Datenight

[Miles Heeney]

Den smarteste ting at gøre lige nu, ville være at trække tilbage og give Cathy plads. Miles vidste, at han var nær hendes grænser, men han måtte prøve. Hun var alt for... available og kær, som hun sad dér og rødmede så kraftigt. Med et skævt smil strøg han en finger over de røde kinder idet han fæstnede sit blik i hendes. Det var svært at aflæse andet end generthed og spænding. Så Miles kastede sig ud i det. Han lænede sig langsomt ind mod Cathy, så hun kunne nå at forberede sig. Og så kyssede han forsigtigt hendes bløde læber, uendelig blidt, da han havde fornemmelsen af, at hun ikke var videre øvet indenfor dette område. 

[Adam Philips]

Adam var ikke en tålmodig person. Havde aldrig været det, ville nok heller aldrig blive det. Derfor havde det bestemt ikke behaget ham, at han pludselig skulle til at rende hele skolen tynd for at finde sin søster, da familien havde sendt en ugle til søskendeparret om en eller anden åndssvag familiesammenkomst. En ret forskrækket grævling havde sendt ham i retningen af tagterrassen, hvor Catherina skulle være forsvundet ud sammen med en anden elev. Irritationen over skattejagten var kun blevet større, og Adams humør var derfor ikke på sit højeste, da han endelig trådte ud på tagterrassen.

Synet var ikke jubelfremkaldende. Ikke at Adam havde jublet over at se nogen fyr siddende så tæt på sin lillesøster, men af alle fyre, det kunne have været, var det selvfølgelig krybet Miles Heeney, bølle og social taber - kort sagt: så tæt på magisk affald, man kunne komme i Adams øjne. "Catherina." bjæffede slangen, mens hans blik øjeblikkeligt formørknedes. Normalt kaldte han aldrig Cathy ved det fulde navn, men i en situation som denne virkede det som det rette for at understrege sin autoritet, havde han besluttet.

[Catherina Philips]

Catherina gjorde ikke andet end at lukke sine øjne da Miles lænede sig frem for at kysse hende. Det blide kys føltes underligt men også en smule godt. Havde hun ikke været så nervøs havde hun måske nydt det mere. Hun blev dog pludselig tvunget tilbage til virkeligheden da nogen kom ud på tagterrassen og til hendes rædsel viste det sig at være Adams stemme hun hørte. Hurtigt trak hun sig væk fra Miles og vendte usikkert sit blik mod sin bror. Hun så flovt på ham, men var for chokkeret til at rykke sig fra sin plads ved siden af Miles.
"Hej storebror.." Hviskede hun med en skyldbetynget stemme. Hun vidste ikke helt hvad det var hun havde gjort galt, men hendes bror virkede bestemt ikke begejstret og det var nok bevis for Cathy.

[Miles Heeney]

Det var noget nær som at kysse en død fisk. Ikke at Miles havde prøvet det, men sådan måtte det være. Hendes læber var bløde, men kolde og ubevægelige. Nærmest lammet. Kysset varede ikke lang tid før de blev afbrudt af lyden af en dør, der smækkede op, en lyskegle der ramte dem, og en mørk, vred, genkendelig stemme. Miles slap Cathys ansigt da hun drejede hovedet, man han ventede adskillige sekunder på at kigge på gerningsmanden, mens han prøvede at tøjle sin irritation. Der var ingen Miles ønskede at se mindre end Adam Phillips lige nu. Og så alligevel... Uden at flytte armen fra Cathys skuldre kastede Miles et blik på Adam. 'Phillips. Er du kommet for at joine min date med din søster?', lød det en smule spydigt. Miles var fristet til at læne kinden ind mod Cathy men modstod.
Det var tydeligt, at Cathy ikke havde fortalt hendes storebror noget om Miles. Dels af begge deres udtryk, dels fordi Cathy nok var flygtet med halen mellem benene for længe siden. Med mindre der var knas i søskendeforholdet. Det måtte komme an på en prøve.

[Adam Philips]

Det irriterede Adam grænseløst at have set Heeneys klamme læber presset mod den yngre søsters, hvilket var tydeligt at mærke på slangen. I nøje afmålte skridt trådte Adam mod de to. Kunne Heeney ikke bare fjerne sin uhumske arm fra hans søster? "Catherina, er du sød at fjerne dig fra Mr. Heeney?" selvom Adam mest af alt havde lyst til bare at gribe fat i hendes spinkle skikkelse og hive hende væk fra kollegianeren, forblev både hans kropssprog og stemmeleje roligt. Han ønskede ikke at skabe en scene, selvom han godt kunne trække den fuldt ud, hvis behovet kom for det. En del af ham frydede sig inderligt over, at han alligevel ragede godt fem centimeter over kollegianeren. Hidtil havde han ikke værdiget Miles et blik, men de brune øjne blev automatisk trukket mod ham, da denne talte.

