Spring swaps snow for leaves

[Meredith Abbey]

you'll be happy and
wholesome again

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Det var tydeligt at mærke at efteråret rigtigt havde lagt sig over Skotland og Mary var ingen fan af kulden. Hun skuttede sig en smule i sin jakke og skrabede åndsfraværende i jorden med den ene fod, som hun stod foran facaden til De Tre Koste, hvor hun på et tidligere tidspunkt i forbifarten havde aftalt at mødes med Simon.

Mary var dog en anelse tidligt på den og havde vinket farvel til Betrys der var forsvundet videre med et eller andet ærinde. Det var fristende at gå indenfor allerede, men det ville med al sandsynlighed blot ende med at han kom til at stå og vente udenfor på hende, mens hun sad længe og alene inde i varmen.

Hendes hænder gravede sig lidt ned i lommen på jakken, efter den ene havde hanket lidt op i skuldertasken, som indeholdt de få ting Mary havde spenderet penge på i løbet af dagen. Det var ikke forfærdeligt meget, men lige hvad hun selv mente hun havde brug for. En anelse utålmodigt vippede hun stille frem og tilbage på fødderne, mens hun sendte et halvhjertet, venligt smil tilbage til en forbipasserende, gammel heks. Hvad var klokken mon ved at være? Der kunne ikke være længe endnu.
[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

I'm blinded by
my own prejudices
Tag: Meredith Abbey

Der var angiveligt mange af beboerne på slottet, der i sin tid, da de startede på skolen, skulle til at vænne sig til præcis hvor hurtigt efteråret kom, med stride vinde og kolde temperaturer. Simon var ikke en af dem. Han var på nuværende tidspunkt varmt pakket ind i tyk frakke, med uldhalstørklæde, hue og vanter allerede og frøs som resultat ikke den mindste smule. Tværtimod havde han det rent fysisk aldeles glimrende, da han tog afsked med sine venner, for at gå imod De tre koste.

På den korte gåtur mindede han, med et lille smil, sig selv om det tåbelige i at betragte det som andet end endnu en ganske venskabelig aftale. Ganske vidst var hun et både vældig tiltalende og kønt selskab, men det ville være lidt for meget at se klassekammeraten med de skøre forudsigelser få ret. Bare tanken gav ham kuldegysninger, som han tilskrev sin mistro til spådomme og ikke til sine forestillinger om Mary.

Da netop Mary kom ind i hans synsfelt, voksede smilet antydningsvist på hans læber. Han standsede i et kort øjeblik foran hende og gestikulerede så imod kroens indgang, uden at gøre forsøg på anden hilsen end et ”hej,” før han åbnede døren og holdt den åben for hende ud af ren vane. Indenfor i varmen gjorde han sig hurtigt af med både hue, vanter, halstørklæde og frakke, imens han spejdede efter et ledigt bord. Han smilede lidt til Mary, gjorde tegn imod et lille et af slagsen helt ovre i hjørnet og hævede begge øjenbryn spørgende. ”Kommer der andre?” Tillod han sig at spørge, halvt drillende, halvt seriøst, imens han foldede jakken over den ene arm.

[Meredith Abbey]

you'll be happy and
wholesome again

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary nåede at overveje om tidspunktet de havde aftalt nærmede sig, adskillige gange inden hun rent faktisk fik øje på Simon der nærmede sig. Hendes mundvige trak sig op i et lille smil og hun så venligt på ham da han kom tæt nok på til at gøre tegn til at de skulle gå indenfor. Hun gengældte hans simple hilsen med et ligedan "Hej," og behøvede ikke yderligere invitation for at træde indenfor i den lækre og velkomne varme i kroen.

