|
|
Post by Annabel Baker on Jan 4, 2012 10:40:24 GMT 1
what you've got boy
is hard to find
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel lod sig ikke rigtigt påvirke af hans grimasse, der af gode grunde alligevel ikke var så unaturlig. Der skulle ikke herske tvivl om at der var jævn utilfredshed blandt en større del af beboerne på deres fælles kollegium, men med det sagt så skulle de nok også komme over det – især fordi Slytherin alligevel havde vundet den fatale kamp. Hun nøjedes af samme grund med at besvare hans retoriske spørgsmål med et smil og et lille nik. Efter hun selv havde talt igen, trak hun den frie hånd længere væk og lod den falde tilbage imod glasset, som hun hævede lidt for at tage en tår af kakaoen, uden at tage blikket fra ham mens han talte. Efter at have sat det fra sig på bordet, lod hun vanen tro fingerspidserne glide let over læberne, inden selv samme bredte sig i et smil igen. Hendes øjenbryn hævede sig let, før hun selv efter kort tid, uden egentlige overvejelser, tilføjede: "Jeg er enig."Hendes smil falmede lidt da han øjeblikket efter så ned imod sit ur, men hun kæmpede ihærdigt for at skjule snerten af ærgrelse der sneg sig ind over hende. "Åh," nøjedes hun først lige med at svare og bevægede sin arm i optakt til at trække hånden til sig. Det nåede hun dog ikke, før hans greb blev en anelse fastere og det trak lidt op i smilet der aldrig var forsvundet helt igen. Hun lod hovedet falde lidt på skrå igen og løftede den frie hånd for at stryge håret i den ene side lidt bagud. "Det vil jeg gerne. Jeg skal alligevel bare hjem bagefter," svarede hun, gav hans hånd endnu et klem og gav så langt om længe slip for at have hænderne fri til at samle sine ting sammen. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 4, 2012 12:06:01 GMT 1
I've been thinking about you lately ...you're on my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt rynkede brynene svagt et øjeblik, da han, efter at være blevet opmærksom på tiden, synes at spore et glimt af ærgelse hos Annabel også. Det svage træk i hendes hånd fik ham instinktivt til at lukke sine egne fingre lidt fastere om hendes, mens han tænkte kort og så fremsatte et tøvende forslag, ganske uvillig til helt at give slip på hende endnu.
Hans mundvige trak op i et nyt smil da hun ikke var afvisende overfor tanken og det lille klem hans hånd fik i samme ombæring, fik det igen til at sitre behageligt i hele kroppen på ham. Han nikkede, som for at bekræfte og slap så modvilligt hendes hånd igen da hun trak sin til sig. Der gik endnu et sekund eller to, før han selv trak sin hånd hen over bordet mod sig selv og så rejste sig langsomt.
Han forblev tavs mens han fik jakke, halstørklæde og hue på igen og så så afventende på hende, mens han skubbede stolen han havde siddet på ind til bordet igen. Han gik et skridt nærmere og nikkede så let mod hendes kun halvtomme krus "Jeg håber den var ligeså god som jeg havde blæst den op til." han smilede skævt og hans blik blev drillende "Selvom ingen af os vist nåede bunden." han skævede til sit eget krus der heller ikke var tæt på tømt og stak hænderne i lommerne på jakken, blot for sekundet efter at trække dem op igen og lade armene falde ned langs siderne mens han ventede tålmodigt på hun fik sit eget overtøj på.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Jan 4, 2012 12:38:15 GMT 1
what you've got boy
is hard to find
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Af en eller anden grund følte hun sig pludselig en smule anspændt, men fandt i det mindste at det hjalp så snart han greb lidt fastere omkring hendes hånd. Det fik om ikke andet, i hvert fald hendes tanker fra det. "Hvor skal du mødes med dem?" spurgte hun med mild nysgerrighed, lige så meget for at have en fornemmelse af hvor lang tid hun havde tilbage med ham endnu. Hendes hånd var stadig varm dengang hun trak den til sig og hun kunne stadig tydeligt mærke der hvor hans fingre havde været. Hun ventede et øjeblik efter hun havde taget den til sig, indtil han begyndte at rejse sig. Af ren selvfølge gjorde hun det samme og lukkede hænderne om kappens bløde stof, hun tidligere havde svunget over stolen. Det var ikke besværligt at få den på og få øjeblikke efter havde hun lukket hægterne og rakt ud efter pakken med bøger hun tidligere havde lagt fra sig på bordet. Hun kunne ikke lade være med at smile en smule til ham alt imens og da han talte lod hun kort blikket stryge imod de to glaskopper. "Det var den bestemt," bekræftede hun oprigtigt og så op imod Matt, der på trods af hendes høje sko stadig var et stykke højere. "Det kan være vi får muligheden for at drikke en hel kop på et andet tidspunkt. Jeg skylder jo en omgang," tilføjede hun let og trak på skuldrende, smilede til ham og trådte så til siden for at de kunne følges ud på gaden sammen. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 4, 2012 14:21:37 GMT 1
I've been thinking about you lately ...you're on my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt viklede halstørklædet en gang mere om halsen mens han så på Annabel igen og smilede hurtigt "Kedlen.." svarede han og stoppede enderne på det stribede tørklæde indenfor jakken mens han uddybede yderligere "Vi har nogle ærinder ude i byen før vi skal hjem." han trak hurtigt huen ned over det korte hår igen og lod så hænderne falde, mens han stadig diskret betragtede hende, uden helt at kunne lade være om han så havde villet.
