|
Post by Matt Taylor Blythe on Dec 30, 2011 3:30:32 GMT 1
I've been thinking about you lately ...you're on my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt skar endnu en grimasse og så ned på flødeskummet der flød rundt øverst i hans krus "Det var han også...helt om til en halv time ad gangen." han løftede blikket uden at løfte hovedet helt igen og smilede svagt. Så lagde han hovede lidt på skrå og holdt blikket opmærksomt på hende, mens smilet vandt lidt mere kraft. Så trak han lidt på skuldrene og strøg en hånd over nakken "Måske var det en glimrende gulerod at skulle hjem til dig og varmen."
Han smilede igen og lod skuldrene falde lidt fra deres let anspændte position, da hun løftede sit eget krus og gengældte både hans malplacerede skål i kakao og hans smil. Han nippede forsigtigt til det varme indhold og var sig underlidt bevidst om ikke at ende med et flødeskumsoverskæg. Kakaoen smagte nøjagtigt ligeså godt som han huskede og han slap et tilfreds suk da han satte kruset fra sig igen og lagde hånden fladt på bordet ved siden af den.
Han endte igen siddende med blikket lidt forsigtigt på hende, mens han forsøgte at komme i tanke om et nyt, genialt samtaleemne. Intet andet end genialt kunne gøre det. Igen kom Annabel ham i forkøbet og et nyt skævt smil trak hans mundvige op, mens han åbnede munden for at forsikre hende om, at det ikke var så slemt og at han nok skulle overleve. Før han dog nåede at få nogen ord ud, rakte hun hen over bordet og sekundet efter mærkede han hendes slanke fingre lukke sig om hans.
Han gik lidt i stå og glemte på et øjeblik hvad det egentligt var han ville sige. I stedet faldt hans blik helt på egen akkord til hendes hånd, mens han tog sig i nakken for ikke instinktivt at trække sin egen til sig. Ikke fordi han havde noget imod følelsen af hendes hånd, men ganske simpelt fordi han ikke havde været forberedt. Han mærkede meget mod sin vilje varmen stige op i sine kinder og han smilede lettere fåret mens han rømmede sig og hurtigt så op på hendes ansigt, blot for at se ned på deres hænder igen "Han er ret hurtig med det næb der..." mumlede han og gav øjeblikkeligt sig selv et mentalt nakkedrag for det stupidt åbenlyse i ordene.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Dec 30, 2011 17:08:24 GMT 1
what you've got boy is hard to find
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Hun gav en lavmælt munter lyd fra sig og løftede selv sin egen ske lidt i kakaoen, før hun snurrede den let rundt. Kortvarigt dvælede hendes blik ved den varme væske der og de cirkelmønstre hendes bevægelse lavede i den. Hun gav en munter lyd fra sig og så op på ham op igennem sine øjenvipper uden at løfte hovedet. Hendes fingre slap skeen igen og landede i stedet ind over hinanden på bordet. "Måske," gav hun, smilede let og løftede så koppen til skålet. Kort efter havde hun taget fat i hans ene hånd og så vurderende på forbindingerne, uden at bemærke noget fra Matts side inden hun slog blikket op mod ham igen. Hun hævede let øjenbrynene over hans røde kinder og kom så selv til at overveje sin handling igen, skønt hun intet besvær havde haft med den til at starte med. Hun viste dog intet tegn på hverken forlegenhed eller fortrydelse, da hun roligt slap hans hånd igen i en glidende bevægelse. Hun trak den dog ikke til sig, men lod den i stedet hvile mod bordpladen lige ved siden af hans og vendte håndfladen opad imod ham. Det trak let i hendes ene mundvig før hun også løftede den anden hånd og pegede på et langt, hvidt ar lige under lillefingeren. "Det ved jeg," tilføjede hun og krøllede læberne en lille smule op i et smil, inden hun trak begge hænder til sig igen. "Han bryder sig ikke om at jeg snakker med andre ugler." Endnu en munter lyd gled over hendes læber, mens hun diskret undlod at tilføje at jalousien der også strakte sig til andet end lige ugler. "Lige med undtagelse af Divina og nu Willow."[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Dec 30, 2011 19:55:46 GMT 1
I've been thinking about you lately ...you're on my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Et lille permanent smil sad efterhånden hele tiden i Matts mundvige, mens han langsomt, men sikkert slappede mere og mere af i selskabet. Han trak på skuldrene igen over hendes svævende svar og lod så sit krus strejfe hendes med en lille lyd af keramik mod keramik.
