Sense of Doubt

[Nina Aiken]

Tag: James Lowell | Wearing: uniform

Sommerferien burde have været en chance for at restitueret fra et ganske forfærdeligt skoleår, men så havde Nina pludselig skulle bekymre sig for sin søsters hemmelighed og det havde distraheret hende fra den træning der ellers normalt fyldte hendes ferier. Og netop som hun troede at nu var der styr på tingene havde hendes forældre valgt at have en alvorlig samtale med hende. Eller det vil sige hendes far havde talt og hendes mor havde kigget på med en uinteresse der skar dybt i Nina, især efter hun fik at vide hvad det omhandlede. Tilsyneladende havde hele affæren med Jack formået at sænke hendes i forvejen ikke særlig høje 'værdi', og Greg havde valgt, før det blev for sent, at arrangere et ægteskab til hende via sine kontakter.
Med en fyr hun aldrig så meget som havde talt med. Nina havde et eller andet sted vidst at det sikkert ville blive hendes åg, men med Jack havde hun kunne narre sig til at tro at det ikke blev nødvendigt. Nu stod hun der en aften i første skoleuge og havde aftalt et møde med Lowell. Hun havde foreslået det tomme lokale på syvende fordi det dels, var tomt, og dels var tættere på hans ravenclawtårn. Bare fordi hun egentlig ikke havde nogen emotionel investering i deres trolovelse kunne hun stadig være betænksom.

[James Lowell]

James så på den lille seddel i sin hånd og læste de fint nedskriblede ord endnu en gang. Det tomme klasseværelse på syvende sal. James tænkte sig om - mens hans knugede hånden rundt om sedlen og begyndte at gå - han havde faktisk aldrig været der før. Og jo mere han tænkte, gik det op for ham, at han aldrig rigtig havde udforsket skolen i de seks år, han havde gået der. Der var sikkert mange hemmelige korridorer og rum, som han ikke kendte til. Denne åbenbaring gjorde dog ikke et stort indtryk på ravnen, og tanken var hurtigt forsvundet ud af hans hoved, mens han i et roligt tempo bevægede sig gennem den blå opholdsstue. Så vidt han havde forstået, lå klasselokalet tæt på Ravenclawtårnet, så han følte ikke behov for at skynde sig - det var kvart over, de havde aftalt at mødes, ikke?

James stak hænderne i lommerne, da han nærmede sig destinationen. Med et søgende blik så han ned ad gangen, men kunne ikke få øje på nogen. Tøvende fortsatte han lidt endnu, hvorefter han stoppede foran den dør, han havde fået fortalt, var det tomme klasselokale. Med en vis usikkerhed tog han den ene hånd op af lommen og trykkede dørhåndtaget ned. Da døren gled op, stak James sit hoved ind og så rundt. Han fik hurtigt øje på den blonde skikkelse, da hun selvfølgelig var den eneste, der befandt sig i lokalet, og af ren refleks formede hans læber et lille smil. Han trådte uden tøven helt ind i lokalet og lukkede døren efter sig. Da han stod få meter fra den unge kvinde, løftede han den frie hånd i en hilsende gestus. "Nina," lød hans dybe stemme, og han rømmede sig diskret for at lyde mindre træt. Hånden fandt hurtigt sin sikre plads i bukselommen igen, og James lod blikket glide rundt, imens han talte. "Har du altid kendt til dette sted?" Spørgsmålet blev stillet af ren høflighed for ikke at slå ned på det tunge emne med det samme. Men det kunne selvfølgelig også være, at Nina var ligeglad med small talk - det vidste han ikke. De havde aldrig rigtig talt sammen før.

[Nina Aiken]

Sin næsten anstændige opdragelse til trods, havde Nina ingen idé om hvordan hun skulle opføre sig overfor sin kommende mand. Hun tillod sit blik at løbe op og ned af Lowell en enkelt gang før hun slog det ned. Det var jo ikke fordi han ikke var attraktiv, så der var hun i det mindste sluppet billigt. Så var spørgsmålet bare om de kunne få opbygget et ordentligt forhold, hvis dette da skulle være resten af hendes liv. Hvis han altså ville have hende.. En tanke der vakte lige dele gru og håb.
"..Folk plejer bare at holde private møder her.." Sagde hun så lavt at verbet næsten snarere skulle være 'mumlede'. Sekundet efter slog det hende hvilken implikation der lidt var i den sætning, især i forhold til hvordan hun kendte til klasseværelse. At det så var sandt.. Nina skævede til et meget specifikt bord med et tvetydigt udtryk.
"Jeg mener.." forsøgte hun at forklare altimens hun underkæmpede trangen til at rødme. Uden at vide hvad hun skulle sige, søgte hun at skifte emne: "Ville.. ville du foretrække hvis jeg kaldte dig Lowell eller.. James?" spurgte hun, atter med øjnene rettet stift mod gulvet, læberne i en tynd streg og en let rødlig kulør i hendes kinder.

