Lovændring

[Emma]

Lovændring

Den 23. november vedtog Højmagiratet en lov, der giver Afdelingen for Magisk Uddannelse ret til at hente mugglerfødte børn fra deres hjem helt ned til en alder af seks år og placere dem i kyndig pleje på den nye kostskole i Hogsmeade. Forældrenes minder vil i sådanne tilfælde blive modificeret, så de ikke behøver at bekymre sig for deres unge poder længere. Børnene vil blive opdraget til et liv i det magiske samfund. Læs meget gerne tråden, hvor lovforslaget bliver vedtaget.

I denne tråd kan du skrive en reaktionspost på nyheden om det nye lovforslag. Din karakter kan enten have læst det i profettidende, hørt det i ministeriet eller fået det at vide på en anden vis, hvis ikke din karakter har været til stede. Denne lov er gældende fra 1. december 2109 og du kan løbende følge med i udviklingen. Vi vil gerne opfordre dig til at spille på dette plot og håber, at du vil finde det interessant for din karakterer. Hvis du er i tvivl om hvad din karakter kan gøre i forhold til lovændringen, er du velkommen til at kontakte en admin!

[Terrance Tweedy]

Terrance sad på lærerværelset med sin avis slået op og et forbløffet udtryk i ansigtet. Han tog en tår af sin kaffe og rystede langsomt på hovedet. Bortførelse af mugglerbørn, det var grundlæggende det, der var tale om. Logikken bag beslutningen var ikke til at pille fra hinanden - det var farligt, især hvis mængden af utrænede magikere fortsatte - men så drastiske metoder?

Han sukkede og lagde avisen ned med flere, dybe rynker i panden. Det var ikke en positiv udvikling imod to velfungerende parallelsamfund. Især ikke hvis mugglerne fik nys om det.

[Casimir Ó Catháin]

Casimirs sindsstemning under denne post.

Casimir stirrede på den kollegiekammerat, der havde fortalt ham nyheden om ministeriets nyeste lovændring. Han rystede langsomt på hovedet. "Det kan ikke være rigtigt," hviskede han. "Det kan de ikke. Det er jo bortførsler. De kan ikke bare tage børn fra deres forældre og tvinge dem til at bo her."

Han tog sig til det krøllede, krusede hoved, helt hvid i ansigtet. "Vi må gøre noget."

[Mae Clementine Abbott]

”én gang til?” sagde hun distræt til sin veninde, uden rigtig at vide hvad samtalen gik ud på. Mae skriblede videre på sit papir, mens der blev snakket om en eller anden ny lovgivning. Der var dog ét ord som nåede hendes høresnegl; bortførelser. Forskrækket rettede hun sig op, og væltede blækkrukken i processen. Uden at skænke sin ødelagte opgave en tanke, kiggede hun på veninden med store øjne. ”Hvordan kan ministeriet tillade det?” Hendes stemme steg et par oktaver, og de førhen grønne øjne, fik et rødligt glød. ”Deres holdning er jo ikke forskellig fra fortidens fuldblodsnarcister.” Sagde hun, og stormede ud af opholdsstuen. Mae havde brug for luft, inden hun eksploderede fuldstændig.

[Theodore Blythe]

Theodore havde længe prøvet at holde sig langt væk fra alt hvad der hed politik, eller andre seriøse emner, men efter hemmelighedsdekretet, havde han taget sig selv i at følge mere med end sædvanlig. Derfor sad han nu – med et forarget ansigtsudtryk – og læste den nyeste udgave af Profettidende. Han kunne ikke tro sine egne øjne. Ville ministeriet virkelig bortføre mugglerfødte fra deres forældre? Det ville jo ødelægge tusinde af familie, og efterlade flere børn forældreløse.

”hvad har de gang i?” mumlede han for sig selv, og smed avisen fra sig. Theodore kørte en hånd gennem det krøllede hår. ”det her ender galt.”

[Martha Thomas]

Martha sad på sit lille kontor og viftede sin fjerpen foran sig og overvejede, hvad hun skulle skrive. Kære Hr. Jenson… Det var besluttede af advokaten i afdelingen, at Charlie Jenson skulle vedlægges uanmeldte kontrolbesøg og møde til vejledende samtaler om umoden magis farer ugentligt. Traditionen dikterede, at Martha skulle distancere sig selv ved at skrive i et juridisk og objektivt sprog, men Charlies brune uforstående øjne hjemsøgte hende.

Hun rettede ryggen og besluttede at professionalisme var det bedste valg, da døren til kontoret gik op. ”Har du hørt det?” Det var hendes kollega.
”Nej, hvad?” svarede Martha uinteresserede.
”Greengate har fået vedtaget sit nye lovforslag. Tænk engang hvis man bare kunne få vedtaget et lovforslag som hende. Sikke en magt.” Martha var ikke på samme måde fascineret af Geneva Greengates magt, men forfærdet over den nye lovændring. Hun var selv for børnenes beskyttelse mod umoden magi, men hun var i mod det ny vedtaget middel hertil. Der var andre måder, at sikre at mugglefødte børn fik magisk undervisning end at gøre dem forældreløse. Da hun ikke var helt sikker på sin kollegas holdning til emnet, svarede hun neutralt og med et nervøst smil: ”Så ser det ud til, at vi får lidt mindre travlt her hos os.”