Smilet voksede igen lidt mere markant frem på hans ansigt da hun også så på de to halvtomme krus med kakao og før han tænkte over det rystede han let på hovedet "Du skylder ikke noget.." han tav et øjeblik og smilede skævt før han omformulerede "Jeg mener, det behøver du ikke føle. Jeg sagde jo jeg ville give." han fulgte hende med blikket da hun trådte lidt til siden og fulgte så selv efter hende mod udgangen "Men jeg ville ikke have noget imod at gentage det her." han smilede igen, og så forlegent ned et kort sekund, før han fortsatte et skridt foran hende og åbnede døren ud til den fyldte gade sekundet før hun nåede derhen.
Da hun først var ude fulgte han igen selv efter og lod døren falde i bag dem til den spæde lyd af klokken over døren. Han stod et øjeblik da kulden slog dem i møde igen og så op og ned ad gaden, før han så på hende igen og på samme tid dristede sig til at fange hendes frie hånd med den ene af sine egne. Han blev endnu en gang belønnet med et gavmildt skud adrenalin og en varme i kinderne der havde intet med kulden at gøre. Han smilede hurtigt til hende og begyndte så langsomt at gå ned mod "Den Utætte Kedel" igen, aldeles uvillig til at skynde sig.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Jan 4, 2012 17:22:11 GMT 1
what you've got boy
is hard to find
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel så op imod ham, i færd med at hægte sin egen kappe sammen, da han svarede. "Ah," nøjedes hun med og nikkede let med et smil, før hun kortvarigt vendte blikket mod kappen igen og i et par hurtige bevægelser havde lukket resten af den sammen, allerede uden at glæde sig synderligt meget til at skulle tilbage ud i det kolde vejr. Alligevel virkede tanken dog langt fra så slem som hun normalt ellers ville synes, udelukkende på grund af Matt. Hun nåede kort at rynke på panden over hans ord, men glemte hurtigt kortvarig tvivl igen da han fortsatte og hun hævede øjenbrynene lidt. "Derfor vil jeg stadig gerne," pointerede hun, smilede let igen og fortsatte så sammen med ham ud af Floridors og den ellers så behagelige varme og stemning. Hun skuttede sig, helt uden at tænke over det og skælvede dernæst lidt over den kolde fornemmelse der hurtigt sneg sig ind over. Det var dog endnu en effektiv distraktion da hun mærkede hans hånd lukke sig om hendes igen og uden at tænke over det lukkede hendes fingre sig også sammen og hun drejede hovedet op imod ham med et varmt smil. Annabel fortrød stadig lidt manglen på handsker, men blev egentlig ret hurtigt enig med sig selv om at det var et glimrende alternativ at udnytte varmen fra hans hånd så meget som det var muligt. Hun hankede let op i pakken med sin frie hånd og gjorde et svagt slag med nakken for at få håret om på ryggen igen. Efterfølgende så hun op imod ham igen i et hurtigt øjeblik, inden hun måtte rette blikket mod den menneskefyldte og isglatte gade. "Hvad skal du lave resten af ferien?" spurgte hun tilfældigt, interesseret og også fordi det trods alt var et nærliggende spørgsmål. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 4, 2012 22:28:12 GMT 1
I've been thinking about you lately ...you're on my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt nåede kun at tænke over det et splitsekund før han tog Annabels hånd igen, så snart de var ude på gaden igen. Som om hans hånd havde sin egen vilje og overtrumfede hans hjerne, der dog slet ikke nåede at protestere før den blev overdøvet af sommerfugle, mens han mærkede hendes hånd lukke sig om hans som svar. Han drejede hovedet for at se på hende og bøjede det let for at møde hendes smilende blik. Han sendte hende et ligeså varmt smil tilbage før han begyndte at gå, igen uden at ane hvad han skulle sige.
