Datenight

[Catherina Philips]

Miles Heeney
21. november

Catherina stod og vippede på fødderne, mens hun ventede på Miles i salen, der var nærmest tom. Hun havde været i tvivl om hun skulle dukke op, men havde til sidst gjort det, mens hun forsøgte at overbeviste sig selv om at det var forkert at lytte til sladder. Stadig iklædt sin lidt for lille uniform og med håret flettet ned over skulderen, stod hun og kiggede i retningen af døren. Hun var mere nervøs end hun havde regnet med at hun ville være og hun prøvede uden held at berolige sig selv. Hvad kunne der egentlig ske? Han havde jo ikke gjort hende noget overhovedet. 

Til sidst fik hun dog kolde fødder, skiftede mening og begyndte pludseligt at gå så hurtig hun kunne hen mod den store dør ud til indgangshallen. Hun havde fået en dårlig mavefornemmelse over hele situationen og hun håbede inderligt at han ikke ville dukke op, inden hun var væk.

[Miles Heeney]

Klokken var lidt i otte, og Miles hang i en stol i Slytherins opholdsstue og halvsov. Det var ikke før andetårseleven prikkede Miles skrækslagent på skulderen og sagde, at det hele var klart, at Miles huskede sin date. Med den søde, unge pige. Som hed... Hvad? Elizabeth? Kristen? Ca- Cathy! Da havde han udstødt en gaben, stukket eleven en galleon, selvom denne havde hjulpet mere af skræk end af pengene, og slentret til storsalen med uglet hår og skævt slips. Her fandt han Cathy haste mod døren i sådan en fart, at Miles ikke var i tvivl om formålet. Per refleks stoppede han op i døren og bredte armene ud i en velkommende gestus, selvom det mere var for at forhindre hende i at slippe væk. Med et lille undrende smil lagde han hovedet på skrå og sagde, 'Allerede på vej væk, Cathy? Jeg har ellers glædet mig..'

[Catherina Philips]

Cathy stoppede brat op da hun stødte på Miles i døren og smilede tøvende til ham. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, det havde været for tydeligt at hun var på vej væk til at hun kunne finde på en hvid løgn. Nu stod hun så her, med Miles der blokerede hendes vej videre.
"Jeg troede ikke du kom.." Mumlede hun men hendes manglende øjenkontakt afslørede at hun ikke helt fortalte sandheden.
"Hvor skal vi hen?" Spurgte hun med et usikkert smil, som ikke rigtig nåede hendes øjne. Hun burde måske bare gå sin vej, men hun havde ikke lyst til at opføre sig så ubehøvlet når hun nu havde sagt ja til aftalen.

[Miles Heeney]

Miles lod armene falde da han så Cathy stoppe brat op. Han flyttede sig dog ikke så hun kunne kom forbi. I stedet trådte han et skridt tættere på hende. 'Den er kun et par minutter over 8', påpegede Miles efter at have kigget afslappet på sit ur. Han anstrengte sig for at skjule sin irritation efter at have gjort så meget, eller i hvert fald noget, for denne date, og så havde hun allerede fået kolde fødder. Imidlertid fandt han et charmerende tandsmil frem og stillede sig med siden til døren så hun kune komme ud. 'Denne vej, unge frøken', sagde Miles og gestikulerede at hun kunne gå forrest. Så kunne han også stirre på hendes bagdel op ad trapperne.

---

Wow. Da Miles havde hevet fat i andetårseleven og halvt truet, halvt bestukket ham for at gøre daten klar på tagtaressen, havde han ikke regnet med, at det ville blive gjort så gennemført. Han havde nu åbnet døren for Cathy - og havde mildest talt set ligeså overrasket ud som hende i et par sekunder. Lanterner stod rundt på jorden og muren og oplyste tagtaressen. På en bænk lå adskillige tæpper, og på bordet lå der fade med kager og slik. Fra en kande dampede en lille sky ud i kulden, og varslede om lun te.
'Jeg tænkte vi skulle nyde desserten i god udsigt', sagde Miles med et stort smil og viste hende hen til bænken. Han greb hurtigt et tæppe og svøbte det om hendes spæde skudre.