Han havde på ingen måde forudset hvad der skete da han først havde sat kruset fra sig, og han havde lettere svært ved at fjerne blikket fra hendes hånd der havde fat om hans. Nogle sekunder fokuserede han på den blå sten i ringen hun havde på den ene finger, mens den enlige sommerfugl i hans mave blev til flere, der alle virrede forvirret omkring. Han kunne ikke ignorere et stik af ærgelse da hun så op og så slap hans hånd igen. Han smilede forlegent og drejede nervøst sit krus en omgang eller på på bordpladen med den anden hånd, mens han lod den første blive liggede urørligt hvor hun havde sluppet den.
Han rømmede sig svagt, og endte uden helt at tænke over det, med blikket på hendes hånd der nu kun lå nogle få centimeter fra hans egen. Han behøvede bare strække sine egne fingre ud for at strejfe hendes fingerspidser. Han tøvede et sekund og strakte så uendeligt langsom sine fingerspidser frem mod hendes. Længere nåede han ikke før hendes hånd forsvandt udenfor rækkevidde og han hurtigt trak både fingre og hånd lidt til sig og knyttede hånden uden dog at flytte den fra bordpladen.
Han løftede blikket og så på aret hun viste frem, for så at skære en lille grimasse der gled over i et forsigtigt smil "Så han har ejerfornemmelser?" han udstødte en lille munter lyd da hun fortsatte og slappede igen lidt af mens han rystede lidt på hovedet "Han var overraskende medgørlig så længe han sad ved siden af Willow nede i køkkenet faktisk." han flyttede lidt på fødderne under bordet og lukkede så begge hænder om kruset igen, løftede det til læberne og betragtede hedne diskret hen over det mens han drak.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Dec 31, 2011 2:30:56 GMT 1
what you've got boy is hard to find
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Eftersom Annabels blik selv var rettet imod sin egen hånd da hun vendte håndfladen op imod ham, nåede hun svagt at registrere hans fingre flytte sig imod hendes. Dog nåede hun ikke reagere før hun som intentionen først havde været, havde løftet den anden hånd også for at pege imod arret. Det knugede sig mærkbart sammen i hendes mellemgulv og hun kunne ikke lade være med at fortryde sin egen bevægelse en lille smule og skæve kortvarigt undrende til ham efter hun havde fortalt om arret, uden hun alligevel kunne hindre det i at trække svagt op i hendes mundvig. For diskret at skjule netop det, mens hendes tanker tonsede direkte tilbage til et muligt fremtidssyn, løftede hun koppen med kakao og sippede let til det. Da hun satte koppen fra sig var det helt automatisk at hun strøg fingerspidserne over læberne for at fjerne eventuelle rester af kakao og lod derefter hånden falde oven på den anden på bordpladen. Den svage bevægelse hun havde bemærket i hans fingre tidligere sad stadig fast, men hun følte ikke rigtigt at der var nogen mulighed for at finde ud af hvad der ville være sket hvis hun ikke havde flyttet på hånden. Hun lod hovedet falde lidt på skrå og så op på ham igen med et skævt smil på læberne. "Det kan man vist godt sige," svarede hun og gav endnu en munter lyd fra sig. Smilet voksede sig varmere over Matts ord. "Som jeg skrev, så kan det godt være I får en ny permanent beboer. Han hang også noget med næbbet efter jeg sendte hende den smukke dame der tilbage igen." Hun slog blikket ned imod bordet og tegnede lettere åndsfraværende cirkler mod bordpladen med sin pegefinger, før hun kort tid efter alligevel så op på ham igen. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Dec 31, 2011 3:31:15 GMT 1
I've been thinking about you lately ...you're on my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt så nogle sekunder ærgeligt på den hånd der nu var udenfor rækkevidde og gav sig selv endnu et mentalt nakkedrag for ikke at have taget sig sammen noget hurtigere. På den anden side blev den lille tvivl nu kun mere udtalt som han fik rig mulighed for at tænke over hvad det var, han havde været lige ved helt spontant. Han knyttede hånden lidt mere mod bordpladen og løftede den så igen for at tage fat om sit krus med begge hænder, mens han ville sværge på han stadig kunne mærke følelsen af hendes fingre mod sin hånd.
