Knasende kikset

[Terrance Tweedy]

Agnes Tweedy

Terrance var let på fødderne, som han stod foran sin egen kamin og samlede modet til at springe den lange flyvetur over for i stedet at åbne sin kamin for susenetværket med et særligt kodeord. Kort efter var han på vej direkte fra sit kontor på slottet til Agnes' kamin. Han landede på fødderne og børstede sig lidt af for sod, før han trådte ud i stuen.

Der var mørkt og han rynkede panden en anelse. Kikset. Han var kommet hertil kun for at finde ud af, at hun ikke var hjemme. Lettere akavet så han sig lidt omkring og begyndte at føle sig en smule klam. Kunne han overhovedet tillade at være her, uden at være blevet inviteret indenfor?

Han stod et langt øjeblik og overvejede at tage tilbage. Så endte han med at sukke lidt og i stedet transferere sig ud af huset og ud på gaden. En ordentlig gåtur ville klare hans tanker lidt. Agnes havde sikkert en anden aftale. Han forlod Tudselommen og gik op til hovedgaden, hvor der stadig var pyntet op til jul.

[Agnes Tweedy]

Tiden syntes at være gledet ud mellem fingrene på Agnes. Julen var kommet og gået og nu nærmede nytåret sig. Det betød at Agnes havde mindst lige så travlt, som hun havde haft lige op til juleballet og oveni det hele, havde hun endda fundet noget - eller nogen - at beskæftige sig med, der ikke gjorde det nemmere at fokusere.

Af samme grund var hun blevet hos Madam Malkins, selvom det efterhånden var ved at være sent. Hogsmeade var i hvert fald mere eller mindre gået i seng og Agnes burde måske være på vej i samme retning. Ikke desto mindre var hun dybt optaget af at fortrylle kridt og sakse til at tegne og klippe de dyre stoffer, mens hun selv forsøgte at få afsluttet sømmen på et sæt petroleumsblå rober.

Lyset i butikken afslørede, at der stadig var mennesker til stede og hun havde taget plads i en af de behagelige lænestole, der vendte ud mod vinduesudstillingen. Hendes skuldre værkede en anelse, men behovet for at blive færdig var større end behovet for at slappe af. I virkeligheden havde hun dog i dén grad brug for netop det.

[Terrance Tweedy]

Terrance ville være gået direkte forbi Madam Malkins, hvis ikke det var fordi han så lyset i butiksvinduet. Han rynkede panden og standsede op, som hans blik faldt på Agnes. Brynene røg op og han gik lidt nærmere, før han bankede på butiksvinduet med knoerne.

Selvfølgelig var hun her. Det var snart endnu en stor fest og Agnes havde mere arbejdsmoral end selv han havde. Han måtte smile for sig selv over hende, svagt lettet over at finde hende og underligt opstemt over at hun ikke var ude og føjte. Hvorfor havde han det lige sådan?

[Agnes Tweedy]

Agnes var ellers ikke så nem at overraske, men da det slog mod vinduet gav det alligevel et forskrækket spjæt i hende og det var godt, at ruden var relativt lydtæt, for det bandeord der undslap hende var hverken særlig elegant eller særlig feminint. Hun havde stukket sig på nålen og først da hun havde konstateret, at det heldigvis ikke blødte, så hun op.

Endnu engang blev hun overrasket, omend på en væsentlig anderledes måde. Hun så ganske uforstående ud, som hun forsigtigt lagde roberne fra sig og skubbede sig op at stå på de ømme fødder, for at låse døren til gaden op og åbne for Terrance med et forundret smil. "Jeg troede, at du havde vagt i aften," bemærkede hun og spidsede læberne lidt, uden selv at bemærke, hvordan den pressede følelse over tidsfrister langsomt gled i baggrunden.

[Terrance Tweedy]

Terrance kneb øjnene sammen for at se hvad der foregik indenfor. Han endte dog ikke helt med at lure det, før døren gik op og et varmt smil helt af sig selv trak op i hans mundvige over det fulde syn af Agnes. En behagelig skurren meldte sig i hans mellemgulv og han tog en dyb indånding, før han nikkede.

"Professor Froggenhall tilbød at passe den alene," svarede han, imens hans blik gled om bag hende til butikken, der ellers var forladt. "Er der kun dig tilbage?"

[Agnes Tweedy]

Agnes' øjenbryn gled den mindste smule op. "Det var pænt af ham," svarede hun svagt underfundigt, som hun trådte et skridt tilbage ind i butikken, så Terrance kunne følge efter ind i varmen. Skørterne knitrede let og hun gik ikke videre. Tværtimod trådte hun et halvt skridt frem igen, da først døren var lukket og svarede ikke på spørgsmålet, før hun havde strukket sig den mindste smule op på tæer og krævet et dvælende kys.

Da hun gled ned på hælene igen, var tænderne svagt synlige i et smil og hun hævede øjenbrynene lidt. "Kun mig," bekræftede hun forsinket og måske lettere unødvendigt. Hun fortrød dog intet.

[Terrance Tweedy]

Terrance slap en dæmpet, munter lyd over Agnes' insisteren og kyssede hende mere end villigt. Han slap hende ikke helt, selvom hun trak sig væk. Fingrene strøg over hendes hals og han nikkede langsomt med et svagt smil.

"Det var også kun dig jeg ville have fat i," mumlede han, uden at behøve at forklare, at han egentlig ikke havde ledt efter hende, da han så, at der var lys. Han havde fundet hende alligevel. "Du ser træt ud." Han hævede et enkelt øjenbryn og strøg hende over kinden.