Efter nogle skridt blev det igen Annabel der først brød tavsheden og han skævede hurtigt ned på hendes ansigt igen mens han begyndte at svare "Min far skal have en ny jakke til noget ham og mor skal til nytårsaften. Jess og jeg blev åbenbart tvangsindlagt til at tage med nu vi var i London." han skar en lille munter grimasse og fortsatte, mens han løsnede grebet om hendes hånd lidt uden helt at tænke over det. Ikke for at slippe, men i stedet for at krumme fingrene lidt, og liste dem ind mellem hendes, hvilket kun fik den kildrende fornemmelse i hans mave til at begynde helt forfra "I morgen tror jeg nok mor sagde noget om at vi skulle ud til min moster og onkel, dagen efter det, ikke en disse og nytårsaften skal jeg være alene hjemme med Jess mens de gamle ramler rundt til en eller anden nytårsfest med nogle venner." han udstødte en lille munter lyd og så igen på hende "Ikke det mest sindsoprivende kan jeg godt høre nu jeg siger det højt." hans bryn trak sig spørgende lidt nedefter "Hvad med dig?"
Han gik med vilje stadig langsomt, en del langsommere end han ellers ville gøre og rankede sig ubevidst lidt, da de passerede en yngre pige han svagt genkendte fra skolen. Det gjorde ham dog ikke noget at blive set sammen med hende, nærmere det stik modsatte. Hans blik led over på den modsatte side af gaden, og han satte farten yderligere ned indtil han stoppede helt og så spørgende på hende "Har du noget imod hvis jeg lige vil over at kigge?" han pegede med den frie hånd mod et udstillingsvindue i butikken overfor, med en opstilling af koste og så afventende på hende, før han fik sit svar og stadig med hende i hånden, skråede over gaden.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Jan 4, 2012 23:44:18 GMT 1
what you've got boy
is hard to find
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Det var en ubeskrivelig behagelig fornemmelse der efterhånden havde fundet sig til rette i hendes mave, sammen med de stadigt flagrende sommerfugle og hun havde overraskende lidt imod den korte stilhed der hvilede imellem dem. Det gjorde det meget nemmere at nyde øjeblikket, den faldende sne der virkede smukkere end hun kunne huske fra før og den varme fornemmelse af hans hånd imod hendes. Det var dog alligevel hende der endte med at bryde stilheden. Hans svar fik hende til at smile igen, men formåede hurtigt at glemme sammenhængen i det han lige havde sagt da hans fingre flyttede på sig og gav liv til en helt ny portion sommerfugle. Anna følte sig lidt fjollet over at tage sådan på vej og tvivlede over hun ville have reageret så stærkt, hvis ikke hun var udmærket klar over hvad, der hvis ikke hendes forudsigelser slog fejl, kunne følge på hvilket som helst tidspunkt. For alt hvad hun vidste om et par sekunder eller flere måneder. Hun lukkede alligevel fingrene over hans knoer og fandt fokus til at høre resten af hans svar. Hun så kortvarigt op mod ham igen med et smil og nikkede let så snart hendes blik var mod gaden igen. "Det lyder hyggeligt," tilføjede hun oprigtigt. "Dig og din søster har ikke de store planer for nytår?" spurgte hun med mild undren, velvidende at de fleste gerne helligede sig en eller anden stor fest. Ikke at hun selv var en af dem. "Det er lidt planen at min bedstemor og jeg tager til Portugal de næste par dage. Hvis hun har held af at få arrangeret en transitnøgle. Vi plejer at bruge de sidste dage af julen på at besøge lidt familie," fortalte hun og trak let på skuldrene. "Og så tilbage i Skotland igen til nytår." Hun smilede let for sig selv og drejede så hovedet i retning af den butik Matt pegede imod. Det trak mærkbart op i hendes læber igen. "Ikke det mindste," svarede hun og fulgte villigt med over til butikken, uden at have det mindste imod den ekstra tid det gav hende i hans selskab. Som de gik