|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 24, 2014 21:39:22 GMT 1
Kenna dansede rundt i sin lille lejlighed i Tudselommen, tæt på Hovedgaden. En grydeske rørte af sig selv rundt i en gryde, der boblede lystigt og spredte duften af lettere sød stuvning i hele bygningen. Fra pladespillere ovre i hjørnet lød der en munter melodi, der opfordrede til at vippe med hofterne og springe lidt rundt. Det buskede mørke hår svang lidt fra side til side, som Kenna kølede vand, hakkede helt mørk chokolade og sang med den let hæse sanger, der delte sin frustration over en umulig kærlighed, imens en anden spillede violin som om det gjaldt livet. |
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 24, 2014 23:46:56 GMT 1
Lyden af tunge støvler på den anden side af døren annoncerede Fergus' ankomst allerede før han bankede på døren. Han kom ofte i lejligheden, så han ventede ikke på at der blev åbnet, før han selv tog i døren og lukkede sig ind. "Ken?" kaldte han ud, som han hængte den vejrbidte kappe op.
Musikken bragede løs i musikken og Fergus slog armene ud i en bydende bevægelse, da han stillede sig i døråbningen til køkkenet. "Man skulle tro at du var halvdøv, tøs."
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 24, 2014 23:53:15 GMT 1
Kenna snurrede rundt, som om det var koreograferet og stoppede midt i en sætning, som sangeren fortsatte uden hendes medvirkende. Hun lyste til gengældt op i et bredt smil og krydsede gulvet i få skridt, før hun slog armene omkring den ellers så farligt udseende mand, som hun kun kendte som "farlille!"
Hendes smil sad også i øjnene, da hun trak sig væk, nøje med at hendes småsnuskede fingre ikke rørte ved hans ellers også temmelig snuskede tøj. Jord og mad - ikke den bedste blanding. "Du kan bare skrue ned," opfordrede hun drillende. "Jeg vidste jo ikke, at du rent faktisk ville komme til tiden, vel?" Hun rettede sig op og inspicerede ham med let sammenklemte øjne og et afslørende træk i mundvigene. "Ingen ballademagere, der skulle hænges fra loftet i krypten denne gang?"
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 25, 2014 9:34:23 GMT 1
Fergus lo hæst, som Kenna strøg i hans arme og han gav hende et solidt klem, før han satte hende fra sig og kneb hendes kind, uden at der var tvivl om, at det var for at drille. "Du er mere flabet end hvad godt er, tøs. Det må du have fra din mor," svarede han tørt, før han kyssede hende på panden og trådte helt ind i køkkenet.
"Hvis alle planer skulle udsættes for elever der burde blive hængt op, ville jeg aldrig komme nogle steder," pointerede han og gik skamløst over for at lure på maden. "Det dufter godt. Hvad bliver det til?"
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 25, 2014 16:54:20 GMT 1
Kenna fnøs muntert og gav sin far en albue i siden, før hun vendte tilbage til hakkebrættet, hvor der stadig var en del chokolade tilbage at gøre godt med. Hun smilede mildt over komplimenten og løftede sig lidt på tæer for at se hvad han så.
"Stuvning. Det er næsten færdigt. Men jeg har også lovet at bage kage til i morgen. Hvis du er rigtig sød og spiser alle grøntsagerne, må du måske få et stykke." Hun så drillende på den mand, der havde været hendes barndoms store helt. "Desuden ved vi godt begge to hvor flabetheden kommer fra."
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 25, 2014 21:25:00 GMT 1
Fergus fnøs og hævede et øjenbryn af sin datter. "Nogle gange skulle man tro, at det var mig der var ungen. Jeg er en voksen mand, Ken. Intet behov for at sikre sig, at jeg spiser mine grøntsager," pointerede han og kneb hendes arm.
Der plejede da altid at være en lille plads reserveret til det under aftensmåltiderne, omend den nok godt kunne tåle at være større. Han rystede smilende på hovedet og forlod gryderne, for i stedet trække en stol ud og sætte sig omvendt på den, med armene hvilende på ryglænet. "Hvordan går det med dig, tøs?"
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 25, 2014 23:12:58 GMT 1
Kenna grinede lidt og sendte sin far et drillende blik. "Erfaring, gamle mand. Erfaring." Hun strakte sig og plantede et kys på hans kind, før hun fortsatte madlavningen. Noget med hænderne, meget med magi.
Hun vippede på tæerne og vendte hovedet lidt ved hans spørgsmål, som fik hele tandrækken frem i et smil. "Jeg har det godt. Men der er noget jeg har tænkt over." Hun rynkede panden lidt. "De børn, der ikke går på Hogwarts nu, selvom de har alderen til det... Bliver de også hentet? Ved du det?"
