|
|
Post by Erin Bathilda Murray on Dec 14, 2014 0:56:33 GMT 1
Det var et godt spørgsmål hvorfor Erin i det hele taget var taget afsted til Hogwarts' julebal. Hun havde været der to år forinden og haft en forfærdelig aften. Efter en enkelt dans med en mand på hendes storebrors alder med alt for vandrende hænder havde hun taget sig af en hulkende veninde og var endt med at tage hjem lang tid inden midnat. Alligevel stod hun her nu igen og sippede fra den fyldte pokal med sukkersød, lyserød punch. Måske fordi Hogwarts et par gange om året var hendes arbejdsplads, måske fordi hendes afdelingschef havde en temmelig bestemt holdning om hvad man som hendes ansatte deltog i. Hun var iklædt måske den mindst opsigtsvækkende kjole til hele ballet og sank temmelig meget sammen med væggen, som hun sad og betragtede gæsterne; især de elever, der havde taget deres U.G.L.'er sidste år, som hun fjernt huskede. Et lille, tilfredst smil hvilede på hendes læber. Hun behøvede ikke at tale for at være underholdt. |
|
|
|
Post by Ewan Froggenhall on Dec 14, 2014 1:23:22 GMT 1
Ewan var mere eller mindre blevet tvunget ud i en ukendt situation af sin egen storebror og var nu på vej hen til den blondine han havde gjort ham opmærksom på. Hun var ganske køn, selvom hun ikke havde pyntet sig selv så meget som mange af de andre hekse, men det gjorde ham kun mere interesseret. Han var dog ikke den mest ligefremme mand i verden, så han havde taget hele vejen hen til hende i etaper, mens han forsøgte at gøre det mindre åbenlyst at hun havde været hans mål til at starte med. Til sidst bevægede han sig udenom en gruppe troldmænd der var igang med en voldsom diskussion og endte ved siden af den blonde kvinde.
"Hej.. Erin Murray.. har jeg ret? Mit navn er Ewan.. Jeg håber ikke du har noget imod lidt selskab.." Han smilede en anelse nervøst til hende og overvejede hvorfor hans hånflader føltes så varme. Han forberedte sig på at hun ville gå sin vej, men en afvisning ville højst sandsynlig ikke slå ham ihjel, selvom det føltes sådan lige nu.
|
|
|
|
Post by Erin Bathilda Murray on Dec 14, 2014 1:28:58 GMT 1
Erin blinkede overrasket, da en mand ved siden af hende sagde hendes navn. Hun vendte hovedet med åbenlys forbløffelse og så ind i et sæt venlige øjne. "Ewan," gentog hun spørgende, som hun rynkede øjenbrynene lidt. Hvor kendte han hendes navn fra?
"Jeg mener. Ja. Mit navn er Erin Murray. Har vi... Hilst på hinanden før?" Hun så tøvende ud og smilede forsigtigt. Heldigvis var det ikke underligt at holde pokalen med to hænder. Det befriede en fra at fundere over hvad man skulle gøre med den anden hånd. Den slags var ofte et problem for Erin. Hvor hun skulle placere sine hænder henne. Det var det gode ved lommer.
|
|
|
|
Post by Ewan Froggenhall on Dec 14, 2014 1:41:15 GMT 1
Ewan tilbageholdt en mindre grimasse og overvejede hvordan han skulle få forklaret hende hvordan han kendte hendes navn, uden at lyde som lidt af en klam type. Til sidst smilede han flygtigt og søgte efter sin storebror med blikket.
"Nej.. nej ikke rigtig, min storebror er Fergus Froggenhall, han underviser i Forsvar Imod Mørkets Kræfter.. Han nævnte det for mig.. ud over det er jeg journalist på Profettidende, så din svigerinde er min kollega.. Selvom hun godt nok arbejder på en anden sektion.." Forklarede han og kløede sig nervøst bag ved øret.
"Så hvad synes du om den her fest? Er du også tvangsindlagt til at more dig, eller er du her rent faktisk fordi du har lyst?" Spurgte han og så på hende med et opmærksomt blik, mens han smilede svagt.
|
|
|
|
Post by Erin Bathilda Murray on Dec 14, 2014 1:50:16 GMT 1
Erins øjenbryn røg op. Hun havde ingen problemer med at huske navnet Froggenhall. To professorer med det navn huserede på Hogwarts og den ældste var blevet ansat på hendes eget syvende år. På trods af det flygtigt varme smil, da Jessalynn blev nævnt, forstod hun ikke rigtig, hvorfor hendes eget navn skulle være blevet hængende i hukommelsen på en af hendes kollegaer. Hun var ikke af nogen større konsekvens uden for uddannelsesverdenen. Hendes far var velkendt, dog. Og Jess, med alle sportsartiklerne...
