If you're broken I will mend you and...

[Annabel Baker]

keep you sheltered from the storm
that is raging on now

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel havde ubevidst tygget nervøst på sin underlæbe i hele den tid hun havde siddet på hospitalsfløjen og havde ikke rigtigt styr på hvor længe hun havde siddet der, selvom det ikke kunne være forfærdeligt lang tid. Alligevel var det længe nok til at hun lige i øjeblikket var den eneste der var der og havde da også måttet bruge sit vejlederskilt som undskyldning for at få lov. Hun havde trukket benene op til sig i stolen og sad med et stykke pergament hun havde fundet i løbet af en af de nervøse, rastløse runder hun havde gået på fløjen.

Annabel så vurderende på det, lettere fraværende fordi hendes blik alligevel blev ved med at glide til hospitalssengen ved siden af og personen i den, før hun med et opgivende suk lagde pergamentet på natbordet igen og bøjede sig ind over det for at fortsætte sin tegning. Feen begyndte langsomt at tage form, men hun havde ikke rigtigt hjertet med i det som normalt og benyttede det nærmere som en distraktion.

Udover bekymringen der nagede, var hun også selv enormt udmattet og hendes krop var øm fra sin egen duel. Begge dele ignorerede hun dog hårdnakket og var fast besluttet på ikke at gå nogen steder lige foreløbig. Samtidig kørte resultatet af begge dueller rundt i hovedet på hende og tanken om finalen der allerede nu sneg sig tættere på, fik en ubehagelig knude til at spænde sig lidt i hendes mave.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

A light shining through
...I'm barely waking...
and I'm tangled up in you

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This

Matt anede ikke hvor han var da først den urolige søvn slap sit tag i ham, men da den først gjorde, vågnede han hurtigt, glimrende hjulpet på vej af den insisterende smerte, der synes at ligge over hele hans brystkasse. Han rørte lidt på sig og slap en forpint lyd allerede før han kæmpede øjnene op og så lige op i et loft der efterhånden var lidt for velkendt.

Han lukkede hurtigt øjnene igen mens han vågnede nok til at huske grunden til at han lå hvor han gjorde, igen, og selv i sit slørede sind kommenterede han mentalt for sig selv, at det var ved at blive en dårlig vane. Han tog en dyb indånding og blev omgående straffet. Han kvalte endnu et udbrud og selvom han var sikker på der var hældt op til flere eliksirer i ham, så var det stadig næsten umuligt at abstrahere fra den vedvarende sviden.

Den svage lyd af bevægelse tæt på fik ham til at åbne øjnene igen og langsomt dreje hovedet til siden. Da han fandt Annabel med blikket trak et mat smil helt instinktivt ind på hans læber, selvom han ikke formåede at sige noget. I stedet så han lettere undskyldende på hende, uden helt at kunne finde ud af, hvorfor han følte behov for at undskylde.

[Annabel Baker]

keep you sheltered from the storm
that is raging on now

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel rynkede panden dybt over tegningen der i hendes hoved ikke ville samarbejde lige nu og hun sukkede lavmælt og temmelig misfornøjet, før hun flyttede blyanten og i stedet gav sig i kast med baggrunden igen, som hun havde efterladt halvfærdig tidligere. Ubevidst flyttede hun lidt uroligt på sig i stolen for ikke at ende med at døse hen over natbordet og sin halvfærdige tegning.

Efter få sekunder drejede hun dog blikket mod sengen igen da en forpint lyd kom fra Matt og hun rynkede endnu kraftigere på panden, dog ikke klar over at han nærmede sig bevidsthed mere og mere. Det var ikke den eneste lyd der var kommet fra ham over det sidste stykke tid og efter et kort øjeblik havde hun vendt ansigtet imod natbordet igen, samtidig med at han kortvarigt havde øjnene åbne.

