|
|
Post by Sarah Bones on Aug 2, 2012 14:22:42 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah var udmærket klar over at hendes spørgsmål lød temmelig kryptisk, men hun havde ingen umiddelbare planer om at fortælle Aeron om arven fra den bedstemor, som ikke lige var professor på Howarts. Det var dog tydeligt at hun gik ud fra at hun havde ret og hun hvilede relativt tryg i sin forestilling om at det naturligvis måtte være det, der var på spil. Som så mange gange før.
Da klassekammeraten nægtede, tydeligt forundret, voksede op til flere rynker frem på hendes pande og hun så tvivlende på ham, med en sitren i mundvigene over vurderingen af det enlige kys, som han ikke ligefrem havde været den eksklusive modtager af den aften. Hun pillede lidt ved sit stjernebesatte armbånd og sænkede kortvarigt blikket til selvsamme, imens hun overvejede hvordan hun skulle forklare det uden at røbe noget hun ikke ville. I sidste ende glemte hun det dog, så snart han kom frem til sin pointe og begge hendes øjenbryn igen fløj lidt op.
Hun forsøgte at lade være med at smile, men endte alligevel med at afsløre sit svage overbid, imens hun så på ham. ”Glem det,” svarede hun simpelt, viftende emnet væk rent fysisk med sin ene hånd, før hun lænede sig en anelse frem igen, meget mere interesseret i det andet han lige havde indrømmet. ”... Hvorfor har du ikke gjort det, hvis du har overvejet det så længe? Er jeg virkelig så intimiderende?” Hun så drillende på ham og smilede skævt, imens hun gav sig til at pille ved mærkaten på ølflasken.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 2, 2012 16:27:14 GMT 1
Music always expresses thatwhich cannot be saidand is impossible to keep silentTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron glemte nogle øjeblikke helt den beklemte fornemmelse af at være blevet taget på fersk gerning til fordel for tydelig undren over Sarahs konstatering. Han var helt sikker på der lå mere bag end hun alligevel ville ud med og da hun slog det hen, åbnede han munden for at spørge alligevel. Så tog han sig i det og lukkede den igen med et undersøgende blik under de stadig rynkede bryn.
Hendes næste spørgsmål fik ham igen til at slå blikket ned med en lille grimasse der endte i et skævt smil, mens han trak på skuldrene og løftede blikket til hendes ansigt igen "Fordi..." han gik i stå og ledte efter ordene nogle sekunder før han prøvede igen "Fordi du og Zac..." han lod sætningen hænge ufuldendt i luften og rømmede sig lidt før han fortsatte "Og så så du ud til at være vældig optaget af hende der miniputten på Ravnenes hold."
Han kunne godt selv høre hvor lidt hans argumenter egentligt holdt vand, men alligevel var det netop de to mest af alt, der havde afholdt ham fra at gøre noget mere direkte. Han stak hænderne i lommerne på forklædet bare for at gøre noget med dem, mens han betragtede hende uudgrundeligt igen og ikke helt kunne bestemme med sig selv, om han skulle tage en chance mere eller begrave hele emnet permanent. Beslutningen var dog taget på forhånd og da han var færdig med at nærstudere hendes smil, og dermed læber, rynkede han brynene lidt igen og så hende spørgende i øjnene "Og hvis jeg så gjorde det nu, hvad ville svaret så være?" et lille smil hang stadig på hans læber og et udfordrende glimt sneg sig ind i hans blik "Desuden er du lidt intimiderende, ja. Siden du selv spurgte."
|
|
|
|
Post by Sarah Bones on Aug 2, 2012 16:59:08 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah hævede begge øjenbryn og betragtede Aeron med et afventende blik, uden at kunne lade være med at finde situationen bare en smule morsom. Hun købte ikke nødvendigvis det vilkår, at han rent faktisk var interesseret i hende på andet end et fysisk plan, men det skulle ikke forhindre hende i at have det sjovt. Det var altid flatterende at være reelt ønsket, uanset baggrunden for det. Sådan var hun i det mindste begyndt at tænke omkring det. Hvordan skulle hun ellers kunne fungere i en verden af uægte følelser, alene opstået fordi hun rendte rundt med en lille sender, der fortalte mænd at hun var noget at stræbe efter?
