Think about it all the time

[Annabel Baker]

what you've got boy
is hard to find

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Nervøs? Ikke så meget som hun kunne have været, alt taget i betragtning. Faktisk fandt Annabel at det egentlig var overraskende nemt at nøjedes med at glæde sig til at se Matthew igen, også selvom fremtidssynet fra Hospitalsfløjen stadig spøgte i hendes baghoved og den ikke helt ubehagelige knugende fornemmelse i mellemgulvet ikke var forsvundet heller. Hun havde været i Diagonalstræde omkring halvanden time, hvor hun havde tilbragt det meste af tiden i Flouish og Blotts i deres store spådomsafdeling sammen med sin ene tante.

Af samme grund bar hun nu en pakke under den ene arm med to splinternye bøger, som den sidste af hendes julegaver hun var blevet lovet juleaften. Anna havde sagt farvel og var nu spændt på vej imod Floridos. Klokken var allerede fire, så det var med hastige skridt hun bevægede sig og en kappe der flagrede mildt om hendes ankler. Hun var glad for at der ikke var så langt imellem butikkerne her og vidste med sikkerhed at den i hvert fald ikke var fem minutter over da hun fik øje på skiltet.


[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

I've been thinking about you lately
...you're on my mind...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt skuttede sig let i kulden, mens han for 117. gang lod blikket søge op og ned af den travle gade. Han stod nogenlunde i læ ind mod facaden til 'Floridors Iscafé' og havde allerede stået der et godt stykke tid. Han stak hænderne i lommerne på vindjakken for bare at gøre et eller andet med dem og flyttede uroligt på fødderne, mens han ignorerede det nysgerrige blik, fra en ældre heks der stod med næsen næsten helt inde i ruden for at se ind i caféen.

Han havde aftalt at mødes med sin far og søster senere igen, men det var det sidste han tænkte på lige nu. I stedet summede det både nervøst og spændt i hans mellemgulv, mens han endnu en gang så først i den ene retning, så i den anden. Hans blik stoppede brat da han fik øje på en kappeklædt skikkelse i mængden. Ikke at den egentligt skilte sig ud og alligevel var det nøjagtigt hvad den gjorde. Hans mundvige trak op i et lille smil, da han blev sikker på det var Annabel og han løftede tøvende hånden for at fange hendes opmærksomhed, da han dømte hun var tæt nok på til at ville se det.

En lille pessimistisk del af ham, havde frygtet han ville komme til at vente forgæves, men nu han tydeligt fik bevist det ikke ville være tilfældet blev smilet lidt sikrere og han skubbede sig fri fra muren, blot for igen at stoppe hænderne i lommerne mens hun gik det sidste stykke.

[Annabel Baker]

what you've got boy
is hard to find

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel flyttede pakken fra under den ene arm over til den anden og brugte den nu frie hånd til at kaste de lange, løse lokker om bag ryggen, alt imens hun stadig gik. Hun skuttede sig lidt under kappen, ikke synderligt tilfreds med den kolde vintervind og glædede sig også til at komme indenfor for at få varmen. Det var dog heldigvis også indenfor nærmeste fremtid, konkluderede hun da hun så en høj skikkelse vinke i hendes retning.

Få skridt senere var hun helt sikker på at det var den ældre slange og uden at hun egentlig tænkte over det, voksede et smil sig frem over hendes læber, mens det kildede svagt i mellemgulvet. Snart var hun nået helt hen til caféen og kunne ikke helt lade være med at ånde lettet op over at han rent faktisk var på benene og så langt bedre ud end han sidst havde gjort det, også på trods af at hun var blevet forsikret om det i brevene i løbet af julen.