"Nej, Heeney, jeg er kommet for at bryde dette lille regelbrud op." kommenterede han køligt og vendte blikket tilbage til sin søster. "Bliver det i dag, Catherina?" Der var kommet et snert af utålmodighed over Adams tonefald, selvom det stadig forblev nogenlunde kontrolleret.

[Catherina Philips]

Catherina så skræmt på sin bror og rykkede automatisk væk fra Miles på bænken, mens hun blev helt overvældet af situationen. Et øjeblik var hun ikke sikker på hvad der rent faktisk var sket, hvorfor var hun egentlig gået med til alt dette? Hun hadede jo at gøre noget forkert og hun havde jo vidst et eller andet sted at Adam højst sandsynligt ikke ville bryde sig om det - hvilket var grunden til hun ikke havde sagt det.
Skyldbetynget rejste hun sig op, lod tæppet glide ned på bænken ved siden af Miles, som hun så flygtigt på, inden hun bakkede tilbage til sin storebror. Hun følte ikke at det var helt høfligt at forlade Miles alene på bænken, men hun kunne ikke få sig selv til at blive.
"Ja.. Undskyld.. " Hviskede hun og så ikke på nogen af de to slanger, men på et ubestemt punkt i luften foran, mens hendes kinder blev varme i den kolde vinterluft. Hun havde det som om hun skulle dø af skam.

[Miles Heeney]

Det morede Miles umådeligt at se Adams rasende og truende facon, da han trådte hen mod dem. Sjældent så man Adam oppe og køre over noget som helst. Normalt var han en stille duks, der ikke gjorde sig specielt bemærket. Så dette var jo herligt. Og Miles havde kun lyst til at pirre ham yderligere. At drive ham helt ud over kanten. Et smil voksede frem, og Miles rejste sig på samme tid som Cathy. Det var dog som om den unge pige var glemt, og det var en sag mellem de to drenge. Det gjorde ikke meget, at Adam var højere end Miles, eftersom han var bredere.
'Regelbrud? Det her er en date, som Cathy selv er gået med til. Ingen tvang. Og du taler ærlig talt ikke særlig pænt til din søster'. Miles slap tæppet. Han klemte øjnene sammen.
'Du kan ikke holde mig fra hende', bemærkede Miles i håb om, at Cathy forstod det som en romantisk gestus, mens Adam ville fange truslen, der hang i ordene.

[Adam Philips]

Adam nikkede tilfredst, da Cathy gjorde mine til at rejse sig. At Miles så valgte at kopiere bevægelsen fik en sat gang i en nervøs trækning nær den ellers så rolige præfekts venstre mundvige. En pludselig trang til at sukke, hvilket ellers var så langt fra hans karakter, greb ham, men han holdt det nede og gik et skridt tættere på kollegianeren. "Hvis min søster meget gerne ville være her, havde hun nok sagt noget, men det har hun ikke," påpegede Adam skarpt, "vel, Catherina?" Blikket var stadig fæstnet til Miles. Der var noget over ham, der krøb under Adams hud og fik ham lyst til at begrave sin knyttede næve dybt inde i hans ansigt - bare for at se, hvor meget det kunne give sig under slaget, men han lod være.

"Så indtil hun direkte beder dig om igen at placere dine usle læber mod hendes, så jeg venligst, du lod min mindreårige søster være i fred." han havde en bitter smag i munden, og udsigten til at skulle bruge så meget som et sekund mere på Miles gavnede ikke til situationen. "Forstår vi hinanden, Heeney?" Stemmen var stadig autoritær omend den skælvede en smule, og Adam havde pustet sig en smule mere op end normalt.

[Catherina Philips]

Catherinas øjne flakkede nervøs mellem de to slanger, mens hun forsøgte at finde ud af hvordan situationen lige pludselig havde eskaleret så voldsomt. Miles viljestyrke var charmerende, men hendes storebror fik sat en del perspektiv på det, hvilket fik glansbilledet til at krakkelere en anelse. Hun bed tavst ned i sin underlæbe, mens hun rystedet på hovedet som svar på Adams flygtige spørgsmål. Hun havde ikke lyst til at være her, ikke længere.

"Nej." Hviskede hun så lavt at det nærmest ikke kunne høres og skævede flovt mod Miles. Det var ikke helt sandt, men hun turde ikke forsvare ham, det var lidt ynkeligt måske, men han kunne forhåbentlig klare sig selv. Hun var i hvert fald ikke den bedste til det, hun kunne jo knapt nok tale sin egen sag.

