Frozen, like a Deer in the Headlights

[Benjamin Bywater]

Tag: Geena Fabron
Under sommerferien

Det er vidst også på tide at jeg finder en skoleuniform der ikke stumper! tænkte Benjamin for sig selv da han trådte under murstensbuen der førte ud til Diagonalstrædet. Selv nu, iført et par mørkeblå fløjlsbukser, rørte de ikke de mørkebrune lædersko. Kun de hvide sokker dækkede hans ankler. Hans uniform burde dog ikke bærer præg af hans tøjsmag—det var trods alt en formel påklædning så det skulle være i orden.

Ben var ikke typen der browsede, og hvis det var absolut nødvendigt for ham at shoppe så var det kun med det i tankerne. Han skubbede til døren der ledte ind til Madam Malkin og lod den ringende klokke dø ud bag ham. Det var efterhånden et par år siden han sidst havde trådt ind ad døren, hvilket kunne ses på hans gamle uniform. Ben kunne ikke udstå at få hans mål taget, især ikke af fremmede mennesker, og det var derfor at han trak en lille lap pergament op af lommen på tweedjakken. Alt hvad der var brug for stod på den lille liste, men da han stak den frem for sig med et “Alle mine mål står her.” rystede syersken på hovedet og bad ham tage plads på platformen, for hun skulle nok selv om at bestemme i hendes butik. Ben kunne ikke gøre andet end at klemme et smil frem og træde op på podiummet som de andre fortabte idioter.

[Geena Fabron]

TAG - BEN | OUTFIT - HERE

En rødhåret pige stod med armene i vejret, da en mørkhåret dreng trådte op på skamlen ved siden af hende, mens hun prøvede at stå så stille som muligt. Ekspeditricen var dog stadig ikke helt tilfreds med hvor stille hun stod og blev ved med at rette på hende, som var hun et stykke kød der bare lige skulle placeres ordentligt.

Geena skævede mod den nyankomne og smilede akavet til ham, hvorefter hun lod armene falde så syersken kunne tage mål af hendes armlændge. Hun skulle have en kappe til sin nye skole og da hun ikke vidste hvilket kollegium hun kom på, blev det et meget neutralt stykke tøj. Hun kunne dog nok selv finde ud af at sy emblemet på, tænkte hun for sig selv og bed sig i læben. Hun blev dog straks revet ud af sine tanker, da hun blev beordret til at vende sig om så hun stod med næsen mod drengen på hendes alder og smilede undskyldende til ham, da hun følte det var lidt akavet det hele. Hun tænkte dog at hun måske kunne lette stemningen lidt og smilede derefter til ham ”Hejsa.. Jeg er ikke den eneste der skal have nyt tøj kan jeg se..” Bemærkede hun med en tydelig fransk accent og så afventende på ham, med et lille smil på læben.

[Benjamin Bywater]

Tag: Geena Fabron
Under sommerferien

Ben havde været så optaget af at forbande samtlige ansatte hos Madam Malkins, at han knapt havde lagt mærke til personen på platformen ved siden af ham. Det var først da han indtog samme position som Da Vincis Vitruvianske Mand at han kiggede væk—mest af alt fordi skammen indtog alle hans tanker og sendte samme flugt-instinkt igennem ham som set hos dyr. Hans øjne sagde alt om den ukomfortable position han befandt sig i, men alt dette blev øjeblikkeligt visket ud da hans øjne fangede synet af Geena.

Ben kunne knapt holde hans arme oppe da han følte en nyfunden sensation. Snak om sommerfugle i maven—Ben følte at det var en hel koloni! Følelsen gjorde ham til og med en smule svimmel og al fornuft syntes at flyve ud af vinduet. Han havde ikke selv lagt mærke til det skæve, halvstupide smil han havde fundet frem. Ben lagde kun svagt mærke til den franske accent. “Hej... ehm... Hal—halløjsa!” Han havde aldrig stammet, men fandt nu at hans tunge knapt kunne forme et enkelt ord. Ben havde læst om Willier og kendte en del til denne race, men aldrig havde han forestillet sig hvordan det ville påvirke ham. Hans fornuft var heller ikke klar nok til at kunne komme til den konklusion, at påvirkningen han følte skyldtes Geenas willie-blod. “Nej.” svarede han dernæst, kort for hovedet og tom for ord. “Mine bukser var begyndt at stumpe.” forklarede han nærmere imens syersken opgivende rystede på hovedet af ham.