[James Lowell]

James nikkede til det, Nina sagde. Uden forståelse for, hvad det var, Nina egentlig mente, kom den mandlige ravn flygtigt til at tænkte på, hvor mange små udvalg der egentlig var på skolen, og hvor lidt (faktisk overhovedet ikke) han tog del i dette. Han var derfor ikke klar over, at der faktisk blev holdt private møder - men det gav nu god mening, og han lagde derfor ikke noget i Ninas efterfølgende 'jeg mener', der aldrig blev færdiggjort.

Det kom lidt bag på James, da Nina stillede sit spørgsmål - han forstod dog godt hvorfor. Det var vigtigt at holde den høflige tone overfor hinanden, og han vidste, at hvis han ikke gjorde det samme, ville hans forældre (især hankønnet) blive skuffede over ham. Ansigtet faldt derfor i seriøse folder igen, da han svarede pigen. "For min skyld må du gerne kalde mig James," sagde han og prøvede at få øjenkontakt med den blonde skikkelse, der ellers havde vendt blikket ret så stift ned i gulvet. Han ville faktisk helst have, at hun kaldte ham ved hans fornavn. "Bare det, der passer dig bedst," tilføjede han for at underlette hendes rødmen og trak prøvende på smilebåndene.

For ikke at stå og stirre på den anden satte James i bevægelse og slentrede roligt hen til vinduet, hvor han vendte blikket ud og betragtede skolens udendørsarealer. Himlen var overskyet og så ud til at byde på regn - James studsede dog ikke for længe over dette, da Nina stadig befandt sig i rummet, og han vendte sig derfor om igen. Hænderne sneg sig ned i bukselommerne igen, som han ventede på, at hun skulle sige noget - hun havde vel inviteret ham herop af en grund.

[Nina Aiken]

Nina havde aldrig set sig selv som en af den slags piger der gik i panik. Bekymre sig kunne hun, især når Jack eksempelvis lod til at undgå hende for anden uge i træk, men hun havde lidt håbet at have tilstrækkelig selvkontrol det at håndtere det meste. Men der i klasseværelset, med en fyr der virkelig ikke sagde hende noget, mærkede hun pludselig et snert af frygt. Fordi hvad nu hvis de aldrig kom sig over det stadie? Hvis hun var dømt til et livslangt ægteskab muliggjort kun via den absolut nødvendige tolerance. Ville hun til sidst forsvinde ind i sig selv, og hade de børn hun selv havde sat i verden, selvom de aldrig havde begået anden synd end at være yderligere et bevis på at hun tilhørte en mand hun kun netop kunne fordrage..? Ligesom hendes mor.
Det vidste Nina ikke om hendes hjerte kunne bære uden at briste.
Optimisme var ligeledes ikke en ting hun som regel gjorde sig i, men for en gang skyld tillod hun sig at være håbefuld. Det var trods alt kun resten af hendes liv der red på det førstehåndsindtryk hun gjorde sig.
"James.." bekræftede hun med et meget lille smil, "..Jeg tænkte bare at vi havde.. brug for at lære hinanden at kende, givet.."
Længere kom hun ikke, men hun havde stærkt på fornemmelsen at han vidste præcis hvad hun mente.

[James Lowell]

James betragtede den blonde skikkelse, mens hun talte, og kneb næsten umærkeligt øjnene sammen, da hun skulle til at afslutte sin sætning. Det sidste kom dog aldrig, men som hun sikkert også regnede med, var han udmærket klar over, hvad hun mente - denne beslutning gjaldt trods alt resten af hans liv.

Ved denne tanke stoppede James op - ikke fordi han var midt i en bevægelse, men ren mentalt - og han tænkte lidt nærmere over dette. Resten af hans liv. Af en eller anden grund havde han ikke rigtig tænkt på det før nu. På nuværende tidspunkt kunne han ikke sætte en finger på, hvilken følelse det var, der pirrede i punktet mellem hans bryst- og maveparti, og han skubbede derfor de tanker til siden - for nu. Ravnen ville helst beholde overblik over situationen, da det hele kun ville blive meget værre, hvis han også begyndte med uafsluttede sætninger. "Ja, selvfølgelig," mumlede han enig og nikkede, mens han fortsat prøvede at smile.