Smilet lå stadig over hendes læber og hun glemte hurtigt alt om vinterkolde kinder og faldende sne, som stadig var koldt nok til at hun virkelig ikke var særligt imponeret af det. "Og nu tør jeg tro på, at du rent faktisk er på benene igen," var det første hun sagde uden forbehold og formåede at smile lidt bredere, uden at det blev unaturligt.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

I've been thinking about you lately
...you're on my mind...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Den kildrende fornemmelse i Matts mellemgulv voksede sig insisterende stærkere for hvert skridt Annabel kom tættere på. Det var én ting at have skrevet breve med hende i juledagene, men det var noget ganske andet pludselig at stå ansigt til ansigt med hende igen. Brevene havde dog klart været en af julens største lyspunkter og indholdet af dem spøgte i baghovedet på ham mens han betragtede hende komme nærmere.

Han rømmede sig selvbevidst da hun stoppede nogle få skridt fra ham og nåede ikke engang at overveje en lam åbningskommentar, før hun var kommet ham i forkøbet. En lille munter lyd undslap ham spontant og han smilede skævt mens han trak på skuldrene og så ned på sine fødder et øjeblik "Jeg sagde jo der skulle mere til..." han så op igen med hovedet lidt på skrå, mens han diskret betragetede hendes ansigt et øjeblik.

Han rømmede sig igen og rakte op for at rette lidt på sin stribede hue, for så at slå opfordrende ud mod caféens hoveddør "vil du med ind i varmen, eller?" selvom det hele tiden havde været planen og grunden til at mødes, følte han sig alligevel en smule ubeslutsom nu han stod der og hun rent faktisk var mødt op.

[Annabel Baker]

what you've got boy
is hard to find

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Det var en underlig tanke at den person der havde stået bag de breve hun havde modtaget hele julen, pludselig var mindre end få skridt fra hende. Med det sagt, så var det bestemt heller ikke en dårlig ting og Annabel fandt hurtigt ud af at den knugende fornemmelse i mellemgulvet bestemt ikke blev mindre af den grund.

Hun nåede ikke engang at overveje sine ord og forblev stadig upåvirket af sin egen ligefremme åbning, der i hendes øjne virkelig ikke var det helt store. Hun gav en munter lyd fra sig over hans ord og nåede at tænke at hans smil bestemt heller ikke var forfærdeligt at se på, når han ikke samtidig var bundet til en hospitalsseng. "Det gjorde du," svarede hun, smilede igen og trak så let på skuldrene under kappen. "Det hjælper dog stadig at se det."

Hun bevægede sit let på fødderne, mest af alt på grund af kulden, lige indtil han stillede et særligt velkomment spørgsmål og hun snart efter nikkede bekræftende. "Selvfølgelig," svarede hun og rakte op for at stryge håret i den ene side om bag øret, samtidig med at hun virkelig fortrød manglen på handsker. "Det er alt for koldt til at blive stående ude," tilføjede hun bagefter, smilede skævt til ham igen og håbede i stille sind på at han havde lige så meget lyst til det her, som hun stadig havde.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

I've been thinking about you lately
...you're on my mind...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt smilede skævt igen og mødte hendes blik, stadig med hovedet lidt på skrå og hænderne i lommerne på den sorte jakke "Det må have været den gode pleje jeg fik mens jeg lå der som gjorde udfaldet." drillede han forsigtigt og slog så igen blikket ned et øjeblik. Selvom det kun var et par sekunder, var det længe nok til at en svag anspændthed igen sneg sig ind på ham. Han rømmede sig igen og så hurtigt op, mens han mentalt tog sig selv i nakken og tog initiativ til at gå indenfor.

Hans blik fulgte ubevidst hendes hånd da hun strøg håret om bag det ene øre og var derefter tilbage i hendes mens han selv nikkede "Det kan vi hurtigt blive enige om." han smilede forsigtigt igen og tog de få skridt hen til døren, åbnede den og holdt den åben for hende, for så selv at følge efter.