[Geena Fabron]

Geena smilede bare sødt til den unge mand og blinkede et par gange med øjnene, før hun hilste på ham. Hun bed ikke synderlig mærke i hans stammen, da der i hendes verden eksisterede mange der havde lidt svært ved at tale i hendes nærvær. Hun grinede let over hans bemærkning, lidt for meget ifølge ekspeditricen der endnu en gang bad hende om at stå stille.

"Jeg skal have syet min første kappe til Hogwarts - jeg er så spændt - jeg skal starte der her efter sommerferien.. Gad vide hvilket kollegium jeg ender på.. " Hun kedede sig så meget at det eneste hun kunne komme på at lave, var at snakke og da han havde fået en knude på tungen, lagde hun ud med et tale emne. Hendes blik var drømmende vandret væk fra ham, men hun mødte hans blik igen da hun var færdig med at tale. "Du går på Hogwarts?" Spurgte hun og lagde hovedet en smule på skrå, dog så lidt at hun undgik at røre sig for meget.

[Benjamin Bywater]

Tag: Geena Fabron
Under sommerferien

Ben kendte et par tilfælde hvor elever fra Hogwarts havde skiftet til Beauxbâtons eller Durmstrang—de fleste efter den fatale episode der havde sket dette år. Det var derfor intet under at det interesserede ham at Geena havde valgt at starte til næste år. At bedømme på hendes accent måtte hun være fra Beauxbâtons, men intet var sikkert. Ben prøvede at ryste på hovedet for at komme ud af den tågede tilstand han befandt sig i. Han var normalt meget mere snaksalig end dette, men i dette tilfælde var det ikke katten der havde taget hans tunge—det var Geena.

“Hogwarts? Så du er lige flyttet hertil?” Ben havde lagt mærke til, at hvis han tvang hans blik væk så var det langt lettere at finde ordene frem igen. “Og ja... Slytherin, sjette årgang... eller syvende, bliver det jo.” En lille del af Ben håbede at Geena ville finde vej til Slytherin, men intet var sikkert under den gamle hat. Ben havde selv regnet med at han ville gå rundt i blå farver, men hatten havde valgt Slytherin i et split sekund til Bens store skuffelse. “Hvilken årgang?” spurgte han inden han vendte blikket tilbage til Geena—alt andet ville være uhøfligt, også selvom den samme tåge hurtigt spredte sig over ham igen. I dette øjeblik havde han glemt alt om syersken hvis hænder vandrede over hver tomme for at nå til de samme mål som Ben selv havde bragt ind.

[Geena Fabron]

"Jah.. altså flyttet og flyttet.. Jeg bor hos nogle af min mors venner.. De hjælper mig med at lære at skrive på engelsk." Svarede hun og smilede let. "Og jeg skal også på syvende årgang!" Udbrød hun optimistisk og havde virkelig svært ved at stå stille når hun nu lige havde mødt en som tilmed gik på samme årgang som hende. Hun tænkte ikke videre over kollegiets historie, da hun ikke vidste særlig meget om hvad de forskellige kollegier stod for.

"Jeg kommer oprindeligt fra Island.. har gået på Durmstrang hele mit skoleliv indtil videre.." Forklarede hun med et skævt smil og samlede sit røde hår op i sine hænder, da syersken bad hende om at fjerne sit hår så hun kunne komme til at måle hendes ryg.
"Altså jeg håber sådan der er masser af natur omkring Hogwarts.. er der det? Jeg elsker skove og dyr og sådan.. Kan ikke leve uden det i nærheden.. London gør mig så forvirret.. " Hun rystede på hovedet og grinede let af sig selv, hvorefter hun mødte hans blik igen og så afventende på ham, ivrig efter at høre hans svar.

[Benjamin Bywater]

Tag: Geena Fabron
Under sommerferien

Det tog heldigvis ikke Bens syerske længere tid at finde frem til alle hans mål. Hun trådte et skridt tilbage og bedte Ben om at træde ned igen før hun forsvandt. Ben næsten faldt ned da han hørte at Geena også ville påbegynde hendes sidste år efter sommeren. “Virkelig?! Fantastisk!” Han vidste ikke lige hvorfor hans entusiasme havde steget et par grader og det fik varmen til at stige til hans kinder. Ben skulle netop til at tilbyde hans egen hjælp hvis hun ønskede at forbedre hendes skrevne engelsk, men for det første ville det nok være en anelse for anmassende, især taget i betragtning at han endnu ikke kendte hendes navn.