Hun bevægede sig igen rastløs i stolen og skar en svag grimasse da bevægelsen gjorde ondt på hendes ømme ribben. Samtidig med at hun selv sukkede lettere anstrengt en enkelt gang kom endnu en lyd fra Matts seng og denne gang fandt hendes blik også tilbage til ham, noget mere opmærksomt. Hun rettede sig ubevidst lidt op i stolen og kunne så ikke lade være med at smile lettet da han drejede hovedet og så på hende. Impulsivt skubbede hun sig helt ud på enden af stolen at sidde og rakte frem for at lukke sin noget mindre hånd om hans, med et lettere åndeløst "hej," kortvarigt ude af stand til at komme på andet. Det lød dog mindst lige så lettet som hendes blik og smil stadig var.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

A light shining through
...I'm barely waking...
and I'm tangled up in you

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This

Matt smilede helt automatisk da han fik øje på den mørkhårede skikkelse der sad bøjet over sengebordet, ved siden af sengen han lå i. Han tog en forsigtig indånding mere og følte en afkræftet sommerfugl røre på sig i sin mave, alene over synet af hendes smil. Et øjeblik eller to var hans tanker mere på ferien han lige have tilbragt størstedelen af med hende.

Han sank flere gange efter hinanden uden helt at tænke over det og smilede svagt da han mærkede hendes fingre lukke sig om hans hånd og han vendte instinktivt hånden under hendes, så han selv kunne lukke fingrene om hendes hånd. Han gav den et lille klem og fik et hæst "Hej.." kæmpet frem, mens han havde en klar fornemmelse af deja-vu i forhold til sidst de havde været i en næsten identisk situation.

Han tog en halv indånding igen og skar en grimasse, da det trak i hele hans brystkasse og han lukkede øjnene et øjeblik, før han så på hende igen med et skævt smil "Det er ved at blive en dårlig vane det her.." han gav hendes hånd endnu et klem og bøjede så hagen lidt ned mod brystet, kun for at kunne se de hvide forbindinger der var viklet sirligt om hans brystkasse.

[Annabel Baker]

keep you sheltered from the storm
that is raging on now

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabels pande var stadig svagt rynket i bekymring på trods af det lettede smil, også selvom Matt tydeligvis var nogenlunde ved bevidsthed igen. Helt uvilkårligt rakte hun frem for at lukke fingrene omkring hans hånd og det trak lidt længere op i hendes læber, da han drejede hånden under hendes. Hun gav den automatisk et klem da han hæst svarede på hendes hilsen.

Hun rynkede lidt kraftigere på brynene da han fortsatte og tyggede en enkelt gang ned i sin underlæbe, med et halvhjertet smil der ikke rigtigt nåede op i hendes øjne. "En det ikke ville skade at slippe af med..." svarede hun og fulgte ham med blikket, som han bøjede nakken for at se på sine forbindinger.

Ubevidst strøg hun tommelfingeren over hans hånd, mens hun i et øjeblik var fordybet i tanker og overvejede for sig selv. "Matthew," begyndte hun, mest af alt for at få hans opmærksomhed igen. Det trak skævt op i den ene side af hendes læber, dog stadig med den lettere urolige undertone. "Betrys blev diskvalificeret. Du vandt duellen..."

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

A light shining through
...I'm barely waking...
and I'm tangled up in you

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This

På trods af situationen og den insisterende sviden over sin brystkasse, trak et skævt smil alligevel ind på Matts ansigt over Annabels svar til hans tørre konstatering "Så langt er vi enige." han lukkede ubevidst fingrene lidt fastere om hendes mens han tog en kontrolleret indånding og fortsatte så en smule anstrengt "Det bliver lidt trivielt i længden at ligge heroppe." spøgte han halvhjertet og løsnede grebet om hendes hånd lidt.