Han betragtede hende diskret hen over kanten på kruset og kunne ikke lade være at smile skævt da han opdagede hende gøre nogenlunde det samme. Han slog hurtigt blikket ned og tog endnu en forsigtig mundfuld af den varme drik, uden helt at kunne holde på med at smile igen og uden helt at være sikker på, hvad det lige var han smilede af.
Sommerfuglene i hans mave nægtede at falde til ro igen, selvom han stadig stædigt forsøgte at få dem til at gøre netop det, mens han satte kruset fra sig igen og mødte hendes blik. Han smilede skævt og blottede tænderne et sekund igen "Jeg tror det ville ende i åben kamp mellem ham og Kingsley." han så sigende på hende "Han har også ejerfornemmelser. Især overfor Willow, men han er ved at være en aldrende ugle. Ambrosio ville sikkert vinde i åben kamp." han tav igen og hans blik faldt helt af sig selv til hendes hånd der nu igen lå fladt på bordpladen ikke langt fra hvor hans egen var havnet.
Han rynkede brynene svagt, uden at slippe hendes hånd med blikket og fokuserede på arret på hendes lillefinger hun havde udpeget for få minutter siden. Han tøvede et øjeblik før han skubbede sin egen hånd tættere på hendes og løftede den lidt, så han kunne stryge pegefingeren ned over den hvide streg. Sommerfuglene i hans mave nåede at blive fordoblet på det korte øjeblik og han fandt ikke helt mod nok til at se op "Det ser ud til han havde virkelig godt fat i dig." han løftede langtsom hovedet og så på hendes ansigt igen, uden helt at kunne skjule sin egen nervøsitet, men smilede alligevel prøvende "Hvad gjorde du for at fortjene det?" han lod sin hånd ligge, det lille stykke inde over midten på bordet og så tæt på hendes at han kunne mærke hendes lillefinger mod sin egen.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Dec 31, 2011 4:15:59 GMT 1
what you've got boy is hard to find
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Det knugede stadig mildt i hendes mellemgulv over de tanker der virrede rundt i hovedet på hende og selvom hun havde troet hun kunne skjule det helt ved at drikke af kakaoen, lykkedes det ikke rigtigt da hun tydeligt fangede Matts blik over kanten af glasset et øjeblik. Det trak let sammen i hendes mave igen og hun slog hurtigt blikket væk, mens hun satte kakaoen fra sig. Hendes blik dvælede dog kun kort ved glasset efter hun havde sat det, før hun løftede blikket og mødte Matts igen, med et nu tydeligere smil. Hun klukkede lavmælt og lettere hæst af hans ord, før hun rynkede let på næsen. "Det kan være det klogeste i så fald er at holde de to adskilt," pointerede hun og lod snart sammentrækningen over næseryggen forsvinde igen. Hendes blik faldt naturligt til forbindingerne på hans fingre, før hun vendte det imod sin egen hånd. Annabels fingre stoppede dog med det samme de åndsfraværende, snirklede mønstre hun havde tegnet mod bordpladen, da hans hånd dukkede op i hendes synsfelt. Hun løftede blikket for at se på hans ansigt med vildt flagrende sommerfugle i maven. Øjeblikket efter faldt hendes blik dog til hænderne igen og hun var underligt bevidst om ikke at komme til at flytte på sin hånd. En svag, behagelig og kildrende fornemmelse gled igennem hendes hånd, da han let strøg sin pegefinger imod arret på hendes lillefinger. Hun slog øjenlågene op fra deres let nedslåede position og lod hovedet falde lidt på skrå, som hun fandt hans blå øjne. Det trak op i hendes mundvige igen, mens hun stadig var lidt for bevidst over at deres fingre svagt rørte hinanden på bordet, overraskende nok i forhold til at hun lige før havde taget hans hånd uden egentlig at tænke over det. "Som sagt, han bryder sig ikke rigtigt om andre end sig selv eller at de får opmærksomhed." Hun smilede lidt bredere uden at have taget blikket til sig endnu. "Men det er vist den eneste gang han har bidt mig." Hendes blik gled til deres hænder igen, før hun overvejede let. Også det valgte hun dog at gøre kort proces med og løftede sin hånd en anelse, blot for at lade den glide ind over hans uden nogensinde mere end strejfe hans håndryg. Hun holdt den ved lige ved siden af en af hans forbindinger for at sammenligne med sit ar, lidt for klar over at deres hud indimellem strejfede hinanden når hendes hånd helt naturligt bevægede sig en anelse. "Jeg frygter lidt, du måske ender med noget lignende."[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Dec 31, 2011 12:00:20 GMT 1
I've been thinking about you lately ...you're on my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt smilede skævt endnu engang og nikkede igen sin enighed, uden dog helt at være komplet nærværende ved samtalen "Mhm.." brummede han, mens blikket blev ved at vende tilbage til hendes hånd der igen lå lige indenfor rækkevidde. Da først tanken om, hvordan det ville føles at tage det var opstået, nægtede den at give slip.
