En fjer bliver let til tre ravne

[Brody Blance]

Julia Marie Carpenter

Et enkelt skænderi, en øretæve den ene vej, en trukket tryllestav den anden vej. Brody kunne ikke helt huske detaljerne, der havde gjort, at han nu sad på et kontor i ministeriet og ventede på, at en af deres folk skulle tale med ham. Han var allerede på nuværende tidspunkt udmærket klar over, at det bare blev en sludder for en sladder om hvad man kunne og ikke kunne tillade sig og hans investering i den kommende samtale var ikke overvældende.

Han sad temmelig afslappet på en af stolene udenfor et lokale, som han antog var ment til forhør. Selv følte han sig ikke ligefrem som en kriminel, men Ballycastles ejer havde alligevel ment, at fuldt samarbejde var den rigtige vej at gå. Af samme grund var Brody blot trukket i et par løse, behagelige bukser og havde smidt en blå kåbe over tunikaen. Han nynnede lidt i sin kedsomhed, imens han ventede.

[Julia Marie Carpenter]

Der var run på denne eftermiddag og det havde medført, at Julia nærmest havde løbet fra den ene samtale til den næste. En del af hendes job bestod i at afgøre, om der skulle rettes sigtelse bedømt ud fra diverse beviser og vidnesbyrd. Det handlede om at have et åbent sind og kun holde sig til fakta. Noget hun i den grad måtte minde sig selv om, da hun gik ud fra forhørs lokalet for at hente den næste og fik øje på Brody Blance. Det var meget lettere at have et åbent sind, når det ikke drejede sig om en person, som hun på forhånd havde mere end nok fordomme omkring. Brody havde hun kendt siden Hogwarts tiden og allerede der havde han mest af alt fremstået som en tomhjernet Quidditch-bimbo. - Ud fra hvad hun kort havde opsnappet fra diverse sladderblade, havde den del ikke ændret sig spor.

- " Mr. Blance, hvis de vil være så venlig at følge med mig " bad hun og drejede rundt og gik tilbage ind i det lokale, som hun var kommet fra. De papirer der hørte til hans sag, lå samlet i en bunke på den ene side af et træbord. Rummets eneste interiør var bordet og to stole, en på hver side. Hun gestikulerede med den ene hånd, hvor Brody kunne sætte sig efter at have givet ham hånden formelt. Hun havde på fornemmelsen, at det her kunne blive en besværlig samtale. Brody mente garanteret ikke, at han havde gjort noget galt. - " Det drejer sig om en hændelse på De Tre Koste den 7. november, så hvis du nu starter med at give mig din version af hvad der skete. "

[Brody Blance]

Brody hævede et øjenbryn over kvinden, der hilste på ham. Han rejste sig i en nonchalant bevægelse og fulgte med, uden indledningsvist at konstatere, at det var rart at møde hende også - hvad hendes navn nu engang var. Han stak hænderne i lommerne på de løstsiddende uldbukser og standsede indenfor rummet, hvor han trykkede hendes hånd. Han dumpede afslappet ned at sidde igen og lænede sig lidt tilbage i stolen med hænderne flettet sammen bag nakken.

"Jeg er her aldeles frivilligt for at høre ministeriets version og forholde mig beklagende, så hvis du nu starter med at give mig dit navn og fortælle mig, hvilken drink jeg skal købe dig senere..." Han smilede skævt, så tænderne kortvarigt blev synlige.