Han tav igen og lukkede øjnene, uden dog at døse hen igen. Tog bare et øjeblik til at samle sig og vågne ordentligt, mens han nød den beroligende følelse af hendes fingre mellem sine og hendes tommel der strøg hans hånd. Han åbnede øjnene igen og så spørgende på hende da hun talte igen og rynkede brynene lidt over tonen i hendes stemme. Som hun fortsatte kom han uvilkårligt til at blotte tænderne i et ganske tilfredst smil og løftede hovedet lidt fra puden "Genialt!" udbrød han, mens han skar en grimasse og lagde hovedet tilbage igen. Så slog en anden tanke dog ned i ham og han så spørgende på hende igen "Hvad med din egen duel?" meget mod sin vilje mærkede han en enkelt nervøs sommerfugl røre på sig, men han så afventende på hende.

[Annabel Baker]

keep you sheltered from the storm
that is raging on now

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel fnøs lavmælt over Matts fortsættelse, uden helt at kunne lade være med at smile alligevel. "Næsten helt kedeligt, ikke?" svarede hun tørt, uden reelt set at forvente noget svar tilbage. Det smil der uvilkårligt var vokset frem over hans spøg blev dog hængende og i et øjeblik faldt hendes blik til deres hænder på madrassen, før hun tog en hurtig beslutning og i stedet for at køre mere i hans ophold på hospitalsfløjen, nævnte noget der havde langt mere med grunden til det at gøre.

Hendes læber trak op i et smil igen, der dog ikke helt havde kraft nok til at skjule hvor træt hun egentlig var, over hans reaktion på afgørelsen og hun kunne ikke i et øjeblik sige at hun ikke forstod den. Selv var hun også både stolt og glad over sin egen sejr, men alligevel kunne hun ikke helt finde ud af med sig selv om hun så frem til finalen. Matts spørgsmål fik hende igen til at se ned mod deres hænder, med et skævt smil på læberne. "Jeg vandt," svarede hun og strøg fingeren endnu engang over hans håndryg, før hun fandt hans ansigt igen med et nervøst smil. "Det betyder det er dig og mig i finalen."

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

A light shining through
...I'm barely waking...
and I'm tangled up in you

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This

Matt nikkede, stadig med antydningen af et skævt smil siddende i den ene mundvig og holdt blikket fokuseret på Annabel uden at lægge ret meget skjul på, at han var mere end glad for hun var der "Meget kedeligt.." gav han hende unødvendigt ret og tav et øjeblik igen, før han efter et hurtigt blik ud i rummet, så spørgende på hende igen "Hvad er klokken?" den dunkle belysning i rummet og de mørke ruder talte for sig selv, men han havde alligevel ikke helt en fornemmelse af, hvor sent det reelt set var.

Hans spontane glæde over at få at vide han havde vundet sin duel, ikke at han havde forventet andet, taget i betragtning hvordan den var endt, begyndte at smuldre en smule, allerede mens han spurgte ind til resultatet af hendes. Hendes let undvigende blik fik kun den nervøse sommerfugl til at røre lidt på sig igen og han forholdt sig tavs indtil hun mødte hans blik igen. Han så bare på hende et langt øjeblik og vidste ærligt ikke helt hvordan han skulle forholde sig til udsigten til endnu engang at stå overfor hende i en duel "Jeg vover den påstand at den her turnering kommer til at blive husket lidt længere end de andre." mumlede han tørt og gav hendes hånd et lille klem "Godt gået forresten." han smilede oprigtigt omend stadig med en lille spekulativ rynke i panden.

[Annabel Baker]

keep you sheltered from the storm
that is raging on now

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]


Hun smilede skævt over hans bekræftelse og rakte ned i lommen på sin kappe for at fiske det lille lommeur op. "Lidt over halv ti," svarede hun og lod det falde tilbage på sin plads. Så snart hun sagde det mindede hendes hjerne hende igen om hvor træt hun var, men stædigt skubbede hun det væk og ville langt hellere blive siddende hvor hun var. Reelt set burde hun slet ikke have lov til at sidde der, men med lidt overtalelse, udnyttelse af vejlederskilt og løfter om overvågning, havde hun fået lov.