faldt en oprindelig plan hende ind og så snart de igen stod stille drejede hun hovedet op imod ham. "Der var faktisk noget jeg ville give dig," hun hævede øjenbrynene let, smilede skævt og lod så dvælende sine fingre glide ud i mellem hans, fordi hun ikke var i stand til at bruge armen der stadig bar pakken. Med den nu frie hånd rakte hun ned i lommen på sin sorte kappe og fandt med det samme den ting hun ledte efter. Hun skævede op til ham igen med et hemmelighedsfuldt smil og drejede sig så lidt med fronten mod ham og trak hånden op igen. Mellem hendes fingre var en helt almindelig blyant, dog i en midnatsblå farve med små stjerner på. "Fra mig. Og endnu et undskyld på Ambrosios vegne," hun smilede lidt bredere, tyggede kortvarigt ned på sin underlæbe og så afventende på ham. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 5, 2012 1:14:05 GMT 1
I've been thinking about you lately ...you're on my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt løftede et øjeblik den frie hånd og strøg den over nakken i en lille indgroet gestus, der var blevet vane når han ikke helt vidste hvad han skulle sige. Han lod den hurtigt falde igen, da han selv blev opmærksom på at han gjorde det og lyttede opmærksomt da hun selv uddybede sine planer for resten af ferien. Så opmærksom som det nu engang var muligt at være, med den mere end distraherende følelse af hendes fingre mellem sine egne. Et sted i baghovedet var han en smule overvældet og overrasket over at hun ikke havde protesteret, men netop fordi hun ikke havde, følte han sig stigende mere modig.
Som han fik øje på udstillingsvinduet ved "Kvalitetsudstyr til Quidditch", havde en ny tanke slået rod i hans tanker og vinduet var et halvhjertet forsøg på at distrahere sig selv. Nogle øjeblikke lykkedes det faktisk, da han først stod sammen med hende foran vinduet og så tydeligt beundrende på den kost der hang i vinduet. Efter nogle sekunder smilede han skøvt for sig selv, og skulle lige til at pointere det tåbelige i, at han stod og så længselsfuldt på en kost, når han lige havde fået en splinterny Firefly Centaur i julegave og ydermere var mere en glad for den.
Han nåede dog aldrig længere end til at åbne munden og dreje hovedet mod Annabel, før hun endnu engang kom ham i forkøbet. Hendes ord fik ham til at rynke brynene og se undrende på hende "Nogen du ville give mig?" gentog han uforstående og gav sekundet efter sig selv et mentalt nakkedrag for at gentage hendes ord som en anden papegøje. I stedet for at sige mere slap han modvilligt hendes hånd igen og så med stigende forvirring på hende, mens hun greb indenfor sin kappe og trak noget frem. Hans blik faldt til blyanten i hendes hånd da hun vendte sig helt om mod ham og nogle øjeblikke stod han bare og så på den. Så sitrede det svagt i hans mundvige før de uden varsel trak op i en bredt, klædeligt smil og tog sig sammen til at løfte hånden og tage blyanten fra hendes hånd.
Han drejede den et par gange mellem fingrene før han så løftede hovedet og mødte hendes blik, stadig med det samme brede smil på læberne "Og her troede jeg min bedste julegave var en ny kost.." udbrød han impulsivt og udstødte en munter lyd, lige på kanten til latter. Han så igen fra hende, til blyanten og tilbage igen og blottede tænderne tydeligt i et nyt smil "Tak.. til både dig og Ambrosio.." han tav igen og lod hånden falde, stadig med fingrene lukket om blyanten. Hans blik hang ved hendes ansigt og det var kun modvilligt han igen løsrev det for at kaste et blik længere ned ad gaden hvor den slog et knæk og hvor han med sikkerhed vidste hans far og søster måtte stå og vente. Han trak blikket tilbage til hende og så et øjeblik beklagende ud igen "Jeg må nok hellere..." begyndte han og gik i stå, mens han mærkede sit blik falde til hendes læber.