En mur af behagelig varme og summen af glade stemmen slog ham i møde og han så sig søgende om efter ledige pladser. Han skævede spørgende til Annabel ved siden af sig "Kan du se nogen steder der er plads?" han trak blikket til sig igen, mens han rakte op for først at løsne halstørklædet og derefter trække huen af hovedet. En handling der efterlod hans hår obligatorisk rodet. Han strøg den frie hånd igennem det i et halvforfængeligt forsøg på at lægge det ned, men uden det store held.

[Annabel Baker]

what you've got boy
is hard to find

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel trådte let til siden for at lade en enkelt troldmand passere og så tilbage på Matt med antydningen af et smil i mundvigen, mens et enkelt øjenbryn røg op imod panden. Så fnøs hun alligevel muntert af hans ord og afslørede lidt af de hvide tænder i et smil og sendte ham et tenderende skælmsk blik. "Utvivlsomt," svarede hun og beholdt adskillige flere kommentarer til plejen for sig selv, før hun fulgte hans initiativ og trådte ind igennem døren han holdt åben for hende.

Flere kuldegysninger løb igennem hendes krop da varmen foldede sig omkring hende og hun skuttede sig endnu engang under kappen og mærkede tilfreds hvordan varmen især vendte tilbage til fingre og kinder. Ligesom ham lod hun sit blik glide ud over bordene og strakte halsen lidt for at kunne se det hele. Kort efter låste hendes blik sig fast på et ledigt bord i venstre side af caféen. "Derovre i hjørnet," svarede hun og så kort op på ham, stadig med noget der lignede et smil i mundvigen, mens hun desperat forsøgte at skubbe et bestemt billede allerbagerst i baghovedet.

Det lykkedes ikke helt tilfredsstillende, kunne hun konkludere da de kort efter nåede det ledige bord og hun kunne ikke lade være med at skæve til ham i tide og utide, mens hun var i færd med at løsne kappen der hurtigt var for varm at have på indenfor. Da det lykkedes lod hun den glide ned over ryglænet, lige så meget for at indikere overfor andre at pladsen var optaget. Hun satte sig dog ikke ned, men så mildt spørgende på ham. "Skal vi gå op og bestille?"

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

I've been thinking about you lately
...you're on my mind...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt smilede skævt og så hurtigt ned, uden at kunne forhindre smilt i at blive lettere smørret et øjeblik over hendes blik og svar, der tydeligt virkeligt som om der lå mere bag end hun sagde. Hans kinder føltes varmere end de burde i kulden, men han trøstede sig med, at netop kulden allerede i forvejen ville have farvet dem røde. Han sagde ikke mere, men sned sig i stedet til at betragte hendes nakke og bølgende mørkebrune hår, mens han holdt døren og lod hende gå først ind.

Han fulgte lige bagefter hende, og stoppede nogle få skridt indenfor, mens han frigjorde sig selv fra hue og halstørklæde og nogle øjeblikke var sig sit uglede hår ganske bevidst. Han glemte det dog igen da hun talte og blev opmærksom på igen at have kigge diskret på hendes ansigt, da han drejede hovedet for at se bordet hun mente. Så nikkede han og så tilbage på hende, kun for at se lige ind i hendes brune øjne. Hans blik flakkede momentært, før han smilede prøvende og nikkede i accept, før han tvang sit blik væk igen og satte kursen mod bordet.

Han ventede til han var sikker på hvilken stol hun havde udset sig og stillede sig så selv bag den anden. Han lagde hue og halstørklæde fra sig på hjørnet af bordet og lynede så hurtigt sin jakke op og hængte den over rygge på stolen, synkront med at hun gjorde det samme med sin kappe. I sit hovede havde han allerede lagt planen for de næste fem minutter, hvilket inkluderede at han selv viste sig fra sin pæne side og hentede kakao til dem begge. Et øjeblik så han derfor lettere fåret ud da Annabel inkluderede dem begge i det togt. Han mærkede igen sine kinder blive varmere og skar en lille grimasse af sig selv, der endte i et lidt bredere smil "Det synes jeg.." han gik lidt til siden og lod hende gå foran igen "Jeg, ehm.." han gik i stå og rømmede sig let før han så på hende med et oprigtigt, men stadig forsigtigt smil og fortsatte efter en dyb indånding "Jeg er glad for du havde lyst. Jeg har glædet mig." han så ned igen, så op med et hurtigt blik mens de nærmere sig disken.