Hvad skulle han spørge hende om? Hvad hun syntes om trolovelsen? Nej. Det var nok ikke en god idé. Så poppede det op i hans hoved. "Du spiller Quidditch, ikke?" spurgte han og vippede lidt frem og tilbage på fødderne, som om han var tilfreds med det spørgsmål, han lige var kommet i tanke om. Var hun angriber eller basker? Det kunne han ikke lige huske, men det var jo passende at lade hende om at svare på det.

[Nina Aiken]

Optimisme var som sagt en uvant følelse for den unge kvinde, og derfor skulle der ikke gå længe før hun begyndte at føle sig mentalt udmattet i forsøget på at se lyse sider i en situation der ikke havde mange. Derfor kom spørgsmålet også en smule bag på hende, men var der noget Nina var god til, så var det at stole på at hendes udkårne vidste hvor han ville hen med samtalen. Dette var derimod ikke positiv tænkning, det var et dybtsiddende indlært faktum.
"Det gør jeg, ja." svarede hun med et mildt forbavset og sågar en smule håbefuld. Det udtryk blev dog umiddelbart udskiftet af flovt rødmende kinder, "Jeg spiller basker.. Er.. Jeg mener.. Er det okay med dig?"

[James Lowell]

James' blik vandrede roligt forbi Nina og ud af vinduet igen, da en svag, tappende lyd langsomt fyldte rummet. Med et tænkende udtryk betragtede troldmanden et øjeblik dråberne, der blødt ramte ruden og gled ned. Det lignede næsten årer, tænkte James flygtigt, før Nina svarede ham på sit spørgsmål, og han vendte blikket tilbage på hende. Basker. "Så havde jeg gættet rigtig," sagde han, før han opfattede det spørgsmål, hun havde stillet ham. Forbløffet fnyste han et dybt grin. "Ja, det er . . . okay," svarede han tøvende, da han alligevel ikke havde forventet, at Nina ville spørge om tilladelse om alt. (Når han tænkte nærmere over det, forstod han alligevel godt).

"Jeg kan faktisk godt lide det," tilføjede han og smilede oprigtigt. James var fan af Quidditch - han spillede ikke selv, da han foretrak at svømme, men elskede at se med. "Til næste kamp skal jeg nok heppe på dig!" Ravnen var ikke vant til akavede situationer og tænkte derfor ikke over, hvor tydelige signaler han udsendte, da han ganske udiskret løftede venstre hånd og kløede sig i nakken. Der gik et tøvende øjeblik, før han forstod, at han skulle fortsætte samtalen. "Jeg svømmer helst," forklarede han og stak hånden ned i venstre bukselomme igen. "Er det okay med dig?" udbrød han i et forsøg på at være sjov, men kom pludselig helt i tvivl - var det overhovedet sjovt?

[Nina Aiken]

Meget mod hendes vilje, mærkede Nina rødmen sprede sig yderligere. Hun havde ærlig talt ikke forventet et så entusiastisk opbakkende svar. Jack havde aldrig rigtig sagt noget til at hun spillede Quidditch, men omvendt tvivlede hun på at frivilligt havde været til nogen af hendes kampe. Generelt havde det bare været et spørgsmål om at hun overhovedet ikke nævnte det og så ellers brugte diverse elixirer for at holde sin hud blød. Hård hud var ikke attraktivt. Pyt med at det bare betød at hun kunne få vabler på ny efter hver eneste træning. Et eller andet sted nærede hun et lille håb om at James ville lade hende gøre hvad hun ville, og den tanke sendte et lille smil til hendes læber. Det var dog kun kortvarigt fordi hans fortsatte tale forvirrede hende mere end bare lidt.
"Hvad mener d-.. Du er.. Jeg mener.." udbrød hun forvirret, før hun roligere fortsatte: "Jeg ville aldrig antage at det var mit sted at forbyde dig noget."