[Julia Marie Carpenter]

Nej hvor var han provokerende. En ting var, at han virkede totalt ligeglad med, hvad han havde lavet på den kro, noget helt andet var, at han var så fræk at invitere hende på en drink. Hun kunne da umuligt være hans type. Hun gik jo anstændigt klædt! - " Pas på at jeg ikke vælger at tolke deres ord som en tilståelse, Mr. Blance " svarede hun ganske neutralt uden at trække en afslørende mine omkring, hvorvidt det var en joke eller ej. Desværre burrede de ikke folk ind i Azkaban for at være provokerende. Hun undede ham ellers gerne en plads. - " Mit navn er Julia Carpenter, men hvis jeg var dig, ville jeg gå mere op i, om mine sponsorer vil kunne lide en voldssigtelse, frem for hvilken drink jeg foretrækker " . Julia lod kort blikket hvile på ham, imens hun undrede sig over, hvad piger overhovedet fandt tiltrækkende ved fyren. Hun måtte udspørge Maggie.

[Brody Blance]

Brody kunne ikke tage det seriøst. Han havde trukket sin tryllestav i selvforsvar og han vidste udmærket, at han ikke havde det fjerneste at frygte. Hvis han var en god og stille dreng, ville han have beklaget og sat sig klar til belæringen, men han var ikke vandt til at blive nødt til at finde sig i idioti - eller bureaukratisk nonsens som dette. Han sænkede armene og lænede sig lidt frem i stolen med blikket låst fast i den unge kvindes mørke øjne.

"Hør så her, Carpenter. Du og jeg ved begge, at der ikke er noget grundlag for en sigtelse af den fjerneste art. Jeg sidder her, fordi vi hos Ballycastle sagtens kan forstå, at I vil have jeres på det tørre. Jeg er her for at være sød." Han hævede begge øjenbryn en anelse og det trak i hans mundvige. "Så jeg foreslår, at du trækker pinden ud og slapper af og så skal jeg nok svare på dine spørgsmål."

[Julia Marie Carpenter]

Der var ganske rigtigt ikke meget at frygte. Ingen af de involverede parter var kommet alvorligt til og indtil videre var der ikke nogen grund til at holde nogen af dem ansvarlige. Hun var dog stadig nød til at få Brodys udsagn, hvilket åbenbart bare skulle være svært. Kunne man bede ham sende den skriftligt? Hun lænede sig irriteret tilbage imod stolens ryglæn og så kort på ham med sammenknebne øjne, da han bad hende 'trække pinden ud'. - " Hvis du kunne tage det her en lille smule alvorligt, kunne vi hurtigt få det overstået og komme videre med vores liv " , noget hun i den grad så frem til. - " Så hvis du vil være sød at fortælle din version, så min pen her kan skrive den ned " bad hun og trak kort sin stav frem for at svinge den over en fjerpen, der straks livede op, klar til at skrible ned.

[Brody Blance]

Brody var stadig på toppen, selvom den unge kvinde irriterede hans blindtarm. Han sukkede og lænede sig lidt tilbage i stolen igen, imens han betragtede hende. "Det er svært at tage selvretfærdige bureaukrater alvorligt," konstaterede han afslappet. "Men jeg skal forsøge."

Han sendte hende et smil, der ikke helt nåede øjnene. "Det var en mørk og stormfuld aften..."

[Julia Marie Carpenter]

Så snart hun hørte starten på Brodys 'historie', pressede hun læberne sammen til en ufin linje og greb ud efter sin pen, inden den nåede for langt med at skrive. ARG! Hvordan kunne man være så useriøs?! Hun prøvede at bilde sig selv ind, at det skyldte, at den mangeårige Quidditch spiller nok havde fået for mange smashere i hovedet. Han havde bare været cirka lige så irriterende på Hogwarts. - " Har du virkelig ikke noget, du hellere vil end at sidde her? Kaste med nogle tromlere eller prøve dit held af på nogen letpåklædte piger? Det opsummere vel også cirka dine år på Hogwarts " ændrede hun i stedet taktik. Måske lyset for enden af tunnellen kunne få ham til at snakke, så de kunne komme videre.

[Brody Blance]

Brody hævede et øjenbryn og betragtede bureaukraten med et pludselig svagt interesseret blik. Hans mundvige sitrede lidt og han lænede sig afslappet tilbage i stolen med en kortvarig tavshed følgende hendes verbale opkast.