Hun så på brevet til mugglefødte, hjemmeholdte Charlie Jenson, og mærkede hvordan hidsige tårer pressede sig på. Var det bare et spil for dem? En leg med andres skæbner?

[Catherina Philips]

Catherina sad i nærheden af Casimir da hun hørte nyheden. Hun så måbende på ham og den kollegiekammerat der havde fortalt dem det. Hun kunne ikke tro sine egne øre. Det kunne da umuligt være direkte bortførelser og de kunne vel stadig se deres forældre. Hun håbede ikke at det var så slemt som det lød, det kunne hun slet ikke kapere midt i sit måltid. Hun skævede dog nysgerrigt til Cas da han bekendtgjorde at noget måtte gøres, men hun kunne jo ikke være med, hun var vejleder og ikke deltage i sådan nogle aktiviteter. Tænk hvis Froggenhall fangede hende i det, det ville være så skræmmende.

[Ajax Rhodes]

Ajax rynkede brynene og genlæste overskriften med læber der hjælpsomt formede stavelserne. Hans bryn blev kun yderligere krøllede og han sendte et fjernt blik ud af vinduet mens han tog stilling til artiklen. Der skulle dog ikke gå længe før han gav op og bladrede videre til Quidditchsiderne.

[Olly T. Hammersmith]

Olly trådte ud fra ministeriet efter journalisterne havde fået deres historier og havde trukket sig tilbage. Han havde været sat ind som ekstra sikkerheds detalje, da man havde frygtet en aktivist aktion. Men alt havde forløbet roligt, og lovforslaget var blevet gennemført, hvilket glædede ham. Det var et stigende problem at muggelerne simpelthen ikke forstod vigtigheden af deres magiske børns uddannelse, til tros for alle de tiltag den magiske verden havde sat igang for at hjælpe dem. Denne nye lov gjorde det muligt at hjælpe de muggelere der, til tros for al den hjælp de havde fået, stadig ikke forstod det. Det åbnede en sidste udvej for de ignorante forældre der lod deres egen frygt styrer dem, frem for kærligheden til deres børn og disses fantastiske evner.
Det var et hårdt, men nødvendigt skridt imod en sikrer verden.

[Oliver Howe]

Der var ikke meget, der kunne forhindre Oliver i at storme ud af kontoret, når det var fyraften, men dagens overskrift i Profettidende var en af dem. Med rynket pande grab han den foldede avis fra sekretærens bord og skimmede forsiden. Uroen bredte sig i ham, og han følte sig tåbeligt ignorant, fordi han umiddelbart ikke kunne overskue konsekvenserne af sådan et lovforslag. Selv var han vokset op i de trygge, men strikse rammer af et magikerhjem og kunne knap forestille sig, hvordan det var at leve uden magi, men ligefrem at tage børnene fra deres forældre virkede drastisk - og ikke mindst forkert. Og var det ikke at overskride grænserne for, hvad man kunne gøre med en forglemmelsesbesværgelse? Oliver klemte avisen fast under armen og fortsatte sin færd hjemad, men nu hastede han af en anden årsag.

[Ethel Thatcher]

Ethel havde ligesom sin mentor været til stede da lovændringen blev offentliggjort. Hendes ansigt havde været som hugget i sten da journalisterne havde stillet deres spørgsmål, og dog var det svært at skjule at hun var tilfreds med tiltaget i de blå øjne, der havde gnitret med en svag passion under hele seancen. "Jeg ville ønske at de havde haft den slags tiltag da jeg var barn. Ellers var jeg dårligt kommet af sted.." Kommentaren blev mumlet til Olly da de var udenfor journalisternes rækkevidde.

[Patrick Froggenhall]

Der var en munter stemning i storsalen den mandag. Som altid var der meget snak og eleverne sad alle klar i deres kapper. De fleste af lærerne sad ved lang bordet og spiste morgenmad eller snakkede som altid. Patrick selv, skulle til at læse profettiddende, da han fik øje på forsidens store titel. Hans nysgerrighed var vækket, og læsebrillerne fundet frem. Han nær læste historie om lovændringen, og klørede sig tankevækkende i skægget. Da den var læst, tog han avisen og forlod storsalen. - Hvad var grunden til dette? Patrick prøvede at finde frem til en holdning oppe i sit hoved, men var usikker hvad konsekvensen overhovedet ville være af denne lov. -Mugglerbørn ville blive taget fra deres familie... hvilket betød, at der faktisk (hvis det i princippet var alle børn der blev taget) ikke ville være flere såkaldte mugglerfødte tilbage. Eller jo, men de vil ingen kendskab have til samfundet. Det vil som professor være forkert at sige sig uenig med denne lov, så det eneste Patrick kunne gøre var ud ad til at vise sin respekt for den. Men det var langt fra hvad han følte. -For hvis eleverne fik mindre og mindre kontakt med mugglerne vil det betyde at kløften mellem de to samfund ville blive større og måske udløse en krig!