BAL- Stay Out![Private]

[ish]

Ishbel havde forladt salen for at kunne snakke med Nicklas uden at blive forstyrret eller være overvåget af folk omkring dem. Et eller andet sted var hun også bange for at flippe ud på ham igen og på den anden side var hun også bange for at komme til at tude eller andet for øjnene af folk. Desuden var den samtale de skulle have for privat og det kunne ikke tåle at blive forstyrret midt i det hele. Hun havde derfor besluttet at bruge den nærmeste lokale selvom det nok ikke var klogt hvis de blev opdaget. Døren til klasselokalet hvor de havde mugglerstudier låst så hun bøjede sig nedløftede op i sin kjole og trak sin stav frem som hun havde skjult under kjolen i en stavbeholder der kunne sættes fast til benet. Hun låste døren op uden et ord da hun havde lært at bruge enkelte lette formular uden at sige dem højt. Hun gik ind og sørgede for at lukke og låse døren efter dem.

[nicklas]

Nicklas fulgte bare med uden et ord. Han vidste ikke hvad hun havde planlagt eller hvor de var på vej hen. Han kunne dog ikke lade være med at blive overrasket over at hun var på vej ind i klasseværelset for mugglerstudier. Da han så hun låste døren fandt han sin egen tryllestav frem og pegede på døren "colloportus". Der kom en svuppende lyd og han vidste at døren nu både var låst og forseglet. Han gemte tryllestaven væk og rettede sin opmærksomhed mod Ishbel "nå. Hvorfor gemmer vi os så herinde?"

[ish]

Hunbetragtede ham tavst mens han forseglede værelset og lod blikket kort hvile på døren inden den blev vendt mod ham da han henvendte sig til hende. Ja godt spørgsmål. Hun trak vejret dybt ind og rettede blikket mod nogle lys som var rundt omkring. Med en lille bevægelse med staven blev fire af dem tændt og rummet blev badet i stille lys. De skulle jo kunne se hinanden og lyset var ikke så stærkt at det ville tiltrække sig opmærksomhed. Hun lagde sin stav på plads igen i dens beholder under kjolen inden hun så på ham igen. Alt det havde hun gjort meget roligt mest for at vinde tid hvilket han nok vidste. Hun så på ham og stillede sig en meter fra ham ”Nick..elsker du mig?” sagde hun spørgende og med en rolig tone som ikke viste hvor nervøs hun var inden i.

[nicklas]

Nicklas hævede igen et bryn, men så samtidig meget overrasket ud. Der gik lidt tid før han fik taget sig sammen og fik samlet tankerne. Han tog en dyb indånding og satte sig på et af bordene. Ligesom hende prøvede han at vinde så meget tid som muligt. Til sidst vidste han dog at han ikke kunne trække tiden længere. Han så hende direkte i øjnene "ja jeg gør". Han vidste at hvis han skulle have så meget som en chance hos hende måtte han være ærlig "men jeg ved ikke om det er gengældt. Det er noget kun du kan svare på om det er".

[ish]

Hun betragtede ham mens han satte sig på bordet og så ellers afventende på ham med et opmærksomt blik. Hans svar fik en klump til at sætte sig fast i hendes hals og hun følte hvordan sommerfuglende var i oprør i hendes mave. Da han spurgte om hun gengældte hans følelser anede hun ikke hvad hun skulle svare. Hun var som frosset fast i sin plads hjertet sank i livet på hende og selvom hun lukkede munden op for at svar forlod intet hendes mund. Hun forsøgte igen og var bevidst om at hendes stemme ville ryste ved svaret. Hun rødmede sig for at klar den fløjlsbløde stemme ”Det .. det er det” hendes stemme var så spinkel at den knap kunne høres. Det havd ehun jo altid vidst at det var men alderen..??det var problemet!

[nicklas]

Nicklas nikkede med et svagt smil. Af en eller anden grund syntes han det blev lettere for ham selv at hun også lød som om hun var fandens nervøs. Han rejste sig op, gik over til hende og stillede sig foran hende "now, det vi så skal finde ud af, er om alderen skal stoppe os eller ej. Jeg har truffet mit valg. Hvad siger du?". Han rørte hende ikke selvom trangen til det var stor, men han besluttede sig for at det nok var bedre at lade være lige nu. Der var allerede sket så meget i aften.

[ish]

Hun betragtede ham nervøst da han stillede sig foran hende og turde næsten ikke se ham i øjnene. Hun bed sig i underlæben. Hun ønskede ikke at deres forhold skulle være hemmelig men folk ville nok ikke forstå det. Hun sukkede ved det sidste i hans sætning fik hende til at se op på ham. Han havde besluttet sig. ”Jeg ved det ikke Nick..” sagde hun ”Jeg..siger…ja” sagde hun og håbede virkelig ikke at hun ville komme til at fortryde sit svar. Hun så på ham for at se hans reaktion.

[nicklas]

Nicklas følte hvordan resten af hans nervøsitet forsvandt og i stedet følte han at han kunne flyve. Han smilte svagt og så hende bare i øjnene "det er jeg meget glad for. Vi kan altid diskurtere detaljer senere, lige nu... er der ingen grund til bekymring for vi er helt alene... your move". Han vidste det var lidt flabet at give den videre til hende, men han vidste også at det nok var hende der ville have sværest ved det. Det måtte komme med tiden. Han håbede bare inderligt ikke at hun ville fortryde det.