Ikke at det var en komplet ny tanke. Den havde været der adskillige gange siden han havde sendt den første ugle til Skotland først i ferien. Alligevel var der en verden til forskel på at tænke tanken og nu sidde og have muligheden. At tage chancer var i bund og grund ikke det han gjorde sig mest i, og alligevel fandt han at han allerede havde rykket sin egne grænser flere gange i hendes selskab. Da først dét var tænkt, skubbede han sin hånd ind over bordet, før han nåede at tænke mere.
Det kriblede nervøst i hele kroppen på ham mens han strøg sin finger langs hendes og blikket han sendte hende da han så op var søgende. I baghovedet var han hele tiden klar til hurtigt at trække hånden til sig, men i stedet for at møde indignation eller modvilje, fandt han et par smilende, brune øjne, der igen fik sommerfuglene til at tage en omgang i hans mave. Hånden ved siden af hans forsvandt heller ikke, som hans indre pessimist mere eller mindre havde forventet og et øjeblik bed han ned omkring sin underlæbe og løftede lillefingeren lidt, så den strøg imod hendes "Så det er lige nu jeg skal være glad for han ikke er her?" forsøgte han spøgende, uden dog at kunne tage sit fokus fra deres hænder.
Hans blik faldt til selvsamme igen da hun løftede sin og han mærkede de små hår i sin nakke rejste sig i spændt, nervøs forventning. Han sank hårdt og følte sig lettere tør i halsen, mens han koncentreret betragtede hendes hånd der svævede lige over hans "Hvis bare jeg får det brev han har med, så gør det ikke så meget.." mumlede han og skævede op mod hendes ansigt igen, efter nogen tegn på modvilje. Stadig uden at finde det, tog han en lille indånding og vendte sin egen hånd under hendes, for så at lukke fingrene om hendes, og lade begge hænder synke ned på bordet igen, uden at der kunne være nogen tvivl om, at handlingen var intentionel.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Dec 31, 2011 17:05:03 GMT 1
what you've got boy is hard to find
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Hendes blik ved med at ryge op imod hans ansigt mens hans blik var vendt væk og hun prøvede virkelig på at kæmpe mængden af sommerfugle tilbage hver gang, ganske udmærket klar over at det ville ende med at hun ikke kunne fokusere på andet end den knugende og flagrende fornemmelse i mellemgulvet, hvis hun ikke snart fik gjort noget. Det blev dog igen totalt smadret da hans finger strøg let over hendes og hendes blik helt på egen akkord fandt vejen til hans ansigt igen. Det trak svagt op i hendes mundvige, uden hun kunne skjule det let underfundige i sit blik. Smilet blev en smule mere fremtrædende over hans spørgsmål og hun nikkede svagt. "Det er i hvert fald en fordel, ja." bekræftede hun, afsøgte hans blå blik og så så ned imod deres hænder igen, da hun løftede sin ind over hans i en glidende bevægelse. Det var en besynderlig leg de havde gang i, men Annabel tog sig virkelig ikke af det og var i stedet komplet fokuseret på de gange deres hænder strejfede hinanden. Hun nåede ikke sige noget, kun trække på smilebåndet, før hans fingre lukkede sig om hendes og sommerfuglene i hendes mave igen eksploderede. Helt automatisk røg hendes blik op mod hans, mens hendes fingre lukkede sig svagt sammen omkring hans varme hånd. Det var et noget mere forsigtigt, skævt smil hun sendte ham, men dog stadig et smil. "Det er jeg glad for at høre," svarede hun, afslørede lidt af de hvide tænder og gav så efter kort tids tøven hans hånd et lille klem og modstod trangen til at trække vejret dybt ned i lungerne, for at berolige det let galopperende hjerte. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Dec 31, 2011 17:25:36 GMT 1
I've been thinking about you lately ...you're on my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt var efterhånden alt for bevidst om alle de små ting der skete, uden at nogen af dem egentligt flyttede rigtigt på sig. Alligevel var der hundrede små bevægelser som der umiddelbart kun var synlige for dem og han tog sig i at smile skævt da deres blikke for 117. gang mødtes hen over bordet, blot for at de synkront så ned igen.