“Island?” udbrød han kort tid efter, tydeligt fascineret over hendes fremmede gener. Okay, han havde måske ikke regnet med Durmstrang, men hvad der var Durmstrangs tab, var Hogwarts' fordel. Ben havde, for et kort øjeblik, glimt alt om den akavede stemning der havde ligget omkring dem før. Hans egne store planer om at rejse jorden rundt havde ham fortabt i idéen om Island. Han havde placeret sig overfor Geena med hænderne i lommen og et smil der næsten afslørede de mange spørgsmål han ønskede at stille, om Island og Durmstrang ligelidt. Han blev afbrudt af Geenas egne spørgsmål om Hogwarts og følte at det var hans opgave at sælge Hogwarts så godt som han nu kunne. “Ja, masser! Du kommer hverken til at mangle af det ene eller det andet!” Han havde selvfølgelig glemt alt om at skoven—Den Forbudte Skov—ikke havde adgang for elever. “Og inden jeg glemmer det! Mit navn er Ben—Benjamin, men de fleste kalder mig Ben.”

[Geena Fabron]

Geena smilede en smule genert over hans enthusiasme og bed sig forsigtig i læben. Det var ikke helt nemt for hende at kapere al den iver, uden at ende som en aldeles egocentret pige. Hun havde dog fået en del ord med på vejen fra sin mor og var efterhånden i stand til at leve med den skiftende opmærksomhed. Det var alligevel svært at få al mulig positiv opførsel fra drenge, hvorimod pigerne tit nærmest ikke ville snakke med hende.
Geena var også lige straks færdig, men syersken tjekkede lige hendes mål igennem hurtigt, for at se om alting passede. Derefter fik hun også lov til at træde ned fra skamlen og stilte sig ved siden af sit nye bekendtskab.

"Jah.. Island.. " Gentog hun og placerede hænderne på ryggen, mens hun betragtede ham nysgerrigt og overvejede hvad han tænkte over. Hun grinede og rystede på hovedet, hvorefter hun løftede sin ene hånd og vinkede let med den. "Hej Benjamin.. Jeg hedder Geena.. Du kan kalde mig hvad du har lyst til.." Sagde hun smilende og trak på skuldrene, hvorefter hun langsomt begyndte at gå mod udgangen af butikken. "Vil du med udenfor?" Spurgte hun hurtigt og drejede ansigtet mod ham et kort øjeblik, hvorefter hun forsatte med at gå igen.

[Benjamin Bywater]

Tag: Geena Fabron
Under sommerferien

Måske en smule frisk luft ville få hans tanker på det rene igen. Ben var overbevist om at det til dels måtte skyldes at skulle stå model på den lille skammel imens syersken invaderede samtlige personlige rum Ben nogensinde havde opsat. “Rart at møde dig, Geena.” hilste han, til dels fordi han altid havde haft lettest ved at huske på navne han selv havde nævnt et par gange, til gengæld blev det mest af alt til hendes ryg, da Geena allerede havde vendt sig mod døren.

Ben fulgte med ud af døren der lukkede bag ham. Den friske luft og det nye sceneri hjalp en lille smule, men knapt til den mængde han havde håbet på. Der var stadig noget ved synet af hende der sendte en ukendt elektrisk strøm igennem ham, som to poler der tiltrak hinanden. Han følte hans fødder følger hende før hans hoved nåede at tænke videre over det. “Så hvorfor vælge Hogwarts med et enkelt år tilbage?” Han vidste ikke om der lå personlige årsager til grunde for hendes valg, men hvad hun valgte at fortælle var op til hende. Okay, så hans tunge havde løbet af med ham før han kunne tænke over hans ord, hvilket langsomt begyndte at irritere ham, men der var ikke noget han kunne gøre ved det nu. “Ikke fordi at jeg bedømmer dig—jeg kan kun godkende dit valg... eller...” Eller måske han bare skulle holde munden lukket indtil at han havde analyseret denne nye tilstand af pladdermundet galskab.