[ish]

Hun kunne se at hendes svar havde gjort ham glad hvilket også gjorde hende glad. Tænk at de gik fra et kæmpe skænderi til at.. være kærester? Tanken var underlig og fik hende til at rødme. Hun nikkede blot og da han sagde at de var helt alene blev hun bevidst om hvor alene de endelig var. Hun så en anelse misfornøjet på ham da han sagde at det næste træk var hendes men tog sig sammen. Hun formindskede afstanden mellem dem ved at træde de få skridt tættere på ham. Han var meget højere end hende selvom hun var omkring 170 med de høje hæle på. Hun lod sine hænder glide fra deres plads ned langs hendes side og lagde dem mod hans bryst inden hun stillede sig på tæer, helt nervøst. Det føltes som om hun aldrig havde været så tæt på ham før hvilket jo ikke passede. Hun plejede nærmest at sætte sig i skødet på ham men dette var anderledes. Hendes hjerte hamrede vildt idet deres læber kun var få centimeter fra hinanden. Hun lagde hovedet let på skrå og lod blikket forlade hans for at glide hen over hans læber hvorefter hun trykkede læberne forsigtigt mod hans.

[nicklas]

Nicklas kunne mærke hans puls stige idet hun gik tættere på ham. Han kunne se hun blev nødt til at lette sig for at nå ham. Han kunne ikke lade være med at smile over det, men det overraskede ham alligevel at hun gjorde det så direkte. Han gengældte kysset, mens han lagde den ene arm om hendes lænd og den anden hånd op på hendes nakke. Han kunne mærke han begyndte at slappe af og da de brød kysset fjernede han ikke sine arme, men så bare på hende *wow. Jeg havde ikke regnet med at det ville lette så meget at kysse hende*. Tanken kom bare uden at han rigtigt tænkte over det, men han sagde ikke noget endnu. Han betragtede hende bare i lidt tid. Da han endelig fandt stemmens brug kunne han ikke finde på noget at sige så han sluttede bare med et "tak.

[ish]

Hanslæber føltes så bløde og hun lod sig faktisk trække med ind i det hun lod øjnene glide lidt i og nød blot følelsen som hun ikke havde forventet hun ville nyde så meget. Tænk at hun havde holdt den del af sig selv hemmeligt ja for selv sig selv. Da kysset blev brudt lod hun sit blik glide ind i hans igen. Hun smilede svagt da han takkede og nød følelsen af at stå så tæt på ham. Hun brød øjenkontakten for at lade panden hvile mod hans bryst inden hun så op på ham igen. Hun strøg sin ene finger hen over hans læber ”Lyserødt klæder dig ikke” sagde hun med en drillende tone, hendes lipglose havde smittede af på hans læber under kysset og medmindre alle skulle vide at han havde kysset en eller anden skulle han stå stille og lagde hende tørre det af.

[nicklas]

Nicklas smilte svagt og ville ønske at tiden ville stå stille for så kunne han få lov til at stå her og holde om hende i al evighed uden nogen ville kunne sige noget til det. Han lod sin ene hånd - den der var ved hendes nakke - glide ned til den mødte den anden på hendes lænd. Han kunne ikke lade være med at grine da hun tørrede hans læber af "du ville nok have mere held med at holde mine læber rene hvis du tørrede dine egne af". Hans tonefald var drillende og flabet og der var ingen tvivl om at han kun mente det i sjov. Han smilte lidt større og kyssede hende på panden, inden han bare betragtede hende uden rigtigt at vide hvad han mere skulle sige.

[ish]

Hun nød at han holdt hende tæt ind til sig. Hun lod sin hånd som havde hvilede mod hans bryst glide rundt om hans nakke efterfulgt af den anden. Hun himlede med øjnene ved hans ord dog var hun ikke det mindste fornærmet eller noget, hun drillede bare. Hun lod sit blik glide rundt og fandt en pakke servietter. Hun trak et stykke ud og tørrede sine læber af ”Tilfreds?” sagde hun drillende og lod sine hænder glide rundt om hans nakke igen. Hun smilede da han kyssede hende på panden ”Jeg tror jeg har været et fjols de sidste mange år” sagde hun med et stort smil og blinkede drillende til ham.

[nicklas]

Nicklas' smil blev større og han rystede opgivende på hovedet "jeg vil altid være tilfreds med dig uanset hvad". Han hævede et bryn da hun sagde at hun havde været en idiot, men han smilte trods alt svagt "så længe du er min idiot er jeg glad". Han smilte lidt større og han havde et drillende glimt i øjet. Han nød at være så tæt på hende. Det var som om han ikke rigtigt havde fundet ud af, at værdsætte hendes tilstedeværelse før nu. Han så hende bare i øjnene og kunne slet ikke se sig mæt. Der var intet der skulle forhindre ham i bare at stå her og holde om hende.

[ish]

Hun smilede ved hans svar og strøg hans kind “Det er jeg glad for.. for jeg dummer mig en del og er ikke den bedste til at undskylde” sagde hun drillende uden at ændre på sin stilling eller give slip på ham. Det næste han sagde fik hende til at le sin velkendte blide latter . Hun så længe på ham og nød faktisk at se ham i øjnene. Desværre vidste hun at hun snart skulle tilbage til ballet for hun havde trods alt en date ”Vi må vist heller smutte tilbage til ballet..jeg har faktisk en date at du ved det og det bliver svært at forklar” sagde hun drillende og håbede faktisk på at han skulle blive jaloux eller sådan noget.