Han tog det til sig igen og rømmede sig, uvillig til rent faktisk at flytte fødderne og komme videre. I stedet blev han blot stående og så uudgrundeligt på hende, mens han knugede fingrene hårdt omkring blyanten. Han flyttede lidt uroligt på fødderne og lod så al fornuft fordufte til fordel for fristelsen, gik et halvt skridt frem og bøjede sig ned mod hende, blot for sekundet efter at mærke sommerfuglene i sin mave gå komplet besærk, da hans læber tøvende mødte hendes og hans øjne gled i.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Jan 5, 2012 9:16:00 GMT 1
what you've got boy
is hard to find
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel betragtede ham kort, mens han var optaget af at kigge på udstillingsvinduet. Hun havde ikke selv den mest overvældende interesse, i hvert fald ikke lige i det øjeblik, og havde snart afbrudt ham igen for at følge en tanke til livs. Hun overhørte hans første spørgsmål og kort efter havde hun let smilende, i stedet trukket blyanten op af lommen og stod og så afventende på ham, med et umiskendeligt muntert glimt i de mørke øjne. Det sugede ubarmhjertigt i hendes mellemgulv igen over hans reaktion og belønnede hende med et nyt skud adrenalin. Havde hun nogensinde været i tvivl om det åndssvage i sin plan, var det i hvert fald i øjeblikket lykkeligt glemt og hun fortrød ikke det mindste. Smilet voksede sig bredere og hun afslørede rækken af hvide tænder i et bredt smil. "Den hjælper næppe på bidemærkerne på dine fingre," tilføjede hun tenderende drillende og skiftede vægten fra den ene fod til den anden. "Men stadigvæk..." fortsatte hun og lod det sidste af sætningen dø langsomt ud, da han drejede hovedet og så i retning af svinget. Det trak svagt op i hendes ene mundvig igen over hans ord og nikkede let uden at sige noget. Hun ledte efter nogen ord, men det blik han sendte hende gjorde opgaven fuldstændigt umulig og sekundet før han tog et skridt frem, blev hun overvældet af en følelse af deja-vu. Allerede der tidoblede sommerfuglebestanden sig og hun gik momentært helt i stå, indtil hans læber sekundet efter ramte hendes. Samtlige sommerfugle valgte nu at eksplodere i stedet for at blive ved med at multiplicere sig selv igen og igen. Helt uden tanke for det, faldt hendes øjne i og hun blev trukket ind i en mild ekstase over den altopslugende fornemmelse, der virkelig overhovedet ikke kunne betegnes som dårlig. Det var så vidt forskelligt fra det korte syn hun havde haft, der ikke bar andet end billeder med sig og helt uden at tænke over det, rettede hun ryggen yderligere og gav efter for hans tøvende pres. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Jan 5, 2012 13:30:07 GMT 1
I've been thinking about you lately ...you're on my mind... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Notes; O U T Matt drejede blyanten en omgang mere mellem fingrene og så på den med et smil han slet ikke kunne få væk igen og en insisterende kildren i mellemgulvet som kun voksede i styrke. Han rystede på hovedet med en lille munter lyd og så igen op for at møde hendes blik "Ikke med mindre du har lagt en eller anden smart lille besværgelse på den." at han selv kunne have brugt noget så simpelt som 'Episkey' på sine fingre var en helt anden side af sagen. Han lod hånden med blyanten falde og så oprigtigt glad på hende igen mens han gjorde hendes sætning færdig med sine egne ord "Men stadigvæk er jeg glad for den og nu har jeg ingen undskyldning for ikke at skrive flere breve resten af ferien."
Han tav igen efter at have set videre ned ad gaden og med ord lagt op til at han skulle videre. Alligevel kunne han ikke helt få sig selv til at komme det og dermed skulle efterlade hende og vide han først så hende når de var tilbage på skolen igen. Når han kom hjem ville han måske ræssonnere med, at det netop var den tanke der fik ham til at gå komplet udenfor sin egen kasse, da han gik et skridt frem, bøjede hovedet og lod sine læber møde hendes uden at lade sig selv få tid til at tænke over det og dermed ganske sikkert fortryde.