[Catherina Philips]

Catherina vidste ikke hvad hun havde regnet med, men synet der mødte hende havde hun slet ikke turde håbe på. Hun stod et øjeblik og så måbende på det hele og mistede helt alle spekulationer hun havde haft om at komme med ham herop. Hun havde aldrig oplevet at nogen havde gjort noget lignende for hende før, det var så smukt.
"Waow" Udbrød hun betaget og fulgte med ham hen til bænken, mens hun trak tæppet tættere om sig med et lille smil.
"Har du virkelig gjort alt dette? For mig?" Hun så forbløffet på ham med store øjne og var stadig helt rørt over den smukke gestus. Hun vendte derefter blikket ud mod lanternerne og smilede varmt, mens hendes øjne blev en anelse blanke. "Det er så smukt" Hviskede hun og så op på stjernerne.

[Miles Heeney]

Miles nikkede tilfreds da han så hendes imponerede blik, og han sendte en kærlig tanke til sin lille hjælper. 'Selvfølgelig, Cathy. Hvis du ikke ved det endnu, synes jeg altså du er ret sød'. Han klemte hendes skuldre en gang og slap så for at gå over på den anden side, vikle sig ind i tæpper og sætte sig ned. 'Te?' Uden at vente på svar skænkede han og rakte hende koppen.
'Fortæl mig lidt mere om dig selv'.

[Catherina Philips]

Catherina tog koppen og lagde fingrene om den for at varme sine hænder i den koldevinterluft. Hun blottede tænderne i et smil over hans spørgsmål og mødte hans blik.
"Jeg er halvblods, min far arbejder i ministeriet og min mor er advokat. Jeg har boet i Godricdalen hele mit liv.. altså indtil jeg kom på Hogwarts. Jeg er lige blevet vejleder her i år.. og så har jeg en kat der hedder Månelys. Og så har jeg jo en bror som går på samme årgang som dig.. Adam Phillips, du kender ham nok" Hun så spørgende på ham, hvorefter hun så ned i sin te og strøg en lok af sit røde hår om bag øret.

[Miles Heeney]

'Godricdalen, vejleder, Månelys', gentog Miles, som for at vise han indprentede sig de facts hun kastede over bordet. Han spidsede dog ører, da han hørte, at hun havde en bror, og at denne bror var Adam Phillips fra samme årgang og kollegium som ham selv. 'Du er Phillips' lillesøster?', gentog han spørgende. Smilet voksede. Det her kunne gå hen og blive sjovt. 'Åh jo, ham kender jeg'. De to var bestemt ikke begejstret for hinanden, hvilket blot gjorde sagen endnu sjovere, og Cathy en tand mere spændende. 'Flink fyr. Meget ambitiøs. En smule intimiderende. Har du andre farlige brødre, jeg bør vide noget om?' Miles blinkede til hende og skubbede fadet med slik hen mod hende. Som om en bror nogensinde var nogen trussel. Nærmere en sjov forhindring, man skulle uden om.

[Catherina Philips]

Cathy nikkede som svar til hans spørgsmål og smilede en anelse. Hun var glad for at han ikke blev skræmt væk da hun fortalte at Adam var hendes storebror. Hun håbede at de var gode venner, men det virkede ikke umiddelbart sådan, ellers ville hun nok allerede have kendt ham.
"Intimiderende? Han er den sødeste bror man kunne ønske sig. Men nej, jeg har ikke andre. Han er den eneste, men han er meget beskyttende" Hun smilede genert over hans charmerende blink og tog et stykke chokolade og førte det ind mellem sine læber.
"Du skal ikke være bange for ham, han ville aldrig gøre dig noget" Hun smilede og tog en tår af sin te, mens hun så overvejende på ham, en smule rørt over al den opmærksomhed hun fik.

[Miles Heeney]

Miles' blik fulgte betaget hendes spinkle hånd fange et stykke chokolade og putte det forsigtigt ind mellem læberne... Meget smukke læber. Læber, der kunne være helt andre steder... Han måtte anstrenge sig for at rette sine tanker ind på sporet af, hvad hun sagde. Ikke noget vigtigt. Han var allerede træt af at tale om en pointesløst bror. 'Det er okay. Jeg har en søster, så jeg kender det'. Miles trak tæppet lidt op om sig og begyndte upåvirket at kaste slik i munden. 

