|
Post by Aeron Owens on Jul 27, 2012 3:56:55 GMT 1
Music always expresses thatwhich cannot be saidand is impossible to keep silentTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron tørrede hænderne i det sorte forklæder der dækkede hans ben til ned over knæene og greb så en bakke fra sin plads under disken og forlod sin plads bag selv samme. Sommerferien var på sit højeste og det betød også højsæson for gæster udenbys fra, som altid en god blanding af mugglere og magikere, stamkunder og turister, men alle med et fælles mål - at have en hyggelig aften, få slukket tørsten med godt øl og måske samtidigt blive underholdt med god musik. Det betød også, at han, ligesom sine to søskende, var hjemme i Witney og helt selvfølgeligt gav en hånd med på pubben.
Aeron bevægede sig hjemmevant ud og ind mellem bordene på "The Griffin" mens han indsamlede brugte glas fra bordene og tog sig tid til en god portion smalltalk med de forskellige gæster. Ind i mellem også en ny bestilling, som han lovede at bringe ned så snart de tomme glas var afleveret i køkkenet. Det tog ikke længe, arbejdende med rutinens lethed og efter at have leveret de beskidte glas til rette sted, tog han plads bag fadølsanlægget og gik i gang med at fylde rene glas, mens han nynnede med på musikken der spillede og vippede let med den ene fod.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jul 27, 2012 11:23:23 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah var i højt humør efter at have mødtes med et par veninder for at følges til Wychwood. De landede under dæmpede grin i en uundseelig gyde et stykke fra pubben og fandt, efter en kort eftersøgning, et sted at skjule de fire koste, så ingen mugglere faldt over dem og begyndte at undre sig. Det var nu engang vilkårene for mindreårige hekse og troldmænd, at de måtte igennem lidt flere strabadser ved transport. I det mindste havde de fået lov til at tage af sted alene alle sammen og var frie som fugle i de næste mange timer. Fnisende og arm i arm trådte de få minutter efter ind over tærsklen til ”the Griffin” og befandt sig omgivet af mennesker, der talte højt og tydeligvis var i præcis samme muntre sindelag som de fire unge hekse.
Hver og en vidste de hvilken familie, der kørte stedet. De kendte både Tim, Aeron og Henry af navn og udseende, hvis intet andet. Hvis ikke det var tilfældet ville de næppe have sat pubben i Witney som mål. En halvkvalt joke om de to brødre fik hele det lille selskab til at grine igen, før en af pigerne udpegede et bord og de tre af dem satte kursen imod det. Sarah, derimod, gik direkte imod baren for at skaffe drikkevarer. Hun ignorerede en eller anden blondine i forklæde og henvendte sig tydeligvis til sin klassekammerat i stedet, da hun hævede stemmen. ”Owens!” Smilende, så hun afslørede sit hvide tandsæt, blinkede hun en enkelt gang til ham. ”Kan du yde noget af den der fænomenale service, som i skulle være kendt for? Vi er tørstige.” Hun trak en pung op af den taske, der hang fra hendes ene skulder, og viftede lidt med den.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Jul 27, 2012 16:24:48 GMT 1
Music always expresses thatwhich cannot be saidand is impossible to keep silentTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron satte det fyldte glas fra sig på en ren bakke, efter at have lavet et nydeligt mønster i skummet og greb et mere som han stak under en anden hane og med vanens lethed vippede hanen ind mod sig selv. Han nynnede stadig og følte sig i glimrende humør, til trods for at der var travlt og der ud over ham, kun var hans mor et sted og den lyshårede Genna, der havde været ansat de sidste par år.
Han havde lige sat glas nummer to fra sig og rakt ud efter et tredie da han, selv gennem snak og musik, ud af øjenkrogen fangede døren gå op og lyden af lys latter gå foran en flok unge kvinder ind i pubben. Alle fire ansigter var kendte, men et mere end de andre og hans øjenbryn røg lidt i vejret. Så flakkede hans blik momentært og han lod det hurtigt vende tilbage til tappehanen. Alligevel kunne han ikke lade være med et halvt øje, at følge de fire unge hekse med blikket, diskret, men ikke desto mindre lige det han gjorde.
