Et skridt på vejen

[Brody Blance]

Brody dykkede det sekund Maggies kost tabte højde. Han var der på mindre end et øjeblik. "Se mig i øjnene," instruerede han nøje. "Der er fast grund ganske kort nede. Bare se på mig, så daler vi. Hold fast."

Han fastholdt øjenkontakten intenst med hende hele den lange vej ned efter den lille løgn og var klar til at tage kosten så snart hun rørte jorden. Med begge skafter i den ene hånd, lagde han den anden på hendes skulder. "Er du okay?"

[Magdalene Abbey]

Maggie kunne dårlig have ønsket sig nogen anden person i lige den situation end Brody og der var taknemmelighed i hendes blik, som de dalede sammen og hun åndede tungt ud, da hun endelig mærkede fast grund under sine fødder. Svagt skælvende trådte hun af kosten og gned ansigtet med begge hænder.

Da hun lod dem falde igen, var det kun for at lægge nakken lidt tilbage og se op på Brody med antydningen af et smil. "Ja. Undskyld. Jeg kom til at kigge ned." Hjertet slog stadig hurtigt, men det gik langsomt fra at have noget at gøre med det mindre angstanfald til indsigten af hvordan Brody så på hende.

[Brody Blance]

Brody var pludselig meget bevidst om Maggies vejrtrækning, hendes røde kinder og den spænding, der var i hendes blik. Han følte sig tør i munden og nikkede sløvt som svar på det hun sagde, uden at han ville kunne have gentaget hvad det var øjeblikket efter.

Med rynket pande, mumlede han et opgivende "fuck," før han bøjede sig frem og kyssede hende hårdt.

[Magdalene Abbey]

Maggies blik flakkede en anelse over Brodys ansigtsudtryk og hun var halvt ved at tage et skridt tilbage, da han kyssede hende. Det gav et overrasket ryk i hende og i et øjeblik gik alt i stå og hun glemte fuldstændig alt, hvad der havde med koste og højdeskræk at gøre.

Få sekunder efter ramte virkeligheden hende og instinktivt skubbede hun fra med begge hænder mod hans brystkasse. "Brody!" udbrød hun en anelse skingert og tog denne gang to skridt væk fra ham. Hun så vredt på ham. "Du kan ikke bare..."

[Brody Blance]

Brody tænkte ikke, da han kyssede Maggie. Det gjorde han til gengæld øjeblikket efter, da hun skubbede ham væk og råbte af ham. Han skar en grimasse, vendte hovedet væk og sukkede. "Suset," mumlede han i en vag forklaring. Men så ramte irritationen alligevel.

"Hvorfor kan jeg ikke? Jeg har lyst. Du... Har du ikke? Hvorfor er det så galt, Maggie?!" Han slog opgivende ud med armene. "Det føltes bare rigtigt, okay? Undskyld, så. Hvad vil du have jeg skal gøre? Du kyssede mig selv forleden. Helt selv. Hvordan skal jeg så finde ud af hvad jeg må og ikke må?"

[Magdalene Abbey]

Maggie tog sig til panden i frustration og vendte sig i et øjeblik halvt væk fra Brody, som hun forsøgte at få kontrol over sit hamrende hjerte. Det lykkedes ikke tilnærmelsesvis og hun endte med at sukke frustreret og se tilbage på Brody.

Hun vidste godt, at det var uretfærdigt at skælde ham ud for noget hun selv havde gjort forleden, men det havde også været en fejl. "Fordi jeg ved at det ender galt, Brody!" udbrød hun håbløst og mere anklagende, end det egentlig var meningen. "Du har en ny pige på armen hver uge, Brody. Kan du ærligt talt forvente, at jeg skulle få noget som helst godt ud af at give efter? Jeg nægter at være sådan. Jeg kan ikke være sådan."

[Brody Blance]

Brody stirrede direkte tilbage på Maggie. Hans hjerte hamrede, men han endte med at trække på skuldrene. Vreden ulmede i ham og hans mellemgulv var spændt. "Fint," mumlede han. "Hvis det er sådan du ser på det."

Han rakte hende kosten igen. De var efterhånden langt fra Godricdalen, ude på en mark et sted. Hans mine var anstrengt, men han havde ingen planer om at efterlade hende der. Heller ikke selvom ordene sved på en ukendt måde, der gav ham lyst til at skride, hamre hånden ind i noget hårdt eller trykke Maggie tæt ind til sig. Det sidste forvirrede ham endnu mere.

[Magdalene Abbey]

Al luften røg ud af Maggie, da Brody stak hende kosteskaftet tilbage og hun så på det med en mine, som anede hun ikke at man kunne bruge det til andet end at feje med. Blikket flakkede og hun endte med at se håbløst og uforstående på Brody.

"Tager jeg fejl?" spurgte hun lettere åndeløst med et ansigtsudtryk, der tydeligt sagde, at hun ikke selv troede at hun gjorde. Kun en enkelt snert af tvivl var at finde i de mørke øjne. Hun ignorerede bevidst Brodys tydelige hentydning ved at stikke hende kosteskaftet tilbage. Hun havde forventet en kommentar om, at det ikke skadede at have det lidt sjovt og manglen på den, var hvad der fik hende til at blive stående.

[Brody Blance]

Brodys forvirrede, nærmest forvildede blik fik ham kortvarigt til at ligne en lille dreng og ikke en grandvoksen mand. Han var fuldstændig tør i munden og stirrede på Maggie, før han løsrev sig, klarede halsen og smilede barsk.

"Nej, du har ret. Ny pige hver uge." Den sårede tone i hans stemme var til at overse, hvis ikke man lyttede efter. Han fnøs muntert, men munterheden nåede ikke hans øjne. "Lad os komme tilbage."

[Magdalene Abbey]

Maggies øjenbryn trak sig en anelse sammen og hun endte med at se ned i jorden. En del af hende havde håbet på, at svaret ville være anderledes. Til gengæld følte hun sig nu en anelse hul og hun kendte udmærket den følelse. Alt det hun havde forsøgt at undgå var fejlet fuldstændigt og hun blinkede hurtigt et par gange, før hun hørligt trak vejret ind og rettede sig op.

Hun undgik dog at se Brody i øjnene, som hun skubbede kosteskaftet tilbage mod ham. "Jeg transfererer mig hjem," sagde hun stille, men beslutsomt og alt for bevidst om, hvordan hendes stemme dirrede en anelse. Uden at se på ham vendte hun ryggen til og begyndte at gå, mens hun fumlede efter staven under vesten.

[Brody Blance]

Brody tog imod kosten med en overrumplet mine og så efter Maggie uden at få sagt noget. Han stod naglet til stedet og betragtede hendes ryg. Hvis han skulle sige noget, forsøge at give udtryk for de forvirrede tanker, så var det nu.

I stedet blev han den første til at hive sin tryllestav frem af roberne og med et kraftigt smæld, transfererede han sig til Godricdalen - men ikke til noget sted den lyshårede Abbey ville være.

Tråd afsluttet