|
Post by Kenna F. Kinnaird on Dec 1, 2014 3:59:59 GMT 1
Kenna rystede lidt på hovedet og slog smæld med tungen af Agnes, da hun kastede en pude. Hun så drillende på hende over tekoppens kant og tog endnu en tår.
"Velbekomme. Du kan takke mig, når du har forrygende tider på lagnerne med gammelpot." Hendes uskyldige smil holdt ingen vegne.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 1, 2014 7:31:40 GMT 1
Agnes himlede med øjnene over Kenna, men kunne alligevel ikke lade være med at smile. "Han er ikke så gammel," slog hun igen fast, uden at det var noget reelt forsøg på at overbevise veninden.
Hun rakte ud efter sin tekop og tog en tår. "Hvordan er livet i Ministeriet? Har I fanget nogle mørkemagere på det seneste?"
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Dec 1, 2014 13:01:24 GMT 1
Kenna trak på skuldrene med et skævt smil. Hendes øjne spillede muntert. Tretten år virkede som temmelig meget for hende, men hun var fuldstændig ligeglad hvor gammel Agnes' flamme var. Så længe han behandlede hende godt.
Ved spørgsmålet skar hun en grimasse og gemte sig en smule bag sin kop. Hun tog en forsigtig tår og rømmede sig lidt. "Det virker som om alt vi laver for tiden er at omorganisere. Jeg har mistet et par kollegaer til nyoprettede stillinger flere forskellige steder, så der er pludselig kaos. Men det går."
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 1, 2014 15:24:09 GMT 1
Agnes nippede til sin egen te og rynkede lidt på brynene. "Nye stillinger?" spurgte hun nysgerrigt. Det måtte være noget ekstraordinært, når Ministeriet valgte at hverve fra aurorkorpset.
De var trods alt i eliten og blev næppe revet bort bare for nye skrivebordsstillinger. Så meget kunne selv Agnes, der ikke havde en fod indenfor i Ministeriet, regne ud.
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Dec 1, 2014 17:04:18 GMT 1
Kenna trak på skuldrene. "Et eller andet administrativt," konstaterede hun, en anelse fraværende, før hun tog endnu en tår af kruset.
I virkeligheden havde hun ikke helt styr på hvad det var de skulle, men hun havde en fornemmelse af, at hvis hun havde vidst det, var det den slags hun ikke måtte sige højt. "Vil du forresten godkende min kjole til juleballet inden jeg vover mig ud i offentligheden i den?"
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 1, 2014 17:07:27 GMT 1
Agnes rynkede undrende på øjenbrynene over Kennas ord, men kunne ikke gøre meget mere end at godtage dem. Tanken slap hun da også snart og smilede i stedet muntert. "Du ved godt, at jeg ville blive fornærmet, hvis jeg ikke gjorde," svarede hun drillende. Agnes og Kenna klædte sig meget forskelligt, men Agnes var sjovt nok god til at tage afstand fra sine egne holdninger og sætte sig ind i andres.
Tråd afsluttet
|
|