Først da han så lige Sarah ændre retning og komme op mod baren, satte han det tredie glas fra sig og rakte ud efter et mere, netop som Sarahs stemme klart nåede ned til ham. Uvilkårligt trak det i hans mundvige og han løftede hovedet for at sende hende et hurtigt blik "Måske.." han vippede hanen i lodret position igen og så overvejende på hende, ikke helt sikker på hvordan han skulle forholde sig til at hun var der "Det kommer an på hvad du vil have." han skævede mod pigerne hun var kommet sammen med "Hvad I vil have." rettede han sig selv og sendte Genna et smil da hun snuppede bakken han lige havde fyldt "2 og 5." informerede han hende kort og tog så de få skridt til han stod lige foran Sarah "Tak for sidst." han betragtede hende med et lettere uudgrundeligt blik for at lure hendes reaktion på den egentligt uskyldige hilsen.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jul 27, 2012 22:57:38 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah havde ikke det fjerneste i klemme overfor Aeron. Hvis sandheden skulle frem, så kunne hun egentlig ikke rigtig huske så meget af den del af semesterafslutningen, der inkluderede et eller andet med at hun vist nok havde været snalret og kysset lidt på ham. Det var ikke første gang den slags skete for hende og hun lagde virkelig ikke noget i det, ligesom hun ikke havde den store forventning om at han gjorde. Når musikken spillede, så skete der bare ting – især omkring hende sædvanligvis.
Hun smilede skævt og lænede albuerne imod baren, før hun drejede hovedet lidt for at se ned mod sine veninder, der tydeligvis var optaget af et eller andet vanvittig morsomt. Synet fik det kun til at trække yderligere op i hendes mundvige og hun virkede i det hele taget som om hun var i sit es. ”Tak for sidst,” gentog hun ham muntert, uden på nogen måde at fange eventuelle underliggende betydninger af hans hilsen. ”Hvad burde vi bestille? Jeg har hørt en fugl synge om at jeres øl er ret gode.” Hun så drillende på ham og lænede sig bare en smule frem, for at få et enkelt blik halvt bag baren, uden at det egentlig sagde hende særlig meget. ”Så længe det ikke koster mig hele min opsparing – i tager vel imod segl og knut?” Rettende sig op igen vendte hun et spørgende blik tilbage imod de brune øjne og fiskede en skinnende sølvmønt op fra pungen, imens hun lagde hovedet lidt på skrå.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Jul 27, 2012 23:55:12 GMT 1
Music always expresses thatwhich cannot be saidand is impossible to keep silentTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron så ned et øjeblik og smilede igen skævt over Sarahs muntre tonefald, som han ikke kunne lade være at lade sig smitte af. Han bragte dog ikke festen, eller det der var foregået mellem dem der, yderligere op, men gik i stedet direkte videre til det han egentligt stod på den anden side af bardisken for. Han nikkede med et bekræftende "Mhm.. det har vi." mens han satte begge hænder mod kanten af bordpladen under disken og lænede sig derved lidt frem mod hende. Han nikkede igen og sendte sølvmønten i hendes fingre et hurtigt blik, før han igen så hende i øjnene "Det gør vi, men der er et lille problem faktisk." han så halvt undskyldende på hende og gjorde så et kast med hovedet mod et skilt på væggen bag sig. [ Ingen udskænkning til personer under 18 år ] Han lagde hovedet lidt på skrå og så oprigtigt beklagende på hende "Jeg ved du ikke er 18 endnu og jeg er nogenlunde sikker på de andre heller ikke er. Desværre, mugglerlov. Vi ville få en helvedes ballade hvis det blev opdaget. I realiteten må jeg ikke engang skænke det ud før om et år." han rettede sig op igen og så overvejende på hende "Sodavand, juice, alkohol-fri, måske?" hans blik blev afventende, selvom han var rimelig sikker på han allerede kendte svaret.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jul 28, 2012 0:09:48 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah fulgte Aerons gestus til skiltet bag baren og skar en tydelig grimasse. Hun så tilpas sigende på ham igennem hele hans forklaring til ikke at behøve at forklare præcis hvor latterligt hun synes det var, men når alt kom til alt, så var det ikke den største overraskelse. Han kunne i øvrigt ikke vide, at hun heller ikke var myndig ifølge magikerverdenen endnu, men først fyldte sytten i starten af august.