Anna fnøs muntert over hans konstatering og nikkede svagt. "Jeg tror du har ret," svarede hun og smilede lidt varmere da han gav hendes hånd endnu et klem. "I lige måde," svarede hun og løftede sig op fra stolen, for i stedet at træde et halvt skridt frem og bukke sig for at plante et kys imod hans pande, der føltes varm og smagte salt, da hun fugtede sine læber efterfølgende.

Hun skar en enkelt grimasse på vejen tilbage over sit ribben og gled så ned at sidde i stolen igen, uden at have sluppet hans hånd. "Er der noget du har brug for?" spurgte hun og så kort til siden mod natbordet, hvor der stod en kande med vand. "Noget at drikke?" foreslog hun og smilede varmt, uden at det svagt bekymrede glimt i hendes øjne var forsvundet helt.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

0

A light shining through
...I'm barely waking...
and I'm tangled up in you

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This

Matt fulgte Annabels bevægelser med blikket uden at løfte hovedet fra puden, mens hun fiskede sit lille lommeur frem og kastede et hurtigt blik på det for at give ham et svar. Hans øjenbryn røg lidt i vejret over svaret og han drejede hovedet mod døren et kort øjeblik, før han så tilbage på hende "Burde du så ikke være nede i krypten?" spurgte han selvom han kendte svaret og nok også grunden til hun alligevel sad ved siden af hans seng. Begge dele spredte en varm følelse i ham og antydningen af et nyt smil trak lidt op i hans ene mundvig.

Han tyggede stadig mentalt på udfaldet af deres respektive dueller og hvad det betød, men vidste også, at ingen af dem kunne ændre på det, med mindre en af dem frivilligt gik ud eller tabte. Han var dog også fuldkommen sikker på, at det aldrig kom til at ske. Derfor valgte han at skubbe det lidt tilside igen og tage lettere på det, end han måske ellers ville have gjort. Han slappede lidt af da han trods alt fik Annabel til at smile igen og gav hendes hånd endnu et klem "Nu ved jeg i det mindste hvad jeg er oppe imod." et drillende glimt sneg sig ind i hans blik, selvom han stadig lå så stille som overhovedet muligt "SÅ jeg forventer kamp til stregen."

Hans smil voksede kun da hun lænede sig ind over ham og hendes læber sekundet efter strejfede hans pande. Instinktivt spændte han lidt i mavemusklerne for at sætte sig op og forhindre hende i at trække sig væk, stadig med ferien i frisk erindring, men blev effektivt forhindret af et skarpt smertensjag i sin brystkasse. Han sank tilbage igen med en anstrengt lyd og rystede så svagt på hovedet "Ikke rigtigt.." fik kan frem og så så alligevel overvejende mod kanden med vand "Vand ville faktisk være rart, jo." han smilede svagt og så nysgerrigt på blokken der også lå på det lille bord ved siden af sengen "Lektier eller fornøjelse?" spurgte han mens han vendte bilkket tilbage mod hende.

[Annabel Baker]

keep you sheltered from the storm
that is raging on now

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabels blik fandt helt naturligt Matt igen efter hun havde ladet lommeuret glide tilbage i lommen, og det trak svagt op i hendes ene mundvig over hans spørgsmål. Hun løftede den ene hånd og vippede en enkelt gang frem og tilbage med vejlederskiltet der var fastgjort på hendes kappe, rimelig sikker på at han ikke engang havde behøvet så meget svar som det egentlig var. "Var det en hentydning?" spurgte hun svagt drillende og gav alligevel hans hånd et klem.

Splittelsen ved tanken om den kommende duel var dog stadig til stede og hun vidste stadig ikke rigtigt hvordan hun skulle forholde sig til det. Det hjalp dog betragteligt da Matt ikke virkede til at tage det så tungt – udadtil i hvert fald og lige i det øjeblik, havde hun det helt fint med at følge hans drillende spor. "Giver jeg dig ikke altid kamp til stregen?" svarede hun og blottede tænderne i et skævt smil, før hun lænede sig frem for at plante et kys mod hans pande, uden helt at kunne lade være.

