One of those days

[Grace Kennith]

The difference between in-laws and out-laws
can be everything or nothing at all
¤ Edward Kennith ¤ Outfit ¤

Grace satte opvasken i gang med at tage sig selv med et enkelt bestmet svip med sin stav, før hun pegede den videre mod kosten, der øjeblikket efter pligtskyldigst begyndte at feje køkkengulvet. Ikke at det trængte, men aktiviteten var tiltrængt. En støveklud fulgte trop og angreb hævngerrigt hylderne med kogebøger og andet, mens Grace løftede tingene som den kom frem. Bag hende begyndte kedlen af tude med stødt stigende intensitet.

Hun lod den sidste bog finde tilbage på plads, stoppede kluden og fik den til at folde sig sammen, før hun hældte det kogende vand i tragten. Duften af friskbrygget kaffe på friskmalede bønner bredte sig langsomt omkring hende og fik hende langt om længe til at falde lidt ned. Som vandet trak igennem fandt hun to krus frem, hvæsede af kosten, der gik i skjul bag den åbne dør og omhyggeligt fejede krogen der, og satte krusene fra sig ved siden af kanden. Med det trak hun vejret dybt ind, sendte et viskestykke et vast blik, før hun lænede sig tilbage mod køkkenbordet.

At sige hendes humør var irritabelt var en underdrivelse, hvilket tydeligt sås i hvor hurtigt opvasken forsvandt, blev tørret og sat på plads og i endnu højere grad i at kosten stadig gemte sig i krogen. Hun gned en hånd hen over øjnene og sukkede. Så bekendtgjorde tragten at det sidste vand var løbet igennem med en høflig lille forsagt rømmen, der rev hende tilbage til det hun hovedsageligt havde været ved. Hun tog tragten af og satte den væk, for at lukke låget på kaffekanden med lidt mere kraft end nødvendigt.

[Edward Kennith]

The child supplies the power
but the parents have to do the steering


Tag: Grace Kennith --- Outfit: Here

Edward nærmede sig det lille hus igen efter sin daglige tur ned til vandet, noget han havde praktiseret så længe de havde ejet huset udenfor Stonehaven, gerne med en pibe tobak, selvom han ikke røg som sådan, et af de mange små levn af hans år på havet, der aldrig helt gik i sig selv.

Han havde ikke travlt, men gik langsomt mens han sugede omgivelserne til sig, velvidende, at der var adskillige uger tilbage, før de skulle tilbage til Hogwarts og forberede det nye skoleår. Det var uden fortrydelse, han var tilfreds med sit job, men det var altid med en smule vemod han lagde sommeren bag sig og dette år ville næppe bliver nogen undtagelse. For nu var det dog ikke en del af hans tanker, det var for tidligt og det var med et ubevidst lille smil på læberne, han fortsatte helt op til huset.

Han stoppede ved bagdøren der førte direkte ind i køkkenet, der som oftest når vejret var til det, stod med den øverste halvdel åben og så ind på Grace lige tidsnok til at se hende lukke kaffekanden med et smæld. Han rynkede brynene svagt og lænede sig ind over den nederste halvdel af døren mens han betragtede hende "Hun er tilbage i overmorgen, Grace." brød han roligt tavsheden, uden at være ret meget i tvivl om, hvad stemningen af frustration omkring hende skyldtes.

[Grace Kennith]

The difference between in-laws and out-laws
can be everything or nothing at all
¤ Edward Kennith ¤ Outfit ¤

Grace vendte sig langsomt rundt, som en skygge faldt for solindfaldet fra den halvt åbenstående dør og hendes mands dybe stemme brød den opståede stilhed i køkkenet. Hun sendte ham et irriteret blik, før hun skubbede sig fra køkkenbordet med hoften og tog det første skridt frem mod køkkendøren og ham. Han havde altid haft den evne til at vide præcis hvad der foregik i hendes hoved eller i hvert fald virke som om han vidste det. "Jeg ved det..." At vide det hjalp dog ikke det mindste på hendes irritable humør.