"Du ville vist ønske, at det havde været dig, der fik et slag ind, Frøken Carpenter," foreslog han roligt, som han lagde hovedet lidt på skrå. "Hvorfor? Er du jaloux?"

[Julia Marie Carpenter]

Det der kunne have været sådan en nem samtale, var begyndt at gå hende mere på nerverne, end det burde. Havde Brody ikke være næsten tyve centimeter højere end hende og nok vejet dobbelt så meget, så havde hun gerne sendt et slag ind. Realisme var dog en af hendes stærke sider. - " Jaloux? På hvem? " spurgte hun, da han tydeligvis prøvede at provokere hende. - " På dig? Quidditch har aldrig været min stærke side " misforstod hun bevidst hans spørgsmål. Hun følte sig dog heller ikke speciel jaloux på alle de piger, han rendte rundt med. Han skiftede dem jo tydeligvis ud hurtigere, end skribenterne kunne nå at få fat i deres navne.

[Brody Blance]

Brody hævede et øjenbryn med et sigende smil, men undlod at pointere at de vidst begge vidste præcis hvad han mente. Han nøjedes med at betragte hende underholdt og overveje hvilke fordomme denne lille fugl havde samlet sammen om ham.

"Hvorfor gør det dig så vred, at jeg ikke danser lige efter din pibe?" Hans fingre gled igennem det lyse hår og det endte svagt pjusket. Pjusket klædte ham dog immervæk bedre end vandkæmmet.

[Julia Marie Carpenter]

- " Jeg er ikke vred " påstod hun lettere utilfreds. Julia var irriteret, provokeret og tenderende til hidsig men vred - nej. En forklaring kunne han dog godt få. - " Det her er mit job og så længe, at du laver alt muligt andet end at svare på mine spørgsmål, forhindre du mig i at udføre mit job " . Hun viftede kort den hestehale, som hendes mørke hår var samlet i om bag skulderen. - " Vi kan desværre ikke allesammen leve af at spille et par Quidditch kampe om året " tilføjede hun og sendte ham et meget kort smil. Hun lod være med at nævne delen, hvor han poserede halvnøgen i de fleste magasiner. Hun kunne ikke finde en måde at sige det på, der ikke lød vulgær.

[Brody Blance]

Brody endte med at klø sig lidt i nakken, før han sænkede hånden og betragtede kvinden foran sig næsten alvorligt. Det sitrede dog stadig i hans mundvige. "Jamen du er også dygtig til dit arbejde med at få folk til at slappe af og åbne op. En ren charmebombe." Han hævede et enkelt øjenbryn og kunne ikke lade være med at smile skævt over sin egen ironiske kommentar.

"Hvem er egentlig din chef?"

[Julia Marie Carpenter]

Brodys ironiske kommentar fik Julia til at løfte det ene øjenbryn og se mistroisk på ham. - " Så du er nervøs i mit selskab? " spurgte hun og fandt den blotte tanke underholdende. Come on. Brody var ikke typen, der havde behov for at slappe af og åbne op. Han var rigeligt åben efter hendes mening. - " Jeg beklager, hvis du finder mig så intimiderende " . Hans mangel på seriøsitet tydede dog ikke på, at det var tilfældet. Mon der var nogen autoriteter i Brody Blances liv?
Hun kunne kun gætte sig til, hvorfor han ville vide, hvem hendes chef var, men hun havde ingen problemer med at svare. - " Afdelingslederen " .

[Brody Blance]

Brody grinede højt og betragtede kvinden foran sig med åbenlys munterhed, som han rystede på hovedet. "Du er sgu meget sød af en snerpet bureaukrat at være," svarede han flabet, før han lænede sig lidt frem i stolen og hævede øjenbrynene.

"Kan jeg ikke tale med din afdelingsleder om din forudindtagede holdninger, i stedet for at du spilder din dyrebare tid her?"