På samme måde som Simon tog Mary sin egen jakke af og lod ham uden skrupler udvælge et bord, ikke synderligt interesseret i hvor de lige kom til at sidde, så længe det ikke var lige foran døren der ind i mellem slap dele af den kolde vind ind. Hun smilede da han fandt frem til et og satte kursen i retning af det i selskab med ham. Hans spørgsmål fik hende til at fnyse muntert. "Ja. Jeg har inviteret alle tøserne på min sovesal. Jeg ville nødig skulle tackle dig alene, jo." Hun sendte ham et flabet blik og et drillende smil, mens hun smed jakken over ryggen på en af stolene ved bordet de hurtigt var nået hen til. Hun gjorde et lille slag med nakken og kastede det røde hår om på ryggen, før hun drejede sig imod Simon igen med et normalt, mildt smil.

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

I'm blinded by
my own prejudices
Tag: Meredith Abbey

Simon fnøs muntert. Hans blik hvilede på Mary, imens han hang sin egen frakke op på stolen og spillede af indestængt morskab. ”Det var det jeg tænkte,” svarede han. ”Efter vores lille opgør i storsalen ville det vel kun være naturligt at være lidt påpasselig.” Han hævede begge øjenbryn, som han dumpede ned at sidde overfor hende. ”Man ved jo aldrig. Du er en af Gryffindors spillere, ikke? Det kunne være sabotage,” luftede han, tydeligt i sjov, selvom historien omkring hans lille raserianfald i storsalen overhovedet ikke var det.
Det forekom dog noget nemmere at tage pis på det, der havde sendt hende i hospitalsfløjen, efter at han havde undskyldt de første ti gange og til sidst banket det fast med syvtommersøm og hængt chokoladefrøer på dem.

Han smilede stadig, da han så væk fra hende, for i stedet at dreje opmærksomheden imod en fra barpersonalet for at få hendes opmærksomhed. Han rettede sig instinktivt en anelse op i stolen og så afventende på Mary, da vedkommende kom hen for at tage deres ordre. Det var trods alt Mary, der havde taget initiativet til at de overhovedet sad her. Det var ganske passende, at lade hende få det første ord indført. Desuden vidste han allerede hvad han selv skulle have.

[Meredith Abbey]

you'll be happy and
wholesome again

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary trak på smilebåndet og så op på Simon, som hun selv gled på plads på stolen. "Lige præcis," tilkendegav hun med et sigende blik og foldede det ene ben ind over det andet og rettede ryggen. Et smil der tilnærmelsesvis mindede om stolt lurede i hendes mundvig. "I teorien ja. I og med at din bror er Slytherins anfører, ville det ikke være usandsynligt," hun slog pointerende ud i luften med den ene hånd i et let bevægelse og tog sig tydeligvis ikke det mindste af det faktum, der i og for sig var ganske ubetydeligt for situationen.

Mary rettede sig yderligere lidt op da en fra personalet nåede hen til deres bord. Hun hævede den ene hånd og strøg håret i den ene side om bag øret, skønt det stadig faldt ned over forsiden af det mørke tørklæde, mens hun smilede venligt til tjeneren. "En ingefærøl," sagde hun uden betænkningstid og rettede blikket imod Simon med et opfordrende blik. Hendes arme lagde sig på bordpladen og fingrene foldede sig let sammen, mens hun tålmodigt ventede på at Simon havde bestilt.
[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

I'm blinded by
my own prejudices
Tag: Meredith Abbey

Simon trak lidt på smilebåndet og lænede sig tilbage i stolen. ”Det samme her,” sagde han til kropigen, før han rakte op med den ene hånd og kløede sig lidt på halsen. Han betragtede Mary i stilhed i et øjeblik, som han overvejede sine egne ord. Hun var uden tvivl kønt selskab, men han var ikke helt overbevist om hvad han skulle lægge i deres nuværende aftale. Det var sådan set fuldstændig sandsynligt at der ikke lå andet en venskabelig høflighed bag. Han havde for længst indset, at han ikke var særlig god til at greje pigebørn og deres signaler.