Et dybt, teatralsk suk forlod hende, som hun gav sig til at trille mønten i cirkler på bordet og betragtede hans ansigt med begge øjenbryn hævet. ”Det er virkelig ret skuffende, Owens,” kommenterede hun anklagende, uden at slippe ham med blikket. ”Selvfølgelig kom vi egentlig kun for at beundre dig i skjul, men det bliver bare så kikset uden alkohol. Hvad skal vi nu gøre? Drikke 'virgin marys' og læse lektier?” Hun indfangede sølvseglet i sin hule hånd og lod det glide ned i pungen igen, imens hun fugtede sine læber og så spekulativt ud i luften.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Jul 28, 2012 1:20:41 GMT 1
Music always expresses thatwhich cannot be saidand is impossible to keep silentTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron kunne sagtens følge Sarah, hvis ansigtsudtryk var rimeligt nemt at læse da han informerede hende om de gældende love. Det ændrede dog ikke på, at hun, efter hverken den magiske eller mugglernes love, var myndig endnu og at han var nødt til at følge de regler der nu engang fulgte med pubben. Han skar en lille grimasse og slog ud med armene i en beklagende gestus "Jeg er ked af det, men jeg laver ikke reglerne." konstaterede han og tog diskret hendes ansigt ind.
Hun var på ingen måde et mindre tiltrækkende syn end ellers, tydeligvis havende gjort lidt ekstra for en tur i byen. En mindre, halvt nervøs halvt munter lyd forlod ham da hun fortsatte og han skævede igen ned mod de tre andre piger hun var kommet sammen med "Det var da en mulighed." svarede han med en drillende undertone, mens han trak på skuldrene og lod blikket finde tilbage til hendes ansigt "Så er du foran før vi starter igen. Mere tid til træning og ting." han smilede skævt og rynkede brynene overvejende et øjeblik eller to.
"En anden mulighed.." begyndte han langsomt og gjorde med fuldt overlæg en lille pause, for at være sikker på han stadig havde hendes opmærksomhed før han uddybede "..er at I sætter jer ud i gårdhaven." han nikkede mod en dør bagerst i lokalet der førte ud til den hyggelige lille oase der hørte til pubben og var ideel en lun sommeraften som den pågældende "Hvis I sætter jer om på den anden side af rækværket der deler den op, så kan vi måske omgås reglerne bare en lille smule." han tav igen og så afventende på hende endnu en gang.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jul 28, 2012 21:52:32 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah spillede definitivt på sin skuffelse, velvidende at det plejede at frembringe en eller anden form for dårlig samvittighed – primært hos den mandlige del af befolkningen. Hun sænkede hovedet en anelse, uden at slippe Aeron med blikket, og betragtede ham igennem sine mørke øjenvipper. Rystende langsomt på hovedet fangede hun pungen og lod den dumpe ned i sin taske igen. Hun overvejede i et kort sekund at forsøge sig med rent faktisk at 'overtale' ham på mere effektiv, magisk vis, men så var de øl virkelig heller ikke mere værd. Det lød jo som om han kunne komme reelt i ballade.
... En anden mulighed... Hun løftede hovedet med begge øjenbryn hævet, så afventende på ham og lyste langsomt op i et skævt smil. ”Ja?” Tungespidsen skød kort ud for at fugte hendes læber, imens hun betragtede ham med et blik, som hun ikke engang indså var tenderende rovdyragtigt. Succes! Hun strøg et par løse krøller om bag det ene øre med sin frie hånd og rettede sig op fra sin stilling, lænet ind imod baren. ”Du er sgu sød, Owens. Betænksom...” Hendes blik spillede drillende og hun undertrykte en munter lyd ved et minde fra sommerferiens spæde start. ”Giv mig to sekunder.”
Hun holdt to fingre op, imens hun trådte et skridt tilbage og så smilende på ham, med spillene øjne. Derpå drejede hun sig hurtigt rundt på tæerne og var nede hos sine veninder med få skridt, uden at kollidere med en enkelt beruset gæst på vej i den anden retning. Få ord, hvoraf ingen inkluderede noget med ulovligheden i at servere dem alkohol, endte ud i at alle tre af Sarahs veninder først så op mod baren, så fnisede og endelig rejste sig op, for at følge hende tilbage til knægten. Otte øjne var rettet imod grævlingen med forklædet og tre ud af fire hilste ham i et kor af ”hej Aeron.” Den eneste, der forholdt sig tavs, smilede lettere overbærende og nøjedes med at se afventende ud.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Jul 29, 2012 2:08:28 GMT 1
Music always expresses thatwhich cannot be saidand is impossible to keep silentTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron prøvede ikke engang at benægte overfor sig selv, at den eneste grund til han overhovedet overvejede at omgåes gældende regler en smule, var på grund af klassekammeraten på den anden side af baren. Han nikkede en enkelt gang for at bekræfte da hun gentog ham og fortsatte så med lidt mere forklaring. Hans bik forlod hende ikke da han tav og han måtte ignorere en enlig sommerfugl i sin mave, da hun reagerede. Han smilede skævt og trak en smule forlegent på skuldrene, uden at finde på noget smart at sige før Sarah med en kort kommentar, gik ned til det bord hendes veninder havde taget plads ved.