[Geena Fabron]

Geena vendte sig kortvarigt mod sin nye ven og blottede tænderne i et klædeligt smil. " I lige måde Ben.. " Svarede hun og fulgte derefter med ham ud af døren og smilede en anelse mere da hun mærkede solens stråler på hendes ansigt.

Rødtoppen blev dog en smule overrasket over hans spørgsmål og hun blinkede et par gange og trak på skuldrene. Da han forsatte med at tale, rystede hun blot lidt på hovedet og sendte ham et varmt smil. Hun tilgav ham hurtigt hans talefejl og kom efter et øjeblik på en forklaring.
"Bare... sådan.. omstændighederne der var sådan.. " Fik hun ud og rynkede let på øjenbrynene over hendes underlige forklaring, der lød bedre i hendes tanker. Hun havde dog ikke rigtig lyst til at fortælle ham om dengang hun næsten havde slået en pige ihjel fordi hun havde revet hende i håret. Hun var ikke særlig stolt af sin næbbede side.
"Skal du ind og købe en ny fjerpen? Jeg mangler nemlig nogle.. bruger dem alle på at bøje engelske verber.. " Sagde hun og undslap en klingende latter, mens hun så afventende på ham og vendte sig den vej hvor hun vidste butikken lå.

[Benjamin Bywater]

Tag: Geena Fabron
Under sommerferien

Ben rømmede sig en enkelt gang. Geenas svar havde antydet at der helt bestemt havde været en god grund, men det var ikke noget hun var klar til at dele med et bekendtskab der ikke var mere end et par minutter gammelt. I stedet valgte Ben at sende hende et smil og nikke forstående. Det var heller ikke fordi han havde en god grund til at snuse rundt i hendes personlige affærer. “Jeg kan kun forestille mig fordelene ved at studere i et andet land, på en ny skole.” kommenterede han for at vise, at han ikke hang ved i det hun lod til at skjule. Også fordi en akavet stilhed hurtigt kunne danne sig og det var det sidste han ønskede. “Det må være en spændende oplevelse!” Og det krævede sit at være ”den nye” i gruppen af elever der havde kendt hinanden længe.

Det eneste Ben havde haft a planer for dagen havde været besøget hos Madam Malkins. Han manglede hverken fjerpen eller blæk, men han havde heller ikke vitterligt lyst til at vende næsen hjemad. “Nej.” indrømmede han, hvorefter han hurtigt tilføjede “Men jeg følger dig gerne derhen.” Måske han endda havde en chance for at rette lidt op på hans verbale malfunktion fra tidligere. “Såeh... hvor bor du nu? Altså... her i England.” Ben slog en arm ud i den retning Geena allerede havde taget inden han stak hænderne i lommen. “Og hvis det er verber du bøjer så burde du skaffe dig noget mere solidt end en fjerpen—de er ikke lige lette at bøje.” jokede han, omend en smule plat—som han selv indså kort tid efter.

[Geena Fabron]

Geena nikkede over hans bemærkninger om at starte et nyt sted, hun havde aldrig prøvet det før så hun vidste ikke om det ville blive spændende. Det måtte det vel være hvis han sagde det, tænkte hun for sig selv, mens hun betragtede ham med et mindre smil på læben.
Hun så en smule skuffet ud da han sagde nej, men smilede lidt igen da han forsatte og forklarede at han gerne ville følge hende derhen. Hun elskede når folk var villige til at give hende lidt selskab ind i mellem. Hun begyndte derefter at gå i retning af den butik hun ville hen til og så på ham med et roligt blik.

"Jeg bor et stykke væk fra London.. Westham hedder det.. Det ligger sydpå.. Lige ved stranden.. Det er et dejligt sted.. " Fortalte hun smilende og svingede med armene mens de gik. Hendes blik vandrede ud på alle de flotte butikker, men hun vendte ansigtet mod ham da han talte igen. "Oh?.. Nåja.. Ja.. Det må jeg vel.. " Svarede hun og grinede let, mens hun rystede på hovedet over hans spøg og strøg en lok hår væk fra ansigtet.
"Du burde komme forbi Westham på et tidspunkt.. Vi kunne tage ud og bade sammen.. Vejret er så godt i øjeblikket."Geena inviterede altid alle dem hun mødte på besøg og Ben var ingen undtagelse. Hun kunne blive en smule træt af voksnes selskab og havde brug for at være i selskab med flere på sin egen alder.