"Terrassen?" Hun nikkede mod vinduet ved siden af døren der indefra viste en del af fliserne med det enkle cafe-bord og to stole. "Eller udsigtspunktet?" Fra terrassen løb en trappet sti op til toppen af en bakke med udsigt over havet, hvor de havde anlagt en anden terrasse som konsekvens for altid alligevel at sidde deroppe når vejret var til det.

Hun ventede ikke på han svarede, men forsatte frem mod døren og udenfor i solen, mens han gav det. Der kunne hun også se hans ansigt ordentligt nu han ikke længere havde det i total skygge og suge lidt af hans ubekymrethed til sig. Ikke at det hjalp. "Jeg har en dårlig fornemmelse om det besøg..." tog hun ed rynkede bryn tråden op igen. Der var bare noget ved det, som hun ikke kunne sætte fingeren på.

[Edward Kennith]

The child supplies the power
but the parents have to do the steering


Tag: Grace Kennith --- Outfit: Here

Edward fortrak ikke en mine over det blik han fik sendt tværs gennem køkkenet, men hævede blot de brede øjenbryn en smule. Havde emnet været et andet, ville der måske have været et muntert glimt at finde i hans mørke øjne, men ikke denne gang, selvom et lille smil stadig hvilede på hans læber.

Han rettede sig op da hun kom nærmede, uden at kommentere mere på emnet for nu, næsten sikker på at Grace nok selv skulle tage det op igen, hvis det var noget hun ville tale mere om og ville begrave hvis det modsatte var tilfældet. Han rakte ind på indersiden af dørens nederste halvdel og løftede klinken mens han fulgte hendes blik til den første af de to muligheder hun stillede op "Bakken." besluttede han uden overvejelse og åbnede døren for hende.

En lille rynke sneg sig ind mellem hans bryn da hun talte igen og smilet falmede væk til fordel for alvor "Jeg ved det.." gentog han hendes ord fra for et øjeblik siden, uden at tænke over det, og sænkede kort blikket til hendes hænder for at sikre sig der ikke var mere de skulle have med inde fra køkkenet. Så lukkede han den nederste del af døren igen og rakte opfordrede frem efter kaffekanden i hendes ene hånd, så hun ikke skulle bære det hele "Hun har været på mærkerne siden Kate blev myndig.." fortsatte han så selv, hentydende til sin egen mor og rynkede panden lidt mere, mens han begyndte at gå med rolige skridt mod trappen op til udsigstpunktet "Jeg håber for hendes egen skyld ikke hun sætter gang i noget."

[Grace Kennith]

The difference between in-laws and out-laws
can be everything or nothing at all
¤ Edward Kennith ¤ Outfit ¤

Grace nikkede let med antydningen af et smil, som han åbnede døren for hende, holdt den åben og lukkede den omhyggeligt efter hende igen. Med kanden i den ene hånd og krusene i den anden havde det været lidt af et kunststykke at klare det selv, men dog ikke umuligt. Hun overlod ham uden betænkning kanden, som han med en udstrukket hånd tilbød at tage den og nikkede så sin enighed. "Det håbede jeg du ville vælge." Terrassen var for skærmet mod vinden til hendes humør i dag.

Hun nikkede let, som han gentog hendes ord fra før og satte af sted i den ønskede retning. Hans ord puffede kun til hendes vedvarende uro og trak hendes læber sammen. Nok var hun alt for at familie var familie og at Kate skulle være sammen med den, men hendes svigermor fik hende alligevel til at knurre som en børnemor lige ude af vinterhiet med sine unger. "Hun har været det siden påsken kan jeg så sige..." Det var det første brev om deres og mere specifikt Kathleens sommerplaner var ankommet. hun havde svaret høfligt og intet hørt, før datteren selv havde fået en indbydelse der ikke var til at modstå.

"Hvad tænker du på?" Grace stoppede på trinet over ham og vendte sig halvt rundt for at kunne møde hans blik undersøgende og spørgende. Noget ved hans tone antydede at der lå viden bag hans udtalese.