Han opgav på nogen måde at kontrollere sommerfuglene der flagrende rundt i maven på ham da han først havde skubbet hånden hen over bordet, over den usynlige midterlinie og ind i hendes felt, for at stryge en forsigtig finger mod hendes lillefinger, uden helt at kunne få sig selv sparket til mere end det. Han løsrec blikket fra hendes hånd og løftede det igen til hendes varme øjne, for så at smile igen og nikke let "Så ved jeg det til en anden gang." fik han frem, og følte så den sugende fornemmelse i mellemgulvet tage til over det skjulte løfte der lå i hans egne ord.
En hurtig beslutning senere havde han lukket fingrene om hendes noget mindre hånd og blev gavmildt belønnet af et skud adrenalin der fik hans egen puls til at banke højlydt for hans indre øre. Han holdt blikket stift på deres hænder et øjeblik endnu inden han så op og mødte hendes blik flakkende, mens han mærkede hendes fingre lukke sig sammen om hans. Han smilede bredt og fastholdt hendes blik uden at ane hvad han skulle sige. I stedet endte han med at nikke fjoget og skæve ned til deres hænder igen da han mærkede hendes klemme hans let. Smilet om hans læber truede med at nå helt op til ørerne og han dristede sig til at give hendes hånd et klem tilbage, før han strøg sin tommelfinger tøvende over hendes håndryg.
Han sad nogle sekunder endnu, og bare nød følelsen mens han forsøgte at få sommerfuglene under kontrol, uden det store held. Den eneste ting han var helt sikker på var, at det sidste han havde lyst til var at slippe den hånd igen foreløbigt. Heller ikke selvom fornuftens irriterende stemme pippede i hans baghovede, at han blev nødt til det før eller siden. Han rømmede sig svagt, kom til at smile alt for bredt igen og så hende så i øjnene igen "Hvis det er det her man får ud af at lade sig slå ned af en smasher, så tror jeg at jeg skulle gøre det noget oftere." mumlede han, mens han så forlegent ned et kort sekund og slap en lille munter lyd.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Jan 2, 2012 3:02:02 GMT 1
what you've got boy is hard to find
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Det trak skævt op i Annas mundvig over hans svar, men i stedet for selv at tilføje mere tog hun bare en diskret beroligende vejrtrækning, som viste sig nødvendig da hans hånd øjeblikket efter lukkede sig blidt omkring hendes. Hendes blik hvilede på ham, selvom hans var rettet stift imod deres nu samlede hænder. Lige så snart han dog så op med et smil der fik det til at suge behageligt i hendes mave helt forfra, kunne hun heller ikke afholde sine egne læber fra at ryge op i et bredt smil og nyde fornemmelsen af hans tommelfinger der strøg imod hendes håndryg. Faktisk var hun langt mere interesseret i at holde sit milde greb omkring hans hånd end kakaoen på bordet og valgte midlertidigt at ignorere sidstnævnte lidt. I stedet gav hun en munter lyd fra sig over hans ord og hævede et enkelt, slankt øjenbryn. Hendes fingerspidser gav sig let imod hans hånd, uden at hun overhovedet overvejede at trække den til sig. Derimod så hun kort ned på deres hænder uden at sænke hagen fra den let hævede position. "Betyder det at det er komplet overflødigt at holde øje med smashere i fremtiden længere?" spurgte hun let drillende, så op igen og sendte ham et skælmsk blik sammen med det endnu brede smil. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 2, 2012 13:01:37 GMT 1
I've been thinking about you lately ...you're on my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt opgav ret hurtigt forsøget på at abstrahere fra de vildt flagrende somemrfugle, der havde taget ophold i hans maveregion. Det var ikke fordi deres flaksen som sådan var ubehagelig, uvant, men alligevel ansporende og endnu bedre end det sus det gav at flyve hurtigt på sin kost. Uden helt at tænke over det, skiftede hans blik fokus mellem deres hænder og hendes ansigt, begge dele lige fascinerende og svære at holde blikket fra.
