|
Post by Matt Taylor Blythe on Dec 28, 2011 19:04:37 GMT 1
An optimist stays up to see the new year in ...A pessimist stays up to make sure the old year leaves... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Jessie Blythe Wearing; This Matt åbnede køleskabet i køkkenet og stod et øjeblik og lod blikket glide søgende over indholdet før han rakte ud og tog to dåser ud derfra. Han skubbede det i bag sig igen, før han gik tilbage ind i stuen og hen til sofaen hvor hans yngre søster sad i pyjamas og blikket rettet mod filmen der kørte på skærmen. Han stoppede lige bag hende og holdt den kolde dåse mod siden af hendes hals et øjeblik, bare fordi han kunne "Du så så overophedet ud." han slap dåsen da hun havde fat om den og gik så de få skridt rundt om sofaen og dumpede ned ved siden af hende.
Han åbnede dåsen, og smækkede så fødderne op på sofabordet, noget han aldrig ville gøre hvis deres forældre havde været hjemme, men bare lige for nu vovede han pelsen. Han så på skærmen mens han tog en slurk af den boblende, søde væske og så spørgende på Jessie "Hvad skete der mens jeg legede husalf for pyjamas-prinsessen?" han smilede drillende og holdt blikket afventende på hende.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Dec 29, 2011 2:06:56 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jess spjættede og greb hurtigt ud efter det kolde objekt i Matts hænder. Hun puffede til ham med sin albue da han først dumpede ned ved siden af hende, men lukkede så blot dåsen op og sank en anelse længere ned i sofaen. De bare tæer havde for længst fundet op på en pude ovenpå bordet foran og tæerne strittede lige inden for hendes egen synsvinkel, som hun halvt lå, halvt sad.
Hendes blik hvilede på skærmen som hun tog en tår af sodavanden og hun skævede kun kort imod ham med et muntert fnys over spørgsmålets formulering. ”Ham den feje vatpik fik røven på komedie,” svarede hun, imens hun kneb øjnene en anelse sammen. ”... Fordi det gik op for de to andre, at han havde løjet omkring gemmestedet. Nu er han stukket af og snakker med en politibetjent.” Hun tog endnu en slurk af dåsen, forsøgte halvhjertet at placere den på sin mave, inden hun tog fødderne ned fra bordet med et suk og rettede sig op.
Efter at have sat dåsen fra sig trak hun denne gang blot benene op i sofaen og satte sig i skrædderstilling. Hun synes ikke filmen var videre spændende, men fulgte alligevel med, gabende i sin egen håndflade, imens hun lænede sig lidt frem.
Tag: Matthew ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Dec 29, 2011 3:13:19 GMT 1
An optimist stays up to see the new year in ...A pessimist stays up to make sure the old year leaves... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Jessie Blythe Wearing; This Matt grinede smørret over Jessies ufrivillige spjætten og grinede stadig smørret, som han dumpede ned ved siden af sin søster i sofaen og fik en halvhjertet albue i siden. Han sendte hende et svagt udfordrende blik, før han åbnede dåsen med sodavand og rettede sin opmærksomhed mod filmen igen. Han nikkede som hun gav ham et hurtigt resumé og skar en lille grimasse over hendes ordvalg "Så udover at være en vatpik er han også en sladderhank, tjek.."
Som Jessie tog benene ned fra sofabordet, lod han sig synke længere ned i sofaen og lagde i stedet sine egne fødder op på bordet lige ved siden af hvor hendes havde været øjeblikket før og sukkede lavmælt for sig selv, mens han lod tankerne flyve uden egentligt at følge synderligt med i filmen på skærmen. I stedet kunne han ikke lade være at smile lidt for sig selv et øjeblik, mens han overvejede, om den ugle han havde sendt til Skotland tidligere på dagen, var nået frem.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Dec 29, 2011 13:04:05 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jess nikkede, uden at dreje hovedet imod Matt. ”Jep. Charmerende fyr,” konstaterede hun tørt, imens hun betragtede skærmen hvor den omtalte gjorde verbale krumspring. Hun bøjede sig frem og tog sodavandsdåsen igen, for at tage endnu en tår, inden hun lænede sig tilbage imod sofaryggen. ”Hvem er Annabel?” Med et lille, skævt smil vendte hun hovedet halvt og så nysgerrigt på sin storebror. Det var overhovedet ikke første gang hun havde stillet det spørgsmål hen over ferien, men hun havde endnu ikke opnået noget brugbart svar.