[Edward Kennith]

The child supplies the power
but the parents have to do the steering


Tag: Grace Kennith --- Outfit: Here

Edward smilede svagt, men varmt og nikkede sin enighed mens han tog kaffekanden ud af hånden på sine kone og med afslappede skridt startede turen op til udsigtspunktet "Det var og er et ret nemt valg." han stoppede et skridt da han nåede foden af trappen og lod Grace gå foran op ad den, uden egentligt at tænke over det. Det var en indgroet vane ligesom mange andre der var opstået over årene.

Han fortsatte lige efter hende mens han talte igen og nikkede med et halvhjertet smil til hendes svar "Og har sikkert gået med tankerne allerede længe før det." han rynkede brynene lidt igen og gik nogle trin i sine egne tanker før det gik op for ham, at Grace var stoppet op. Han tog automatisk et halvt skridt ned igen og rystede let på hovedet, selvom han øjeblikket efter uddybede sine ord "At det at blive myndig i hendes optik er lig med at man bør finde et passende parti." fortsatte han ligefremt og uden nogen forsøg på at pakke tingene ind i vat. Det lå ikke til ham og slet ikke overfor Grace.

[Grace Kennith]

The difference between in-laws and out-laws
can be everything or nothing at all
¤ Edward Kennith ¤ Outfit ¤

Grace sendte sin mand et samtykkende smil over skulderen, som hun begyndte opstigningen af den smalle trappe op til bakketoppen. Det var aldrig et svært valg. Fornemmelsen af at bevæge sig op mellem alt det grønne, for at dreje om den sidste busk for toppen af trappen og med et have frit udsyn over havet og hører bølgerne slå ind mod klippen underneden var altid betagende og til at miste pusten over.

"Uden tvivl." konstaterede hun tørt og mente det. Forandringen fra rene nedladende kommentarer og fuldstændig ignorering af Kathleens eksistens til den nærmeste diskrete interesse og omsogn, der var opstået de sidste år havde ikke været den lettelse Grace i sin tid havde troet det ville være, men mere tændt gnister af mistro, der nu blussede stødt og sikkert. Det kunne være at svigermoren ikke var til mindre børn, men timingen var stadig for påfaldende. Hvilket hendes mand også bekræftede med sine ligefremme ord øjeblikket efter. "Hun er ikke den eneste der mener det...."

Grace mødte hans blik et øjeblik, sukkede så, før hun fortsatte op af trappen. "Min mor har gud bedre det også bragt emnet på banen, dog med en anelse mere vægt på at Kate skal se at finde en end at vi skal..." En anelse skulle tages med et gran salt. Nok havde Grace selv undgået forældrenes indblanding ved at forsvinde ud af landet og gøre sig usynlig da hun kom hjem, men derfor vidste hun de havde haft et par emner i baghånden til hende.

[Edward Kennith]

The child supplies the power
but the parents have to do the steering


Tag: Grace Kennith --- Outfit: Here

Edward smilede varmt til sin kone da hun drejede hovedet imod ham, men det var hurtigt forsvundet igen, som emnet drejede ind på mere alvorlige og særdeles personlige baner. Han nikkede med en bekræftende brummen da Grace gav ham ret og stoppede så nogle trin under hende, da han selv førte emnet et skridt dybere. Hendes svar fik rynkerne på hans pande tilat blive mere fremtrædende og hans i forvejen mørke øjne, til at blive lidt mørkere "Oh?" opfordrede han spørgende og tog et skridt længere op, så han stod på trinnet lige under hende og var i øjenhøjde.

Han blev der til hun vendte sig og fortsatte opefter og derved brød øjenkontakten, uden dog at stoppe med at tale. Han fulgte hende tavst lyttende det sidste stykker op til toppen af trappen og de få skridt hen til det lille bord, uden helt at lægge mærke til udsigten som ellers altid var det første han gjorde "Hvis pigebarnet var 30 og ikke gift endnu, så kunne jeg se hvorfor de ville begynde at blande sig, men hun er ved alle kølhalede matroser kun sytten år gammel." han satte kaffekanden fra sig på bordet, lidt hårdere end det egentligt var nødvendigt og kløede sig i skægget med en irriteret bevægelse før han så spørgende på Grace igen "Men din mor har ikke ligefrem bragt specifikke emner på banen går jeg ud fra"