[Benjamin Bywater]

Tag: Geena Fabron
Under sommerferien

Ben nikkede genkendende til byens navn, også selvom han ikke havde den fjerneste idé om hvor den lå. Selvom hans rejselyst længe havde vejet en del så havde han endnu ikke sat fod udenfor hans egen hjemby—Ben tællede ikke besøgende til London eller rejsen til Hogwarts. Desuden lå York oppe nord på—det eneste han kendte i syden var London selv.

Ben rødmede allerede en smule da Geena godtog hans joke med en kort latter, men i det øjeblik hun nævnte at han kunne komme på besøg, ikke alene at de kunne bade... sammen..., sendte næsten Ben fluks ind i en ældre troldmand der havde sat tempoet ned. Han måtte synke en meget hård klump før han kunne finde et svar. “Øh... Okay?” Nej... nej... NEJ! Hvad havde han nu kastet sig ud i? “Jeg mener... Jeg har aldrig rigtig været på stranden før, i hvert fald ikke hvad jeg kan huske af. Og oppe nord på er der også så koldt det meste af tiden.” Han havde knuget hænderne sammen i lommerne på hans bukser for ikke at bide sig selv i tungen. “Så længe at der er en pejs jeg kan rejse til... Jeg er ikke helt så sikker i min transferens endnu.” Ben skyndte sig at sende et undskyldende blik til den ældre troldmand der havde givet ham et irriteret blik. “Det mest sydlige jeg nogensinde har været, har været til London... her.” sagde han og pegede en finger ned på de brosten de gik over.

[Geena Fabron]

Geena stirrede vantro på ham med let åben mund, uden rigtig at forstå hvordan nogen ikke kunne have været på stranden før. Det var helt umuligt i hendes verden, men hun påtalte det ikke, da hun fik travlt med at prøve at forstå hvad han mente. Desuden, kunne hun ikke få et ord indført da han pludselig skulle til at forklare en hel del og oven i det var lige ved at gå ind i en ældre herre. Hun havde ikke selv det problem, da hun svævede gennem folkemængden som en sky.

"Du behøver ikke komme hvis du ikke har lyst - jeg kender bare ikke særlig mange her endnu." Svarede hun og smilede venligt til ham, mens hun trak på skuldrene og besluttede sig for ikke at give ham flere forslag da det virkede som om det gjorde ham utryg.
"Vi har en pejs, jeg kan heller ikke transferere endnu.. " Forklarede hun og lod blikket glide ud over menneskemængden igen. "Pejse har jeg det bedst med indtil videre. Er så bange for at miste en arm eller to.." Sagde hun grinende og trak på skuldrene.

[Benjamin Bywater]

Tag: Geena Fabron
Under sommerferien

“Selvfølgelig har jeg lyst!” brød Ben ud med før Geena fik chancen for at ændre mening. “Det er bare...” at tanken om at skulle være alene med hende—og så endda i badetøj!—havde gjort ham mindre mundlam. “Ehm... Ja...” Ben havde absolut ingen måde hvorpå han kunne redde denne, og det var uanset hvor meget han end overvejede de næste par ord. “Jeg er ikke den mest badetøjs-rigtige dreng i England. Jeg er ikke engang badetøjs-klar.” forklarede han, ikke halvt så langt fra sandheden som han havde regnet med. “Men jeg siger ikke nej til at tage på stranden! Jeg er sikker på at jeg kan lave nogle mægtige sandslotte!”

Ben lod det ligge ved det. Måske det bare var første-møde nerver der slørrede samtlige funktioner og motorikker i hans krop? “Ikke at snakke om muligheden for at dukke op et sted med en arm på hovedet eller et ben fra maven. Jeg ved ikke engang om de kan heale magiske skader til den grad!” Spørgsmålet var om Ben nogensinde ville få taget nok mod til sig til at prøve sig ad. Selv brug af susepulver havde taget tid for ham at få perfektioneret. “Det sker stadig at jeg ender i den forkerte pejs når jeg rejser hertil. Jeg tror at jeg når at indhalere mere susepulver end jeg får smidt i flammerne.” kommenterede han grinende.