|
Post by Jessie Taylor Blythe on Jan 2, 2012 21:18:04 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jessie rynkede lidt på næsen og trak på skuldrene. ”Ikke noget, det var bare en talemåde,” svarede hun ligegyldigt, før hun kløede sig i nakken. Hun havde ikke lige overvejet at hun helt med vilje havde undladt at informere sin familie om hendes sammenstød med den mandlige præfekt, der plejede at være hendes ven, men der var absolut ingen grund til at bringe det op nu. Hun blev stadig irriteret når hun tænkte på det, og havde egentlig virkelig ikke tænkt sig at skænke det en eneste tanke i løbet af ferien. Hvis William hellere ville være en højrøvet retshåndhæver, så måtte han være det. Hun havde ikke tænkt sig at krybe eller fortælle ham hvor meget det sårede hende, at han satte den slags højere end deres formodede venskab.
Alvoren, der slet ikke var hendes bedste element, veg en anelse for et lille skævt smil ved Matts tørre konstatering. Hun rystede lidt på hovedet og lod sig blot glide længere ned at ligge, imens hun så op i loftet. Et fnys forlod hende, før hun så hurtigt på ham med let hævede øjenbryn og et lille smil hængende i mundvigene. ”Og hvornår er det så i øvrigt at det går op for dig, at jeg gerne skulle kunne overleve to år på mit hold uden en pylrehøne til at lege målskive i stedet for mig? Eller for den sags skyld at jeg har tænkt mig at gå ind i professionel quidditch?” Hun betragtede sin storebror spørgende, selvom hun stort set kunne svaret udenad. Det var ikke første gang hun pointerede det samme overfor ham. ”Det er meget sødt, Matt, men du bliver altså virkelig nødt til at komme ud af det nittende århundrede.”
Tag: Matthew ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 2, 2012 22:22:52 GMT 1
An optimist stays up to see the new year in ...A pessimist stays up to make sure the old year leaves... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Jessie Blythe Wearing; This Matt rynkede brynene og så skeptisk på sin søster, ikke helt overbevist da hun slog sine egne ord hende, men han valgte ikke at bore mere i det. Han var dog ikke i tvivl om at der lå noget under overfladen og at det nagede hende, men heller ikke, at det ikke var noget hun havde lyst til at tale om.
Han løftede armene et kort sekund da hun gled længere ned i sofaen, uden at have det mindste imod at være degraderet til fodskammel. Han lagde blot underarmene til hvile mod hendes skinneben igen da hun havde møflet sig færdig og fortsatte snakken. Han skar en grimasse over hendes ord som han havde hørt flere gange før, men var i sit stille sind ganske tilfreds med den drejning snakken havde taget fra det oprindelige emne. Hun havde ligeså meget ret som ellers, men det var et faktum der måske først var begyndt at trænge ind hos ham over det sidste halve år.
Han løftede den ene hånd og viftede hende af med et skævt smil, selvom en snert af alvor havde sneget sig ind i hans blik "Lad mig nu lige få det sidste halve år med til at gøre mig selv til grin og upopulær.." han sænkede blikket til hendes ene bukseben igen og fnøs halvhjertet da hun fortsatte "Engang, måske.. " han skævede til siden igen "Lad være at sidde oppe og vente på det."
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Jan 3, 2012 1:17:30 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jessie betragtede det som sin ret at bruge sin storebror som fodskammel og overvejede ikke engang om det generede ham. Matt havde aldrig været bleg for at sige fra overfor hende. Hun gjorde det komfortabelt for sig selv og himlede med øjnene af ham, uden helt at kunne lade være med at smile. ”Uanset om jeg lader dig eller ej gør du det jo alligevel,” konstaterede hun tørt, før hun så op i loftet igen og prøvede at bide et grin i sig uden den store succes.
I et øjeblik var hun stille og rynkede panden lettere spekulativt. Hun trak vejret dybt ind og slap et lavmælt suk. ”Og hvad mener vejlederen Annabel så om dine antikke holdninger? Synes hun det er charmerende – fordi hun tænker du er en rigtig gentleman – eller har hun gennemskuet at det er ren varm luft?” Hun tiltede hovedet ned igen og så direkte på ham med let hævede øjenbryn.
Tag: Matthew ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 3, 2012 14:59:30 GMT 1
An optimist stays up to see the new year in ...A pessimist stays up to make sure the old year leaves... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Jessie Blythe Wearing; This Matt udstødte en lille munter lyd og så op på sin yngre søster igen. Denne gang med et nyt skævt smil og et drillende hævet øjenbryn "Se nu er du endelig ved at fatte det, Pipsqueak. Det tog sin tid, men bedre sent end aldrig." han grinede smørret og daskede drillende til hendes ene fod, før han i nogle øjeblikke igen forsøgte at koncentrere sig om filmen på tv'et.
Det lykkedes dog aldrig helt og hans opmærksomhed var hurtigt tilbage på Jessie da hun brød tavsheden igen. Helt på egen akkord trak hans mundvige igen op i et lidt for bredt smil, som han hurtigt forsøgte at tvære væk med en opgivende grimasse. Han bøjede hovedet og fokuserede igen på hendes ternede bukser, uden at kunne holde op med at smile uudgrundeligt mens han trak på skuldrene "Det ved jeg sgu da ikke, Jess." han himlede med øjnene og så på hende igen "Vi drak kakao før jeg mødtes med dig og far igen og vi skriver sammen. Mere er der sådan set ikke." han så ned igen og smilede tenderende smørret igen før han lavmælt tilføjede et "Endnu.."
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Jan 3, 2012 20:30:03 GMT 1
Fly me to the moon Let me sing among those stars
Jessie himlede med øjnene, før hun stak tungen ud og skar ansigt af sin storebror. ”Jeg har måske bare indset, at du da heldigvis er væk fra skolen om et halvt år, Mrs. Cluck. Så længe kan jeg måske lige udholde det,” sagde hun martyragtigt, med et lidende ansigtsudtryk, der blev yderligere forvredent, som han daskede ud efter hendes fod.
Da Matt vendte opmærksomheden imod tv'et var det i midlertidig afslørende hurtigt væk og erstattet af en overvejende mine, som hun tyggede lidt på sit eget spørgsmål før hun stillede det.
Hun hævede begge øjenbryn en anelse og betragtede ham nysgerrigt, som han endelig uddybede bare en smule mere. Et lille skævt smil hev i hendes mundvige og hun så undersøgende på ham, for en gang skyld uden at fyre en eller anden drillende kommentar af. I stedet drejede hun hovedet imod fjernsynet og betragtede den rødhårede, som de havde snakket om før, falde om efter et skuddrama.
Closed
|
|