BAL - Just around the corner

[lou]

Tråden foregår senere på aftenen

Ballet var i fuld gang. Det virkede til, at punchen var blevet spiffet med noget, så Lou havde taget det roligt med drinksene. Alligevel kunne hun da mærke, at samtaleemnerne kom lettere til hende, og hun havde danset med to tre fyre, hvoraf hun kun kendte navnet på den ene. Hendes fødder var allerede ømme, selvom aftenen endnu var lang, så hun havde fundet sig et afsides bord helt nede i den anden ende af salen, hvor der ikke var særligt mange menesker.
Med en dyb udånding satte hun sig på bordkanten og smed sin håndtaske ved siden af sig. Som støtte satte hun hænderne ved siden af sine lår og lænede sig mod dem - hun bukkede hovedet let fremad og mærkede, hvordan det snurrede lidt i baghovedet. Lidt pludselig boblede hun over med en lavmælt latter, men den gik hurtigt over igen. Ja, hun havde danset og hygget sig, omend overfladisk, men på intet tidspunkt med sin date. Tanken fik hende til at føle sig lidt ynkelig, og hendes evne til at grine føltes pludselig meget fjern, selvom hun lige havde bevist, at den virkede udmærket.
Et fnisende par fandt sin vej forbi Lou, der stadig sad med hovedet bøjet forover. Hun nægtede at se op for at se, hvem det var.

TAG: Aiden Ivory

[Aiden Kane Ivory]

Aiden havde selv været rimelig forsigtig med hvad han drak og det var derfor gået ret godt med at holde sig på den fra de drinks med alkohol. Han havde snakket med en del folk men aldrig havde han haft så svært med at komme forbi folk, alle havde pludselig lyst til at snakke. Da endnu en kom hen imod ham undskyldte han sig med at han havde en vigtig person han skulle snakke med og var derved kommet forbi denne for at opdage at Lou havde fundet endnu en at danse med. Han ventede tålmodigt indtil dansen var forbi og dukkede få skeunder efter at hun havde sat sig ved bordet op ved siden af hende…eller rettere bag hende. Han lænede sig ind over hende bag fra ”Du ser smuk ud” hviskede han blidt med en klar stemme. Han satte sig ved siden af hende med de grøgrønne øjne hvilende kun på hende.

[lou]

Lou stirrede ned på sine lår og lod sit pandehår hænge ned foran sit ansigt. Hun havde hørt nogen gå bag hende, men hun vidste ikke, at det var Aiden, før han hviskede til hende, at hun så smuk ud. En behagelig bredte sig i hendes bryst, og hun var ike andet end glad for at se ham. Hun kiggede op og fik endelig hans dejlige, velkendte smil at se, og hun gengældte det med et svagt men oprigtigt smil.
"Tak Aiden." sagde hun mildt. Det var, som om hendes arme var holdt op med at virke, for hun ville gerne give ham et kram eller tage hans hånd, men der skete ikke noget. Det gik op for Lou, at hun ikke anede, hvad hun skulle sige.
"Har du hygget dig?" spurgte hun derfor af mangel på bedre spørgsmål og syntes selv, at det var dumt, lige så snart hun havde sagt det. 'Jeg er glad for at se dig' ville være mere oprigtigt, men ordene fandt ikke vejen til hendes mund.
"Jeg så dig stå med Adam og Julie oppe ved punchen." Hun udelod med vilje Rachels navn, fordi hun på ingen som helst måde ville tale om hende lige nu. "Var det jer, der hældte alkohol i?" spurgte hun og så sigende på ham. Til sin egen overraskelse puffede hun il ham med sin albue. Godt nok var gestussen alt for venskabelig i forhold til det, hun havde i tankerne, men Lous hoved fungerede ikke ordentligt lige nu, og det var ikke på grund af alkoholen.