Hun kendte pigebarnets navn fra det brev hun havde nakket, men det ringede ikke umiddelbart en klokke i hendes hoved. At hun var fra Hogwarts var tydeligt, men det var så også de eneste informationer hun egentlig havde. Stædig som hun var, blev hun ved med at finde det frem i situationer hvor hun regnede med at have en mulighed for at lokke noget ud af ham. ”Er det hende du sidder og smiler fjoget over?” Hun hævede begge øjenbryn lidt og rakte frem for at sætte dåsen på bordet igen.
Tag: Matthew ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Dec 29, 2011 15:27:59 GMT 1
An optimist stays up to see the new year in ...A pessimist stays up to make sure the old year leaves... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Jessie Blythe Wearing; This Matt smilede skævt til sin søsters bekræftigelse uden at se på hende igen "Lyder til det..." han puffede halvhjertet til hende med albuen før han tog en mundfuld mere fra dåsen "Lige din type.." han blev siddende med dåsen i den ene hånd, hvilende mod sin mave, mens han forsøgte at koncentrere sig om handlingen, med større og mindre held.
Jessies næste spørgsmål fik ham til at smile skævt igen og samtidigt himle svagt med øjnene, mens han gav hende samme svar som han havde gjort efterhånden mange gange i ferien "En ven.. Det har jeg jo sagt." han drejede hovedet nok til at se drillende på hende "Du trænger til at få renset ører tror jeg." han vendte ansigtet væk igen, men antydningen af et smil blev siddende i hans mundvige.
Antydningen blev endnu engang til et fuldbyrdet smil da Jessie fortsatte med endnu et spørgsmål "Jeg smiler ikke fjoget over noget som helst." bedyrede han, selvom påstanden alene gjorde smilet lidt bredere, et faktum han ihærdigt forsøgte at skjule ved at sætte dåsen til læberne igen.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Dec 29, 2011 18:02:32 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jessie drejede hovedet og hævede begge øjenbryn. Hun betragtede Matt med en nærmest overbærende mine. ”Skal jeg fortælle dig om min type, eller kan du klappe i?” Hun så afventende på ham med en udfordrende mine og trak lidt på smilebåndet, klar til en veritabel syndflod af ord, som hun vidste han virkelig ikke gad høre på.
Hun kløede sig selv lidt på maven udenpå den hvide t-shirt og himlede med øjnene. ”Jeg trænger slet ikke til at få renset noget som helst, hvorimod du vist godt kunne bruge en sandhedseliksir til at klare halsen lidt,” bemærkede hun ufortrydeligt. ”Du er vild med hende der Annabel.” Hun vrikkede lidt med øjenbrynene og nappede dåsen med sodavand, før hun rykkede på sig i sofaen og drejede sig halvfems grader.
Hun smækkede fødderne ovenpå Matts ben og lænede sig mageligt imod armlænet i den ene ende. ”... Så tag nu lige og sig hvem hun er. Det vil spare dig for mange ubehageligheder. F.eks. at jeg sladrer til mor, som vil udspørge dig i tiiimevis om den deeejlige pige du har fundet og vil vide alt om hende.” Hun overdrev en anelse uden skrupler og slubrede veltilfreds den søde væske i sig, imens hun betragtede ham med et skævt smil.