Hun rynkede dog lidt på panden igen da handlingen fik ham til at løfte sig lidt og slippe en anstrengt lyd, som på samme tid ledte hende til at spørge til hans behov i stedet. Smilet trak op på hendes læber igen og hun lirkede blidt sin hånd ud af hans for at tage kanden og glasset ved siden af, inden hun fyldte sidstnævnte med vand. Hun så i et kort øjeblik overvejende på ham, uden helt at kunne lure hvordan det skulle lykkedes at få det i ham uden det gjorde ondt på ham, men blev effektivt distraheret af hans spørgsmål. I et øjeblik så hun nærmest skyldigt på ham. "Fornøjelse," indrømmede hun og rakte over for at tage pergamentet, stadig med glasset i den ene hånd, men gik så i stå, pludselig lettere forlegen ved tanken om at vise ham en af sine tegninger, som hun endnu ikke var tilfreds med. "Den er ikke færdig..." slog hun fast, før hun alligevel modvilligt vendte den så han kunne se.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

A light shining through
...I'm barely waking...
and I'm tangled up in you

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This

Matts smil voksede lidt da Annabel vippede sigende med det lille vejlederskilt på sin kappe, før selvsamme smil et øjeblik blev tenderende smørret over hendes drillende spørgsmål "Ikke rigtigt.." lagde han ud og strøg tommelfingeren over hendes mens han fortsatte "Jeg har ikke ligefrem tænkt mig at klage over at du sidder her." han smilede tøvende, men varmt over sin egen tilkendegivelse og tilføjede så påfaldende henkastet "Selvom det lugter lidt af magtmisbrug." han rynkede brynene lidt og kom i tanke om noget andet "Hvordan har du det selv? Du tog nogle gode slag i den duel.." han så undersøgende på hende, stadig med svagt rynkede bryn.

Han skubbede stædigt tanken om finalen i duelturneringen fra sig og nægtede pure at overveje hvilke konsekvenser og udfald den kunne få og koncentrerede sig i stedet om det faktum at de begge havde vundet hver deres duel samme dag. Han kunne ikke skjule at han var både glad på hendes vegne og en smule stolt af hende, men undlod at kommentere på den lettere bitre tanke, at han måske mente hun havde fortjent sin sejr mere end han selv. Han smilede skævt og nikkede svagt "Det meste af tiden, jo, men jeg har lært et trick eller to." gav han igen, før han lukkede øjnene for en kort bemærkning da hun lænede sig ind over ham.

På trods af den uigennemtænkte bevægelse han blev straffet for, smilede han da hun tydeligt bekymret tilbød ham noget at drikke og han accepterede med stadig en rest af hendes duft i næsen, før papiret på bordet fangede hans opmærksomhed. Han morede sig indvendigt lidt over det let skyldbevidste i hendes ansigt og så afventende på hende mens hun bestemte sig og så vendte tegningen mod ham. Han smilede impulsivt over motivet og så lidt på det før han løftede blikket til hendes ansigt igen "Jeg får næsten lyst til at læse 'Peter Pan' igen." konstaterede han med et skævt smil og så igen på tegningen "Jeg kom til at tænke på Ønskeøen, Wendy og hende den lille fe."

[Annabel Baker]

keep you sheltered from the storm
that is raging on now

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]


Annabel blottede tænderne i et varmt smil igen over hans svar på hendes drillende ord. Hun rynkede en lille smule på næsen og vippede hovedet let fra den ene side til den anden. "En lille smule, måske," indrømmede hun, uden dog at udvise noget tegn på fortrydelse. "Jeg synes ikke rigtigt du skulle vågne op alene," indrømmede hun med et lille, næsten genert smil i et øjeblik.

Hans næste spørgsmål fik hende til at trække en lille smule på sine trætte skuldre. "Jeg overlever," svarede hun og flyttede sig lidt i stolen. "Jeg tror det værste er det her..." fortsatte hun og skubbede kappen væk med den frie hånd, for at kunne skubbe blusen lidt op over sin ene side, for at vise ham den blå plamage over sit ene ribben. Hun trak den på plads igen og rettede sig op i stolen igen, med et svagt drillende smil. "Jeg kan ikke helt konkurrere med dig."