Han rømmede sig lavt og betjente en anden kunde, stadig med det meste af opmærksomheden rettet mod pigerne. Han trak dog hurtigt blikket til sig, da alle fire så op mod ham og kunne et øjeblik sværge på hans ører føltes varmere end normalt. Da han så dem rejse sig, så han sig hurtigt omkring for at sikre sig hans mor ikke stod lige i nærheden og hilste den synkrone hilsen fra pigerne med et klædeligt smil og et lille nik "Hej.." han sendte hver enkelt et hurtigt blik, for tilsidst at lade det blive på Sarah mens han gjorde et let kast med hovedet mod døren ud til gårdhaven "Denne vej, de damer." opfordrede han drillende og gik så i forvejen om på den anden side af disken og foran ud i den lille, men hyggelige gårdhave.
Der var betydeligt mørkere end indenfor, men alligevel oplyst af både levende lys i stager på de mange mindre borde og elektriske lyskæder, der var viklet omkring træværket der indhegnede hele det lille område. Han slog ud mod en låge til højre, der afskar et mindre område fra resten og vendte sig halvt mod de fire piger "Det derinde er vores egen terrasse. Hvis I sidder der, så kan vi sige I er private gæster og så får vi ingen ballade." han smilede skævt og fortsatte hen til lågen mens han tilføjede "Højest at jeg får med de gamle, men den tid den sorg." han skubbede lågen op og gik til siden mens han holdt den åben for pigeflokken, i hvilken hans blik stadig landede på Sarah en del oftere end på de andre tre "Så mangler jeg kun at finde ud af hvad I vil have at drikke?"
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jul 31, 2012 23:02:01 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life? Pigerne fulgte trop med Sarah forrest i gåsegang ud af pubben og ind i en lille gårdhave. De så sig rundt, for derpå at vende blikkene nærmest synkront imod Aeron igen. En enkelt hævede øjenbrynene, en anden fnes og en tredje skævede til Sarah, da knægten begyndte at tale om ballade. Hun havde med vilje ikke informeret pigerne om, at det essentielt var forbudt at servere dem alkohol og selvom de måske nok burde kunne regne det ud, så havde hun egentlig ikke nogen planer om at give den forklaring. Før nu, hvor det tydeligvis gik hen og blev nødvendigt. Hun himlede diskret med øjnene, men smilede alligevel lettere overbærende til den eneste af pigerne, der rent faktisk var myndig i en magikers øjne. ”Øl,” bemærkede hun derpå, med et drillende blik til Aeron. Hun lod sin egen taske dumpe ned på den ene af stolene og lagde hovedet lidt på skrå. ”Men vi er ikke besværlige. Du må gerne vælge for os – du er trods alt eksperten, ikke?” Hun hævede begge øjenbryn en smule og så rundt på de tre andre, uden at fornemme nogen virkelige protester, andet end fra en af de to yngre piger, der tilføjede et ”jeg er allergisk overfor nødder, Aeron,” imens hun smilede skævt til grævlingen. Alle fire satte de sig ned, fnisende og snakkende, så snart han vendte ryggen til. - - - - - - - - - - De havde nok emner at vende og der gik ikke lang tid, før Aerons velvillighed kom op, alt imens de skævede over skulderen, for at sikre sig at han ikke kom til at overhøre noget. Sarah nægtede enhver anklage om at hun skulle have noget kørende med ham, men da først pigerne havde tømt deres øl og planlagde at bruge resten af aftenen på sodavand indenfor, var hun alligevel blevet overtalt til at undersøge noget nærmere og skiltes med dem endnu engang, som de travede ind og besatte et andet ledigt bord. Hun gik efter baren, hvor hun denne gang hev sig op at sidde på en af de høje taburetter og lod begge arme hvile imod træfladen. Tilpas tålmodigt ventede hun på at få hans opmærksomhed og smilede klædeligt. ”Bare en ingefærøl.” Hun fiskede et par knut op fra pungen og lagde pengene på baren, kun for at følge ham med blikket med let sammenklemte øjne. Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 1, 2012 17:08:18 GMT 1