Tag: Matthew ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Dec 29, 2011 20:22:03 GMT 1
An optimist stays up to see the new year in ...A pessimist stays up to make sure the old year leaves... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Jessie Blythe Wearing; This Matt smilede skævt og drejede igen hovedet for at se på sin søster "Aldrig, det ligger til familien." han så på tv'et igen mens han pegede på den omtalte sladderhank "Han er da rødhåret! Det må da tælle." han skævede til Jessie igen og lænede sig hurtigt til siden, i klar forventning om at der ville komme et slag i hans retning.
Han tav igen, slet ikke i tvivl om, at Jessie ikke ville lade emnet ligge, nu hun først havde taget det op igen. I stedet drejede han igen hovedet mod hende og hævede begge øjenbryn sigende over hendes påstand om ikke at skulle have renset ører, men han gjorde alligevel ikke noget forsøg på at slå det fast. Hendes næste, og ret direkte ord fik ham i stedet til hurtigt at rette blikket mod filmen igen. Han bed diskret ned omkring sin underlæbe, for at kvæle endnu et lidt for bredt smil og svarede hende kun med en skuldertrækning.
Han holdt blikket stift rettet mod skærmen, men lod uden protester sin søster lægge benene hen over hans og flyttede blot lidt på sine egne hænder mens hun lagde sig til rette. Så skar han en lille, lidende grimasse mens hun fortsatte og malede et alt for tydeligt billede til ham. Han drejede sodavandsdåsen mellem fingrene et par gange før han drejede hovede mod hende igen og så drillende på hende "Så er det jo heldigt at jeg er langt væk fra hende om mindre end en uge, ikke?"
Han så ned på dåsen der blev drejet endnu et par omgange, mens det lille, og lidt for afslørende smil trak op i hans mundvige igen. Der gik dog nogle lange øjeblikke før han kapitulerede og alligevel uddybede bare lidt "Hun er vores ene vejleder..." sagde han henkastet, uden at have hverken af- eller bekræftet hvorvidt han var vild med hende, eller noget som helst andet.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Dec 30, 2011 11:26:42 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jessie skraldgrinede og langede ud efter Matt uden den store overbevisning. Hendes blik spillede af stor morskab, som hun så fnisende tilbage på skærmen, uden rigtig at kunne se Siôn i den halvfede – men ganske rigtigt rødhårede – antihelt. ”Klart. Og når jeg ser en jordbærhjelm, så er det sgu ligemeget hvor stor en bodegamuskel, der sidder eller hvor gammel og halvklam han er, så kaster jeg mig simpelthen i grams. Det er et held at ingen af vores undervisere er rødhårede, for jeg havde væltet mig hæmningsløst over vedkommende – mand eller kvinde.” Hun grinede endnu, som hun så over på storebroren og hævede begge øjenbryn.
Modsat Matthews, dalede hendes morskab overhovedet ikke med emneskiftet. Hun var derimod yderst tilfreds, som hun smækkede fødderne op på ham og lænede sig tilbage imod armlænet. Hendes blik hvilede evigt nysgerrigt på ham, frem for på filmen, og hun himlede blot opgivende med øjnene over hans indledende afvisning, overbevist om at truslen nok skulle ende med at give pote alligevel. Da den gjorde, blev hun i et øjeblik helt tavs og eftertænksom. Hun overvejede om hun kunne sætte et mentalt billede på den nævnte, men fejlede endnu engang og endte med at trække antydningsvist på skuldrene. Et smil voksede dog hurtigt frem igen og hun puffede let til ham med foden, med en drillende mine. ”Var det hende du skulle mødes med i Diagonalstræde?”