Da han nåede til at nævne Anessa, hev det igen op i Sarahs mundvige, så hendes tænder blev synlige for en kort bemærkning. Hun trak på skuldrene, uden nogen kommentarer, og nøjedes med at se underholdt på klassekammeraten overfor hende. Hans minespil var sjovt at følge med i og hun lagde hovedet på skrå med et skævt smil på læberne, imens han så ud til at tage sig sammen til rent faktisk at spørge hende. Det var rigtigt nok, at han var Rhiannons ekskæreste, men hun var ikke helt sikker på om veninden ville have noget imod det. Desuden var det altid nemmere at sige undskyld end at spørge om lov.
Hun mødte det udfordrende glimt med tydelig morskab, fnøs af hans tilføjelse og rettede sig op igen, kun for at tage en tår af den kølige flaske. ”Det finder du jo ud af, hvis du spørger,” konstaterede hun drillende, imens hun vippede lidt med øjenbrynene. ”Jeg lover at jeg ikke bider... Hårdt.” Helt overlagt stak hun tungespidsen en anelse ud, for at fugte sine læber, uden at slippe Aeron med blikket imens. Hun smilede alt andet end uskyldigt og flyttede lidt på sig på den lidet komfortable barstol.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 2, 2012 17:46:05 GMT 1
Music always expresses thatwhich cannot be saidand is impossible to keep silentTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron skubbede stædigt tanken om Zac og Sarahs moderate fortid fra sig, men kunne ikke lade være at smile skævt for sig selv ved tanken om vennens reaktion, da han selv modvilligt havde indrømmet hvem det var han gik og så langt efter. Uanset det, var det stadig en faktor og bare fordi Zac ikke havde noget imod det, var det ikke givet at Sarah tænkte på samme måde.
Han smilede lidt bredere og det drillende glimt i hans blik voksede sig stærkede sammen med den tilbagevendede selvtillid, der ellers nogle øjeblikke havde været klar til at tage flugten. Som situationen havde udviklet sig følte han sig dog mere udfordret end afvist og han så overvejende på den krølhårede klassekammerat på den anden side af disken før han nikkede og slap en lille munter lyd "Betryggende.." konstaterede han tørt og smilede et øjeblik bredt nok til at hans tænder blev synlige "Men godt ord igen.." forsatte han og trak hænderne op fra lommerne, kun for at sætte dem mod kanten af disken og læne sig en lille smule frem uden at slippe hende med blikket, rømmede sig og talte igen med påtaget højtidelighed "Ms. Bones. Må jeg udbede mig fornøjelsen ved Deres selskab en endnu ikke defineret dag et endnu ikke defineret sted." han smilede smørret og det udfordrende glimt var sikkert på plads i hans blik, nu katten var lukket ud af sækken og der ikke var andet at gøre, end at gå linen ud.
|
|
|
|
Post by Sarah Bones on Aug 2, 2012 20:01:12 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah betragtede Aeron med spillende øjne og svarede ham med et lille, bekræftende ”mmh,” før hun gav sig til at pille ved den mørke flaskes mærkat igen. Hun havde fået den halvt af, da først han tog sig sammen til rent faktisk at spørge hende og hendes blik fandt tilbage til ham. Begge hendes øjenbryn røg en anelse op og hun så relativt uimponeret ud. Tyggende på spørgsmålet, vippede hun dog hovedet lidt fra side til side og kastede et enkelt blik ned imod sine veninder ved bordet. Hun kom til at fnyse muntert, da det blev tydeligt at de alle sammen sad og så op imod hende med slet skjult morskab.
Også hun smilede lettere smørret, da først hun drejede hovedet tilbage og trak lidt på skuldrene. ”Du har fornøjelsen ved mit selskab i hvert fald otte timer om ugen hele skoleåret, Owens. Medmindre du kvitter MDPP eller Besværgelser næste år,” bemærkede hun snusfornuftigt med et tydeligt drillende glimt i begge de grå øjne. ”Og ja, jeg vil gerne hjælpe dig med at hakke salatblade til blævreormene og forsøge at forvandle dine tæer til blåmuslinger, men det behøvede du virkelig ikke spørge så formelt om.” Hun smilede sødt, strøg et par hårtotter om bag sine ører og betragtede ham både afventende og nysgerrigt.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 2, 2012 20:48:34 GMT 1
Music always expresses thatwhich cannot be saidand is impossible to keep silentTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron betragtede Sarah med slet skjult morskab og værdigede kun hendes veninder nede ved et andet bord, et ganske kort blik, før han himlede svagt med øjnene og slap en halvt munter, halvt opgivende lyd og slog ud med armene "Men det har åbenbart ikke virket at sende papirkramper i nakken på dig." han så sigende på hende og veg ikke under det drillende glimt i hendes øjne "Desuden er Hogwarts et ret defineret sted, så dit argument holder ikke vand."