[Miles Heeney]

Miles betragtede afslappet Adam stille sig et skridt tættere på, så deres ansigter var næsten lige ude fra hinanden. Det ville være så fristende at læne sig frem og plante et smaskkys på præfektens næse, bare for at se, hvad det førte til, men han afstod. I stedet skævede kort til Cathy uden at kunne sløre en hvis afsky. Der var ikke meget rygrad i den tøs, hvis hun ikke engang kunne sige sin bror imod. Hun fik det til at lyde som om Miles havde slæbt hende hele vejen på tagtaressen, tvunget hende til at sidde og guffe slik i sig og til at kysse ham.
Adams autoritære stemme fik Miles til at smile skævt, hvilket ikke efterlod nogen tvivl om, at han ikke havde meget respekt for den jævnaldrene præfekt. Alligevel sagde han, 'Åh ja, vi forstår hinanden. Men når Cathy kommer til mig, holder jeg mig ikke tilbage. Du kan ikke altid være dér, Phillips, men bare rolig, jeg skal nok rapportere alt, hvad vi laver'. Igen kunne ordene misforstås, med fuldt overlæg fra Miles side.

[Adam Philips]

Adam bemærkede afskyen, der var at finde i Miles' blik til Cathy. Det kryb havde ingen grund til at føle afsky for en så fin pige som hende! Tilfredst nikkede han i Miles' retning ved søsterens svar. Så var den diskussion ligesom slut, og Adam skulle til at række ud efter hende og bringe hende ind i sikkerhed, da Miles igen talte. "Der bliver intet at reportere." konkluderede han køligt i et forsøg på at holde sin vrede og irritation under kontrol.
"Catherina, jeg tror det er på tide, du tager dine ting og går nu." Adam vendte kort ansigtet mod sin søster for at lade hende se alvoren, før han med bestemt greb tog fat om hendes overarm. Selvfølgelig ikke nok til at gøre skade på hende, men nok til at vise, at legen var slut nu. "Og Heeney? Lad dette være en engangsforeteelse." advarede Adam med truende tonefald, der ikke overlod nogen tvivl om alvoren i ordene.

[Catherina Philips]

Catherinas hjerte sank i livet på hende da Miles blik blev fuld af afsky og hun så på på ham med et undskyldende blik. Hun var dog tæt på at være bange nu, de to drenge stod så tæt at det næsten så ud som om de kyssede hinanden men hvis det bare havde været det. Hun skar en mindre grimasse da Adam tog fat i hendes arm, dog ikke fordi det gjorde ondt, men fordi hun var træt af deres åndssvage opførsel.
“Hold så op! I opfører jer som to kentaurere, jeg er ikke en lille pige mere Adam, jeg kan godt passe på mig selv. Jeg gik herop fordi Miles er sød og behandlede mig som en voksen kvinde, ikke et to årigt barn!” Udbrød hun med blanke øjne og hev sig fri af hans greb, hvorefter hun gik hen til bænken og tog sine ting.
“Jeg går min vej nu, af egen fri vilje, jeg gider ikke være sammen med nogen af jer” Hun lagde derefter armene over kors, løftede hovedet i en fornærmet mine i og forlod tagtarassen uden at se sig tilbage.

[Miles Heeney]

Miles løftede dovent øjenbrynet og rystede stumt på hovedet, som morede det ham, at Adam troede han kunne beordre Miles til noget med sit præfekt-sprog. 'Vi får se', sagde han blot. Det kløede i fingrene efter at give kollegiekammeraten én på siden af hovedet, men det ville afslutte hans og Cathys lille romance definitivt. Og lige nu, havde han lyst til at drive den så langt ud som han kunne, bare for at se Adams ansigt, når han kunne fortælle, at han havde taget lillesøsterens mødom. 
Miles betragtede Cathy marchere væk. Hun mindede ham om en lille, vred kanin, der prøvede at få et ord indført ved de voksnes bord, og Miles betragtede også snart Adam forsvinde. Han nåede lige at råbe, 'Du kan ikke beskytte hende forevigt, Phillips!'
Så vendte han sig mod hele optrinnet. Han måtte hellere finde eleven og få ham til at rydde op efter dem. 

[Adam Philips]

Adam åbnede munden for at give Heeney svar på tiltale, men lukkede den straks, da Catherina lod til at have en mindre mental sammensmeltning. Aldrig havde hun talt sådan til ham, og han brød sig bestemt ikke om, at hun synes øjeblikket var passende til at starte på det. Ikke alene var det dybt upassende at agere sådan over for sin storebror og præfekt, men så at ydmyge ham på den måde foran Miles Heeney. Adam satte straks rasende efter hende og fik hurtigt nået døren til tagterrassen, som han fik åbnet. Intet kunne være mere ligegyldigt end at give kollegianeren svar på tilråbet. Det var jo tydeligvis forkert. Selvfølgelig kunne han beskytte hende for evigt og længere endnu.

closed