[Grace Kennith]

The difference between in-laws and out-laws
can be everything or nothing at all
¤ Edward Kennith ¤ Outfit ¤

Grace rundede hjørne som hendes ord tonede ud. Hendes blik søgte som altid ud over havet og blev hængende der, som hun trådte til siden for hendes mand. Hvor langt fra kystliniens skønhed og ro hendes tanker end var, så gav udsigten hende alligevel en smule af sin ro. Nok til at hun ikke tog blikket fra det, som kaffekanden knaldede mod bordpladen med et lydeligt smæld. "Hun er lige præcis sytten. Voksen, påvirkelig, uskyldig... men vigtigst af alt stadig formelig. De gamle dyder der aldrig har ændret sig." Svarede hun tørt, sukkede dybt og vendte sig endeligt mod Edward. Hendes skridt til bordet med krusene afslørede hendes stadig tilstedeværende irritation, men hun satte krusene fra sig uden at de gav lyd fra sig.

"Hun bragte et par familie-navne op påfaldende mange gange sidst jeg var hjemme med passende præcision af sønnernes aldre. Et par eller fem skulle jeg måske sige." Hun skar en grimasse, før hun tog kanden fra bordet og hældte kaffe i krusene. Bevægelsen var så brugt at den bragte en ro med sig der samlede sig om hende sammen med den hun havde fået fra havet. Nok til at hun vovede sig videre. "Har din mor luftet noget?" Hun så undersøgende på ham, før hun rakte ham et krus og satte sig ned uden at hendes blik vandrede fra ham igen.

[Edward Kennith]

The child supplies the power
but the parents have to do the steering


Tag: Grace Kennith --- Outfit: Here

Edward vendte sig med fronten mod havet og tog et par dybe indåndinger mens han hørte Grace komme nærmere og svare ham mens hun nærmede sig. Først da han havde hørt krusene blive sat på bordet, vendte han sig selv igen og nikkede, stadig med adskillige rynker i panden "Jeg har heller ingen ønsker om, at de skal ændre sig. Ikke allesammen i det mindste." antydningen af et smil krusede sig et øjeblik på hans læber da han tænkte på datteren og han endte med at trække på skuldrene "Selvom jeg nu ikke særlig tit bruger ordet uskyldig om Kate." konstaterede han tørt, sukkede tungt og trak uden at tænke over det den ene stol ud for at lade Grace sætte sig.

Hans ansigt faldt hurtigt tilbage i de alvorlige folder og rynkerne i hans pande blev lidt dybere som Grace fortsatte "Diskression har aldrig været noget der lå nært.." kommenterede han ligeså tørt som før og tog imod kruset hun rakte ham med et flygtigt smil, ventede på hun satte sig og fulgte så selv eksemplet overfor hende. Han rystede på hovedet og tog en mundfuld af sin kaffe for at købe sig selv et øjeblik til at tænke før han svarede "Ikke nogen navne endnu, men jeg ved hun pønser på noget." han skar en grimasse og så på sin kone "Du kender hende. Vi holder kortene tæt til kroppen og smider dem alle sammen på bordet som en anden bombe når hun mener tiden er rigtig." han fnøs utilfredst og rettede igen blikket ud over havet.

[Grace Kennith]

The difference between in-laws and out-laws
can be everything or nothing at all
¤ Edward Kennith ¤ Outfit ¤

Hans ord fik et muntert fnys fra Grace, mens hun rystede næsten smilende på hovedet. "Hvorfor undre det mig ikke? Men du havde måske foretrukket hun stoppede med forandringer lige før hun ramte voksen?" Hun mødte hans blik med et for denne sommer sjældent varmt smil og et drillende glimt i øjnene. Begge noget der blev, som hendes mand fortsatte og med sine tørre stemme fik en ny munter lyd fra hende. "Hun er god til at skjule det ja, men kradser man lidt i overfladen er uskyldigheden der stadig... på de punkter der ikke handler om narrestreger vel at mærke."