Tag: Matthew ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Dec 30, 2011 13:13:46 GMT 1
An optimist stays up to see the new year in ...A pessimist stays up to make sure the old year leaves... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Jessie Blythe Wearing; This Matts bryn forblev hævede og smilet blev umiskendeligt flabet, da hans kommentar fik Jessie til at bryde ud i latter. Han lyttede til hendes farverige udlægning med påtaget alvor og nikkede flere gange bekræftende mens hun talte, som om det hele var logik for pixiegnomer"Ja, det er jo det jeg har sagt længe. Du burde arbejde på din selvkontrol, Jess." han rettede sig op igen og puffede endnu en gang til hende med albuen "Pludselig en dag tager det overhånd. Det er med at stoppe mens legen er god." han smilede skævt og fandt en smule regulær alvor "Hvis valget er mellem ham der vatpikken og ham flaben du har kastet dig over, så hold venligst på den sidste." han smilede skævt, men havde ingen intentioner om at slå sin svagt modvillige accept af hendes nye kæreste fast.
Han holdt blikket stift rettet mod skærmen mens hun fortsatte sit stædige forhør med vanlig nysgerrighed. Selv kunne han ikke sige sig fri for at emnet fik det til at kildre let i hans mave, mens hans mundvige hele tiden insisterede på at trække opefter. Han forsøgte igen at skjule det bag dåsen, der nærmede sig tom status noget hurtigere end forventet, efter at han havde givet hende bare en lille smule information.
Han knipsede til hendes ene fod da hun puffede til ham og så ned med et nyt smil mens han lagde underarmene hen over hendes ben. Så skævede han til siden og sendte hende et hemmelighedsfuldt blik før han trak på skuldrene "Måske.." han rømmede sig lidt og kløede sig fraværende på armen, før han gav tv-skærmen endnu et forsøg og fejlede.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Dec 30, 2011 19:10:21 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jessie fnøs muntert og slog en anelse ud efter Matt. Hendes øjne spillede af åbenlys morskab og det fremgik med al tydelighed, at hun ikke var det mindste fornærmet over drillerierne. I det hele taget skulle der for det meste temmelig meget til, før hun gik hen og blev fornærmet af den slags de havde gang i på nuværende tidspunkt. Hun smilede smørret, da storebroren nævnte ”flaben” og nikkede med overbevisning. ”Det havde jeg sådan set også tænkt mig,” bemærkede hun tørt, inden hun gav sig til at grine igen. ”Men jeg kan ikke love noget – jeg siger jo, at jeg kaster mig i grams for enhver jordbærhjelm, så det kan hurtigt komme til at gå galt. Konceptet familiemiddage i familien Llewellyn virker lige pludselig direkte skræmmende,” fnes hun.
Som hun dumpede sine fødder ovenpå ham, slap hun et tungt suk. Hun tog en tår af dåsen i sin ene hånd og hvilede den imod den flade mave, der som sædvanlig føltes noget mere bulet efter en uge med begrænset træning. Da Matt knipsede ud efter hendes fod rakte hun blot afslappet tunge og smilede skævt. ”Du er verdens dårligste løgner, Matthew Blythe,” konstaterede hun drillende. ”Selvfølgelig var det hende du skulle møde. Floridors, eller hvad? Jeg siger dig bare – klassisk. Det var sgu også der røvhullet inviterede mig på is i sommers.”
På hendes kæbe var det blå mærke for længst forsvundet og enhver ømhed havde fortaget sig flere måneder tilbage. Alligevel var der blot en lille snert af ukarakteristisk bitterhed at spore i Jessies stemme, da hun nævnte sin ekskæreste, uden at sige hans navn. Smilet, der fulgte var dog ægte og hun drak sorgløst en slurk af sin sodavand, imens hun betragtede filmen, uden den store interesse.