Han tav igen og rynkede brynene tænksomt mens han forsøgte at komme op med noget konkret "Giv mig lige to sekunder her. Jeg havde ikke lige regnet med at skulle bestemme noget i aften."han så overvejende på hende, mens han vejede for og imod flere muligheder og til sidst bestemte sig for en "Okay.." begyndte han, rettede sig op igen og skubbede sig fri fra disken "Fredag, hvis ikke du har nogen planer. Jeg henter dig?" han uddybede ikke mere end det, men så afventende på hende for et svar før han puttede mere på.
|
|
|
|
Post by Sarah Bones on Aug 2, 2012 22:15:46 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah fortrød tydeligvis ikke en snus, selvom hendes flabede svar ikke nødvendigvis var lige præcis det Aeron havde ønsket sig mest. Hun smilede blot skævt og besvarede hans sigende blik uden at blinke. Et muntert fnys forlod hende, som han erklærede hendes argumet ugyldigt og hun trak blot på skuldrene, uden at gide bruge sin tid på at retfærdiggøre sine drillerier. Egentlig var hun også meget mere interesseret i om han rent faktisk ville nosse sig sammen til at spørge hende rigtigt, eller om det ville forblive et svævende emne imellem dem, indtil hun besluttede sig for at han havde brugt for meget tid og vendte tilbage til sine nysgerrige veninder.
Som hun tog en slurk af flasken, besluttede hun sig for at den tid nærmede sig. Hun smilede dog drillende, da han udbad sig to sekunder, og holdt to fingre op, som for at signalere at det var alt han fik. Vippende øllens bund lidt på bardisken, betragtede hun ham afventende og hævede begge øjenbryn lidt, da han rettede sig op igen og tydeligvis var parat til at komme med noget mere brugtbart – og konkret. Det trak i hendes mundvige igen og hun kastede et enkelt, hurtigt blik ned på sine veninder, imens hun overvejede forslaget. ”Fredag,” gentog hun ham, som hun så tilbage ind i hans brune øjne. ”Jeg tror jeg har planer. Men ikke noget, der ikke kan rykkes.” Hun kneb øjnene en smule sammen og lagde hovedet lidt på skrå. ”... Du ved ikke hvor jeg bor henne,” pointerede hun, uden at skynde sig at ændre på det faktum.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 2, 2012 23:23:09 GMT 1
Music always expresses thatwhich cannot be saidand is impossible to keep silentTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron flyttede sig uroligt lidt på stedet mens han forsøgte at komme i tanke om et eller andet det kunne tjene til formålet med en date. Han følte sig et øjeblik eller to lettere presset over Sarahs utålmodighed, men var fast besluttet på, at hun ikke fik lov at sno sig udenom, nu han endelig havde fået kontakt til hende.
Han startede med at smide en dag på bordet og så afventende på hende, for så at smile lige dele lettet og tilfreds over hendes svar. Veninderne interesserede ham stadig ikke, selvom han vidste han allerede havde være, og sikkert igen blev, et samtaleemne så snart Sarah vendte tilbage til dem. I stedet nikkede han til Sarah "Lørdag virker også hvis det passer bedre i dine planer. Jeg er fri begge dage." hans blik vandrede momentært til en mand der holdt et tomt glas op i en meget klar gestus, uden dog at virke utålmodig. Aeron sendte ham et smil og et hurtigt nik og greb så et rent glas, som han gav sig til at fylde fra tappehanen uden at det forhindrede ham i at fortsætte samtalen med Sarah.