Han brød den delvise tavshed i en ellers livlig krostue, som han rømmede sig lidt. ”Det er din storesøstre, der er Riley og Caroline Abbey, er det ikke?” Spurgte han interesseret, selvom spørgsmålet i sig selv var forholdsvis overflødigt. Begge Marys søstre havde gjort sig noget mere bemærket på skolen indenfor henholdsvis politik og journalistik, men alligevel virkede hun selv i hans øjne som både bedre og mere interessant selskab. ”Har du lige så skarpe albuer som de to?” Han smilede skævt, med et drillende glimt i øjnene og hævede begge øjenbryn en anelse.

[Meredith Abbey]

you'll be happy and
wholesome again

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary forventede mere eller mindre at Simon også ville gå efter den populære drik, som var højdepunktet ved en Hogsmeadetur for mange af eleverne fra skolen. Hun sendte ham et smil tværs over bordet før hun fulgte servitricen med blikket, indtil hun drejede om bag disken.

Mary slog et slag med nakken og kastede håret om på ryggen, mens hun lyttede til hans spørgsmål. "Jo." svarede hun fyldestgørende med noget der mindede om et lille smil på læberne. Mary elskede sine søstre over alt på jorden, men hun kunne ikke nægte at deres succes ind i mellem overskinnede det hele. Fingrene slap hinanden og hun lænede sig tilbage i stolen, stadig med det ene ben foldet over det andet, og slog let et par gange med de sortmalede negle på bordpladen. Hans næste spørgsmål fik hende dog til at smile videre, mens hun gav et muntert fnys fra sig. "Du tror det er noget der ligger i generne?" Hun hævede spøgende et øjenbryn og lod smilet vokset lidt, inden hun trak på skuldrene. "Måske."

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

I'm blinded by
my own prejudices
Tag: Meredith Abbey

Simons smil voksede en anelse over Marys svar på hans reelle spørgsmål. Han krydsede armene over hinanden, imens han betragtede hende med hovedet en smule på skrå. ”Måske,” gentog han overvejende. ”Jeg var i hvert fald overrasket,” indrømmede han. ”Jeg havde ikke regnet med at blive overrumplet... Men jeg har vist sagt rigeligt undskyld for resultatet, ikke?” Han smilede skævt og rettede sig så en anelse op, som kropigen vendte tilbage med en bakke med to krus skummende, dampende, varm ingefærøl.

Ganske tilfreds lænede Simon sig frem og lagde fingrene løst imod det krus, der blev placeret foran ham. Han så spørgende på Mary, fuldstændig villig til at betale hver en krone for deres drikkevarer, men mindede sig selv om ordlyden i hendes invitation, da de stod på slottet for et par dage siden. Så smilede han lidt og så i et øjeblik ned i skummet, uden dog at gøre anlæg til at prøvesmage ingefærøllen helt endnu. ”Har du meldt dig til selve turneringen?” Atter engang løftede han blikket til hendes lyse øjne hævede brynene en anelse.

[Meredith Abbey]

you'll be happy and
wholesome again

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Marys smil voksede en smule mere og hun glemte hurtigt det der havde naget hende lidt ved hans spørgsmål. En lys, svag latter gled over hendes læber og hun rystede svagt på hovedet af Simon, ikke helt sikker på om det han kom med var et kompliment eller ej. Hun slog en anelse ud med armene og trak på skuldrene, med et charmerende smil og et gådefuldt blik. "Jeg er uforudsigelig." Hun lænede sig frem og gjorde Simon kunsten efter ved at lægge hænderne løst om kruset. Hun var tavs indtil servitricen igen var væk, men fortsatte så med et: "Hvis du siger undskyld igen, går jeg min vej." Hun hævede øjenbrynene en enkelt gang og løftede som den første af de to glasset for at drikke.