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 25, 2014 23:25:39 GMT 1
Fergus kløede sig lidt i skægget over Kennas spørgsmål. "Aye, hvis alt skal være på plads," svarede han eftertænksomt. Personligt mente han, at det eneste rigtige var at sørge for at magikerbørn voksede op blandt ligesindede. At forsøge at afholde dem fra det, var ganske enkelt tåbeligt.
"Det går ikke at have utrænede magikere rendende rundt, Ken. Det er et nødvendigt skridt," slog han fast og var tydeligvis fast besluttet omkring det.
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 26, 2014 0:49:21 GMT 1
Kenna bed sig lidt i underlæben, før hun nikkede. "Det behøver du ikke fortælle mig, men..." Hun rynkede panden og trak på skuldrene. "De er store. De kommer aldrig til at glemme deres familier og efter al sandsynlighed kommer de til at hade magien, hvis de på den måde bliver tvunget væk så sent... Hvad gør I ved det?"
Hun tørrede hænderne af i et viskestykke og svang tryllestaven halvkoncentreret, så en ske gik i gang med at røre rundt i en skål. Imens betragtede hun sin far bekymret. "... Så vi ikke står med adskillige magikyndige, vrede unge mennesker om syv år."
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 26, 2014 0:52:20 GMT 1
Fergus sukkede tungt og i et øjeblik så han adskillige år ældre ud end han egentlig var. Han trak hånden over ansigtet og sad i et øjeblik bare og så overvejende ud i luften.
"Ærligt talt," begyndte han og så på sin lille datter, der ikke var så lille mere. "Så ved jeg det ikke, Ken." Han kradsede sig i skægget. "Ideelt set ville de indse, at det er det bedste for alle. Så ville de stadig kunne se deres familier i sommerferien. Men i praksis..."
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 26, 2014 0:58:06 GMT 1
Et flygtigt smil spillede på Kennas læber. Det var nogen år siden hun havde indset af hendes far, det store idol, rent faktisk ikke havde svar på alle spørgsmål, men blot var et menneske. Hun rynkede panden og hvirvlede chokoladen op i en spiral og ned i skålen på samme måde. "I praksis bliver det den totale opdeling af samfundene."
Hun sukkede dæmpet og så til stuvningen, inden hun vendte sig halvt. "Ville det ikke være bedst, hvis der ingen mugglerfødte var? For alle parter."
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 26, 2014 1:01:10 GMT 1
Fergus så alvorligt på sin datter og det var tydeligt, at han ikke betragtede hendes mening som en ung kvindes fjollerier. Et lavmælt fnys undslap ham og han skar en tydelig grimasse og ville have spyttet på gulvet, hvis ikke han sad indenfor og Kenna sikkert ville forhekse ham for det.
"Aye, Ken. Det ville det, men det ville også betyde, at magikerracen i sidste ende ville uddø. Vi er langt færre end mugglerne."
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 26, 2014 1:05:58 GMT 1
Kenna nikkede. Hun vidste det udmærket. Der var mange gode tanker, men ingen perfekte løsninger på de udfordringer det magiske samfund stod i. Og i sidste ende vidste magiratet vel bedst. Det måtte hun stole på.
"Nok om det," forsøgte hun sig med en lidt lettere stemmeføring, imens massen til chokoladekagen hældte sig selv op i formen og svævede ind i ovnen på hendes kommando. "Er du sulten?"
|
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 26, 2014 1:08:52 GMT 1
Fergus' skuldre faldt en anelse og det trak op i hans læber, som han lænede sig tilbage og klappede sig en enkelt gang på den begyndende topmave. "Aye. Hungrende," erklærede han og blinkede en enkelt gang, før han nikkede i retning af gryden.
"Har du brug for hjælp?" Han blandede sig ikke meget i madlavning generelt, men han kunne da godt finde ud af at røre rundt med en grydeske.
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Nov 26, 2014 1:24:15 GMT 1
Kenna fnøs muntert og rystede lidt på hovedet af ham. Hun slog et lille slag i luften med sin tryllestav og to skabslåger sprang op. "Du kan dække bord," svarede hun med et smil, før hun lukkede ovnlågen i med et puf med knæet. "Og køle en flaske øl ned til os hver. Medmindre du pludselig er begyndt at drikke saft."
Hun hævede begge øjenbryn lidt og betragtede ham skeptisk. Helvede ville fryse over før Fergus Froggenhall kom på vandvognen.
|
|