Hun fik et oplagt smil mens han havde blikket rettet mod øllet der fyldte glasset "Men det fortæller du mig lige om lidt." forsatte han hendes sætning og mødte hendes blik igen, mere rolig end han egentligt følte sig "Please.." tilføjede han med et lille smil og ignorerede den spændte fornemmelse der havde slået permanent rod i hans mellemgulv.
|
|
|
|
Post by Sarah Bones on Aug 2, 2012 23:41:25 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah rynkede panden lidt og slap Aeron med blikket, imens hun forsøgte at se sin kalender for sig, uden det vildt store held. Hun vidste at hun havde en aftale med både sine forældre og Emilia om at skulle 'passe' lillesøsteren, der egentlig ikke havde brug for at blive passet, men som alligevel synes det var sjovt at spise færdigmad og læse oldgamle eventyr og myter om willier sammen. Om det blev fredag eller lørdag var dog som sådan uden konsekvens, eftersom forældrene havde planer begge dage.
Hun var aldeles uinteresseret i manden, der fik sig en ny øl, og nøjedes med at blive enig med sig selv om, hvad der var bedst. En munter lyd forlod hende ved Aerons selvsikre fortsættelse og hun hævede begge øjenbryn en anelse, imens hun betragtede ham. ”Måske,” svarede hun drillende med et skævt smil og bed kort ned i sin egen underlæbe, med en svag antydning af sommerfugle i maven, der egentlig ikke gav nogen mening. Han var da sød, men det var også nogenlunde så langt det strakte sig lige nu. ”Lørdag er bedst,” endte hun med at konkludere. ”Hvornår?”
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 3, 2012 0:12:54 GMT 1
Music always expresses thatwhich cannot be saidand is impossible to keep silentTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aerons smil voksede lidt og blottede igen hans tænder et kort øjeblik over Sarahs drævende svar og havde ikke rigtigt noget imod den drillende tone der var opstået i mellem dem "Kun måske?" spurgte han og forlod sin plads momentært for at sætte det fyldte glas foran manden der havde bestilt det, uden at det bragte ham mere end et par skridt væk fra Sarah.
Hendes smil smittede uværgeligt og han tog villigt imod den kildrende fornemmelse i mellemgulvet de bragte med sig, mens han hurtigt puttede betalingen i kasseapparatet og igen vendte sig mod hende med et lille nik for at bekræfte den ændrede da. En lille spekulativ rynke sneg sig ind mellem hans øjenbryn før han svarede hende "Der er noget hele dagen, men hvis jeg henter dig omkring klokken fire, hvordan lyder det så?" han så afventende på hende og tilføjede så "Eller vi kan mødes her. Hvad der passer dig bedst." han smilede igen og afsøgte diskret hendes ansigt mens han gav hende muligheden for ikke at oplyse hvor hun boede hvis hun ikke havde lyst.
|
|
|
|
Post by Sarah Bones on Aug 3, 2012 15:55:53 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah trak på skuldrene endnu engang og smilede skævt som eneste svar på Aerons spørgsmål. Hun gav sig til at pille mærkaten helt af og krøllede den sammen til en lille kugle, i en tid der gik mens den anden kunde blev ekspederet. Samtidig nåede hun at skæve et par gange til den jævnaldrende grævling og smilede antydningsvist for sig selv ved tanken om at han rent faktisk var interesseret i at bruge tid med hende udenfor skolen – uden at det tilsyneladende havde noget med hendes løsslupne willieevner at gøre. Uanset andre bevæggrunde, så kunne hun umuligt lade være med at være smigret og hendes smil var da også temmelig piget, selvom hun vagt forsøgte at bide det i sig.
Drejende papirkuglen imellem sine fingre vendte hendes blik helt tilbage til hans ansigt og hun rynkede en anelse på næsen, før hun ved tilføjelsen lyste en smule op. ”Det sidste passer mig bedst,” konstaterede hun sikkert, inden det gik op for hende hvordan det kunne komme til at virke. Hun klarede halsen lidt og smilede skyldbevidst. ”Det er bare fordi mine forældre er lidt gammeldags, sådan. Inden man har set sig om er hele familien informeret og eftersom hele familien tæller ”professor Bones”, er det faktisk virkelig ikke i din egen interesse at de er klar over at vi overhovedet snakker sammen. Tro mig.” Hun skar en lille grimasse og gav sig til at trille papirkuglen rundt på baren. ”Klokken fire,” gentog hun. ”Lige her...”