[Annabel Baker]

what you've got boy
is hard to find

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel bed hverken mærke i Matts kamp med sit eget hår eller at hans blik kortvarigt flakkede da hun havde set op på ham. I stedet var hun langt mere optaget af at kontrollere egne tanker og fortsatte den kamp hele vejen hen til bordet. Hun skubbede pakken hun havde lagt fra sig, lidt længere ind på bordet, så den endte i hjørnet længst fra hendes stol der kort efter blev beklædt af kappen.

Hun lod hovedet falde lidt til den ene side og studsede lidt over hans ansigtsudtryk, der dog endte i et smil, som fik hende til at reagere på samme måde inden hun satte kursen imod disken. Hun drejede hovedet og så op på ham da han rømmede sig, så længe som det var muligt imens de gik. Helt uvilkårligt fløj der igen en ordentlig omgang sommerfugle rundt i hendes mave over hans ord og uden selv at have noget som helst at sige i det, afslørede hun lidt af de hvide tænder i et smil. Hun så op på ham igen. "Det har jeg også," svarede hun ærligt, smilede lidt bredere med et varmt blik, og måtte så igen se væk for at kunne manøvrere udenom de nært placerede borde. Det summede stadig behageligt i hendes mave og hun kunne ikke lade være med stadig at smile lidt for sig selv før de nåede disken.

Da det lykkedes og de ramte køen, stoppede hun automatisk op og drejede sig lidt imod ham. På trods af sine egne høje sko var hun alligevel nødt til at løfte hagen en anelse for at se på ham, fast besluttet på at gøre noget hun havde overvejet de sidste par dage. "Der er faktisk noget jeg gerne vil undskylde for," begyndte hun og fugtede læberne en enkelt gang, mens hun så lettere beklagende og betænkeligt på ham. "Jeg fik vist også undskyldt på Hospitalsfløjen, men du var ikke ved bevidsthed." Det trak let op i hendes ene mundvig, før hun slog blikket ned imod gulvet i et par sekunder. Derefter tyggede hun lidt ned på underlæben og kunne så ikke lade være med at smile til ham igen. "Jeg kom måske til at kalde dig en forfængelig brite i opholdsstuen inden kampen." Hun pressede læberne lidt sammen, for ikke at komme til at smile lidt for bredt igen. "Undskyld for det."

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

I've been thinking about you lately
...you're on my mind...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Det krævede en god portion viljestyrke rent faktisk at tage sig sammen til at få sagt den ene sætning han gerne ville. Han følte sig i den grad ude af kurs og på gyngende grund, men alligevel var der ikke rigtigt et andet sted han hellere ville være. Som en sær kamp mellem fornuft og instinkter hvor den ellers så fornuftsdrevne teenager nu følte lige det modsatte trække mest.

Annabels smil var smittende og han besvarede det uden egentligt at tænke over det, mens den spændte summen i hans mellemgulv tog til i styrke og gjorde ham på én gang afslappet i hendes selskab og endnu mere anspændt. Hendes svar fik ham til at smile bredt nok til at blotte sine egne tænder et sekund eller to og han måtte rømme sig igen, for ikke at sige det første der faldt ham ind. Et undrende og overrasket "Har du?" mente han alligevel ikke var sagen til at fremstille ham selv som selvsikker og aldeles rolig. I stedet så han uudgrundeligt på hende et øjeblik og blottede tænderne i et nyt smil, før han så frem og fortsatte det sidste stykke frem til disken.