Kruset landede på bordet igen og af ren automatik strøg hun let fingerspidserne hen over læberne. Hans spørgsmål frembragte et lettere opgivende smil og hun lænede sig en anelse længere ind over bordet. "Ikke af egen fri vilje," tilstod hun og afslørede lidt mere af de hvide tænder. "Men ja." Mary rettede sig lidt op igen og strøg håret i den ene side om bag øret. "Jeg antager at du har," sagde hun og lod hovedet falde lidt på skrå med en svag spørgende undertone, på trods af det manglende spørgsmål.

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

I'm blinded by
my own prejudices
Tag: Meredith Abbey

Simon smilede en anelse smørret i et øjeblik og hævede begge øjenbryn. ”Tilsyneladende,” bemærkede han, som han hævede blikket til Mary igen. Øjeblikket efter fnøs han muntert. Han løftede den ene hånd og bøjede hovedet i overgivelse. ”Modtaget, modtaget,” sagde han, grinende lavmælt, før også han hævede glasset til sine læber. Han ventede dog med at tage en tår af det varme, ingefærøl til han havde stillet hende et enkelt spørgsmål.

Efter at en forsvarlig mundfuld var sunket, nikkede han også selv bekræftende. Han stillede kruset fra sig igen og kørte knoerne hen over sin overlæbe, for at fjerne eventuelle ucharmerende rester af skum. ”Selvfølgelig,” svarede han med et skævt smil. Han betragtede hende tavst i et øjeblik og hævede så atter engang hånden, for at klø sig lidt på kæben igen. ”Hvad mener du med, at det ikke var af egen fri vilje?” Han så skælmsk på hende. ”Kunne du ikke bruge de der arvelige skarpe albuer til at få din vilje?”

[Meredith Abbey]

you'll be happy and
wholesome again

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary kunne ikke lade være med at smile lettere smørret og vendte kortvarigt og tilfældigt ansigtet ud imod kroen, mens hun på ny hævede glasset op til læberne for at skjule smilet. Der var ikke tvivl om at hun var positivt overrasket over vejlederen, der i hendes øjne altid havde virket lidt tør set udefra.

Glasset landede på bordet igen og hun gentog bevægelsen omkring overlæben, mens hun vendte blikket tilbage imod slangen. Hans spørgsmål fik hende til at trække på skuldrene med en let latter. "Betrys har mindst lige så skarpe albuer som mig. Jeg ved ikke om du er klar over hvor overtalende hun kan være?" Mary hævede sigende øjenbrynene og lagde armene på bordet igen. Hun vidste at veninden var venner med Simon, men hun vidste ikke så meget om det egentlige bekendtskab mellem dem.

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

I'm blinded by
my own prejudices
Tag: Meredith Abbey

Simon hævede begge øjenbryn i et kort øjeblik og blev så smittet af Marys latter og grinede med. Han trak lidt på skuldrene og nikkede, før han hævede kruset og tog endnu en tår. I et øjeblik betragtede han hende blot hen over ingefærøllen, så smilede han skævt og satte den fra sig igen. ”Det gør jeg. Jeg ryster stadig i bukserne over sidste gang jeg forsøgte at sige hende imod,” informerede han hende, tydeligt i sjov. Hans øjne spillede af undertrykt morskab, imens han så på hende og overvejede hvorfor de aldrig var faldet i snak, med den fælles veninde de havde sig.

Det var dog ikke noget han hvilede længe ved. I stedet rømmede han sig lavmælt og kneb øjnene lidt tænksomt sammen. ”Du var da ikke på jeres quidditch-hold sidste år, var du vel?” Spurgte han, med reel interesse. Det var dog nok nærmere hende, end det var Gryffindors hold, der interesserede ham. Han fugtede læberne, før han tog endnu en slurk ingefærøl, uden at slippe hende med blikket.