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 3, 2012 22:56:11 GMT 1
Music always expresses thatwhich cannot be saidand is impossible to keep silentTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron nikkede en enkelt gang da SArah så op igen og bekræftede ham i den fornemmelse han havde haft af, at hun ikke var ubetinget vild efter at blive hentet hjemme hos sig selv "Så mødes vi her. Ingen problemer." han smilede klædeligt og rynkede så alligevel brynene lidt, da hun fortsatte ud i en forklaring.
Han skar en lille grimasse da hun nævnte sin bedstemor og så på hende med et skævt smil "Hende havde jeg lige glemt alt om i to minutter." han nikkede igen og slog ud med den ene hånd i en affærdigende gestus "Det er helt ok. Jeg kan sagtens følge den." han kastede et blik over den ene skulder da døren til køkkenet gik op, og en midaldrende kvinde kom ud derfra, blot for at fortsætte ned mellem bordene med to tallerkener "Mine gamle er slet ikke hjemme i weekenden så du risikerer højest Tim eller Henry." han så på hende igen med et tenderende smørret smil og nikkede for tredie gang "Fredag, klokken fire, lige her." han så en smule hemmelighedsfuldt på hende og tilføjede "Lad være at tage stiletter på og husk en varm trøje eller en jakke."
|
|
|
|
Post by Sarah Bones on Aug 3, 2012 23:28:42 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah smilede en anelse lettet og undlod at fortælle mere om hvordan en fjer blev til fem høns, hvis det var Emilia, der først fortalte forældrene at en eller anden dreng havde hentet hende. Det var bare så meget nemmere at holde dem i uvidenhed og hvis man spurgte William Bones havde ingen af hans døtre da heller nogensinde haft et forhold af den slags. Ironisk var det, at manden var gift med en halv-willie, men der var overmåde sjældent at den ironi fremstod som det mindste morsomt for Sarah når det kom til stykket.
Hun fulgte selv kort den midaldrende kvinde med blikket, men undlod at spørge om det så var Aerons mor. Sandsynligheden for det virkede ret stor, men hun var ikke sikker på at hun egentlig havde lyst til at vide det. Det var bare en enkelt date, trods alt. Der var ingen grund til at beskæftige sig med hans familie, ligesom der næppe ville blive grund til det. Sådan gik det jo.
Stadig med et smil på læberne nikkede hun en enkelt gang, før hans kryptiske tilføjelse fik hende til at rynke lidt på næsen. ”Jeg valser ikke normalt rundt i stiletter,” konstaterede hun, før nysgerrigheden vandt hende over. ”Hvor skal vi hen?”
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 4, 2012 3:35:27 GMT 1
Music always expresses thatwhich cannot be saidand is impossible to keep silentTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron var udemærket klar over, at en enkelt date ikke var lig med, at der skete mere end det. Det var ikke engang sikkert, at det ville blive en god aften, men for nu var han alt for tilfreds med at Sarah rent faktisk havde sagt ja, til at tænke længere frem.
Han trak på skuldrene med et skævt smil og så vurderende på hende "Du gjorde sidst jeg så dig og det er ikke lige sagen til det her." smilet på hans læber blev hemmelighedsfuldt og han rystede på hovedet mens hans brune øjne spillede drilsk mod hende "Det finder du ud af på lørdag." han blinkede en enkelt gang oplagt til hende og blev så distraheret af følelsen af en hånd der lukkede sig om hans underarm.
Det gav et lille sæt i ham og han drejede hovedet for at se lige ind i sin mors ansigt, uden at have set hende komme tilbage. Hun var nu uden tallerkener i hænderne og sendte Sarah et hurtigt smil, før hun så på Aeron "Når du er færdig her, så mangler 7 noget at drikke." Aeron nikkede og så ikke efter sin mor da hun igen forsvandt ud i køkkenet. I stedet så han på Sarah igen med et nyt smil "Jeg må hellere.." begyndte han uden at gøre sætningen færdig og nikkede ned mod det omtalte bord "Men vi ses på lørdag." han tøvede et øjeblik og tilføjede så "Jeg glæder mig.." han tog et par skridt baglæns for ikke at slippe hende med blikket, smilede skævt og gjorde så omkring for at fortsætte ned efter bestilling.
C L O S E D |
|