Tag: Matthew ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Dec 31, 2011 0:58:01 GMT 1
An optimist stays up to see the new year in ...A pessimist stays up to make sure the old year leaves... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Jessie Blythe Wearing; This Matt blottede tænderne i et åbenlyst flabet smil da Jessie igen slog ud efter ham "Styr de der flagrende mormor-arme før nogen kommer alvorligt til skade!" han greb halvhjertet ud efter hendes arm uden at være tæt på at få fat i den "Du er til fare for dine omgivelser!" han fnøs muntert og nød den lette stemning der hvert øjeblik truede med at få ham til at grine for alvor. Han hævede at øjenbryn og så påtaget opgivende på hende "Min søster, ginger-skøgen.." han slog teatralsk ud med begge arme og så på hende med et blik der spillede af undertrykt latter "Advar mig lige inden den familie-ting der." han skjulte et grin bag dåsen endnu en gang.
Han himlede med øjnene i ren refleks da hun rakte tunge og skar så en lille grimasse "Jeg lyver ikke.." fastslog han promte før smilet trak lidt længere op og han så drillende på hende "Jeg fortæller dig bare ikke det hele. Der er forskel." han tav igen og så ned på sine hænder, der lettere rastløst drejede sodavandsdåsen adskillige omgange mens hun talte videre. Uden at han tænkte over det voksede smilet på hans læber og var svar nok i sig selv.
Så falmede det lidt mens han rynkede brynene og skævede til siden igen. Nogle lange sekunder så han bare alvorligt på hende ved tanken om 'idioten' hun hentydede til. Så blødte han op igen over hendes smil og rystede lidt på hovede mens han selv sænkede blikket til dåsen i sine hænder igen og sad igen tavs nogle øjeblikke, mens en ny rynke indfandt sig mellem hans bryn "Jeg kom måske til at love hende et krus af Floridors kakao som undskyldning for at jeg ikke helt troede på hende da hun kom og advarede mig om den Smasher der." han udstødte et lille halvhjertet fnys og smilede skævt uden at se op igen.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Jan 1, 2012 18:13:51 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jessie grinede og skubbede lidt til Matt med skulderen, uden at tage sig af hans advarsler. Hun ville aldrig indrømmme det, men selvom hun gerne ville have været ude og feste, holdt hun også vældig meget af sin storebrors selskab og foretrak det langt fra at have været alene hjemme.
Hans drillende øgenavn fik hende prompte til at fnise muntert, før hun hamrede en albue lettere ublidt i siden på ham. ”Tal pænt, Matty. Tænk bare på hvad far ville sige, hvis han hørte dig.” Et skævt smil udraderede enhver alvor i hendes ord og hun fnøs muntert.
Da han ordkløvede over hendes drillende anklage, blev det Jessies tur til at himle med øjnene. Hun gav sig ikke til at diskutere det, men fortsatte blot uhindret, før hun trykkede sig lidt ned i sofaen og tømte sodavandsdåsen. ”Advarede dig?” Begge hendes øjenbryn røg lidt op og hun så uforstående på Matt. ”Jeg tror lige du bliver nødt til at gå et par skridt tilbage i den fortælling,” bemærkede hun, imens hun betragtede ham afventende. ”Advarede dig om smasheren?”
Tag: Matthew ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 1, 2012 21:32:53 GMT 1
An optimist stays up to see the new year in ...A pessimist stays up to make sure the old year leaves... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Jessie Blythe Wearing; This Matt hævede brynene sigende, da han fik Jessie til at fnise. Han åbnede munden for at smide endnu en drillende bemærkning, men endte så med i stedet at slippe en anstrengt lyd, da hendes albue ramte hans side igen, hårdere end før. Han skar en lille grimasse og tog den ene hånd til siden for at ømme sig diskret "Men det gør han ikke, vel?" han tog en dyb indånding og fjernede hånden fra siden igen mens han fortsatte "Du skal ikke gå der og tro du altid har eneret på rendestens-snak." han drejede hovedet og sendte hende et drillende smil.