Hun tog en tår fra pokalen og skævede til siden, før hun så op på journalisten igen med et nervøst smil. "Tvangsindlagt til at være her, i hvert fald," svarede hun med et lille, akavet skuldertræk. "Jeg tror ikke morskab er implicit."
|
|
|
|
Post by Ewan Froggenhall on Dec 14, 2014 13:04:36 GMT 1
Antydningen af et smil dukkede flygtigt op på Ewans læber og han så ned i indholdet af sit bæger. Det havde nok været en fejl at gå over til den unge heks, han havde intet talent for at tale med kønne unge hekse.
"Nej det er det vel ikke, desværre." Bemærkede han med en diskret grimasse og tog en tår af punchen, der var blevet lidt nemmere af drikke ved hjælp af lidt spiritus fra Fergus' lommelærke.
"Jeg dur ikke rigtig til det her.. " Indrømmede han og så rundt på gæsterne. "Men i tilfælde af der sker et eller andet spændende bliver jeg nødt til at være her.. Selvom jeg tvivler på at det bliver meget mere nervepirrende end da Hinley dansede med Vanessa og formåede at træde hende over fødderne 5 gange i løbet af dansen.. Men med sådan et langt skæg kan det også være lidt akavet selvfølgelig" Bemærkede han og smilede undskyldende til hende. "Du har ikke fulgtes med nogen herhen?" Spurgte han så, da det gik op for ham at han nok talte for meget.
|
|
|
|
Post by Erin Bathilda Murray on Dec 14, 2014 15:35:33 GMT 1
Erin slap pokalen med den ene hånd for at rette lidt på sine briller. De sad en anelse for løst og måtte fra tid til anden skubbes op. Der kunne gå en del tid sådan, før hun tog sig sammen til at få dem strammet. Imens udviklede det at skubbe brillerne sig op til både en nødvendighed og en nervøs vane. Hendes blik flakkede lidt bag stellet og hun fulgte hans blik rundt, før hendes usikre smil svandt ind og ørerne føltes varme under det lyse, småtjavsede hår.
"Nej, det er bare mig," indrømmede hun, før hun søgte ly ved at se ned i pokalen og tage en tår. "Der kunne dog nok ske noget spændende." Hun rømmede sig lidt og skævede op med et svagt smil. "Om ikke andet, så kan I vel altid skrive om kvaliteten af punchen."
|
|
|
|
Post by Ewan Froggenhall on Dec 14, 2014 16:35:26 GMT 1
Ewans blik hvilede opmærksomt på hende mens hun svarede og han løftede sine øjenbryn en smule overrasket. Derefter så han ned i punchen da hun nævnte det og et svagt smil dukkede op på hans læber. "Ja, god ide. Det ville fylde mindst en side" Bemærkede han og tog en tår af sin punch og skar en mindre grimasse.
"Men forhåbentlig får du ret, ellers må jeg skrive en nyhed om hvordan Ewan Froggenhall endelig tog sig sammen og gik hen for at tale med en køn heks. Det i sig selv er lidt af en sensation" Sagde han tørt og sendte hende et skævt smil. "Men måske ikke en særlig interessant historie"
|
|
|
|
Post by Erin Bathilda Murray on Dec 14, 2014 16:50:09 GMT 1
Erin hævede begge øjenbryn lidt og mærkede sine kinder blive varme. Hun klemte læberne lidt sammen og trak på skuldrene, før hun så væk. "Det lyder mere som en historie for Alt for Heksene," svarede hun lavmælt med en nervøs latter, før hun gemte sig bag pokalen og med blikket søgte ud over salen.
"Ehm. Heh. Hvilken sektion skriver du for?" Hun skævede til ham, før hun så søgende efter en hun kendte, hvis hun fik brug for hurtigt at undskylde sig. Det skete ofte. Hun tiltrak ganske tit mænd, der blev alt for nærgående alt for hurtigt og ikke fattede, at bare fordi man ikke var nogen klassisk skønhed, så ville man ikke springe på enhver, der tilbød sig.
|
|
|
|
Post by Ewan Froggenhall on Dec 14, 2014 17:05:05 GMT 1
"Sjovt, du er ikke den første der nævner det blad, måske jeg er ansat det helt forkerte sted" Bemærkede han og rynkede tænksomt øjenbrynene.