[Meredith Abbey]

you'll be happy and
wholesome again

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary hævede sigende øjenbrynene som den svage latter svandt igen. "Lige præcis," sagde hun og foldede hænderne om kruset igen. Hendes øjne hvilede svagt ved Simons ansigt, inden døren ind til kroen gik op og hun tilfældig drejede hovedet uden at overveje det eller reelt bemærke hvem der kom ind. Hendes ene fod vippede svagt under bordet og hun skuttede sig en enkelt gang, som de nyankomne slap den kolde luft ind i et kort øjeblik.

Hans spørgsmål frembagte endnu et smil på hendes læber og Mary rystede svagt på hovedet. "Nej, det var jeg ikke. Jeg er helt ny," svarede hun med et roligt ansigtsudtryk og et blik der ikke skjulte snerten af stolthed særligt godt. Mary fnøs muntert og slog let ud i luften med den ene hånd. "Faktisk er det også Betrys der tager æren for det." Mary klukkede hæst og trak på skuldrene. "Eller i hvert fald for at jeg nogensinde kom afsted til udtagelse." Hun slog fingerspidserne på den ene hånd svagt imod sin hage en enkelt gang, inden hun hævede glasset for at drikke.

Efter den gentagne bevægelse omkring overlæben så hun lettere nysgerrigt på Simon igen. "Du har aldrig overvejet at spille Quidditch? Jeg ved din bror spiller, så det kunne jo godt være…" Mary fandt at hun var oprigtigt interesseret og lod hovedet falde lidt på skrå.

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

I'm blinded by
my own prejudices
Tag: Meredith Abbey

Simon smilede skævt og kløede sig lidt på hagen. Han lyttede interesseret, nikkede lidt og tog selv selv i at forsvinde lidt i hendes lyse øjne, uden at have tænkt over det. Med et lille muntert glimt i sine egne, klarede han halsen og rettede sig en anelse op i stolen. Han trak på skuldrene og gjorde en usikker grimasse, uden at han egentlig var i tvivl omkring svaret på hendes spørgsmål. Hun var ikke den første, der spurgte. ”Overvejet det?” Han trak lidt på smilebåndet. ”Jo. Selvfølgelig har det det. Men det har aldrig rigtig fanget mig.”

Som han tog endnu en slurk ingefærøl, betragtede han hende stadig. Han lagde hovedet lidt på skrå og strøg et par fingre over overlæben. ”Hvad med dig? Var det først nu det blev interessant, eller har du altid haft lyst til at spille?” Han smilede og så stadig lige interesseret på hende, selvom emnet som sådan ikke var enormt spændende.

[Meredith Abbey]

you'll be happy and
wholesome again

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Marys læber trak sig endnu engang muntert op og hun løftede armene fra bordet, for i stedet at sætte albuerne imod bordpladen og støtte hovedet let imod sine knyttede hænder samtidig med at hun gav antydningen af et nik fra sig. "Man behøver selvfølgelig heller ikke have de samme interesser som sine søskende." Hun afslørede tænderne i et smil og overvejede rigtigheden i sine ord. "Jeg vil i hvert fald vove at påstå at mine to søstre og mig er så forskellige som man kan blive." Selvom det denne gang var hende selv der bragte det på bane, var hun ikke videre interesseret i at tale om hverken Simons tvillingebror eller Marys søstre. Egentlig ville hun meget hellere vide noget om ham, særligt drevet af tanken om at hun for ikke længe siden blot havde set Simon som en lettere ligegyldig del af mængden.

Snakken drejede dog hurtigt væk fra søskende igen og røg tilbage ind på Quidditch. Havde det været en date, ville Mary have fundet det både besynderligt, men også mildt irriterende. Som sagen dog var virkede det ikke som et særligt stort problem at køre længere i sporten og hun lod hænderne glide væk fra deres position under hagen for at tage en slurk af sit krus og sætte det fra sig igen. "Det har skam været interessant længe og lysten har egentlig altid været der. Jeg var bare mere eller mindre sikker på at min plads var på tilskuerbænken," svarede hun, tydeligvis munter over at have opnået en af sine drømme.

[/blockquote][/justify]