hendes himmelvendte øjne blev pænt overset og glemt, som hun, ganske som forventet, spurgte om uddybelse på det sidste han havde sagt. Han skar en lille grimasse igen og nikkede så, uden at dreje hovedet og se på hende igen "Mhm.." han lænede sig frem og satte den tomme dåse fra sig på sofabordet, før han igen lænede sig tilbage og med et lille suk, bøjede hovedet tilbage indtil nakken hvilede mod toppen af hynden "Anna er Seer.." begyndte han efter nogle øjeblikkes stilhed og drejede hovedet så han endte med kinden mod hynden i stedet og kunne se på Jessie uden at løfte hovedet "Hun fik et syn til Halloween da jeg bumpede ind i hende." han skar endnu en gang en lille grimasse "Og så nogenlunde nøjagtigt hvad der skete til den kamp der." han tav og så afventende på sin søster før han fortsatte.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Jan 1, 2012 22:10:09 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jessies grin forsvandt hurtigt, da hun indså hvorfor Matthew tog sig til siden. Hun åbnede munden for at sige undskyld, men nåede ikke længere, før han svarede på hendes drillerier og et skævt smil atter hev i hendes mundvige. ”Jamen det troede jeg skam, hr. pæn og ordentlig,” fortsatte hun uden fortrydelse. ”Jeg taler jo tilsyneladende så grimt, at jeg ligefrem får anmærkninger for det.” Hun hævede begge øjenbryn en anelse, men uddybede ikke videre.
Præcis som sin storebror lænede hun sig frem og satte sin tomme dåse fra sig på sofabordet, før hun atter sank ned i sofaen og så afventende på ham. Hun kneb øjnene en anelse sammen og nikkede først. ”Ligesom Tristan,” bemærkede hun lavmælt, før hun rynkede panden og blot betragtede ham i et langt øjeblik. Hun krydsede armene over hinanden og sukkede tungt. ”... Så du vidste, at vi ville komme i den situation? Hvorfor...” Hun himlede med øjnene. ”Jeg behøver ikke engang spørge hvorfor du ikke sagde det til nogen, vel? Det er klart. Du ville stadig spille kampen. Stædige idiot...” Et lille smil hev i hendes mundvige, som hun lod nakken hvile imod armlænet og stirrede op i loftet.
Tag: Matthew ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 1, 2012 23:23:35 GMT 1
An optimist stays up to see the new year in ...A pessimist stays up to make sure the old year leaves... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Jessie Blythe Wearing; This Matt fnøs mens han ømmede sig diskret og var så selv den næste til at himle med øjnene, mens det skæve smil på samme tid vandt mere kraft "Jeg gemmer det bare til særlige lejligheder." drillede han videre og fik så en spørgende rynke lige over næseroden "Anmærkninger? Hvad mener du?" han så afventende på hende, mens han lænede sig frem og satte den tomme dåse fra sig.
Hans hænder havnede igen hen over hendes underben da han lænede sig tilbage og lagde nakken mod toppen af hynden bag sig. Han trak fraværende lidt i stoffet på de ternede pyjamasbukser og lod en finger følge en rød stribe efter at have uddybet hvordan han måske allerede havde vidst at kampen kunne ende galt. At han ikke havde troet helt på det til en start var ingen hemmelighed, men han var på alle måder blevet overbevist. Han smilede svagt og nikkede da Jessie talte igen efter at have tygget lidt på hans ord "Mhmm.." han skar ansigt og gav fraværende hendes ben et lille klem "Jeg begynder snart at reagere på 'idiot' mere end Matt.." konstaterede han tørt og sarkastisk, før han sukkede let og slog ud med den ene hånd i luften "Det ville jo ikke have ændret noget. Og hvad skulle jeg lige have sagt? "Hej, mor siger du har glemt din røde bluse derhjemme, nå og forresten. Hende vores vejleder er forresten Seer og har lige forudset at jeg måske potentielt kunne ende med at blive slottets næste spøgelse, fordi jeg har en ubændig trang til at beskytte dig." han fnøs og kom igen til at smile skævt, mens han drejede hovedet og så op i loftet ligesom hende.
|
|