havde meget at sige.

Hun trådte tilbage og gav sig til at løsne sit overtøj. Inden længe var det på vej op mod klædeskabet og Agnes lod sig glide ned at sidde på en skammel ved siden af en gammel kommode, der var nogenlunde det eneste møblement i indgangspartiet udover et spejl på væggen og stumtjeneren ind mod hjørnet til køkkenet. Hun så op på Terrance, som hun fingerede ved de delikate spænder i skoene. "Tak fordi du kom og hentede mig. Det var mere tiltrængt end jeg var blevet klar over."