[Aiden Kane Ivory]

Synet af hendes smil fik bragt liv i ham, ikke fordi han var død eller noget han havde bare været en anelse nervøs for hvordan hun ville reagere han havde trods alt haft travlt med at gennemfør en plan med Adam, Julie og Rachel. Han trak stolen ved siden af hendes ud og satte sig elegant ned. Han betragtede hende kønne ansigt der var meget kønnere end mange af de piger han havde set i aften. Hun havde ikke overdrevet i hverken tøj eller make-up hvilket var en af de ting han kunne lide ved hende. Hun var altid sig selv. Hendes milde stemme fik ham til at smile skævt. Hendes spørgsmål kom en smule bag på ham for han havde håbede på at høre noget andet men han kunne se at hun følte sig nervøs som han selv havde følt sig ”Ikke så meget som jeg havde håbet på.. folk elsker at snakke og det var blandt andet en af grundene til at jeg først kunne komme nu..” det var ikke den bedste undskyldning så han tog sig sammen og forsøgte igen ”Undskyld.. jeg burde have ventet på dig udenfor” det var tydeligt at han virkelig undskyldte fordi han følte at han havde dummede sig.

Hendes næste spørgsmål fik et uskyldigt smil frem på hans læber ”Det kunne vi da aldrig finde på” svarede han, tonen var langt fra uskyldig. Den var nærmere flabet. Han lo da hun puffede til ham og slappede selv mere af ”Jeg vil rette mine dumheder for i aften..” han skubbede stolen tilbage og rakte hånden frem mod hende ”Må jeg få denne dans prinsesse” han var ikke verdens bedste dansere men han var absolut ikke den værste.

[lou]

Egentlig syntes Lou ikke, at det var en godtaget undskyldning, men for at denne aften ikke skulle løbe helt af sporet havde hun tænkt sig at tilgive ham alligevel. Heldigvis nåede han hende i forkøbet og sagde det, som hun netop selv syntes, at han skulle have gjort, og en sten faldt fra hendes hjerte. Et lille, taknemmeligt smil bredte sig på hendes læber, og hun forbandede sig selv for at være så hovedkulds forelsket i drengen. Hun nikkede for at vise Aiden, at hun syntes det var ok - hvis hun havde kunne tale ville hun have fortalt ham, at det var ok.
"Jeg tænkte det nok!" svarede hun igen i en mere kammeratlig tone - det der følelsesævl ville simpelthen bare ikke ud, tænkte hun frustreret. Hendes tanker blev dog afbrudt af Aiden, der igen rejste sig og tilbød hende hans hånd. Ordet 'prinsesse' gav genlyd i hendes hoved, og hun blev sig pinligt berørt over, hvor smigret hun var over hans ordvalg. Egentlig var hun ikke typen, der dansede, fordi hun var lidt klodset, når det kom til stykket., men nu var hun jo heller ikke typen, der gik til bal - og her var hun jo! Derfor måtte hun jo gå hele vejen, tænkte hun og tog derfor Aidens hånd med en trang til at hive ham ind til sig og bare stå der i stedet. Helt uden at vakle hoppede hun ned fra bordkanten. Men derfra vidste hun ikke, hvad hun skulle gøre, og hun følte sig lidt hjælpeløs. Heldigvis skjulte hun det succesfuldt med et forventningsfuldt blik i stedet, mens hun ventede på aidens næste træk.

[Aiden Kane Ivory]

Hans blik hvilede I hendes og han havde kort set at hun ikke havde godtaget hans undskyldning men han havde alligevel redet den ved det næste han havde sagt. Han forsøgte at holde den pinlighed de begge følte på afstand i håb om at den ville aftage i løbet af aftenen. Hendes næste ord fik ham til le en underfundig latter og sende hende en af sine drillende blikke. ”Lidt sjovt skal man jo have det.. og tænk.. hvis vi ikke pifter festen op.. hvem vil så gøre det” sagde han drillende.

Han var blevet glad for at hun havde taget imod hans hånd og derved sagt ja til at danse. Han havde bidt sig mærke i at hun havde reageret positivt da han kaldte hende for prinsesse hvilket blot gjorde det mere klart for ham hvordan han skulle snakke til hende. Da hun hoppede ned fra bordet og så afventende på ham smilede han et af sine venlig smil og førte hende med ud på dansegulvet for en af de mere klassiske danse netop var begyndt. Heldigt for hende for i den slags danse skulle hun bare lade ham føre an. Han lagde den ene hånd rundt om hendes hofter og følelsen var endelig helt underlig da han trak hende tættere på sig, helt tæt sig så der kun var få centimeter mellem dem. Han forventede at hun skulle lægge hende ene hånd på hans skulder den anden skulle de have i hinandens.