Grace nippede let til sin kaffe, som han sluttede sig til hende og med sine få ord fik alvoren tilbage til hende. Ikke at den var langt væk eller svær at finde, men emnet var i allerhøjeste grad uønsket at skulle tage. Det var dog nødvendigt. "Nej, det tør siges, men i det mindste ved vi altid hvad der er på vej fra den front..." Hun satte kruset ned igen og så ud blot ud i luften og ud over vandet, som hendes mand vægtede sine ord. Intet nyt der, men det understregede om noget at han tog det så alvorligt som hun. Så talte han og hun strammede grebet om sit krus til knugerne blev hvide. "Åh ja! Jeg kender hende og hendes metoder." Hun så væk og kneb læberne sammen for ikke at sige mere, før hun havde fået bare det mindste hold på sit ulmende temperament, der mere end truede med at eksplodere.

[Edward Kennith]

The child supplies the power
but the parents have to do the steering


Tag: Grace Kennith --- Outfit: Here

Det sitrede afslørende i Edwards mundvige mens han selv satte sig og han trak let på skuldrene "Hvis jeg havde magt over den slags, ja. De skulle aldrig blive ældre når de ramte 10." han tog en mundfuld mere af kaffe og drejede hovedet for at møde hendes blik. Hans eget blev uudgrundeligt som han betragtede hendes smilende ansigt, men han undlod at kommentere på, hvor rart det var at se hende smile oprigtigt af frygt for det skulle få hende til at holde op. I stedet nikkede han langsomt "Jeg ved det, men selv den holder ikke evigt." slog han fast uden nogen spor af ærgelse, men mere blot for at slå fakta fast.

Han tav selv en tid, mens han betragtede sin kone diskret og fulgte linierne i hendes ansigt med blikket. Han kendte dem allesammen, selv de nye der var kommet til, men alligevel var det stadig hende. Han nøjedes med at nikke og brumme bekræftende før han som hende så ud over vandet. Han blev selv den første til at bryde tavsheden igen og var ikke overrasket da han drejede hovedet mod Grace igen og så hendes knoer og ansigt, tydeligt vidne om hendes sindsstemning. Han nikkede igen og kneb øjnene lidt sammen mens han betragtede hende igen. At hans mor aldrig havde accepteret hans valg af ægtefælle var ingen hemmelighed, og heller ikke, at følelsen af antiparti, var ganske gensidig "Hun kan ruske kassen alt det hun vil, Grace. Det er os der bestemmer i sidste ende." forsøgte han at gyde olie på vandene og smilede svagt til hende.

[Grace Kennith]

The difference between in-laws and out-laws
can be everything or nothing at all
¤ Edward Kennith ¤ Outfit ¤

"Hun var nu nem dengang." Grace mødte sin mands blik, men mærkede hvordan hendes smil vaklede og ikke rigtig ville blive fremme, som hun så ind i hans mørke øjne og fandt den svage rest af bekymring for hende der. En følelse han aldrig havde været i stand til at skjule for hende, hvor gerne han end ville. "Intet varer evigt, min egen." I hendes ord lå et svar på hans ord så vel som hans blik. Hun rakte ud og fandt hans hånd, som hun gav et forsikrende klem, mens hun forsøgte sig med et nyt smil, der dog ikke helt ville komme naturligt. Det gav dog løftet om at hun var ved at finde tilbage til sig selv igen.

Stilheden strakte sig ud mellem dem og sluttede dem ind i en nærmest uvirkelig boble på toppen af bakken. Grace lod blikket hvile på havets krusninger til et vindpust ramte hende i ansigtet og fik hende til at lukke øjnene i. Duften af salt, tang og solvarm sten omgav hende med fornemmelsen af hjem og trak bekymringens linier fra hendes ansigt. Nok til at hun under stadig sænkede vipper skævede til siden mod hendes mands ansigt. Så urokkeligt og uforanderligt og alligevel for hende det modsatte af det. Hun løsnede langsomt op for sit brutale greb om kruset, som hun holdt op med at bide så hårdt sammen, som hun mødte hans blik. "Er det nu også det?" svarede hun tonløst, men hun så ikke væk.