Han stoppede samtidigt med hende og lænede sig lidt til siden for at se hvor mange der var foran dem, men lod hurtigt både blik og opmærksomhed vende tilbage til Annabel da hun brød tavsheden igen. Han rynkede brynene og så spørgende på hende "Ja?" en lille nervøs knude snoede sig sammen i hans mave over hendes blik og forvirringen i hans ansigt lev tydelig som hun fortsatte. Så dæmrede hendes mening og han smilede skævt og så pludselig selv ganske brødebetynget ud. Han strøg en hånd over nakken og så semi-alvorligt på hende, uden dog helt at kunne lade være stadig at smile "Kan vi ikke sige det går lige op med at jeg kaldte dig en sladderhank?" hans blik flakkede kort da han mødte hendes og prøvede hårdnakket at se alvorlig ud.

[Annabel Baker]

what you've got boy
is hard to find

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Det spændte endnu mere mærkbart i hendes mellemgulv da hun i et øjeblik nåede at få et glimt af Matts smil og nåede også igen at tænke at han bestemt burde gøre det noget oftere. Hun kunne heller ikke hindre sine tanker for flygtigt at vandre ned af en anden sti og sammenligne det smil der med sit syn og hvordan det ville være at opleve det tættere på i virkeligheden. Det var fristende at overgive sig til og hun var alt for klar over at hun normalt var for slem til at dagdrømme, men lige nu ville hun langt hellere koncentrere sig om nuet. Bare for en enkelt gangs skyld.

Kort efter landede de dog i køen og hun fik distraheret sig selv nok til at komme ud med noget helt andet, på trods af manglende evne til at tage det helt så alvorligt som det måske havde været mest passende. Hun fnøs muntert af hans svar, lod det trække op i læberne i den ene side igen og blinkede nonchalant med det ene øje. "Det gør vi," svarede hun og vendte sig så med fronten mod disken i stedet, netop som den sidste kunde foran dem forsvandt. Det var dog kun for øjeblikket at dreje ansigtet op imod ham med et opfordrende ansigtsudtryk, eftersom det var ham der vidste hvad de skulle have.


[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

I've been thinking about you lately
...you're on my mind...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt smilede bredt et øjeblik over hendes drillende undertone og det blik der fulgte. Han rømmede sig hurtigt og forsøgte at tvinge smilet tilbage igen og bevare blot en smule alvor over situationen. Det lykkedes ham dog på ingen måde og et lille muntert udbrud undslap ham, netop som det blev deres tur til at bestille.

Han rømmede sig igen og rettede sin opmærksomhed mod den lille trinde heks bag disken hos hvem han hurtigt bestilte to krus af den varme kakao der var hele grunden til at han stod her, og endnu vigtigere, grunden til, at Annabel stod ved siden af ham. Han skævede diskret til siden for at betragte hendes igen, mens heksen vendte sig for at fylde de to krus. Han smilede prøvende igen, mens han tog hendes træk ind og i stigende grad følte sig både komplet på glatis og høj på endorfiner.

Han tog blikket til sig, lidt for hurtigt til at det ville kunne virke tilfældigt, da den midaldrende heks satte to dampende krus på disken foran dem. Han smilede taknemmeligt til hende og fumlede hurtigt nogle troldmandsmønter op fra den ene lomme og betalte hende, før de fik et "Godt Nytår." som hilsen, før hun henvendte sig til den næste kunde.

Matt tog begge krus op i hver sin hånd og så opfordrende på Annabel og så tilbage mod bordet de havde slået sig ned ved. Så rakte han forsigtigt det ene krus hen mod hende, med den tanke at det måske virkede lettere bestemmende at han bare havde taget dem begge to "Til dig.." han smilede svagt igen og ventede så indtil hun satte i gang tilbage mod bordet, før han selv satte efter.

[Annabel Baker]

what you've got boy
is hard to find

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel nøjedes med at smile venligt til heksen bag disken og lade Matt føre ordet. Annabel lod blikket skifte lidt imellem bordpladen og størstedelen af Matts arm, som var det hun lige umiddelbart kunne se uden at skulle kigge op. Hun ville selv have tilbudt at betale for sin egen kakao, men nåede det ikke idet hendes opmærksomhed kortvarigt blev fanget af noget helt andet og i et øjeblik fik en dyb rynke til at træde frem mellem hendes øjenbryn.