Nogle splitsekunder var han vagtsomt stivnet med læberne mod hendes og pulsen dunkende for sine ører, mens han ubevidst ventede på en reaktion fra Annabel uden at trække sig tilbage. Da hun ikke trak sig væk, men tværtimod lænede sig ganske lidt frem mod ham, begyndte hjertet for alvor at galopere i brystet på ham og nogle sekunder var han komplet overbevist om, at hun måtte kunne høre det. Han blev stående, komplet tabt for omverdenen indtil luft blev en presserende mangelvare og han uendeligt modvilligt trak hovedet lidt tilbage, tog en dyb, hørlig indånding og rettede sig lidt op. Hans blik flakkede igen da det fandt hendes ansigt og han ville sværge på han stadig kunne mærke hendes læber mod sine egne adskillige sekunder efter.
Uden at tænke over det løftede han den frie hånd og strøg igen hånden over nakken, endnu uden at have sluppet hende med blikket. Han rømmede sig og forsøgte som en gal ikke bare at stå og smile fjoget og fik endelig mumlet nogle få ord "Jeg skulle.. ja.." han gik i stå igen og kom til at smile over sin manglende evne til at gøre en sætning færdig. Tog så en dyb indånding og betragtede hende med en snert af alvor "Godt nytår... Anna.." han smilede forsigtigt, men varmt og oprigtigt, mens han løftede hånden med blyanten lidt igen "Og tak, igen.." han rakte impulsivt ud med den frie hånd, greb hendes ene og gav den et hurtigt klem før han slap igen "Vi ses om en uges tid, håber jeg." med de ord tog han sig selv i nakken og fortsatte videre ned ad den fyldte gade, uden at kunne lade være at se sig tilbage adskillige gange indtil han tabte hende af syne, og stadig med en allestedsnærværende sommerfugleflok i maven.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Jan 5, 2012 18:36:12 GMT 1
what you've got boy
is hard to find
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel kunne heller ikke selv lade være med at smile let og gav en munter lyd fra sig over hans ord. "Det kunne selvfølgelig have været en mulighed," svarede hun og mærkede hvordan det trak lidt længere op i den ene af mundvigene. Hun så på ham op igennem sine øjenvipper mens hun mentalt klaskede flere sommerfugle over hans ord. Uden at tænke over det afslørede hun lidt af de hvide tænder. "Det vil jeg i så fald glæde mig til."Hendes smil falmede lidt igen da han så væk og kom tættere og tættere på det øjeblik han blev nødt til at gå, og nøjedes i stedet med bare at være mildt tilstedeværende. Hun betragtede ham i al diskretion, så længe hans blik ikke var rettet imod hende, men hun fandt også at det sugede behageligt i hendes mellemgulv hver gang det rent faktisk var. Det var dog ingenting sammenlignet med følelsen af hans læber imod sine, som ramte øjeblikket efter hun havde indset hvad der skete. Det var et enormt virvar af eksploderede sommerfugle i mellemgulvet og kuldegysninger der bestemt ikke havde det mindste med hverken kulde eller sne at gøre. Uden betænkninger eller den mindste tøven, trykkede hun sine egne læber blidt imod hans og lod sig komplet opsluge af øjeblikket. Det blev også ham der måtte bryde det og Anna lænede sig lidt med frem imod ham mens det skete, uden at tænke over det. Der gik et par splitsekunder før også hendes øjenlåg fulgte med op og hun så på ham med tydelig forundring, uden selv at være i stand til at finde nogen ord eller lige gøre noget, før han løftede blyanten igen. Det fik et smil til at snige sig frem over hendes læber. Hun mente det var utroligt hun kunne mærke suget igen over både adrenalin og andet godt, da han rakte frem og gav hendes hånd et klem. "Vi ses," var alt hvad hun endelig nåede at sagt, før hun igen afslørede lidt af de hvide tænder og øjeblikket efter fulgte ham med blikket mens han gik. Selv bevægede hun sig ikke igen før han var ude af syne, med et smil der bare blev bredere og bredere jo længere han kom væk. Pludselig blev hun meget bevidst om de røde kinder og det let henførte smil og slog blikket mod jorden, før hun langsomt satte i gang igen og forsvandt ind i butikken ved siden af Kvalitetsudstyr til Quidditch.
CLOSED
[/blockquote][/justify] |
|