[lou]

Aidens grin smittede af på Lou, og hun lo mildt med ham.
"Point taken." svarede hun, stadig mens hun grinede lidt. Kort efter forstummede hendes latter dog, fordi Aiden tog initiativet igen og førte hende ud på dansegulvet.
Lous hjerte hamrede hensynsløst afsted, og hendes hjertebanken blev ikke bedre, da han lagde sine hænder på hendes hofter og trak hende tættere ind til sig. Ubevidst skiltes Lous læber sig umærkeligt, mens hun kæmpede for at holde sin vejrtrækning stabil. Det var, som om hendes krop hele tiden reagerede et par sekunder for sent, men til sidst fik hun placeret sin hånd i hans og var dermed danseklar. Hendes blik var fæstnet på Aidens ansigt, og hun at tænke over det, gav hun under for sin trang til nærhed og trådte tættere ind til ham.
Lou havde det, som om hun ikke var til stede men stod ved siden af og kiggede på. Det var meget overvældende for hende at stå i denne situation, men en for gang for alle besluttede hun sig for bare at rive sig med og være... Nærværende.

[Aiden Kane Ivory]

Selv havde han mistede mælet i enkelte sekunder da deres blikke mødtes. Han følte sin form for elektrisk gnist mellem dem inden han løsrev sit blik. Dansen var begyndt og de måtte følge med for ikke at ryge ud af takt. Da hun stillede sig villigt endnu tættere på følte han hvordan varmen spredte sig i hele hans krop og de steder han havde kontakt til hende fra ekstra varme. Han førte hende med et svagt smil ind i dansen og bevægede sig i takt til musikken helt roligt og yndefuldt. Han snurrede hende rundt det rette øjeblik og havde få sekunder efter sin arm rundt om livet på hende igen. Som sekunderne gik ændrede musikken sig og lyset blev dæmpede. Dansen gled over fra formel til at være tæt hvor de dansende kunne nyde at stå tæt på hinanden i en stille dans det var med at gribe chancen inden det var forbi. Han ændrede kort på grebet om hende men inden han lagde begge hænder på hendes hofter havde han taget begge hendes hænder og lagt dem rundt om hans nakke som de andre piger gjorde.

[lou]

Der rare ved dans var, at man ikke behøvede at snakke. Desuden var Lou noget nær lykkelig, fordi Aiden kunne finde ud af at føre, så det aldrig rigtig kom til syne, hvor lidt hun kunne finde ud af at bevæge sine fødder i takt til musikken. Ok, det kunne hun sagtens, faktisk var hun ikke helt dårlig til at danse, men som det var, når hun stod på jorden, så kunne hun, når man mindst anede det, være superklodset. Der var det noget andet på en kost, det mestrede hun langt mere elegant.
Skiftet i musikken lagde tydeligt an til ændring i dansen, og Lou behøvede ikke Aiden til at føre hendes hænder op omkring hans nakke. Lou havde opgivet ikke at se helt tabt ud i Aiden, da hun så op på ham, men hun følte sig ikke længere lige så usikker. Hendes vejrtrækning var normal, og et lille men naturligt smil pyntede hendes læber.
Flere gange fik Lou følelsen af, at hun burde sige noget, men når nu hun var i en situation, hvor hun netop ikke behøvede, besluttede hun sig for at udnytte den til fulde - hun kunne altid sige alt muligt til Aiden på et andet tidspunkt. Det virkede jo ikke ligefrem, som om han var i gang med at løbe skrigende væk, om han så havde følelser for hende eller bare så hende som en veninde. begge dele passede hende faktisk fint, mest fordi hun bare ikke ville miste hans gode selskab. Men selvom deres forhold var på vennebasis, så ville Lous følelser ikke gå væk lige med det samme, men hun tog det ikke så tungt - hun ar god til at lægge en dæmper på dem, når det gjaldt.
Lous blik granskede Aidens ansigt, nu hvor hun havde en grund til at holde blikket på det, og hun kunne ikke lade være med at tænke på, hvor tæt på hans mund var. Hun sukkede lydløst og lagde i stedet sit hove mod hans skulder. Hun følte sig tryg, når hun stod helt ind til ham, og hun nød det, så længe det varede.