[Catherina Philips]

Catherina tog endnu et stykke slik, men vendte så blikket mod sin te, mens hun smilede for sig selv.
"Det er virkelig sødt af dig Miles, jeg forstår slet ikke hvorfor alle siger du er så tarvelig. En af mine veninder forsøgte at tale mig fra at komme herop, men jeg lytter ikke til deres sladder" Hun så op fra teen og forsøgte at fange hans blik.

"Hun var nok bare misundelig." Sagde hun med et skævt smil og trak på skuldrene, alle tøserne i hendes klasse havde været overraskede over at hun skulle mødes med ham. De troede åbenbart ikke der var nogen drenge der var interesseret i en artig pige som hende der altid holdt sig til reglerne. Til sidst drak hun lidt af sin te og trak tæppet tættere om sig for at få varmen.

[Miles Heeney]

Miles smilede skævt og trak på skuldrene i en affejende gestus. 'Virkelig?', spurgte han med påtaget overraskethed. Han gad godt vide hvem det var, der havde forsøgt at tale Catherina fra deres date. 'Det er jeg glad for du ikke gør. Hogwarts burde havde flere piger som dig... Søde, friske, modige...', appelerede Miles.
Da Cathy trak tæppet op omkring sig, så Miles sit snit til at rykke tingene en smule frem. 'Du fryser', konstaterede han og rejste sig. Han lod sig dumpe ned på bænken ved siden af hende og lagde armen, med sit tæppe, omkring hendes spinkle skuldre så de sad tæt. 'Jeg burde nok have bedt dig tage lidt ekstra tøj med', mumlede han. Det var faktisk dårligt planlagt. Hvorfor lave en date hvor man nærmere skulle tage mere tøj på end af?

[Catherina Philips]

Catherina smilede genert da han satte sig ved siden af hende og lagde armen og tæppet om hende. En svag rødmen dukkede op på hendes kinder, mens hun så op på ham med et tøvende blik.
"Måske, jeg har kun min skoleuniform på og den er i forvejen ved at være for lille." Hun blottede tænderne i et smil og drak resten af sin te i en mundfuld. Den gav hende varmen et flygtigt øjeblik.
"Men jeg overlever nok, med din hjælp." Hun grinede afdæmpet og så genert væk, mens hun strøg sit hår bag ørene uden grund.

[Miles Heeney]

Afslappet lod Miles armen hvile på Catherinas skulder. Uden at kunne lade være, lod han blikket glide ned af hende, da hun selv påpegede uniformen var for lille. Han rettede det dog hurtigt op på hendes ansigt, usikker på, om hun sagde det bevidst for at lede opmærksomheden hen på hendes krop. 'Ja, bare rolig. Vi skal nok finde en måde at holde os varme på', lød kommentaren, der godt kunne misforstås temmelig slesk. 
Med den anden hånd rakte Miles ud efter hendes hage og drejede den blidt mod hans ansigt, så hun var tvunget til at se ham i øjnene. Han slap den for at stryge en vildfaren hårlok om bag Cathys ører. 'Jeg ved godt, hvor cliché det lyder, men du er altså virkelig en smuk pige, Cathy... Så smuk og ren og... Uskyldig'.

[Catherina Philips]

Catherina følte sig ude på dybt vand og var ikke helt sikker på hvordan hans kommentar skulle forstås, men det var for tvetydigt til hun kunne sætte en finger på hvorfor det gjorde hende usikker. Derfor blev hun siddende, en smule opslugt af sine tanker, indtil han tog fat om hendes hage og drejede hendes hoved mod ham. Hendes kinder blev helt tomatrøde over hans berøring og hun kunne næsten ikke få sig selv til at se ham i øjnene.
Et eller andet sted ringede hendes alarmklokker, men hans søde ord fik gjort dem tavse og i stedet bed hun sig genert i underlæben. "Det er cliche.. men også lidt kært.. " Bemærkede hun smilende og så genert på ham, mens hun havde det som om der blafrede en masse sommerfugle rundt i hendes mave.