"Gode og Dårlige Nyheder.. og du har helt ret, vi plejer at anse sladder som under vores værdighed." Han sendte hende et flygtigt drillende smil, der forsvandt da han faldt tilbage i sin sædvanlige akavede opførsel.
"Jeg arbejde på sportssektionen en del år, men jeg blev træt af at irritere selvoptagne quidditchspillere, så jeg bad om at blive flyttet" Forklarede han og smilede venligt. "Hvor længe har du været eksaminator?"
|
|
|
|
Post by Erin Bathilda Murray on Dec 14, 2014 19:18:19 GMT 1
Erin drejede hovedet imod journalisten igen og kom til at smile skælmsk over hans bemærkning. Hun kløede sig lidt på albuen og så ned igen, før hun trak på skuldrene og tog endnu en tår af pokalen. Den virkede ikke rigtig endnu, men Erin var heller ikke typen, der gik og drak sig fuld til den slags fester.
Hun skævede op på ham. "Hvordan... Åh. Professor Froggenhall." Hun rettede sig umærkeligt en smule op. "Næsten siden skoletiden," svarede hun, halvt stolt og halvt en smule forlegen. "Jeg blev ansat som medhjælper på eksaminationskontoret i 2100."
Hendes kinder føltes stadig lidt varme og hun havde ikke glemt, at han havde kaldt hende køn.
|
|
|
|
Post by Ewan Froggenhall on Dec 14, 2014 22:18:46 GMT 1
Ewan smilede lidt ved tanken om sine egne prøver, som virkede mindre farlige nu der var gået så lang tid. "Så du er den skræmmende person der sidder og kigger på alle de stakkels elever, mens de forsøger at svare rigtig på spørgsmålene?" Spurgte han og smilede skævt til hende.
"Og jeg troede at jeg havde en angstprovokerende beskæftigelse" Han løftede øjenbrynene, mens han blottede sine tænder i et bredt smil og så på hende med et drillende blik i sine øjne.
|
|
|
|
Post by Erin Bathilda Murray on Dec 15, 2014 21:02:18 GMT 1
Erin rankede sig en anelse. Hun var vanvittig stolt af sit arbejde. Det var væsentligt nemmere at tale om end så meget andet. Med alle de timer hun havde lagt i det, var der ikke noget hun vidste mere om. "Jeg elsker det," svarede hun da også med følelse, uden denne gang at søge ly bag pokalen, bare fordi hun havde ytret sig.
"Desuden handler det ikke kun om at svare rigtigt. Jeg dækker eliksirer, magiens historie og oldtidens runer. Der er en masse praktisk arbejde med i eksamen. Jeg er sikker på, at journalister heller ikke kun sidder og skriver hele tiden."
|
|
|
|
Post by Ewan Froggenhall on Dec 16, 2014 19:01:56 GMT 1
"Selvfølgelig, undskyld, det var ikke min mening at tale ned om dit arbejde, jeg er ked af det hvis du opfattede det sådan" Sagde han efterfulgt af en beklagende trækning i mundvigen.
"Det er ellers en del fag du dækker, hvilket et af dem foretrækker du?" Spurgte han, ivrig efter at forsøge at rette op på hans lettere ubehøvlede opførsel. Han glemte nogle gange at det ikke var alle der bifaldte hans åndssvage jokes.
|
|
|
|
Post by Erin Bathilda Murray on Dec 18, 2014 0:06:06 GMT 1
Erins ører føltes straks varme i det øjeblik, hvor journalisten begyndte at beklage. Hun åbnede munden for at stoppe ham, men intet kom ud. I stedet endte hun med at stå og se lettere håbløst og rådvildt på ham, før hun gemte sig lidt bag pokalen og tog endnu en tår.
Havde hun kendt ham, ville det have været noget andet. Men hun kunne ikke forklare denne mand, at hun brændte med en vild flamme for sit arbejde. Hun lignede ikke en, der kunne være nogen som helst form for ild og endte blot med at trække skuldrene lidt op og se opgivende ned i pokalens indhold. Det var svært, når man blot havde lyst til at krybe i et musehul.
|
|