Han tog sig selv i at bemærke, nøjagtigt hvor mørke hendes brune øjne var, mens han endelig fik en nogenlunde sammenhængende sætning frem. En del af ham havde stadig ikke helt forstået, at han sad på Floridors og holdt et andet menneske i hånden. Og ikke bare et hvilket som helst menneske, men en pige og tilmed en pige han for under en måned siden havde været irriteret nok på, til at konfrontere hende midt i Slytherins opholdsstue.
Tanken lige så meget som hans egne ord, fik en lille munter lyd fra ham, mens hans blik faldt til deres hænder igen, da hendes fingerspidser strøg svagt mod hans håndflade. Han smilede skævt og endte med at skære en lille grimasse før han så op igen og følte et sug i maven ved synet af hendes smilende ansigt "Overflødigt ved jeg ikke helt. Måske det er smart nok at være på den sikre side og blive ved med at holde øje." han strakte pegefingeren under hendes hånd lidt og strøg den langs den usynlige linie, hvor håndled blev til hånd på undersiden af hendes arm "Hvis jeg er heldig, så behøver jeg måske slet ikke en Smasher for at komme til det her igen." hans blik flakkede et øjeblik, mens han alligevel gav hendes hånd et diskret klem og ikke lagde det store skjul på, at han var ganske tilfreds med situationen.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Jan 2, 2012 13:30:12 GMT 1
what you've got boy is hard to find
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Der var overhovedet ikke det mindste ubehageligt over den nuværende situation og hun fandt at det var lige dele nemt som svært at abstrahere fra det korte glimt hun havde fået af et øjeblik hvor hans læber havde ramt hendes. Det var muligvis forhastet, men det virkede langt fra så fjernt og usandsynligt som det havde gjort på Hospitalsfløjen. Den sværere del var at det konstant lurede i baghovedet og blev ved med at dukke op i hendes tanker igen i tide og utide, stadig uden at hun havde de mindste intentioner om at fortælle det videre. For nu var det her nok for hende og sommerfuglene var langt fra stoppet med at virre rundt i hendes mellemgulv. Hun fnøs muntert og lod det ene øjenbryn falde tilbage i dens naturlige position, stadigvæk med et bredt smil over læberne og hun lænede sig let indover bordet og talte med mildt dæmpet stemme for effektens skyld: "Det vil næppe fungere hvis du villigt kaster dig foran den," pointerede hun, smilede sigende og lod så hovedet falde let på skrå mens han talte igen. Noget der mindede om kuldegysninger løb ned af ryggen på hende, da han strøg sin finger over den tynde hud på hendes håndled og hun fandt hans flakkende blik uden at lade sig eget vige. Hvis hun havde forsøgt på at holde smilet tilbage før, så ville det i hvert fald være fejlet komplet over de ord der fulgte fra ham og på trods af sine andre forsøg lod hun alligevel blikket falde til deres hænder. Den anden frie hånd løftede sig fra bordpladen og uden forbehold, men med en stædig tilstedeværelse af sommerfugle, lod hun svagt pegefingeren følge konturen af hans håndryg, før hun slog blikket op mod ham igen i en søgen efter blå øjne. Endnu et lavmælt, muntert fnys undslap hendes læber. "Hvis nogen fortjener en smule held, er det vist dig."[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 2, 2012 21:26:44 GMT 1
I've been thinking about you lately ...you're on my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt fortsatte halvt ubevidst med at stryge tommelfingeren over Annabels håndryg, selvom han blik nu hvilede opmærksomt på hendes ansigt langt størstedelen af tiden. Alligevel gled hans blik kort til deres samlede hånder, hver gang der var den mindste bevægelse i hendes hånd eller fingre. Det komiske i tanken fik ham kun til at smile endnu bredere og sommerfuglene tog en ny omgang da hun lænede sig frem over bordet "Jeg tror heller ikke lige det er noget jeg har lyst til at gøre foreløbigt igen." indrømmede han med et skævt smil.
Da det i næste ombæring var hende der slog blikket ned først, benyttede han den korte mulighed for at betragte hendes ansigt nærmere. De smalle bryn, de markerede kindben, siluetten af hendes næse. Hans diskrete blik hvilede nogle sekunder længere ved hendes læber før han tog blikket til sig og igen så ned på deres hænder da hun løftede sin frie hånd.