[Aiden Kane Ivory]

Han nød den tætte stille dans selvom det ikke var så tit at de to var stille I hinandens selskab. Normalt snakkede de, pjattede og kunne endda skælde hinanden ud for sjov..for hans vedkommende i hvert fald for Lou skældte ud på alle på banen så han var van til at høre hende skælde ud. At stå så tæt på hende og blot kigge ind i hendes smukke fortryllende øjne var en anden sag. Deres blikke hang et stykke ved hinanden og han blev lige så opmærksom på hvor tæt de stod på hinanden som hun gjorde alligevel generet det ham ikke det mindste. Selv anede han ikke hvad hans følelse fortalte ham han var forvirret omkring det hele to ting vidste han dog, han ønskede ikke at såre hende og for det andet ønskede han ikke at ødelægge det venskab de havde opbygget gennem årene. Da hun lagde hovedet mod hans skulder trak han hende forsigtigt tættere på og lod den ene kind hvile blidt mod hendes hoved mens han bevægede sig let til den dæmpede musik.

[lou]

Hele Lous krop blev som fyldt af bobler, da Aiden lod sin kind hvile let mod hendes hoved, og selvom hun allerhelst ville blive stående sådan for evigt, så løftede hun hovedet igen ret snart.
"Aiden?" sagde hun stille, stadig med sit ansigt ved siden af hans, så de ikke kunne se hinanden i øjnene. Hun tænkte sig lidt om og lod så sit blik møde hans.
"Tak." sagde hun og følte sig en smule lam - men hvad fanden skulle man ellers sige til den ven, som Lou var smaskforelsket, der allerede havde gjort hendes aften mere perfekt, end hun kunne have drømt om? Oven i alt følelsesracet var hun jo også elendig til at snakke om den slags, normalt var hun mere den praktiske type, der gjorde ting for og med sine venner og nære, så de vidste, hvordan hun havde det, selvom hun aldrig havde fortalt det til dem. Men det var venner og familie, og hun vidste ikke, hvordan man udtrykte ikke venskabelig kærlighed til en ven. Selvfølgelig længtes hun efter at kysse ham, men selvom hun var god til at tage initiativ, så var dette noget andet, noget der krævede et helt andet slags mod. Udover Aiden reaktion var hun desuden bange for at blive lynchet af Rachel, hvis hun ved et tilfælde så Lous mislykkede - eller måske succesfulde? - forsøg på at kysse hendes bror. Men viljestyrke, hun slet ikke vidste hvor kom fra, skubbede Lou sin lyst væk, hvilket nærmest ville have været synligt, hvis ikke det var fordi lyset var så dæmpet.

[Aiden Kane Ivory]

Hans opmærksom havde vendt mod hende hele tiden og da hun sagde hans navn blev han blot mere opmærksom Hans blik blev vendt mod hendes og deres blikke låste sig fast. Han smilede sit charmerende og yderst varme smil til hende ”Jeg er lidt ked af at det er den sidste julebal.. ” sagde han og mente derved at han ville have inviteret hende igen hvis der var endnu en bal. Hans blik forlod hendes og gled hen over hendes læber mens han overvejede om et kys mon var i sin plads. Han anede det ikke og han anede ikke hvordan hun selv ville tage det. Han havde intet imod at gøre det for øjnene af alle folk, heller det end at trække hende ind i et hjørne og gøre det i al hemmelighed.. hvis han gjorde det så ville han vise hende og alle andre at han gjorde det fordi han lagde noget i det og ikke kun blot for at hygge sig lidt eller udnytte hende eller blot gøre hende glad og så droppe hende senere. Han standsede sine lette bevægelser til musikken og strøg hendes kind ganske blidt og forsigtigt. Han lod sit hoved glide på skrå og lænede sig tættere ind over hende, hun kunne nå at skubbe ham væk hvis hun ønskede det.

.