[James Lowell]

James bemærkede Ninas rosa kinder, men kommenterede ikke på det. Han forstod efterhånden godt, at han ikke ville kunne redde den akavede start, de havde fået sig. Ikke nok med, at de som forlovede mødtes for første gang, havde Nina også startet hårdt ud med at tale om regler i deres forhold. Han havde slet ikke været forberedt på det og følte derfor ikke, at han på nogen måde havde overblik over situationen. Selvom James ikke var den store sladdertaske, havde han godt overhørt små rygter om Nina Aiken, og for et øjeblik svirrede en tanke uroligt bag hans pande: fremstod han svag overfor hende? James ville ikke være i et forhold med Nina, hvor han enbart dominerede over hende (det mindede ham for meget om hans far), men taget hendes vilde natur i betragtning, kunne hun måske finde på at gå bag hans ryg-

Ravnen rystede hurtigt tankerne af sig. Det var ikke retfærdigt at stå og dømme hende på denne måde. De kendte ikke engang hinanden, og han vidste jo ikke, hvad der gik igennem hendes hoved på nuværende øjeblik. Han nikkede blot til det, hun sagde for at droppe emnet, der havde et hint af ubehagelighed. James ville egentlig have sagt, at han ikke ville forbyde hende noget, men hold tæt. Man ved jo aldrig, tænkte han ubevidst i baghovedet.

"Jeg forstår godt, hvorfor vi har denne samtale," begyndte den unge mand roligt med blikket på den regnvåde rude. Den bløde lyd af regn herskede et øjeblik. "Men jeg vil hellere se tiden an - man ved aldrig, hvad der kommer til at ske," fortsatte han og trak let på skulderen. De kunne sagtens blive ved med at lave regler for sig selv, men situationen ville måske være noget helt andet om en måned, og det var derfor, at James ønskede at vente.

[Nina Aiken]

Et suk forlod Ninas læber. En lille, let lyd der modsat hendes ansigt udtrykte hendes splittede følelser. Uden at være fuldkommen sikker på hvor samtalen var på vej hen, lod det umiddelbart til at Lo-.. James ikke regnede med at deres forhold kom til at ske, hvilket på en gang fyldte hende med både lettelse og gru. Og måske skulle hun bare lade forholdet gå sin gang, men på den anden side.. På den anden side havde hun ikke lyst til at være alene. Og måske havde hun været lidt for passiv overfor Jack, måske krævede det en smule indsats fra hendes side hvis det skulle fungere. Måske skulle James bare overbevises, og Ninas hjerne var allerede i gang med at finde en løsning.
For nu nøjedes hun med at tilbagelægge den distancerende afstand mellem dem og forsigtigt lægge en hånd på hans skulder. En let kontakt der dog stadig tillod hende at konstatere at han var væsentlig mere.. fast end Jack havde været. Uden rigtig at være sikker på at det var det rigtige at gøre, vippede hun frem på fødderne og kyssede ham. I et splitsekunds usikkerhed om mål - kind eller mund - endte hun med blidt at trykke sine læber mod hans mundvig.
Det var ikke fantastisk. Det var ikke engang særlig godt. På den anden side følte hun heller ikke den afsky hun lidt havde frygtet. Faktisk vækkede den ellers så betydningsfulde gestus ikke nogen betydningsfulde følelser i hende. Nu havde Nina bare ikke tænkt længere, så hun blev stående der, med et afventende blik og en hånd der ikke helt turde bryde kontakten til hans skulder.

[James Lowell]

James bemærkede en bevægelse i øjenkrogen, men nåede akkurat kun at vende hovedet væk fra vinduet, før et blidt kys blev plantet i hans mundvig. Forbløffet over Ninas handling stod James som limet til gulvet og kiggede på hende. Det gik først op for ham nu, at hun havde lagt sin hånd på hans skulder, men han fjernede ikke øjnene fra hendes ansigt. Hendes ganske kønne ansigt, tænkte han flygtigt, men afbrød sig selv og sine tanker, da det gik op for ham, at begge hans hænder hvilede på Ninas hofter. Ganske let havde han trukket hende lidt ind mod sin egen krop - de havde dog stadig nogle få centimeters afstand i mellem dem, men James turde ikke lukke mellemrummet.

Han sagde ikke noget, selvom tankerne snurrede vildt i hans hoved, og da han forsigtigt førte sin ene hånd længere op ad hendes side, fandt han nu stilheden behagelig. Ravnens hånd standsede, da han mærkede kanten af hendes undertøj mod sine fingre. Hans åndedrag sitrede en anelse, og blikket faldt på hendes læber. Han vidste ærlig talt ikke, hvad han skulle gøre. Det var længe siden, at James havde haft nogen form for intim kontakt med en pige, da hans seneste forhold var endt katastrofalt - mildt sagt. Han brød sig dog ikke om at tænke på dette, men kunne ikke undgå at falde lidt i staver, som han stod og holdt om Nina. Det var egentlig meget dejligt blot at stå her.