Music always expresses thatwhich cannot be saidand is impossible to keep silentTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron forklarede roligt og med forholdsvis simple vendinger, hvorfor han ville have de fire piger til at sætte sig på den private terrasse, fremfor den der hørte til selve pubben. Hans blik vendte stadig tilbage til Sarah oftere end han så på hendes veninder, men han var ikke selv synderligt bevidst om det. I stedet gengældte han hendes drillende smil, da hun svarede for hele flokken på hans afsluttende spørgsmål. Han besvarede det selv med et nik og slog ud med begge arme i antydningen af et buk "Så gerne.." han rettede sig op med antydningen af et skævt smil og et glimt i de brune øjne, nikkede kort til informationen om allergi og gjorde så omkring omkring og gik indenfor igen, for at hente en omgang til hele flokken. - - - - - - - - - - Selvom der var gået en rum tid, havde Aerons opmærksomhed ikke helt forladt terrassen udenfor, velvidende hvem der sad der og han havde gennemgået de første tyve muligheder for at få Sarah under fire øjne, uden dog at komme frem til noget brugbart så længe hun havde tre veninder på slæb. Alligevel føltes det lidt mere sikkert at være på hjemmebane og ikke hverken på skolen i Skotland eller til en højlydt fest hos en skolekammerat. Han lagde ikke mærke til de fire piger der ingen kom ind i varmen, men var optaget af at finde bestillinger til andre gæster, da hans blik fangede Sarah der nu sad på en af de høje stole ved baren. Han gik i stå et splitsekund og sendte hende et spontant smil, før han satte et fyldt glas foran en midaldrende mand, tog imod hans betaling og gik så det korte stykke hen til Sarah. Hun svarede hans spørgende blik før han nåede at stille spørgsmålet og han nikkede med endnu et smil, for så at fiske en mørkebrun flaske frem fra under disken. Han vippede med vanens lethed låget af den og satte den nu åbne flaske foran hende, før han samlede kobbermønterne til sig med et hurtigt sideblik til en muggler og vendte sig med ryggen halvt til hende, for at putte dem i kasseapparatet "Levede det så op til rygtet?" spurgte han, tydeligt henvendt til hende, mens han vendte sig igen "Øllet altså.." tilføjede han og så afventende på hende.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Aug 1, 2012 18:04:19 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah besvarede uden problemer Aerons smil, selv med venindernes ord spøgende i bevidstheden. Hun lukkede fingrene om den mørke, kølige flaske og satte den imod læberne, for at købe sig selv lidt tid, inden hun gik til sagen – mere eller mindre direkte. Det hjalp da også fint på netop det mål, at han allerede havde stillet hende et spørgsmål inden hun atter satte flasken fra sig på disken. Hun smilede skævt og nikkede. ”Den var god. Men det ville være løgn at sige, at jeg ikke har smagt en af dem før,” indrømmede hun, velvidende at hun måske nok havde antydet noget andet tidligere. Alligevel var der ikke engang en smule skyldfølelse at spore i hendes ansigt, som hun lagde hovedet lidt på skrå og betragtede ham igennem let sammenklemte øjne.
Det tog lige et øjeblik endnu at tage sig sammen til at bringe det emne på banen, der var grunden til at hun sad der igen. ”Rose sagde noget om dig, men hun siger så meget, så det skal man måske ikke rigtig lytte til,” lagde hun ud, med vilje dækkende sig helt ind, samtidig med at hun vidste at hendes ord var helt sande. ”Om hvorfor du gav dig og gav os øl. Men hun ser også noget alle steder, selvom der ikke er noget. Hun tror at du er vild med mig.” Et skævt smil trak op i hendes mundvige, som hun sænkede hovedet lidt, uden at slippe ham med blikket. Der lå en bemærkning om at det var fjollet på hendes læber, men den kom ikke rigtig frem.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 2, 2012 0:18:00 GMT 1
Music always expresses thatwhich cannot be saidand is impossible to keep silentTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron lod kobbermønterne dumpe ned i det rigtige rum i skuffen, klart adskilt fra muggler-valutaen og lukkede kasseapparatet i med et lille smæld "Nej, det regnede jeg heller ikke med." han smilede skævt og vendte sig helt om mod hende igen, mens han fortsatte og hægtede tommelfingrene i to af stropperne på sine jeans "De fleste har været omkring en af vores øl før eller siden." konstaterede han, uden nogen tegn på pral.