[Edward Kennith]

The child supplies the power
but the parents have to do the steering


Tag: Grace Kennith --- Outfit: Here

Edward slap endnu et fnys, der dog i overvejende grad var muntert. Det samme var glimtet i hans mørke øjne, da han drejede hovedet og igen så på Grace "Nem og nem.." han så sigende på hende med let hævede øjenbryn før alvoren igen krøb ind i hans blik da hendes smil blegnede. Han sukkede tungt og vendte blikket væk med et enkelt nik som svar på hendes konstatering. Følelsen af hendes hånd der lagde sig over hans trak hans blik i samme retning. Det trak igen lidt i hans mundvige og han vendte sin hånd under hendes, for at kunne lukke fingrene om hendes noget mindre hånd og gengælde det lille klem, der sagde mere end ord.

Han følte ingen fortrydelse da hun trak hånden til sig igen, men lod sin egen hånd blive liggende på bordpladen, mens han fulgte hendes blik ud over vandet. I hvert fald nogle øjeblikke, før han diskret vendte blikket mod hende igen og med et uudgrundeligt blik betragtede hende sidde med lukkede øjne. selvom han sjældent satte ord på det, så var hun stadig nøjagtigt lige så køn som hun havde været da hun i sin tid satte fod på hans dæk og han tøvede et sekund med at bryde stilheden igen.

Han fortsatte dog alligevel og så som forventet den momentære fred forlade hendes ansigt og mødte roligt hendes blik. Han holdt det der et sekund eller to før han nikkede langsomt en enkelt gang "Ja." svarede han uden tøven og tilføjede så "Med mindre du har tænkt dig at lade hende gifte Kate bort uden modstand." han fik et hårdt drag om munden "Jeg har ikke."

[Grace Kennith]

The difference between in-laws and out-laws
can be everything or nothing at all
¤ Edward Kennith ¤ Outfit ¤

Edwards noget sigende betoning af de tre små ord og det medfølgende udtryk og hævede bryn, havde den ønskede effekt på Grace, som det først træk prøvende i hendes undvige, før en dæmpet latter fik lov at slippe fri fra hendes læber. Ikke langvarig men nok til at genvinde hende varmen i blikket og lade et smil blive hængende. "Hun var nem, min egen, til hun fandt sin egen vilje og bestemte sig til at den skulle bruges så ofte som muligt." Det var en simpel tid at huske på. Uden de store bekymringer, uden de store sorger. Hans klem af hendes hård fik smilet til at holde lidt længere end det havde føltes til at ville og sagde alt der var nødvendigt for nu.

Hun var ikke i tvivl om at hans blik søgte tilbage til hende, som hun mærkede da det gjorde. Hun havde altid vidst når det gjorde det. Fra kort efter hun havde sat fod ombord på hans skib og været den, der først havde fået nok af forholdene ombord til at tage dem om i bramfri vendinger, der først havde lukket kaptajnen ned som en tordensky, for inden hun var færdig at have fået et muntert glimt frem i hans mørke øjne. Hun havde fået en del af sine ændringer igennem. Derefter havde hun mærket hans blik og endda fanget det flere gange. Mindet træk det samme hemmelighedsfuld smil frem hos hende, som hun sendte sin mand et blik.

Det faldt i baggrunden som stilheden blev brudt og han med sine ord trak endnu en fnysen fra hende. "På ingen måde!" Hun mødte hans blik med mere stål end hun havde fremvist i måneder og smilede hårdt tilbage. "Godt. Jeg håbede du var af den mening." Hans attitude og fasthed i ord og udtryk fjernede det sidste af hendes irritation mod svigermorens konspireren og lod hende endeligt tage stedets ro helt til sig. Som så mange gange før skubbede hun sin stol tættere på hans og lod sit hoved finde til hvile mod hans skulder, mens hun halvt spøgende, halvt alvorligt tilføjede. "Har Kathleen efter din mening noget at skulle have sagt?"