Hun klukkede muntert over hans svar. "Såsom?" spurgte hun med påtaget nysgerrighed, inden hun med et nyt, varmt smil lænede sig ind over ham og plantede et kys imod hans pande. Kort efter havde hun fyldt vand i glasset og endte med at sidde med det i den ene hånd, før hun tøvende tog tegningen fra natbordet. Da først hun vendte det imod ham, fandt hun igen hans ansigt med et skævt smil. Hun smilede underfundigt over hans ord og vendte papiret halvt så hun selv kunne se det. "Endnu et eventyr?" spurgte hun svagt undrende og tænkte tilbage på den kommentar han havde smidt i ferien.


[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

A light shining through
...I'm barely waking...
and I'm tangled up in you

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This

Matt besvarede uden problemer Annabels varme smil og nåede at tænke hun så ganske uimodståelig ud som hun rynkede på næsen og indrømmede sit uskyldige misbrug af vejledertitlen. Hendes indrømmelse fik hans eget smil til at vokse og han gav hendes hånd endnu et lille klem "Som sagt klager jeg ikke.. overhovedet." gentog han og så indgående, og let bekymret, på hende, da hun svarede på hans næste spørgsmål.

Han smilede svagt og lod så blikekt synke til hendes side da hun løftede lidt op i blusen og skar en grimasse over den blålige plamage "Av.." udbrød han medfølende og fnøs så halv-muntert "Det kan jeg heller ikke anbefale dig at gå efter." hans blik gled hurtigt ud i søgen efter skolens healer for så at vende spørgende tilbage til hende igen "Er du blevet set efter?"

Den lette alvor veg til fordel for et hemmelighedsfuldt smil og han trak svagt på skuldrene "Det er ikke sikkert du skal vide det." drillede han afslappet og smilede stadig mens hendes læber strejfede hans pande og hun efterfølgende slap hans hånd og koncentrerede sig om at fylde glasset på bordet med vand. Det var dog hendes tegning der fik opmærksomheden i stedet for vandet og han smilede skævt over hendes undrende spørgsmål "Mjae.. en bog faktisk. Om nogle børn der kommer til en magisk ø og der er den her lille fe der har helt sin egen mening om tingene." han så en smule undskyldende på hende da det gik op for ham han ret ofte havde lavet referencer til muggler-historier overfor hende.

[Annabel Baker]

keep you sheltered from the storm
that is raging on now

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Synet af Matts smil, fik som sædvanlig sommerfuglene til at røre på sig og selvom han i øjeblikket var lænket til en sygeseng, var det stadig ikke til at stå for. Hans ord fik en varm fornemmelse til at sprede sig hendes mave og hun strøg tommelfingeren over hans, da han gav hendes hånd et klem. "Godt," svarede hun med et lille skævt smil, før hun gav sig til at svare på hans efterfølgende spørgsmål.

Hun gøs en enkelt gang over temperaturændringen efter hun kortvarigt havde løftet lidt op i sin bluse for at vise ham den blå plamage og smilede lidt over Matts ord. "Jeg skal prøve at lade være," svarede hun og fulgte hans blik ud i rummet, for blot at lade det vende tilbage til ham. Hun nikkede til hans spørgsmål. "Lidt efter du blev bragt herop, ja. Det der –" hun pegede mod sin side "- er dog først dukket op i løbet af de sidste par timer."

Hun fnøs muntert over hans svar. "Altid så hemmelighedsfuld," svarede hun og plantede et kys mod hans pande og havde kort efter stillet et undrende spørgsmål til hans kommentar til tegningen. Det trak betragteligt op i hendes læber igen, som han forklarede. "Hun lyder meget fornuftig i mine ører," svarede hun og blottede tænderne i et øjeblik.


[/blockquote][/justify]