Han blev stående med et hurtigt sideblik ned langs begge sider af baren og endte med let rynkede bryn, da Sarah talte videre "Om mig?" indskød han uforstående og med en spirende formodning, som han gjorde sit bedste for at ignorere. Han tørrede hænderne i forklædet, mere i en nervøs gestus end fordi der egentligt var brug for det og slog blikket ned da hun fortsatte på lige det spor han havde håbet hun ikke ville.
Han endte afslørende tavs da hun havde talt færdig og kunne stadig tydeligt mærke hendes blik hvile på sig. Af samme grund tvang han sig selv til at se op igen og møde hendes undersøgende blik med antydningen af et smil, mens han febrilsk ledte efter et hurtigt svar der også ville være overbevisende "Virkelig?" forsøgte han så henkastet som muligt og måtte tage sig selv i nakken, for ikke at lade sit blik flakke. I stedet slog han det ned og slap forklædet med den ene hånd, som han lod den glide over sin egen nakke, mens han rømmede sig og så uudgrundeligt på hende "Ville det være helt forfærdeligt hvis hun havde ret da?" han tav igen, uden at kunne ignorere at hans puls var steget lidt og han følte sig lidt i et limbo, hvor han ikke anede om han var købt eller solgt, men var ganske sikker på han ville vide det indenfor kort tid.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Aug 2, 2012 0:50:51 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah hævede begge øjenbryn et stykke og kunne ikke undgå at bemærke hvordan Aerons kropssprog talte for ham og med al tydelighed gav et svar på hendes ellers temmelig spøgefulde kommentar. Selvfølgelig var det ikke urealistisk at Rose og de andre havde ret, men det var bare virkelig ikke sådan hun tænkte på klassekammeraten, der i øvrigt også var Rhiannons ekskæreste. Det var i hvert fald ikke sådan hun havde tænkt på ham før.
Med blikket hvilende nådeløst på ham, på trods af at han så alle andre steder hen af flere omgange, fugtede hun tavst sine læber og konstaterede at de smagte af ingefærøl. Hun trommede en enkelt gang i bordet med sine fingre og smilede antydningsvist, uden at være helt sikker på hvad hun skulle svare. Det var naturligvis ikke første gang en af drengene havde fået sine øjne op for hende, men også denne gang var hun rimelig sikker på at hun kendte forklaringen. ”Nej da,” svarede hun enkelt, uden den omgang tøset fniseri, der sikkert ville være undsluppet mange af hendes jævnaldrende. Hun betragtede ham gennem let sammenklemte øjne og fingererede ved flasken, der stod foran hende. ”Lad mig gætte. Det var efter at jeg kom til at kysse dig til Bakers fest, ikke? Det har sine bivirkninger. Men det plejer at gå over relativt hurtigt.” Hun lagde hovedet lidt på skrå og vippede flasken fra side til side, før hun trak hånden til sig igen og rettede sig op med et skævt smil.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 2, 2012 1:58:20 GMT 1
Music always expresses thatwhich cannot be saidand is impossible to keep silentTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron var egentligt godt klar over, at han ikke havde behøvet sige noget som helst, for at give Sarah et svar, men alligevel kom det helt instinktivt, at forsøge at slå det hele lidt hen, i stedet for blot at bekræfte formodningen. Hans ellers sædvanlige selvsikkerhed var nogenlunde halveret da han endelig gav hende noget der mindede om et svar blot for at ende med at se lettere beklemt og afventende på hende igen.
Hans rynkede bryn glattedes lidt ud ved hendes indledende svar, men der var alligevel noget i hendes blik og tonefald, der fik ham til kun at vise antydningen af et smil. Da hun fortsatte trak hans øjenbryn nedefter igen og han rystede på hovedet allerede før hun havde talt færdig og tav igen "Nej?" begyndte han undrende og så undersøgende på hende "Det har ikke noget med det at gøre.." han gjorde en kort pause og tilføjede så med en svag trækning i mundvigen "..ikke at det var ubehageligt eller noget."
Han tav igen og lagde hovedet lidt på skrå uden at tage blikket fra hende igen "Hvorfor skulle det gå over igen? Bivirkninger ved hvad?" han så oprigtigt forvirret på hende og havde ikke den fjerneste idé om, hvad hun mente "Jeg har overvejet at invitere dig ud siden engang i foråret.." indrømmede han tøvende og smilede så alligevel skævt"Hvad misser jeg her?"
|
|