|
Post by Geena Fabron on Jul 3, 2013 8:00:20 GMT 1
Geena så smilende på ham og trak let på skuldrene, mens hun ventede på at han fik formuleret sig og gik videre gennem mylderet af mennesker på gaden. "Skal man være klar for at bade?" Spurgte hun undrende og løftede øjenbrynene forbløffet. Det havde hun godt nok aldrig hørt om før. Hun havde da aldrig gjort sig klar til at bade, tænkte hun for sig selv og rynkede eftertænksomt øjenbrynene mens hendes blik bevægede sig ud mod butikkerne igen. "Sandslotte? Ja da - det er sjovt." Sagde hun og svingede hovedet let, for at få en lok rødt hår væk fra ansigtet.
Geena grinede over hans bemærkninger og drejede derefter ind i den butik de skulle ind i, men vendte kortvarigt ansigtet mod ham. "Det har jeg nu også prøvet en del gange" Sagde hun smilende, hvorefter hun åbnede døren ind til den tæt befolkede butik og gik hen mod afdelingen med fjerpenne, hvor hun stoppede op. Hendes blik vandrede hen over de mange varer, mens hun prøvede at finde ud af hvilken en hun skulle købe. "Hvilke nogle plejer du at bruge?" Spurgte hun og drejede sig ansigt mod ham, mens hun så afventende på Ben.
|
|
|
Post by Benjamin Bywater on Jul 3, 2013 21:55:55 GMT 1
Tag: Geena FabronUnder sommerferien “Jeg mener...” prøvede han at forklare grinende. “Jeg ejer slet ikke badetøj.” Sidst han havde været ude at svømme var i den lokale svømmehal—10 år siden! Ben kunne knapt forvente at kunne krybe sig ned i samme badeshorts fra dengang.
Ben trådte ind i butikken efter Geena og blev straks grebet af de mange forskellige varianter af både papir, pergament, fjerpenne og alt andet i den klasse. Han havde altid ønsket sig en fjerpen lavet af hippogrif fjer, men de var både sjældne og i en prisklasse for sig selv. Ben løsrev sig fra de mange visuelle distraktioner og trådte op ved siden af Geena. “Øhm...” Han tog en fjerpen op i hånden og holdte den frem for Geena. “Jeg kan bedst lide påfugle fjerpenne da faconen på fjeren ikke føles lige så akavet. Desuden synes jeg at de samler mere blæk op og spilder ikke lige så let.” forklarede han, glad for at kunne hjælpe. Da Ben mødte hendes blik var han til gengæld lige ved at tabe fjeren. For et kort øjeblik havde han glemt alt om den følelse der styrtede igennem hans krop når han lagde øjnene på hende. “Men... ehm...” bød han ud med igen, fumlende efter en ny fjerpen uden at tage blikket fra hende. “Har du nogensinde prøvet en fjerpen lavet fra fasan-fjer?” Ben holdte fjerpennen frem lavet af fasan. “De er skarpe i bevægelsen, men glider let over hvad som helst. Og det gyldne skær i fjererne passer dig virkelig godt...” mumlede han en smule halvlamt (efter hans egen mening) før han rakte hende den nye fjerpen.
|
|
|
Post by Geena Fabron on Jul 3, 2013 22:58:15 GMT 1
Geena godtog hans forklaring og tænkte over hvordan hun også var blevet slæbt igennem diverse butikker for at finde badetøj. Det var vel ikke så mærkeligt at det ikke var alle der havde det, tænkte hun mens hun gik ind i butikken og over til fjerpenne afdelingen.
Da hun så at Ben var ved hendes side igen, spurgte hun kort ind til hvad han ville vælge og så tålmodigt på ham, uden at være irriteret over at han virkede en del mere interesseret i fjerpennene for en gangs skyld. "Hm.. påfugl.. " Bemærkede hun og tænkte over om det var en passende fjerpen. Hun mente måske at det var lidt for prangende og derfor passede hans næste forslag meget bedre. Hun så en del mere interesseret ud da han tog fasanfjeren frem, den var meget mere hende og hun smilede glad til ham og tog den straks ud af hans hænder. Hun så kortvarigt op fra pennen og smilede en anelse over hans diskrete kompliment, hvorefter hun lagde hovedet let på skrå og sagde: "Den tager jeg." Derefter vendte hun sig om og gik hen til kassen for at betale. Da hun var på vej ud, så hun kortvarigt bagud for at se om Ben fulgte med og da han gjorde gik de sammen ud af butikken og så videre i hver deres retning. CLOSED
|
|