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede tilfreds, før et lavmælt suk undslap hende og hun lænede kinden den mindste smule ind mod Terrances hånd. "Der er meget at gøre," nøjedes hun med at svare, ikke meget for at indrømme, at hun rent faktisk var udmattet. Det var ellers ikke sådan til at skjule. Hun var ikke helt lige så livlig i sin generelle fremfærd som ellers.

I et øjeblik var det i hvert fald fristende bare at lade øjenlågene glide i og træde et enkelt skridt frem. Hun gjorde det dog ikke, men rankede sig en anelse. "Jeg er næsten færdig med det andetsidste sæt rober," konstaterede hun med en anelse tilfredshed, der dog ikke var videre strålende. Mere bare en anelse træt. Hun løftede hånden og strøg tommelfingeren over Terrances kind med en trækning i den ene mundvig. "Ikke det mest interessante selskab, er jeg bange for."

[Terrance Tweedy]

Terrance rynkede panden over Agnes' optimistiske træthed. Han kendte gløden i hendes blik fra sig selv, men han vidste også at det kunne blive for meget. "Du har brug for at hvile dig," påpegede han roligt, som han lagde en finger under hendes hage og betragtede mørket under hendes kønne øjne.

"Sove." Det trak lidt i hans mundvige. "Og for at komme væk herfra. Jeg betragter ikke så tit mig selv som prinsen på den hvide hest, men Agnes... Tillad mig at redde dig?"

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede lettere underfundigt over Terrance. Han var ikke just taget ud af et standard folkeeventyr, men hun kunne ikke lade være med at tænke for sig selv, at det med prinsen på den hvide hest nu ikke var helt ved siden af. Der var mange andre klassiske karakterer, som hun meget nemt kunne sammenligne ham med og selvom det måske ikke just var typerne, der fejede benene væk og red mod soldnedgangen, så var Agnes ganske tilfreds.

"Udmærket," svarede hun, uden at forsøge at kæmpe imod. Hun ville i virkeligheden langt hellere bruge den sidste smule af aftenen med ham, end med den dundrende hovedpine der var på vej fra at sidde og stirre ned på de små syninger. Der var et eller andet ved den måde han løftede hendes hage på, der fik hendes mellemgulv til at krumme sig let sammen. "Lad mig hente min kappe..."

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede underfundigt og nikkede. Han slap Agnes for at lade hende hente kappen og så sig imens lidt rundt i den hyggelige forretning, hvor han havde mødt hende først, anden og tredje gang for blot en måneds tid siden. Der var sket en del efter det og han følte sig en del mere selvsikker efterhånden, men Fergus' bemærkning om hendes alder lå stadig i Terrances tanker.

Tretten år var immervæk en del. Man kunne ikke bare ignorere tretten år, som om der ikke skete noget i al den tid. En modningsproces. Men han skubbede pænt de overvejelser lidt på afstand. Indtil videre havde de det ganske sjovt. Det mente han egentlig, at han fortjente.

[Agnes Tweedy]

Agnes slukkede den smule lys der var tændt med et par slag med sin tryllestav, og fik de ikke-helt-færdige rober til at glide tilbage på dukken (formanende sig selv om, at hun godt kunne nå at gøre sømmen færdig den efterfølgende dag også). Hun var egentlig ikke meget for at gå, velvidende om at der stadig var meget, der skulle gøres, men heldigvis var der et andet behov, der var langt mere insisterende.

Hun dukkede snart igen op iklædt en smaragdgrøn kappe og med en spidspuldet hat i samme farve i den ene hånd. Hun smilede svagt til Terrance - tænkende for sig selv, at det var meget bedre med mørket i butikken nu, der måtte skjule de mørke rander under øjnene, som hun havde opdaget ved at flygtigt blik i spejlet da hun hentede kappen - og nikkede mod døren. Et tenderende skælmsk smil spillede over hendes læber og hun løftede hagen lidt. "Tag mig med herfra, min prins-på-den-hvide-hest."

[Terrance Tweedy]

Terrance grinede over Agnes og glemte sine kortvarige reservationer igen over hendes smil. Han stjal et kys, før han åbnede døren og holdt den for hende. Udenfor måtte han vente på at hun fik låst af, inden han tilbød sin hånd og snart efter lukkede sine behandskede fingre om Agnes' med et underfundigt blik.

"Hvordan fejrer du nytår i år?" Han så nysgerrigt ned på hende, imens de gik imod Tudselommen og hendes hjem igen.

[Agnes Tweedy]

Der skulle et par nøgler og ligeledes et par besværgelser til for at låse butikken forsvarligt af, men Agnes havde efterhånden gjort det en gang eller ti, så det tog hende ikke lang tid. Hun trak hatten på og lod sin hånd glide ind i Terrances, som de bevægede sig ned ad hovedgaden og væk fra den forretning, hvor Agnes skulle indfinde sig igen om ganske få timer.

Hun valgte dog at se bort fra det og kastede i stedet et lettere spørgende blik op mod Terrance. "Vi er en flok fra den gamle årgang, der plejer at tage på De Tre Koste," svarede hun med et lille smil. Det var altid meget sporadisk, hvem der lige kunne komme, men til gengæld var det blevet en tradition for de fleste. "... Hvad med dig?"

[Terrance Tweedy]

Terrance nikkede og smilede lidt. Han hævede begge øjenbryn en anelse. "På slottet. Der er en lille middag for de elever, der er blevet og lærerkollegiet, ligesom juleaften. Men jeg har ikke vagt, så jeg overvejer at besøge min søster senere på aftenen." Han rømmede sig.

"Jeg er en lille smule ked af, at jeg ikke får lov til at kysse dig klokken tolv," indrømmede han dæmpet.