Han fulgte hånden med blikket og mærkede de små hår rejse sig hele vejen op langs hans arm under sweatshirten da hendes finger strøg over hans håndryg. Ubevidst lukkede han fingrene lidt fastere omkring hendes hånd, uden at det på noget tidspunkt blev hårdt. Så så han op igen og rynkede brynene svagt over hendes ord, selvom smilet aldrig svandt ind. Han så ned et kort sekund for så at se op igen med hovedet lidt på skrå efter at have rømmet sig "Det tror jeg allerede jeg har været.." fik han frem og smilede skævt før han lukkede den frie hånd om sit krus og løftede det for at tage en ny mundfuld af den stadig varme drik.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Jan 3, 2012 22:46:29 GMT 1
what you've got boy is hard to find
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel gav en munter lyd fra sig over hans ord og rettede sig automatisk lidt op i stolen igen, uden at tage sin hånd til sig igen eller overhovedet overveje det. "Det tror jeg der er mange, inklusive mig, der er glade for," betroede hun ham, smilede skævt og kunne ikke lade være med at give hans hånd et nyt, blidt klem som bare i det fik en ny portion sommerfugle til at virre. Lige nu var det svært at huske hvilke betænkninger hun havde haft da hun talte med Kate og det faktum at hun for en halv måneds tid siden havde syntes han var tenderende ignorant. Lige det kunne hun i hvert fald ikke genfinde og hun havde heller ikke lyst til det. Faktisk var hun bare vældig tilfreds med at sidde lige nøjagtigt hvor hun gjorde og det afspejlede sig i hendes smil og med al sandsynlighed også hendes blik, der dog i det øjeblik var slået ned imod deres samlede hænder. Efter hendes fingerspidser havde strøget let imod den hånd hendes anden hånd holdt ved, lod hun den roligt falde til bordpladen igen, stadig med blikket rettet imod ham. Det brændte uvant lidt under hendes kinder og kort efter fandt hun at hendes blik var dalet ned imod bordpladen helt forfra. Hun ledte kortvarigt efter ord der kunne bidrage til at få sommerfuglene til at stoppe med at flagre i hendes mellemgulv, dog uden held. Hun trak den alligevel et par sekunder længere før hun igen så op imod ham, uden at løfte hagen igen, stadig let smilende. "Det må jo så være en god ting."[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 4, 2012 1:15:36 GMT 1
I've been thinking about you lately ...you're on my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt skar endnu en lille grimasse og så denne gang ret beklemt ud. Smilet falmede et øjeblik mens han kom til at tænke på de reaktioner der havde været siden kampen. Det havde ikke alt sammen været helt behageligt. Alligevel fortrød han stadig ikke et sekund og smilet var tilbage på hans læber så snart han så op igen og blev mødt af hendes smilende ansigt endnu en gang. Det lille klem om hans hånd fik smilet til at nå hans lyse øjne også og han gav uden betænkning hendes et tilbage "Ja ikke?" spurgte han retorisk og flyttede lidt på sin hånd uden at slippe hendes.
På samme tid fandt han det også sværere og sværere at løsrive sig fra hendes øjne og sværere og sværere at finde på noget at sige, eller bare et nyt emne. Tankerne blev ved med at kredse ensporet om de samme ting og blev kun forstærket da hun løftede den frie hånd og strøg fingerspidserne over hans hånd.
Han satte langsomt kruset fra sig igen og betragtede hende diskret så snart han havde muligheden, for så at smile bredt da hun endelig talte igen. Han nikkede uden tøven og strøg tommelfingeren over hendes håndryg endnu en gang "Det er jeg ret sikker på det er." smilet blev lidt bredere og hans blik svagt drillende "Jeg er faktisk helt overbevist." han slog blikket ned et sekund, blot for ubevidst at rette det mod uret på sit andet håndled. Han rettede sig hurtigt op fra sin let foroverbøjede stilling og så fra Annabel, til sit ur og tilbage igen "Jeg skal mødes med far og Jessie lidt om lidt.." udbrød han med tydelig ærgelse i både stemme og blik.
Han rynkede brynene og lukkede igen fingrene lidt fastede om hendes hånd mens han tænkte et øjeblik og så endnu engang på meget kort tid tog en spontan beslutning. Hans blik flakkede et sekund igen mens han så spørgende op på hende og tøvende begyndte at tale igen "Har du.." han rømmede sig lidt og forsøgte igen "Har du måske lyst til at følge med lidt af vejen, eller har du en anden plan?"
|
|