[Nina Aiken]

Selv hvis følelserne egentlig ikke var der, var det ganske rart bare at blive rørt ved igen. Et lille smil spirede i hjørnet af Ninas stoiske udtryk, og hun kiggede blufærdig ned hvor hendes blik faldt på hånden på hendes hofte. Stadig ret tøvende men dog opfordrende lagde hun sin egen oven på hans og se da op. Det var tydeligt at han var lige så usikker som hun, og selvom at hun ikke rigtig kunne bebrejde ham for det, betød det stadig at handlingen ikke påvirkede hende som meget som den kunne have. Hun kunne vel ikke gøre for at hun var til aggressivt insisterende initiativ; når en mand vidste hvad han ville have og tog det. Naturligvis, hvis pågældende mand ikke var en hun brød sig om, ville det blive værst for dem selv, men som hun stod der med James der havde opdaget kanten af hendes sports-bh (skulle hun nu til at gå med lingerie igen?), håbede hun næsten at han ville forstå. Det blonde hoved blev lagt en anelse på sned, og de stadig ikke helt smilende læber spidset sigende.

[James Lowell]

Selvom det var behageligt med en andens nærvær, havde James næsten bestemt sig for at trække sig væk fra det kvindelige væsen foran sig. Han syntes ikke, at det virkede rigtigt at lære hinanden at kende på denne måde - selvom Nina (trods hendes små og firkantede former) havde en tiltrækkende virkning på James. Men i det han skulle til at trække sig tilbage, mærkede han Ninas spinkle hånd på sin, og han stoppede sig selv. Slangens handling vækkede et eller andet inde i ham, og han løftede blikket og så hende dybt i øjnene.

Frygten forsvandt, og han fjernede afstanden mellem deres kroppe med et lille ryk (det var blev lidt fastere end forventet, men han blev lidt grebet af Ninas . . . interesse for ham). Samtidig bukkede han nakken og førte sine læber hen til hendes. Han tøvede et splitsekund, men lagde derefter de få millimeter bag sig og kyssede hende. Det kildede let i hans fingerspidser, og selvom han havde lyst til at smile, var der et eller andet der afholdt ham fra at gøre det. James holdt kysset lidt endnu (lidt for længe taget i betragtning af, at de faktisk ikke kendte hinanden), hvorefter han gav slip både på hendes læber og hendes hofter. Han forblev tavs og tog et lille skridt tilbage (det var ikke helt medvilligt). Situationen havde taget overhånd, og det var ikke sådan, James ville have det skulle være - det troede han i hvert fald.

Hans blik borede sig ikke dybt i hendes mere, men hvilede halvt på hendes mave og gulvet bag hende. Hænderne fandt frem til bukselommerne og gemte sig. Han skulle egentlig have sagt noget nu, men vidste ikke, hvad det skulle være. På den ene side ville han gerne hive fat i hende igen, men på den anden side virkede det helt imod hans natur at gøre det. Lyden af regn fyldte derfor rummet og vedblev, hvis ikke en af magikerne åbnede munden.

[Nina Aiken]

Nina frygtede kort at hun havde gået for vidt, da James lod til at ville trække sig væk, men så sukkede hun andet - skønt af en anden grund - og lod sig trække ind imod ham. Endnu engang kunne hun konstatere, denne gang med lang større sikkerhed, at James var ret muskuløs. Han havde vist også sagt noget om at han svømmede. I hvert fald følte hun sig betydeligt mere sikker, både i hans hænder og i deres spæde forhold generelt. Kysset var også helt okay denne gang.
Da James så endelig trak sig væk efterlod han en lettere stakåndet og ellers generelt rødkindet Nina der straks ærbart slog blikket ned. Lidt ligesom ham var hun også påvirket af hvor tidligt i deres forhold de befandt sig, og som den problemløser hun nu engang var, løste hun det problem. Så var spørgsmålet bare formulering..
"Måske kunne jeg tage med dig ud at svømme en dag..?" spurgte hun forsigtigt. En god hustru satte sig vel ind i sin mands interesser, og han havde lovet at se hende spille Quidditch, "..Hvis jeg altså må?"