Den glattede sig dog hurtigt ud igen og blev erstattet af et mildt smil da hun modtog det varme glas kakao fra ham. "Tak," mumlede hun let og koncentrerede sig om at få ordentligt fat uden at spilde ud over sine egne fingre. Det lykkedes temmelig godt og snart efter sad de igen ved bordet. Hendes tanker gled tilbage på det hun havde bemærket ved disken og det trak let sammen i hendes øjenbryn igen. "Dine fingre... Hvad er der sket?" spurgte hun, trak skævt på smilebåndet og havde allerede en lidt for klar fornemmelse af hvad svaret ville være.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

I've been thinking about you lately
...you're on my mind...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt var på sin vis taknemmelig for de få sekunder der var en afledning og noget at gøre ud over bare at stå og føle sig akavet og føle man burde sige noget. Det tog dog ikke længe at betale og række det ene krus til Annabel. Han slap det så snart han var sikker på hun havde fat om det og fulgte hende så tilbage til bordet og lod sig glide ned at sidde på stolen overfor hende.

Han så op på hende, smilede og anede igen ikke helt hvad han skulle sige, så han købte sig selv tid ved at tage fat om skeen i kruset og røre lidt rundt i den varme drik. Han så let undrende op på hende da hun talte og rettede så blikket mod sin egen hånd, hvor tre af hans fingre havde plastre på, den ene endda to. Han kom spontant til at skære en lille grimasse og slap hurtigt skeen for så at stikke hånden under bordet. Indså så det tåbelige i det og lagde den på bordpladen igen.

Den lille grimasse blev til et skævt smil, mens han mødte hendes blik igen og samtidigt løftede hånden op mellem dem og vrikkede lidt med fingrene "Scoren endte på 4-1... til Ambrosio." uddybede han, for alle andre kryptisk, men han var ganske overbevist om, at hun ville fange den ikke særligt dybereliggende mening. Han tog fat om skeen igen og en lille munter lyd undslap ham mens smilet et øjeblik blev bredt nok til at vise et glimt af hans tænder "Han er ikke lige sådan at bide skeer med. Du skulle træne ham til vagt-ugle i stedet. Måske spilder han sine evner ved at flyve med post." han sendte hende et drillende blik, for så at tage fat om kruset og løfte det lidt op og frem mod hende "God jul.. igen. Det er vist i orden at sige et par dage endnu."

[Annabel Baker]

what you've got boy
is hard to find

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Anna så kortvarigt undrende på ham da han stak hånden ned under bordet uden helt at forstå den handling. Da han kort efter løftede den op igen blødte hun dog op, sank lidt sammen i ryggen og smilede undskyldende. "Jeg mente ellers du skrev han havde været sød," pointerede hun med et halvt drillende blik. "Han mener vist selv han er mere det end noget andet i forvejen. Mellem os to, er jeg imponeret over at du fik ham til at tage noget med tilbage alle de gange." Hun klukkede lidt, stadig med blikket dvælende ved hans indbundne fingre, før hun løftede blikket synkront med koppen og afslørede de hvide tænder i et smil. "God jul."

Det trak igen op i hendes mundvige som hun satte koppen fra sig på bordet igen og gav en lille veltilfreds lyd fra sig. Det prikkede let på hendes tunge fra varmen, men smagen var dejlig. Hun så op på ham før hun kort efter lod blikket falde til hans hånd igen, med et let hovedrysten. "Jeg er rystet over at han bed dig så mange gange," måtte hun tilføje og helt uden at tænke over at det måske ikke var helt forventet eller normalt, rakte hun ud efter hans hånd for at se lidt nærmere på plastrene.

[/blockquote][/justify]