[lou]

Lou fornemmede Aidens lidt sørgmodige og nostalgiske tonefald. Heldigvis for hende havde hun jo et år til, om det så var godt eller ej, var jo, hvad man gjorde det til. Hun smilede mildt til ham - det var umuligt ikke at gengælde det dejlige smil - og var egentlig mere interesseret i at nyde det, at hun stod så tæt med Aiden. Hendes kinder var ildrøde, hvilket hun ikke selv havde bemærket endnu, men heldigvis camouflerede det dæmpede lys også hendes ansigtsfarve.
Stik modsat fra før begyndte hendes hjerte ikke at hamre, da det gik op for hende, at Aiden lænede sig ned mod hende. Måske var det, fordi hun følte sig mere tryg og selvsikker, nu hvor hun på kun et splitsekund havde forstået, at Aiden i hvert fald på et eller andet punkt ville have hende. Hendes blik faldt på hans læber igen, denne gang i længere tid, fordi hun kunne tillade sig det, og til sidst lukkede hun sine øjne og løftede sit ansigt mod hans. Allerede inden han kyssede hende, kunne hun mærke varmen fra hans ansigt, og hun havde det, som om hendes bryst var tomt. Lou holdt ubevidst vejret, og endelig mødtes deres læber i det kys, hun havde ønsket længe. Tomheden i hendes bryst blev på et splitsekund erstattet af en eksplosion af følelser, men hun var for optaget af at kysse Aiden til at lade sig påvirke af det. Instinktivt søgte Lou at begrave sine fingre i Aidens hår, og hun var underligt bevidst om, hvor bløde Aidens læber var og hvor hans hænder var på hendes ryg.

[Aiden Kane Ivory]

Det dæmpede lys gjorde at han ikke kunne se den røde farve der spredte sig på hendes kinder. Hans blik forlod hendes øjne og blev rettet mod hendes læber på samme tid som hendes blik var rettet mod hans egne læber. Da hun ikke så ud til at ville trække sig bort fra ham men i stedet lod sit hoved glide tættere på hans eget. Han følte hvordan hele kroppen var så spændt som en fjeder og han var fuldkommen nervøs da han lod sine læber trykkes mod hendes. Det var som om tusindvis af bomber sprang omkring dem, fyrværkeri! Han trak hende helt tæt ind til sig følte hendes hånd der gled gennem hans hår og han gjorde kysset dybere og intens. Han glemte alt andet omkring sig alt andet end hende, hendes duft indhyllede ham og han følte sig som i den syvende himmel. Det sidste han ønskede lige nu var at blive afbrudt og han ville nok også blive irriteret hvis han blev skete. Følelsen af hendes bløde læber mod sine egne var fuldkommen overvældende og helt underligt. Han var 17, men havde alligevel aldrig kysset en pige nu håbede han bare at han gjorde det ordentligt.

[lou]

Det sitrede behageligt i Lous krop, da Aiden trak hende tættere ind til sig. Det var, som om tankevirksomheden i hendes hoved var stoppet helt og hun i stedet kun brugte sine sanser. At dette var Aidens første kys, slog på intet tidspunkt Lou. Hun fandt hans bevægelser naturlige, og hun kunne ikke holde sig selv fra at blive revet med, når han nu selv inviterede til det. Selv havde hun været sammen med Adam, men deres kys havde ikke været i nærheden af så intime og fyldestgørende. Adam var dog intet sted at spore i hendes hoved ligesom alle andre heller ikke var, fordi hun var helt opslugt af den vidunderlige dreng, som holdt hende i sine arme i et fast, trygt greb.
Efter noget, der lignede et eller to minutter, men føltes som tre varme sommerdage, trak Lou sig lidt tilbage. Hun glippede lidt med øjnene og bed sig i underlæben, inden hun talte.
"Ok." sagde hun lidt malplaceret og kom til at boble over af grin. Det var ikke hånligt eller spottende på nogen måde, men simpelthen et udtryk af den glæde, hun følte. Selvom hun havde bragt kysset til en naturlig ende holdt hun sig ikke langt fra hans ansigt, mest fordi hun havde lyst til at kysse ham igen men samtidig mente, at hun havde brug for en eller anden reaktion fra hans side af.